Ud over overdragelsen af selve apoteket var der også betingelser om bl.a. apotekets møbler, faste inventar og effekter samt lagerbeholdning.

Den giver således kollektive rettigheder forrang frem for private rettigheder.

Dom afsagt af Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), femte afdeling, nr. 5329 af 5.10.2005.

EFT 2001, L 82, s. 16.

I lyset af artikel 2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36), som udelukker alle sundhedsydelser fra direktivets anvendelsesområde, er det i øvrigt min opfattelse, at dette direktiv ikke er relevant i den foreliggende sag.

I henhold til chartrets artikel 52, stk. 2, skal de rettigheder, der anerkendes i chartret, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i traktaterne, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaterne; jf. dom af 7.4.2016, ONEm og M. (C-284/15, EU:C:2016:220, præmis 33).

Jf. analogt dom af 7.4.2016, ONEm og M. (C-284/15, EU:C:2016:220, præmis 33 og 34).

Og undtagelserne hertil i henhold til artikel 52 TEUF og Domstolens praksis vedrørende begrundelser for tvingende almene hensyn.

Dom af 13.2.2014, Sokoll-Seebacher (C-367/12, EU:C:2014:68, præmis 22 og 23).

Jf. dom af 15.11.2016, Ullens de Schooten (C-268/15, EU:C:2016:874, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis). I denne doms præmis 50-53 henviste Domstolen til de fire situationer, hvor det ikke desto mindre kunne være nødvendigt for løsningen af tvisten i hovedsagen at fortolke traktatbestemmelserne om grundlæggende friheder, selv om samtlige elementer i tvisten i hovedsagen var begrænset til en enkelt medlemsstat, hvilket førte Domstolen til at fastslå, at de pågældende anmodninger om præjudiciel afgørelse kunne antages til realitetsbehandling.

Jf. dom af 11.12.2014, Azienda sanitaria locale n. 5 Spezzino m.fl. (C-113/13, EU:C:2014:2440, præmis 46).

Som det klart fremgår af artikel 94 i Domstolens procesreglement i den affattelse, der trådte i kraft den 1.11.2012, skal Domstolen i en anmodning om præjudiciel afgørelse kunne finde en kortfattet fremstilling af de oplysninger, der ligger til grund for spørgsmålene, samt af sammenhængen bl.a. mellem oplysningerne og spørgsmålene. Følgelig skal konstateringen af de fornødne forhold, der gør det muligt at efterprøve, om der foreligger en klar grænseoverskridende interesse, samt mere generelt samtlige de konstateringer, som de nationale retter skal foretage, og som anvendeligheden af en afledt retsakt eller den primære EU-ret afhænger af, foretages inden forelæggelsen til Domstolen. Dom af 11.12.2014, Azienda sanitaria locale n. 5 Spezzino m.fl. (C-113/13, EU:C:2014:2440, præmis 46).

Jf. bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20.11.2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen) (EUT 2013, L 354, s. 132).

Jf. dom af 15.11.2016, Ullens de Schooten (C-268/15, EU:C:2016:874, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis). Jeg skal understrege, at den forelæggende ret specifikt har henvist til denne retspraksis for at begrunde den grænseoverskridende relevans af sit spørgsmål.

I sin dom af 1.6.2010, Blanco Pérez og Chao Gómez (C-570/07 og C-571/07, EU:C:2010:300, præmis 40), fastslog Domstolen, at det på ingen måde kan udelukkes, at statsborgere med bopæl i andre medlemsstater end Kongeriget Spanien har været eller er interesseret i at drive apoteker i den selvstyrende region Asturien. Jf. ligeledes analogt dom af 11.3.2010, Attanasio Group (C-384/08, EU:C:2010:133, præmis 22-24), vedrørende salg af brændstof.

Jf. dom af 14.11.2018, Memoria og Dall’Antonia (C-342/17, EU:C:2018:906, præmis 23).

Jf. dom af 15.11.2016, Ullens de Schooten (C-268/15, EU:C:2016:874, præmis 52), og af 10.5.2012, Duomo Gpa m.fl. (C-357/10 – C-359/10, EU:C:2012:283, præmis 28).

Jf. dom af 11.3.2010, Attanasio Group (C-384/08, EU:C:2010:133, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af 19.5.2009, Apothekerkammer des Saarlandes m.fl. (C-171/07 og C-172/07, EU:C:2009:316, præmis 22).

Jf. dom af 19.5.2009, Apothekerkammer des Saarlandes m.fl. (C-171/07 og C-172/07, EU:C:2009:316, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

Jf. i denne retning dom af 5.12.2013, Venturini m.fl. (C-159/12 – C-161/12, EU:C:2013:791, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

Som anført i punkt 17 i nærværende forslag til afgørelse.

I sine skriftlige indlæg har Bernareggio kommune henvist til dommen afsagt af Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), femte afdeling, nr. 5329, af 5.10.2005, hvori den nævnte ret anførte, at udbudsproceduren i henhold til artikel 12, stk. 2, i lov nr. 362/1991 bl.a. har til formål at maksimere den fortjeneste, der kan opnås ved den pågældende privatisering. Artikel 12, stk. 2, i lov nr. 362/1991 fastsætter de betingelser, hvorunder fortrinsretten skal udøves. Denne ret, som giver en fortrinsstilling til den ansatte på det kommunale apotek, har til formål at beskytte de ansatte farmaceuter og sikre en optimal forvaltning af apoteket.

Betydningen af formålet om beskyttelse af folkesundheden bekræftes af artikel 168, stk. 1, TEUF og chartrets artikel 35, i henhold til hvilken der bl.a. skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Jf. i denne retning dom af 5.12.2013, Venturini m.fl. (C-159/12 – C-161/12, EU:C:2013:791, præmis 40 og 41 og den deri nævnte retspraksis). Det følger af fast retspraksis, at formålet med at opretholde kvaliteten af medicinske ydelser såsom farmaceutiske tjenesteydelser kan være omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, TEUF, i det omfang det bidrager til at opnå et højt niveau for beskyttelse af sundheden. Dom af 16.12.2010, Kommissionen mod Frankrig (C-89/09, EU:C:2010:772, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

Ifølge Domstolens faste praksis skal der ved bedømmelsen af overholdelsen af proportionalitetsprincippet i sundhedssektoren tages hensyn til, at medlemsstaterne kan bestemme det niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed, som den ønsker at sikre, og hvorledes dette niveau skal nås. Da dette niveau kan veksle fra den ene medlemsstat til den anden, må der anerkendes en skønsbeføjelse for medlemsstaterne. Dom af 5.12.2013, Venturini m.fl. (C-159/12 – C-161/12, EU:C:2013:791, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).

Det kan hævdes, at dette ikke er formålet med den pågældende nationale lovgivning, da Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) i denne forbindelse har henvist til en bedre forvaltning af farmaceutiske tjenesteydelser. Jeg vil dog behandle dette for fuldstændighedens skyld.

Domstolen har henledt opmærksomheden på lægemidlers meget specielle karakter, idet disses terapeutiske virkninger i væsentligt omfang adskiller dem fra andre varer, jf. dom af 19.5.2009, Apothekerkammer des Saarlandes m.fl. (C-171/07 og C-172/07, EU:C:2009:316, præmis 31). Den har navnlig anerkendt, at medlemsstaterne kan stille strenge krav til de personer, der forestår detailhandelen med lægemidler, bl.a. hvad angår den måde, lægemidlerne bliver forhandlet på, og profitsøgningen. Medlemsstaterne kan særligt i princippet forbeholde farmaceuter detailsalget af lægemidler på grund af de garantier, der kræves af disse, og de oplysninger, som de skal være i stand til at give forbrugeren. Jf. i denne retning bl.a. dom af 19.5.2009, Kommissionen mod Italien (C-531/06, EU:C:2009:315, præmis 58).

Jf. i denne forbindelse artikel 2112 i den italienske codice civile, som ifølge den forelæggende ret bl.a. gennemfører Rådets direktiv 2001/23.

Hermed ønsker jeg ikke at antyde, at denne form for lovgivning, der uden forskel finder anvendelse på overdragelse af alle apoteker, ville være i overensstemmelse med kravene i artikel 52 TEUF.