<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2001DAA.0100049301.case.xml"><NO.CASE>C-150/99</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61999J0150</NO.CELEX><NO.SEQ>0015.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>521</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>539</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>19</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20010118">18.1.2001</DATE> — SAG C-150/99</LEFT><RIGHT>STOCKHOLM LINDÖPARK</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="20010118">18. januar 2001</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: svensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-150/99,</P><P>angående en anmodning, som Svea hovrätt (Sverige) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Svenska staten</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Stockholm Lindöpark AB</P></DEFENDANTS><P>og</P><PLAINTIFS><P>Stockholm Lindöpark AB</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Svenska staten,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/<?PAGE NO="I-522"?>EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>sammensat af D.A.O. Edward, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne P. Jann (refererende dommer) og L. Sevón,</P><P>generaladvokat: F.G. Jacobs</P><P>justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Svenska staten ved H. Regner og H. Rustand, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>Stockholm Lindöpark AB ved advokat RO. Nordh</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa og K. Simonsson, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><?PAGE NO="I-523"?><VISA>efter at der i retsmødet den <DATE ISO="20000629">29. juni 2000</DATE> er afgivet mundtlige indlæg af Svenska staten ved H. Regner, af Stockholm Lindöpark AB ved advokat P.-O. Nordh, af Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins som befuldmægtiget, og af Kommissionen ved K. Simonsson,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20000926">26. september 2000</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19990326">26. marts 1999</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19990423">23. april 1999</DATE>, har Svea hovrätt i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>sjette direktiv<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålene er blevet rejst i en sag mellem Svenska staten (den svenske stat) og Stockholm Lindöpark AB (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Lindöpark<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) angående en påstand om, at staten tilpligtes at betale erstatning til Lindöpark, idet den ikke ved Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union har gennemført sjette momsdirektiv korrekt, særlig for så vidt angår direktivets artikel 13.</TXT></NP><?PAGE NO="I-524"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De fællesskabsretlige forskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 2 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Merværdiafgift pålægges:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Indførsel af goder.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Det bestemmes i sjette direktivs artikel 6, stk. 1 :</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Ved <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2019"/>tjenesteydelse<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/> forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af et gode i henhold til artikel 5.</TXT><P>En sådan transaktion kan blandt andet gå ud på:</P><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>overdragelsen af et immaterielt formuegode, uanset om fordringen på godet er skriftlig eller ikke</P></ITEM><?PAGE NO="I-525"?><ITEM><P>en forpligtelse til at undlade noget eller til at tåle en handling eller en tilstand</P></ITEM><ITEM><P>udførelsen af en tjenesteydelse i henhold til et pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:</TXT><P>[...]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>m)</NO.P><TXT>visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><P>[...]<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-526"?><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 13, punkt B, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:</P><P>[...]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>bortforpagtning og udlejning af fast ejendom, med undtagelse af:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver, således som dette begreb er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, herunder udlejning i ferielejre eller i områder, der er indrettet som campingpladser</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>udlejning af pladser til parkering af køretøjer</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>udlejning af udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>udlejning af bokse.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="I-527"?><P>Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser inden for dette fritagelsesområde.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>I sjette direktivs artikel 17 i den affattelse, der følger af Rådets direktiv 91/680/EØF af <DATE ISO="19911216">16. december 1991</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="376" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="1">EFT L 376, s. 1</REF.DOC.OJ>), hedder det:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udført for ham af en anden afgiftspligtig person i indlandet</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt i indlandet for indførte goder</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><P>[...]<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-528"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De nationale retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ifølge kapitel 1, § 1, i mervärdesskattelagen (1994:200) (den svenske lov om merværdiafgift, herefter <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>merværdiafgiftsloven<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>) skal der svares moms til staten bl.a. ved indenlandsk omsætning af varer eller tjenesteydelser, der er afgiftspligtige og udføres som led i en erhvervsmæssig virksomhed. I kapitel 3, § 1, er det fastsat, at omsætning af varer og tjenesteydelser samt indførsel er afgiftspligtig, medmindre andet er bestemt i dette kapitel. Afgiftspligten modsvares i medfør af § 3 i samme lovs kapitel 8 af en ret for den afgiftspligtige til fradrag for indgående moms, der vedrører erhvervelser eller indførsler til virksomheden.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>I kapitel 3, §§ 2 og 3, i merværdiafgiftsloven er opregnet visse fritagelser fra afgiftspligten med hensyn til fast ejendom. Som oplyst i forelæggelseskendelsen fritages i henhold til § 2, stk. 1, omsætning af fast ejendom samt overdragelse og indrømmelse af forpagtning, lejeret, andelsret, <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>tomträtt<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> (en form for langvarig brugsret), servitutter og andre rettigheder over fast ejendom fra afgiftspligten. Før den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE> indeholdt lovbestemmelsen et stk. 2, der havde følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Overladelse af lokaler eller andre anlæg eller en del af disse til sports- eller idrætsudøvelse samt udlejning i forbindelse hermed af tilbehør eller andre indretninger til sports- eller idrætsudøvelse er også fritaget for afgiftspligten.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Ved en lovændring, som trådte i kraft den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE>, ophævedes denne bestemmelse.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-529"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Lindöpark er et selskab, der driver et firmagolfanlæg. Kunderne er udelukkende virksomheder, der ønsker mulighed for at tilbyde ansatte og kunder at spille golf på banerne.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>I medfør af kapitel 3, § 2, stk. 2, i merværdiafgiftsloven i den affattelse, som var gældende før den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE>, var den af Lindöpark drevne firmagolfvirksomhed momsfritaget. Lindöpark havde dermed ikke ret til at fradrage indgående moms på goder og tjenesteydelser til virksomheden. Efter ændringen af denne bestemmelse, som trådte i kraft den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE>, er Lindöpark's virksomhed momspligtig, og selskabet har derfor ret til fradrag for indgående moms.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Ifølge Lindöpark medførte den før den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE> gældende lovgivning en tilsidesættelse af selskabets rettigheder, i det mindste fra Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE>. Lindöpark anlagde derfor sag mod den svenske stat ved Solna tingsrätt med påstand om en erstatning på <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> SEK svarende til det beløb, som var blevet betalt i indgående moms fra den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> til den <DATE ISO="19961231">31. december 1996</DATE>, dvs. i det tidsrum, hvori selskabet ikke kunne fradrage beløbene. Selskabet krævede desuden rente fra det tidspunkt, hvor fradragene teoretisk kunne have været foretaget, nemlig <FT TYPE="NUMBER">41632</FT> SEK. Ifølge Lindöpark havde den svenske stat ikke gennemført sjette direktiv korrekt for så vidt angår artikel 13.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19970929">29. september 1997</DATE> tog Solna tingsrätt Lindöpark's påstande til følge og tilpligtede staten at betale Lindöpark en erstatning på <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> SEK med renter fra sagsanlægget.</TXT></NP><?PAGE NO="I-530"?><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Staten indankede dommen til Svea hovrätt. Lindöpark ankede ligeledes dommen, da selskabet ikke havde fået fuldt medhold i sine påstande.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Da Svea hovrätt har fundet det tvivlsomt, hvorledes sjette direktiv og navnlig dets artikel 13 skal fortolkes under disse omstændigheder, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i sjette momsdirektiv til hinder for nationale bestemmelser, der indeholder en generel fritagelse for afgiftspligt af overladelse af anlæg til sportsudøvelse, således som det er fastsat i kapitel 3, § 2, stk. 2, i merværdiafgiftsloven (1994:200) i den affattelse, der var gældende før den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE>?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Tillægger artikel 13, sammenholdt med artikel 2, 6 og 17 i sjette momsdirektiv, borgerne rettigheder, som de kan påberåbe sig over for medlemsstaterne ved en national domstol?</TXT><P>Såfremt de to første spørgsmål besvares bekræftende:</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Er gennemførelsen og anvendelsen af fritagelsen i kapitel 3, § 2, stk. 2, i merværdiafgiftsloven (1994:200) en så alvorlig (kvalificeret) tilsidesættelse af fællesskabsretten, at det kan begrunde et erstatningsansvar for en medlemsstat ? <QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-531"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv er til hinder for, at der i henhold til en national lovgivning gælder en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder tjenesteydelser, som præsteres af organer, der arbejder med gevinst for øje.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Det bemærkes herved, at overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning udgør tjenesteydelser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 6. Disse aktiviteter er dermed i princippet pålagt merværdiafgift, jf. direktivets artikel 2, nr. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Som en undtagelse fra princippet i artikel 2 er der i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv fastsat en afgiftsfritagelse for tjenesteydelser i tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk træning. Denne fritagelse er dog udtrykkeligt begrænset til tjenesteydelser, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje. Det følger heraf, at tjenesteydelser, som præsteres af erhvervsdrivende, ikke kan være omfattet af fritagelsen. Kapitel 3 i merværdiafgiftsloven er derfor i strid med ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i sjette direktiv, når der i § 2, stk. 2, er fastsat en generel fritagelse for sådanne tjenesteydelser uden begrænsning til tjenesteydere, som ikke arbejder med gevinst for øje.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Den svenske stat har til støtte for den nationale lovgivning gjort gældende, at en anden bestemmelse finder anvendelse på hovedsagen, nemlig artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv, som fritager bortforpagtning og udlejning af fast ejendom. Lindöpark's virksomhed består i udlejning af en golfbane, som er fast<?PAGE NO="I-532"?> ejendom, til sine kunder. Det må følge heraf, at afgiftsfritagelsen for Lindöpark's virksomhed er sket med rette.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Hertil bemærkes, at Domstolen i forbindelse med de spørgsmål, som er blevet forelagt af den nationale ret, skal angive kriterier, der kan sætte den forelæggende ret i stand til at efterprøve, om en national lovgivning som den omhandlede er forenelig med sjette direktiv. Under hensyn til sagens omstændigheder henhører afgørelsen af tvisten i hovedsagen imidlertid under den nationale ret, som alene er kompetent i denne henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>For så vidt angår den pågældende nationale lovgivning kan det ganske vist ikke udelukkes, at overladelse af lokaler til sports- eller idrætsudøvelse under særlige omstændigheder kan udgøre en udlejning af fast ejendom og således falde ind under fritagelsen i artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv. Imidlertid angår lovgivningen ikke et sådant særtilfælde, men fritager generelt samtlige ydelser i tilknytning til sports- eller idrætsudøvelse, uden at der sondres mellem ydelser, der udgør en udlejning af fast ejendom, og andre ydelser. Herved indfører lovgivningen en ny kategori af fritagelser, som ikke forekommer i sjette direktiv.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Følgelig skal første spørgsmål besvares således, at artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv er til hinder for, at der i henhold til en national lovgivning gælder en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder tjenesteydelser, som præsteres af organer, der arbejder med gevinst for øje.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>For så vidt angår anvendelsen af artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv på hovedsagen skal Domstolen blot give den nationale ret visse oplysninger, som<?PAGE NO="I-533"?> følger af fast praksis, hvorimod det tilkommer retten at træffe afgørelse på dette punkt i den verserende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Det bemærkes herved, at det fremgår af fast praksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19890615">15.6.1989</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="348/87" YEAR="1989" PAGE.ECR="1737">348/87, Stichting Uitvoering Financiële Acties, Sml. s. 1737, præmis 13</REF.DOC.ECR>, samt domme af <DATE ISO="20000912">12.9.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-358/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-6301">C-358/97, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 6301, præmis 52</REF.DOC.ECR>, og sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-359/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-6355">C-359/97, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 6355, præmis 64</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at ydelser i tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk træning for så vidt muligt skal betragtes samlet. Det fremgår af Domstolens praksis, at der ved afgørelsen af, om en transaktion er afgiftspligtig, skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne (jf. dom af <DATE ISO="19960502">2.5.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-231/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2395">C-231/94, Faaborg-Gelting Linien, Sml. I, s. 2395, præmis 12</REF.DOC.ECR>). Som Kommissionen med rette har gjort gældende, omfatter drift af en golfbane normalt ikke kun en passiv overladelse af en bane, men ligeledes en lang række kommercielle aktiviteter, såsom overvågning, administration og løbende vedligeholdelse fra tjenesteyderens side, overladelse af andre anlæg, osv. Når der ikke foreligger helt særlige omstændigheder, kan udlejningen af golfbanen derfor ikke udgøre hovedydelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Endelig skal det tages i betragtning, at overladelse af en golfbane normalt kan begrænses både med hensyn til omfanget heraf og varigheden af brugsperioden. Det fremgår i denne henseende af Domstolens praksis, at varigheden af benyttelsen af den faste ejendom er et afgørende forhold i en lejeaftale (dommen i sagen Kommissionen mod Irland, præmis 56, og i sagen Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, præmis 68).</TXT></NP><?PAGE NO="I-534"?><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Det tilkommer den nationale ret på baggrund af disse oplysninger at afgøre, om den virksomhed, hovedsagen angår, kan anses for momsfritaget i medfør af artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Med sit andet spørgsmål ønsker den nationale ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i artikel 17, stk. 1 og 2, i sjette direktiv, sammenholdt med artikel 2, 6 og 13, er tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til, at en borger kan påberåbe sig dem over for en medlemsstat ved en national domstol.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Ved besvarelsen af dette spørgsmål er det tilstrækkeligt at henvise til Domstolens faste praksis vedrørende adgangen til at støtte ret på direktiver (jf. dom af <DATE ISO="19820119">19.1.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="8/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="53">8/81, Becker, Sml. s. 53, præmis 17-25</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Det fremgår af denne retspraksis, at borgerne, uanset det relativt vide skøn, som medlemsstaterne råder over ved gennemførelsen af visse bestemmelser i sjette direktiv, ved de nationale domstole kan påberåbe sig de bestemmelser i direktivet, der er tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede (jf. dom af <DATE ISO="19931020">20.10.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-10/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5105">C-10/92, Balocchi, Sml. I, s. 5105, præmis 34</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19950706">6.7.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-62/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-1883">C-62/93, BP Supergaz, Sml. I, s. 1883, præmis 34</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Domstolen har allerede udtrykkeligt fastslået, at artikel 17, stk. 1 og 2 (BP Supergaz-dommen, præmis 36), og artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 (Beckerdommen, præmis 49), i sjette direktiv har en sådan karakter. Som anført af generaladvokaten i punkt 45 og 46 i forslaget til afgørelse opfylder bestemmelserne i artikel 2 og artikel 6, stk. 1, som er de eneste relevante i hovedsagen,<?PAGE NO="I-535"?> samt artikel 13, punkt B, litra b), ligeledes de kriterier, som er opstillet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 31.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Andet spørgsmål skal derfor besvares således, at bestemmelserne i artikel 17, stk. 1 og 2, i sjette direktiv, sammenholdt med artikel 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 13, punkt B, litra b), er tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til, at en borger kan påberåbe sig dem over for en medlemsstat ved en national domstol.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det tredje præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Med det tredje spørgsmål ønsker den nationale ret nærmere bestemt oplyst, om indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, selv om en sådan generel fritagelse ikke forekommer i sjette direktiv, udgør en så kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten, at det kan begrunde et erstatningsansvar for medlemsstaten.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at Domstolen som svar på det andet spørgsmål har fastslået, at bestemmelserne i artikel 17, stk. 1 og 2, i sjette direktiv, sammenholdt med artikel 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 13, punkt B, litra b), tillægger borgerne rettigheder, som de kan påberåbe sig over for den pågældende medlemsstat ved en national domstol. Det følger heraf, at Lindöpark er berettiget til at gøre de krav, som selskabet hævder at have, gældende over for den svenske stat med tilbagevirkende kraft direkte på grundlag af de bestemmelser i sjette direktiv, som er til selskabets fordel. Et erstatningssøgsmål på grundlag af Domstolens praksis vedrørende medlemsstaternes erstatningsansvar for tilsidesættelse af fællesskabsretten synes derfor ikke umiddelbart at være nødvendigt.</TXT></NP><?PAGE NO="I-536"?><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at der efter fast praksis af selve traktatens system følger et princip om, at staten er erstatningsansvarlig for tab, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af fællesskabsretten, der må tilregnes staten (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19960305">5.3.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-46/93+C-48/93" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-1029">C-46/93 og C-48/93, Brasserie du pêcheur og Factortame, Sml. I, s. 1029, præmis 31</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19961008">8.10.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-178/94+C-179/94+C-188/94—C-190/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4845">C-178/94, C-179/94, C-188/94, C-189/94 og C-190/94, Dillenkofer m.fl., Sml. I, s. 4845, præmis 20</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19961017">17.10.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-283/94+C-291/94+C-292/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5063">C-283/94, C-291/94 og C-292/94, Denkavit m.fl., Sml. I, s. 5063, præmis 47</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19980924">24.9.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-319/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-5255">C-319/96, Brinkmann, Sml. I, s. 5255, præmis 24</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Domstolen har under hensyntagen til konkrete omstændigheder ligeledes fastslået, at fællesskabsretten anerkender en ret til erstatning, såfremt tre betingelser er opfyldt, nemlig at den bestemmelse, der er tilsidesat, har til formål at tillægge borgerne rettigheder, at tilsidesættelsen er tilstrækkelig kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen af den forpligtelse, der påhviler staten, og de skadelidtes tab (jf. Brasserie du pêcheur og Factortamedommen, præmis 51, Dillenkofer m.fl.-dommen, præmis 21 og 23, Denkavit m.fl.-dommen, præmis 48, og Brinkmann-dommen, præmis 25; jf. ligeledes dom af <DATE ISO="19990615">15.6.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-140/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-3499">C-140/97, Rechberger m.fl., Sml. I, s. 3499, præmis 21</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000704">4.7.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-424/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-5213">C-424/97, Haim, Sml. I, s. 5123, præmis 36</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Selv om det i princippet tilkommer de nationale retter at fastslå, om betingelserne for, at en medlemsstat ifalder ansvar for tilsidesættelse af fællesskabsretten, er opfyldt, kan Domstolen ikke desto mindre angive visse forhold, som de nationale retter kan tage hensyn til ved deres bedømmelse. I hovedsagen ønsker den nationale ret oplyst, hvornår der foreligger en kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Som svar på dette spørgsmål bemærkes, at det fremgår af Domstolens praksis, at en tilsidesættelse er tilstrækkelig kvalificeret, såfremt en medlemsstat under udøvelsen af sin kompetence til at udstede generelle retsakter åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine beføjelser. Den kompetente retsinstans kan i<?PAGE NO="I-537"?> den forbindelse bl.a. tage i betragtning, hvor klar og præcis den tilsidesatte bestemmelse er (Rechberger m.fl.-dommen, præmis 50).</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Som konstateret i forbindelse med besvarelsen af første og andet spørgsmål fremgår det klart af de i hovedsagen omhandlede bestemmelser i merværdiafgiftsloven, at den generelle fritagelse, som den svenske lovgiver har vedtaget, ikke har hjemmel i sjette direktiv og derfor har været uforenelig hermed fra tidspunktet for Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union. Under hensyn til den klare ordlyd af direktivets bestemmelser kunne medlemsstaten ikke træffe et valg ved udstedelsen af generelle retsakter, og den havde kun et stærkt begrænset eller intet skøn. Under disse omstændigheder kan selve det forhold, at der er begået en overtrædelse af fællesskabsretten, være tilstrækkeligt til at bevise, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse (jf. dom af <DATE ISO="19960523">23.5.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-5/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2553">C-5/94, Hedley Lomas, Sml. I, s. 2553, præmis 28</REF.DOC.ECR>, og Dillenkofer m.fl.-dommen, præmis 25). I øvrigt viser det forhold, at den pågældende nationale lovgivning blev ophævet med virkning fra den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE>, dvs. to år efter tiltrædelsen, at den svenske lovgiver var blevet bekendt med, at retstilstanden var uforenelig med fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Den svenske stats anbringender om, at en tilsidesættelse af fællesskabsretten — forudsat, at en sådan forelå — i det mindste var undskyldelig dels, fordi Domstolen endnu ikke har fastslået, hvilke bestemmelser i sjette direktiv der finder anvendelse, dels fordi Kommissionen ikke havde indledt et traktatbrudssøgsmål, hvilket medførte, at staten ikke havde et sikkert grundlag for så vidt angår fællesskabsrettens rækkevidde, kan ikke tiltrædes. Som anført i punkt 73 og 74 i generaladvokatens forslag til afgørelse bestod der ingen rimelig tvivl med hensyn til rækkevidden af de pågældende bestemmelser, som kunne undskylde den påståede tilsidesættelse.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, selv om en sådan generel fritagelse ikke forekommer i artikel 13 i sjette direktiv, udgør en<?PAGE NO="I-538"?> så kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten, at det kan begrunde et erstatningsansvar for medlemsstaten.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Svea hovrätt ved kendelse af <DATE ISO="19990326">26. marts 1999</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem:<?PAGE NO="I-539"?> ensartet beregningsgrundlag er til hinder for, at der i henhold til en national lovgivning gælder en generel fritagelse for merværdiafgift for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder tjenesteydelser, som præsteres af organer, der arbejder med gevinst for øje.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Bestemmelserne i artikel 17, stk. 1 og 2, i sjette direktiv 77/388, sammenholdt med artikel 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 13, punkt B, litra b), er tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til, at en borger kan påberåbe sig dem over for en medlemsstat ved en national domstol.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Indførelse af en generel fritagelse for merværdiafgift for overladelse af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, selv om en sådan generel fritagelse ikke forekommer i artikel 13 i sjette direktiv 77/388, udgør en så kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten, at det kan begrunde et erstatningsansvar for medlemsstaten.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Edward</P><P>Jann</P><P>Sevón</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20010118">18. januar 2001</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>A. La Pergola</P><P>Formand for Femte Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>