European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/2857

8.5.2024

P9_TA(2023)0395

Ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. november 2023 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2023)0331 – C9-0211/2023 – 2021/0430(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure: høring)

(C/2024/2857)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0570) og dens ændrede forslag (COM(2023)0331),

—

der henviser til artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0211/2023),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 16. december 2020 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter ("IIA af 16. december 2020 ") (1),

—

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2),

—

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 23. november 2022 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2021)0570 – C9-0034/2022 – 2021/0430(CNS)) (3),

—

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om egne indtægter: en ny start for EU's finanser, en ny start for Europa (4),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 82,

—

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0295/2023),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1

Forslag til afgørelse om ændring

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

I henhold til IIA af 16. december 2020 udgør denne ændrede afgørelse et yderligere vigtigt trin i gennemførelsen af køreplanen hen imod indførelse af nye egne indtægter. Den vil sikre, at indtægterne fra en vifte af nye indtægtskilder bliver gjort tilgængelige og vil være tilstrækkelige til betalingen af NGEU-gældens renter og hovedstol og at viftens fordelingsmæssige finansielle konsekvenser er acceptable for alle medlemsstater.

Ændring 2

Forslag til afgørelse om ændring

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2a)

Med provenuet fra de nye egne indtægter, der indføres ved denne ændrede afgørelse, kan Unionens budget finansieres pålideligt på lang sigt samt give plads til omkostningerne i forbindelse med tilbagebetalingen af EU-genopretningsinstrumentet og nye EU-prioriteter, uden at nødvendiggøre reduktioner af eksisterende EU-programmer og -politikker.

Ændring 3

Forslag til afgørelse om ændring

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2b)

Gennemførelsen af køreplanen i IIA af 16. december 2020 bør afsluttes med fremtidige reformer, der skal erstatte overgangsløsningen for det statistikbaserede nationale bidrag vedrørende virksomheders overskud med en mere reel, skattebaseret egen indtægt, så snart de nødvendige direktiver eller EU-dækkende harmoniseringsrammer for selskabsbeskatning er på plads.

Ændring 4

Forslag til afgørelse om ændring

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

 

 

(10a)

På baggrund af den høje inflation er de midlertidige faste reduktioner for Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige, som de nyder godt af i perioden 2020-2027, steget uventet og uforholdsmæssigt. For at undgå yderligere fordelingsforvridninger bør disse faste beløb justeres årligt efter samme begrundelse og regel som lofterne i den flerårige finansielle ramme, dvs. på grundlag af en fast deflator på 2 % om året.

Ændring 5

Forslag til afgørelse om ændring

Artikel 1 – stk. 1 – litra e a (nyt)

Afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053

Artikel 2 - stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

 

ea)

Stk. 4 affattes således:

4.   I perioden 2021-2027 drager følgende medlemsstater fordel af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-baserede bidrag, jf. stk. 1, litra d), svarende til et beløb på 565 mio. EUR for Østrig, 377 mio. EUR for Danmark, 3 671 mio. EUR for Tyskland, 1 921 mio. EUR for Nederlandene og 1 069 mio. EUR for Sverige. Beløbene måles i 2020-priser og tilpasses til løbende priser ved at anvende den seneste BNP-deflator for Unionen udtrykt i EUR, der er beregnet af Kommissionen, og som foreligger, når forslaget til budget udarbejdes . Disse bruttoreduktioner finansieres af alle medlemsstaterne.

"4.   I perioden 2021-2027 drager følgende medlemsstater fordel af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-baserede bidrag, jf. stk. 1, litra d), svarende til et beløb på 565 mio. EUR for Østrig, 377 mio. EUR for Danmark, 3 671  mio. EUR for Tyskland, 1 921  mio. EUR for Nederlandene og 1 069  mio. EUR for Sverige. Beløbene måles i 2020-priser og tilpasses til løbende priser på grundlag af en fast deflator på 2 % pr. år. Disse bruttoreduktioner finansieres af alle medlemsstaterne."


(1)   EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(2)  Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.

(3)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0404.

(4)  Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0195.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2857/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)