Forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning /* KOM/2004/0178 endelig udg. - CNS 2004/0063 */
Forslag til RÅDETS HENSTILLING om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE For at supplere de generelle rammer vedrørende tredjelandsstatsborgeres indrejse i og rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning er det nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger, som skal lette betingelserne for indrejse i og rejser inden for medlemsstaterne for denne kategori af personer i forbindelse med kortvarige ophold. Forslaget til henstilling vedrører udelukkende udstedelsen af ensartede visa til ophold, hvis samlede varighed ikke overstiger tre måneder, og medlemsstaterne opfordres til gradvis at vedtage foranstaltninger, som letter indrejse i og rejser inden for Fællesskabet for forskere fra tredjelande, som er underlagt visumpligt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 [1]. [1] Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 453/2003 (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 10). Der er udarbejdet forslag til en række konkrete foranstaltninger, som forelægges Rådet til vedtagelse, så de kan anvendes af medlemsstaterne. Målet er, at gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger skal evalueres et år efter, at Rådet har vedtaget henstillingen. Forslaget til henstilling vedrører de nærmere bestemmelser for proceduren for udstedelse af ensartede visa og udgør en udbygning af Schengen-reglerne. Retsgrundlaget for dette spørgsmål er EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), hvilket indebærer, at man må benytte den "variable geometri", som er etableret ved protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling. I henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten, deltager Danmark således ikke i vedtagelsen af forslaget til henstilling, og henstillingen vil ikke være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Når forslagene udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som det er tilfældet her, gælder der imidlertid følgende i henhold til protokollens artikel 5: "Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning". Henstillingen vil heller ikke finde anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, medmindre disse to medlemsstater bemyndiges hertil efter den procedure, der er fastlagt i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union. I henhold til den aftale, som blev indgået den 17. maj 1999 mellem Rådet og Norge og Island om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, gennemføres og anvendes de foranstaltninger, som EU har vedtaget med henblik på at ændre eller udbygge Schengen-reglerne, også af Norge og Island. Ifølge artikel 3 i tiltrædelsesakten er bestemmelserne i Schengen-reglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. det bilag, som er omhandlet i den pågældende artikel, bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædel sesdatoen. De bestemmelser og retsakter, som ikke er omhandlet i det pågældende bilag, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom i overensstemmelse med den pågældende artikel. Med hensyn til visa er der med undtagelse af forordning (EF) nr. 539/2001 og forordning (EF) nr. 1683/95 ikke nogen af Schengen-reglernes bestemmelser om visa (artikel 9-18 i Schengen-konventionen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, herunder de fælles konsulære instrukser), som er nævnt i bilaget, og de er således bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i disse stater, når Rådet som nævnt ovenfor har truffet afgørelse herom. I betragtning af disse foranstaltningers uopsættelighed og vigtighed i lyset af de målsætninger, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon, og på grund af selve arten af disse foranstaltninger kan det fastsatte mål kun nås ved hjælp af en indsats på fællesskabsplan. BEMÆRKNINGER TIL FORANSTALTNINGERNE Hvis EU skal kunne tiltrække forskere fra tredjelande, er det nødvendigt at lette deres indrejse og mobilitet for at gøre det muligt for denne kategori af personer at rejse rundt inden for det fælles område for at deltage i konkrete foranstaltninger som led i videnskabelige forskningsprogrammer i Det Europæiske Fællesskab. Procedurerne og betingelserne for udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold er fastsat i de fælles konsulære instrukser. I de fælles konsulære instrukser gives der mulighed for at lette forskellige aspekter af proceduren for udstedelse af visa. Disse lettelser skal gælde for bona fide-personer. Henstillingen bygger helt og holdent på den idé, at de forskere, som skal deltage i foranstaltninger med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab, og som er tredjelandsstatsborgere, der i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 skal være i besiddelse af visum, kan betragtes som bona fide-personer, som udstedelsen af ensartede visa skal lettes for. Medlemsstaterne kan sætte sig det mål at træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til materielle og administrative ressourcer for generelt at sikre, at der hurtigere kan udstedes visa til forskerne. Den internationale mobilitet for forskere, som hyppigt tager på rejse med henblik på kortvarige ophold, skal lettes, ikke mindst fordi der er tale om en af de ledsageforanstaltninger, som Fællesskabet kan træffe for at fremme "hjernemobilitet" i stedet for "hjerneflugt" fra visse tredjelande. Det henstilles derfor til medlemsstaterne, at de til forskere, som beviser, at deres arbejde nødvendiggør hyppige rejser, udsteder visa, som gør det muligt for dem at foretage flere rejser mellem EU og deres hjemland, og at tilpasse visaenes gyldighedsperiode til forskningsarbejdets varighed. De pågældende forskere slipper så for at skulle ansøge om visum flere gange i løbet af den tid, deres arbejde varer. I henhold til Schengen-reglernes bestemmelser om visumpolitikken skal visumansøgere fremlægge en række dokumenter til støtte for deres ansøgning. Når forskere anerkendes som bona fide-personer, kan medlemsstaterne overveje at begrænse den dokumentation, som kræves for denne kategori af personer, under hensyntagen til den lokale situation. En harmoniseret fremgangsmåde, som gennemføres i samarbejde med de godkendte forskningsorganisationer, kan lette behandlingen af visumansøgninger fra forskere. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med Schengen-reglerne nedsætte gebyrerne for behandling af de enkelte forskeres ansøgninger eller helt undlade at kræve gebyr. For at fremme udvekslingen af bedste praksis bør medlemsstaterne konsultere hinanden på lokalt plan og udveksle oplysninger om de administrative fremgangsmåder, som de benytter for at lette behandlingen af visumansøgninger fra forskere. På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne indsender, vil Kommissionen fremlægge en første evaluering af de foranstaltninger, som er truffet, inden for et år fra vedtagelsen af henstillingen. 2004/0063 (CNS) Forslag til RÅDETS HENSTILLING om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii), som henviser til forslag fra Kommissionen [2], [2] EUT C af , s. . som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet [3], [3] EUT C af , s. . som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [4], og [4] EUT C af , s. . som tager følgende i betragtning: (1) Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik mente Kommissionen i januar 2000 [5], at det var nødvendigt at oprette et europæisk forskningsrum, som skulle være omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område. [5] KOM(2000) 6 af 18. januar 2000. (2) Det Europæiske Råd i Lissabon godkendte det europæiske forskningsrum og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. (3) Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, som i højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer. (4) Det antal forskere, som Fællesskabet har brug for for at kunne opfylde det mål om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona, anslås til 700 000 personer. Dette mål skal nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre de videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for de unge, øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, forbedre karrieremulighederne for forskere i Fællesskabet og åbne Fællesskabet mere for tredjelandsstatsborgere, som kan gives tilladelse til at indrejse i og rejse inden for Fællesskabet med henblik på forskning. (5) Medlemsstaterne bør for at være konkurrencedygtige og attraktive på internationalt plan træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette forskeres indrejse i og rejser inden for Fællesskabet med henblik på kortvarige ophold. (6) For kortvarige ophold forpligter medlemsstaterne sig til at betragte forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 skal være i besiddelse af visum, som bona fide-personer og indrømme dem de lettelser, som er fastsat i Schengen-reglerne, under procedurerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold. (7) Udvekslingen af oplysninger og god praksis bør fremmes for at forbedre procedurerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold til forskere. (8) I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som fællesskabsrettens almindelige principper. (9) Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører derfor ikke Danmark. Da denne henstilling imidlertid sigter mod at udbygge Schengen-reglerne i medfør af bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, finder artikel 5 i samme protokol anvendelse. (10) Denne henstilling udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. artikel 4 og 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, således at Det Forenede Kongerige ikke deltager i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører derfor ikke Det Forenede Kongerige. (11) Denne henstilling udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. artikel 4 og 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, således at Irland ikke deltager i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører derfor ikke Irland. (12) Med hensyn til Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne henstilling en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, og denne udvikling er omfattet af artikel 1, litra B) i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne. (13) Denne henstilling udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten, HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE: 1. at lette udstedelsen af visa ved at forpligte sig til hurtigt at behandle visuman søgninger fra forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 skal være i besiddelse af visum 2. at fremme den internationale mobilitet for forskere fra tredjelande, som hyppigt har brug for at tage til Den Europæiske Union, ved at udstede visa til flere indrejser til dem. Ved fastlæggelsen af gyldighedsperioden for disse visa tager medlemsstaterne hensyn til varigheden af de forskningsprogrammer, som forskerne skal deltage i 3. at forpligte sig til at lette vedtagelsen af en harmoniseret fremgangsmåde for den dokumentation, som forskerne skal vedlægge ved indgivelsen af deres visumansøg ning. De konsulterer i den forbindelse de godkendte forskningsorganer 4. at fremme udstedelsen af visa til forskere uden administrationsgebyrer i overens stemmelse med Schengen-reglerne 5. som led i det lokale konsulære samarbejde at tage hensyn til målsætningen om at lette udstedelsen af visa til forskere fra tredjelande for at fremme udvekslingen af bedste praksis 6. at forpligte sig til inden for et år fra vedtagelsen af henstillingen at sende Kommissionen oplysninger om de former for bedste praksis, som er indført for at lette udstedelsen af ensartede visa til forskere, for at gøre det muligt for Kommissionen at evaluere de fremskridt, der er gjort. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand