|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/3814 |
14.6.2024 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2024/3814)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1) .
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Cataluña / Catalunya«
PDO-ES-A1549-AM07
Meddelelsesdato: 25.3.2024
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Anvendelse af det maksimale produktionsudbytte for hvide druer (12 000 kg/ha) på den røde druesort trepat
Beskrivelse:
Det maksimalt tilladte udbytte for sorten Trepat er blevet forhøjet fra 10 000 kg/ha til 12 000 kg/ha.
Denne ændring berører punkt 5 i produktspecifikationen og punkt 5.2 i enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring, da der ikke er tale om nogen af de tilfælde, der er nævnt i artikel 105, stk. 2, i forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning.
Begrundelse:
Den røde druesort Trepat indgår i sammensætningen af oprindelsesbetegnelserne Conca de Barberà og Cava, for hvilke der allerede er fastsat et maksimalt produktionsudbytte for druer på 12 000 kg/ha i deres respektive produktspecifikationer.
Der er tale om en meget produktiv sort, som først og fremmest benyttes til at fremstille rosévine eller rødvine, der typisk har en middel til lav farveintensitet, og en let og moderat alkoholgrad. Det giver derfor ingen mening at fastholde det nuværende udbytte på 10 000 kg/ha, der er oprettet for at sikre, at der fremstilles mere farveholdige, kraftige og strukturerede rødvine.
2. Optagelse af Mandó/Garró på listen over godkendte druesorter
Beskrivelse:
Sorten Mandó og dens synonym Garró er blevet tilføjet.
Denne ændring berører punkt 6 i produktspecifikationen og punkt 7 i enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring, da der ikke er tale om nogen af de tilfælde, der er nævnt i artikel 105, stk. 2, i forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning.
Begrundelse:
Den røde druesort Mandó eller dens synonym Garró fandtes allerede i flere catalanske lokaliteter igennem hele det 19. århundrede. Vinavlere og vingårde opfordrer nu til, at den catalanske kulturarv med en tradition for vindyrkning genoprettes. Det er en druesort, der vil bidrage til en større differentiering af vores vine på et stadig mere globalt marked, og som har en sen modning, hvilket er af stor betydning for en bedre tilpasning til klimaændringerne, som vi allerede befinder os midt i.
3. »BARCELONA SUSTAINABLE CATALUNYA«-Sondring
Beskrivelse:
Vine fra de aftapningsvirksomheder, der påviser en reduktion af deres CO2-fodaftryk, med den verificerede beregning i henhold til ISO 14.064-1: 2019, kan på mærkningen have et logo, der angiver: »BARCELONA. SUSTAINABLE. CATALUNYA«.
Ændringen vedrører punkt 8.3. »Præsentation og mærkning af produkterne« i produktspecifikationen og punkt 9 i enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring, da der ikke er tale om nogen af de tilfælde, der er nævnt i artikel 105, stk. 2, i forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning.
Begrundelse:
Kontrolorganet for oprindelsesbetegnelsen CATALUNYA er opmærksom på klimakrisen og beslutter at indføre et system til at kunne skelne mellem vinproducenter og vine, der gør en indsats for at reducere deres CO2-fodaftryk.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
»Cataluña / Catalunya«
2. Type geografisk betegnelse:
BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
3. |
Hedvin |
|
8. |
Perlevin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Hvidvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Disse vine er moderne og innovative. Deres farve varierer fra lysegul med grønlige strejf til intense gyldne toner. Vinenes aromatiske intensitet er middel til høj, og de er mere eller mindre strukturerede, afhængigt af vinudbyttet. De har en moderat syrlighed og en god alkoholprocent og giver lyst til mere. Blomster- og/eller frugtagtige noter er fremherskende i de yngre vine, mens lagring på træ giver de modne vine tertiære aromaer præget af vanilje og endda ristede toner. De unge vine er lyse og friske, mens de mere modne vine er mere nuancerede og giver mindelser om de tønder, de er lagret i.
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 250 mg/l, hvis det er 5 g/l eller højere. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 10 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
2. Rosévin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Disse vine er moderne og innovative. Deres farve varierer fra lys røde med et changerende violet skær til mellemliggende orange toner til løgskaller. Vinenes aromatiske intensitet er middel til høj, og de er mere eller mindre strukturerede, afhængigt af vinudbyttet. De har et godt alkoholindhold og giver lyst til mere. Disse vine er lyse, friske og afbalancerede.
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 250 mg/l, hvis det er 5 g/l eller højere. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 10,5 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
3. Rødvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Afhængigt af lagringen varierer deres farve fra en intens kirsebærfarve til svag rubinrød med en antydning af okker. Vinenes aromatiske intensitet er middel til høj, og deres struktur afhænger af vinudbyttet. De har en moderat syrlighed og en god alkoholprocent og giver lyst til mere. De unge vine er smagfulde og lette, mens gæring og/eller lagring i trætønder fører til afrundede og længerevarende vine, der er milde, men strukturerede.
|
* |
Indholdet af flygtige syrer kan overstige 1 meq/l for hver alkoholprocent over 11 % og hvert lagringsår, dog højst 20 meq/l. |
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er 5 g/l eller højere. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 11,5 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
4. Perlevin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Kendetegnene skal være de samme som beskrevet i de foregående afsnit for den pågældende vinfarve, men med tilføjelse af bobler. Vinene er afbalancerede og friske med en let prikkende fornemmelse på grund af frigivelsen af kuldioxid.
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: Hvis sukkerindholdet er under 5 g/l, 200 mg/l for hvid- og rosévine og 150 mg/l for rødvine. Hvis sukkerindholdet er 5 g/l eller derover, 250 mg/l for hvid- og rosévine og 200 mg/l for rødvine. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 7 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
5. Hedvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Hedvine spænder fra uigennemsigtige, intense farver til de mere udviklede toner, der er beskrevet for hvid- og rødvine, og kan endda få ravfarvede nuancer afhængigt af vinens lagring. Vinene har en svag varme med mere frugtagtig aroma i dem, der ikke er lagret på træ, mens aromaer af aldehyd og nødder karakteriserer de mere modne vine. De er varme, nuancerede og vedholdende.
|
* |
Indholdet af flygtige syrer kan overstige 1 meq/l for hver alkoholprocent over 11 % og hvert lagringsår, dog højst 20 meq/l. |
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er 5 g/l eller højere. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 15 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
6. Hvid-, rosé- og rødvine med lavt alkoholindhold (»xispejant«)
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Se beskrivelserne af hvid-, rosé- og rødvine ovenfor.
|
* |
Maksimalt indhold af svovldioxid: Hvis sukkerindholdet er under 5 g/l, 200 mg/l for hvid- og rosévine og 150 mg/l for rødvine. Hvis sukkerindholdet er 5 g/l eller derover, 250 mg/l for hvid- og rosévine og 200 mg/l for rødvine. |
|
* |
For så vidt angår grænser der ikke er specificeret, finder gældende lovgivning anvendelse. |
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): - |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 4,5 |
|
— |
minimalt totalt syreindhold 3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): - |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
|
1. |
Begrænsninger for vinfremstillingen |
Der skal udvises den største forsigtighed, når druerne høstes. De vine, der er omfattet af denne BOB, må kun fremstilles med sunde druer, der er modne nok til at fremstille vine med et naturligt minimumsalkoholindhold på 9,5 % vol. eller derover for zone CII og 10 % vol. eller derover for zone CIII som krævet i EU-lovgivningen.
Der påføres et passende tryk for at udtrække mosten eller vinen og adskille den fra drueskindet, hvilket sikrer, at der højst fremstilles 74 liter vin for hver 100 kg høstede druer.
5.2. Maksimale udbytter
|
1. |
Hvide sorter
12 000 kg druer pr. hektar 88,8 hektoliter pr. hektar |
|
2. |
Røde sorter
10 000 kg druer pr. hektar 74 hektoliter pr. hektar |
|
3. |
Sorterne Xarel lo rosado, Trepat og Garnatxa roja eller Garnatxa gris
12 000 kg druer pr. hektar 88,8 hektoliter pr. hektar |
6. Afgrænset geografisk område
|
|
Abrera |
|
|
Agramunt: Det tidligere tilknyttede distrikt Montclar |
|
|
Aguilar de Segarra |
|
|
Agullana |
|
|
Aiguamúrcia |
|
|
Albagés, l' |
|
|
Albi, l' |
|
|
Albiol, l' |
|
|
Albons |
|
|
Aleixar, l' |
|
|
Alfarràs |
|
|
Alcarràs: Parcel 9022, 9017 og 9005 i matrikelpolygon 6 og parcel 3, 57, 9001, 9003, 9004, 9007 og 9027 i matrikelpolygon 15 |
|
|
Albinyana |
|
|
Alcover |
|
|
Alella |
|
|
Alforja |
|
|
Algerri |
|
|
Alió |
|
|
Almacelles: parcel 25, 180, 193 og 196 i matrikelpolygon 5 |
|
|
Almenar |
|
|
Almoster |
|
|
Alòs de Balaguer |
|
|
Alpicat |
|
|
Altafulla |
|
|
Ametlla de Mar, l' |
|
|
Almetlla de Segarra, l' |
|
|
Arbeca |
|
|
Arboç, l' |
|
|
Arenys de Mar |
|
|
Arenys de Munt |
|
|
Argentera, l' |
|
|
Argentona |
|
|
Arnes |
|
|
Artés |
|
|
Artesa de Segre |
|
|
Ascó |
|
|
Avinyó |
|
|
Avinyonet de Penedès |
|
|
Avinyonet de Puigventós |
|
|
Badalona |
|
|
Balaguer |
|
|
Balsareny |
|
|
Banyeres del Penedès |
|
|
Barberà de la Conca |
|
|
Barcelona, parcel 1 i matrikelpolygon 1 |
|
|
Baronia de Rialb |
|
|
Batea |
|
|
Begues |
|
|
Begur |
|
|
Belianes |
|
|
Bellaguarda |
|
|
Bellcaire d'Empordà |
|
|
Bellmunt del Priorat |
|
|
Bellprat |
|
|
Bellvei |
|
|
Benissanet |
|
|
Bigues i Riells |
|
|
Bisbal d’Empordà, la |
|
|
Bisbal del Penedès, la |
|
|
Bisbal de Falset, la |
|
|
Biure |
|
|
Blancafort |
|
|
Boadella i les Escaules |
|
|
Bonastre |
|
|
Borges Blanques, las: Parcel 30 og 96 i matrikelpolygon 9, parcel 114, 165 og 167 i matrikelpolygon 21 og parcel 118, 119 og 120 i matrikelpolygon 22 |
|
|
Borges del Camp, les |
|
|
Bot |
|
|
Botarell |
|
|
Bovera |
|
|
Bràfim |
|
|
Bruc, el |
|
|
Cabacés |
|
|
Cabanes |
|
|
Cabanyes, les |
|
|
Cabassers |
|
|
Cabra del Camp |
|
|
Cabrera d'Igualada |
|
|
Cabrera de Mar |
|
|
Cabrils |
|
|
Cadaqués |
|
|
Calafell |
|
|
Calders |
|
|
Caldes de Montbui, parcel 57 i matrikelpolygon 1 og parcel 12 i matrikelpolygon 2 |
|
|
Calella |
|
|
Callús |
|
|
Calonge |
|
|
Cambrils |
|
|
Canonja, la |
|
|
Canovelles |
|
|
Cantallops |
|
|
Canyelles |
|
|
Capafons |
|
|
Capellades |
|
|
Capçanes |
|
|
Capmany |
|
|
Cardedeu |
|
|
Cardona |
|
|
Carme |
|
|
Caseres |
|
|
Castell-Platja d'Aro |
|
|
Castell de Mur: de tilknyttede distrikter Cellers og Guardia de Tremp |
|
|
Castellbisbal |
|
|
Castellet i la Gornal |
|
|
Castellfollit del Boix |
|
|
Castellgalí |
|
|
Castellnou de Bages |
|
|
Castelló de Farfanya |
|
|
Castellolí |
|
|
Castellvell del Camp |
|
|
Castellví de la Marca |
|
|
Castellví de Rosanes |
|
|
Catllar, el |
|
|
Cervelló |
|
|
Cervià de les Garrigues |
|
|
Cistella |
|
|
Ciutadilla |
|
|
Colera |
|
|
Collbató |
|
|
Colldejou |
|
|
Conca de Dalt |
|
|
Conesa |
|
|
Constantí |
|
|
Copons |
|
|
Corbera de Llobregat |
|
|
Corçà |
|
|
Corbera d'Ebre |
|
|
Cornudella de Montsant |
|
|
Creixell |
|
|
Cruïlles: Monells i Sant Sadurní de l'Heura |
|
|
Barcelona, parcel 90 i matrikelpolygon 7 |
|
|
Cubelles |
|
|
Cunit |
|
|
Darnius |
|
|
Duesaigües |
|
|
Esparraguera |
|
|
Espluga Calba, l' |
|
|
Espluga de Francolí, l' |
|
|
Espolla |
|
|
Falset |
|
|
Fatarella, la |
|
|
Febró, la |
|
|
Figuera, la |
|
|
Figueres |
|
|
Figuerola del Camp |
|
|
Flix |
|
|
Floresta, la |
|
|
Fogars de Montclús |
|
|
Fonollosa |
|
|
Font-rubí |
|
|
Foradada |
|
|
Forallac |
|
|
Forés |
|
|
Franqueses del Vallès |
|
|
Fulleda |
|
|
Gaià |
|
|
Gandesa |
|
|
Garcia |
|
|
Garidells, els |
|
|
Garriguella |
|
|
Gavet de la Conca og de tilknyttede distrikter Sant Cristofol de la Vall, Sant Martí de Barcedana og Sant Miquel de la Vall |
|
|
Gelida |
|
|
Gimenells i el Pla de la Font |
|
|
Ginestar |
|
|
Granada, la |
|
|
Granollers |
|
|
Granyanella |
|
|
Granyena de Segarra |
|
|
Gratallops |
|
|
Guiamets, els |
|
|
Guimerà |
|
|
Horta de Sant Joan |
|
|
Hostalets de Pierola, els |
|
|
Igualada |
|
|
Isona i Conca Dellà og de tilknyttede distrikter Conques, Figuerola d'Orcau, Orcau-Basturs og Sant Romà d'Abella |
|
|
Ivars d'Urgell |
|
|
Ivars de Noguera |
|
|
Jonquera, la |
|
|
Jorba |
|
|
Juncosa |
|
|
Juneda: Parcel 487 i matrikelpolygon 5, parcel 14, 15, 16, 33, 34 og 37 i matrikelpolygon 12 og parcel 3, 4 og 5 i matrikelpolygon 13 |
|
|
Llacuna, la |
|
|
Llançà |
|
|
Llardecans |
|
|
Lleida: de tilknyttede distrikter Raimat og Sucs |
|
|
Llers |
|
|
Lliçà d’Amunt |
|
|
Llimiana |
|
|
Lloar, el |
|
|
Llorenç del Penedès |
|
|
Lloret de Mar |
|
|
Maials |
|
|
Maldà |
|
|
Manresa |
|
|
Marçà |
|
|
Margalef |
|
|
Marsà |
|
|
Martorell |
|
|
Martorelles |
|
|
Masarac |
|
|
Masllorenç |
|
|
Masnou, el |
|
|
Masó, la |
|
|
Maspujols |
|
|
Masquefa |
|
|
Masroig, el |
|
|
Massoteres |
|
|
Mataró |
|
|
Mediona |
|
|
Menàrguens |
|
|
Milà, el |
|
|
Miravet |
|
|
Molar, el |
|
|
Mollet de Peralada |
|
|
Montgat |
|
|
Monistrol de Calders |
|
|
Montblanc |
|
|
Montbrió del Camp |
|
|
Montferri |
|
|
Montmell, el |
|
|
Montoliu de Segarra |
|
|
Montornès de Segarra |
|
|
Montornès del Vallès |
|
|
Mont-ral |
|
|
Mont-ras |
|
|
Mont-roig del Camp |
|
|
Móra d'Ebre |
|
|
Móra la Nova |
|
|
Morell |
|
|
Morera de Montsant, la, og det tilknyttede distrikt Scala-dei |
|
|
Mura |
|
|
Nalec |
|
|
Navarcles |
|
|
Navàs |
|
|
Nou de Gaiá, la |
|
|
Nulles |
|
|
Òdena |
|
|
Olèrdola |
|
|
Olesa de Bonesvalls |
|
|
Olivella |
|
|
Omells de na Gaia, els |
|
|
Omellons, els |
|
|
Orpí |
|
|
Òrrius |
|
|
Os de Balaguer |
|
|
Pacs del Penedès |
|
|
Palafrugell |
|
|
Palamós |
|
|
Palau-sator |
|
|
Palau-saverdera |
|
|
Pallaresos, els |
|
|
Palma d'Ebre, la |
|
|
Pals |
|
|
Pau |
|
|
Pedret i Marzà |
|
|
Penelles |
|
|
Perafort |
|
|
Peralada |
|
|
Perelló, el |
|
|
Piera |
|
|
Pinell de Brai, el |
|
|
Pira |
|
|
Pla de la Font, el |
|
|
Pla de Santa Maria, el |
|
|
Pla del Penedès, el |
|
|
Pla del Penedès |
|
|
Pobla de Cérvoles, la |
|
|
Pobla de Claramunt, la |
|
|
Pobla de Mafumet, la |
|
|
Pobla de Massaluca, la |
|
|
Pobla de Montornès, la |
|
|
Pobla de Segur |
|
|
Poboleda |
|
|
Pont d'Armentera, el |
|
|
Pont de Molins, |
|
|
Pont de Vilomara i Rocafort, el |
|
|
Pontons |
|
|
Porrera |
|
|
Port de la Selva, el |
|
|
Portbou |
|
|
Pradell de la Teixeta, el |
|
|
Prades |
|
|
Prat del Compte |
|
|
Preixana |
|
|
Preixens |
|
|
Premià de Dalt |
|
|
Premià de Mar |
|
|
Puigdàlber |
|
|
Puigpelat |
|
|
Querol |
|
|
Rabós |
|
|
Rajadell |
|
|
Rasquera |
|
|
Regencós |
|
|
Renau |
|
|
Reus |
|
|
Riba-roja d'Ebre |
|
|
Riera de Gaià, la |
|
|
Riudecanyes |
|
|
Riudecols |
|
|
Riudoms |
|
|
Riumors |
|
|
Roca del Vallès, la |
|
|
Roda de Barà |
|
|
Rodonyà |
|
|
Rocafort de Queralt |
|
|
Roser |
|
|
Rourell, el |
|
|
Sabadell: Ejendommen Can Gambús med matrikelreferencenummer 28003001 DG2020A med et areal på 2 ha |
|
|
Salàs de Pallars |
|
|
Sallent |
|
|
Salomó |
|
|
Sant Cebrià de Vallalta |
|
|
Sant Climent Sescebes |
|
|
Sant Cugat de Sesgarrigues |
|
|
Sant Esteve Sesrovires |
|
|
Sant Feliu de Buixalleu |
|
|
Sant Feliu de Codines |
|
|
Sant Feliu de Guíxols |
|
|
Sant Fost de Campsentelles |
|
|
Sant Fruitós de Bages |
|
|
Sant Iscle de Vallalta |
|
|
Sant Jaume dels Domenys |
|
|
Sant Joan de Vilatorrada |
|
|
Sant Jordi Desvalls |
|
|
Sant Llorenç Savall |
|
|
Sant Llorens d'Hortons |
|
|
Sant Martí de Riucorb |
|
|
Sant Martí de Tous |
|
|
Sant Martí Sarroca |
|
|
Sant Martí Vell |
|
|
Sant Mateu de Bages |
|
|
Sant Pere de Ribes |
|
|
Sant Pere de Riudebitlles |
|
|
Sant Pol de Mar |
|
|
Sant Quintí de Mediona |
|
|
Sant Sadurní d'Anoia |
|
|
Sant Salvador de Guardiola |
|
|
Santa Cristina d'Aro |
|
|
Santa Margarida i els Monjos |
|
|
Santa Maria de Miralles |
|
|
Santa Maria d'Oló |
|
|
Santa Oliva |
|
|
Santa Fe del Penedès |
|
|
Santa Maria de Martorelles |
|
|
Santa Margarida de Montbui |
|
|
Santpedor |
|
|
Sarral |
|
|
Secuita, la |
|
|
Selva del Camp, la |
|
|
Selva de Mar, la |
|
|
Senan |
|
|
Sentmenat |
|
|
Sitges |
|
|
Siurana d'Empordà |
|
|
Solivella |
|
|
Sort |
|
|
Subirats |
|
|
Súria |
|
|
Talamanca |
|
|
Talarn |
|
|
Tallada d’Empordà |
|
|
Tarragona |
|
|
Tàrrega |
|
|
Tarrés |
|
|
Teià |
|
|
Terrades |
|
|
Tiana |
|
|
Tivissa |
|
|
Tordera |
|
|
Torrebesses, parcel 247 og 283 i matrikelpolygon 6 |
|
|
Torre de Claramunt, la |
|
|
Torre de Fontaubella, la |
|
|
Torre de l'Espanyol, la |
|
|
Torredembarra |
|
|
Torrefarrera |
|
|
Torrelavit |
|
|
Torrelles de Foix |
|
|
Torrent |
|
|
Torroella de Montgrí |
|
|
Torroja del Priorat |
|
|
Tortellà |
|
|
Tremp, den tidligere kommune, og de tilknyttede distrikter Gurb, Palau de Noguera, Puigcercós, Suterranya og Vilamitjana |
|
|
Ullà |
|
|
Ulldemolins |
|
|
Vallbona de les Monges |
|
|
Vallbona d'Anoia |
|
|
Vallclara |
|
|
Vallfogona de Riucorb |
|
|
Vallgorguina |
|
|
Vallirana |
|
|
Vall-llobrega |
|
|
Vallromanes |
|
|
Valls |
|
|
Vandellós i l’Hospitalet de l’Infant |
|
|
Vallmoll |
|
|
Vendrell, el |
|
|
Ventalló |
|
|
Verdú |
|
|
Vespella |
|
|
Vilademuls |
|
|
Vila-rodona |
|
|
Vilafant |
|
|
Vilafranca del Penedès |
|
|
Vilagrassa: parcel 92 i matrikelpolygon 4 |
|
|
Vilajuïga |
|
|
Vilalba dels Arcs |
|
|
Vilallonga del Camp |
|
|
Vilamalla |
|
|
Vilamaniscle |
|
|
Vilanant |
|
|
Vilanova del Camí |
|
|
Vilanova d'Escornalbou |
|
|
Vilanova de Prades |
|
|
Vilanova i la Geltrú |
|
|
Vilanova del Vallès |
|
|
Vila-seca |
|
|
Vilassar de Dalt |
|
|
Vilassar de Mar |
|
|
Vilabella |
|
|
Vilaverd |
|
|
Vilella Alta, la |
|
|
Vilella Baixa, la |
|
|
Vilosell, el |
|
|
Vilobí del Penedès |
|
|
Vilopriu |
|
|
Vimbodí |
|
|
Vinaixa |
|
|
Vinebre |
|
|
Vinyols i els Arcs" |
7. Druesorter
|
|
AGUDELO - CHENIN BLANC |
|
|
ALARIJE - SUBIRANT PARENT |
|
|
ALBARIÑO |
|
|
CABERNET FRANC |
|
|
CABERNET SAUVIGNON |
|
|
CHARDONNAY |
|
|
GARNACHA BLANCA - LLADONER BLANCO |
|
|
GARNACHA PELUDA |
|
|
GARNACHA ROJA - GARNACHA GRIS |
|
|
GARNACHA TINTA - LLADONER |
|
|
GARNACHA TINTORERA |
|
|
GARRO - MANDO |
|
|
GEWÜRZTRAMINER |
|
|
MACABEO - VIURA |
|
|
MALVASIA AROMÁTICA - MALVASÍA SITGES |
|
|
MARSELÁN |
|
|
MAZUELA - CARIÑENA |
|
|
MAZUELA - SAMSÓ |
|
|
MERLOT |
|
|
MERSEGUERA - SUMOLL BLANCO |
|
|
MONASTRELL |
|
|
MOSCATEL DE ALEJANDRÍA |
|
|
MOSCATEL DE GRANO MENUDO |
|
|
PARELLADA - MONTONEC |
|
|
PARELLADA - MONTONEGA |
|
|
PEDRO XIMÉNEZ |
|
|
PETIT VERDOT |
|
|
PICAPOLL BLANCO |
|
|
PICAPOLL NEGRO |
|
|
PINOT NOIR |
|
|
RIESLING |
|
|
SAUVIGNON BLANC |
|
|
SUMOLL TINTO |
|
|
SYRAH |
|
|
TEMPRANILLO - ULL DE LLEBRE |
|
|
TREPAT |
|
|
VINYATER |
|
|
VIOGNIER |
|
|
XARELLO - CARTOIXA |
|
|
XARELLO - PANSA BLANCA |
|
|
XARELLO - PANSAL |
|
|
XARELLO ROSADO |
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Vin
Den markante indflydelse fra Middelhavet giver bløde, tætte vine med relativt lavt syreindhold, en høj alkoholprocent og aromaer, der navnlig for rødvine forbedres med alderen. Sollyset i vores region sætter skub i udviklingen af de intense farver – navnlig de røde – der er så typiske for vores vine.
Slam og ler er fremherskende jordteksturer, der giver både hvide og røde vine krop og struktur og rødvine med endnu mere farve.
Den brede vifte af druesorter i Catalonien beviser i endnu højere grad den åbenhed over for verden, der altid har karakteriseret catalonierne. Det er også en afspejling af en lang historie med vinfremstilling i regionen. Et citat fra Pere Gil fra 1600: »Der fremstilles vin i hele Catalonien, i både maritime områder og Middelhavsområdet ... Vine fra Catalonien er typisk stærke og rigtig gode. Der fremstilles alle former for vin... «. Jaume Ciurana (1980) beskriver en fælles base i alle catalanske vine, der giver dem alle et fælles kendetegn: dedikation, vilje til forbedring og en resultatorienteret ånd hos de mennesker, der fremstiller dem.
8.2. Perlevin
Den kalkholdige jord giver vine, der er levende, aromatiske og yderst raffinerede.
Når datoen for høst fremskyndes, bliver det muligt at opnå et lavere alkoholindhold og større syreindhold. Kombineret med naturligt forekommende kuldioxid giver dette vinene deres karakteristiske forfriskende følelse.
Det catalanske samfund har en historisk og kulturel sammenhæng med vine med naturligt forekommende kuldioxid, som det kan ses af Cataloniens store industri for produktion af perlevin, hvis oprindelse kan dateres tilbage til første halvdel af det 19. århundrede.
8.3. Hedvin
Den markante indflydelse fra Middelhavet og teksturen af den jordbund, som allerede er beskrevet for vinkategorien, virker på samme måde i hedvine under BOB CATALUNYA og giver dem en stor intensitet i farve, aroma og krop samt et lavt syreindhold.
Hedvine er ofte den foretrukne digestif på mange catalanske borde, hvor denne type vin sættes sammen med forskellige nødder (mandler, hasselnødder, pinjekerner) og tørret frugt (rosiner, figner, abrikoser) i den traditionelle catalanske dessert »postres de músic« (»musikerens dessert«).
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Benævnelsen »xispejant« kan eventuelt anføres på etiketter på hvid-, rosé- og rødvine med lavere alkoholindhold fremstillet ved bevidst afbrudt gæring.
Betegnelsen »CATALUNYA VINYERÓ« kan tilføjes på produktmærkningen for at skelne mellem vinavlernes status. Vinavlere, der udelukkende fremstiller alle deres vine fra druer, som de har dyrket på deres egne vinmarker, kan anmode om denne betegnelse.
Vine fra de aftapningsvirksomheder, der påviser en reduktion af deres CO2-fodaftryk, med den verificerede beregning i henhold til ISO 14.064-1: 2019, kan på mærkningen have et logo, der angiver: »BARCELONA. SUSTAINABLE. CATALUNYA«.
Link til produktspecifikationen
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3814/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)