|
27.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 56/75 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2015/317
af 24. februar 2015
om accept af et tredjelands bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) (ATALANTA/2/2015)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 10,
under henvisning til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2009 af 21. april 2009 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) (2009/369/FUSP) (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet bemyndigede ved artikel 10, stk. 2, i fælles aktion 2008/851/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe relevante afgørelser om accept af foreslåede bidrag fra tredjelande. |
|
(2) |
Den 29. april 2014 vedtog PSC afgørelse Atalanta/2/2014 (3), som ændrede afgørelse Atalanta/3/2009. |
|
(3) |
Efter henstillingen fra EU-operationens øverstbefalende den 24. oktober 2014 og rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité den 22. januar 2015 vedrørende et bidrag fra Colombia bør dette bidrag accepteres. |
|
(4) |
Colombias deltagelse er betinget af ikrafttræden af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Colombia om rammerne for Republikken Colombias deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (4) undertegnet den 5. august 2014. |
|
(5) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Colombias bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) accepteres og betragtes som værende væsentligt.
2. Colombia er fritaget for betaling af finansielle bidrag til Atalantas budget.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2015.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
(1) EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.
(2) EUT L 112 af 6.5.2009, s. 9.
(3) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2014 af 29. april 2014 om accept af et tredjelands bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ændring af afgørelse Atalanta/3/2009 (2014/244/FUSP) (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 63).