(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 1290/2005 skal medlemsstaterne inddrive beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser. Efter forordningens artikel 32, stk. 6, og artikel 33, stk. 7, kan medlemsstaterne dog beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen, hvis afholdte og forventede udgifter tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives. For at sikre en effektiv og korrekt anvendelse af disse bestemmelser bør der fastlægges en vis tærskel, under hvilken medlemsstaterne ikke skal fortsætte inddrivelsen. Tærsklen bør sættes til 100 EUR ekskl. renter, da inddrivelsessager til beløb under denne tærskel tegner sig for langt under 0,1 % af det samlede beløb af de uberettigede betalinger, som medlemsstaterne indberetter til Kommissionen i henhold til artikel 6, litra h), i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 (2). En tærskel af denne størrelse bør dog ikke hindre medlemsstaterne i at anvende ovennævnte bestemmelser i sager til beløb af over 100 EUR, hvis det er ret og rimeligt.

(2)

De minimis-bestemmelserne i denne forordning bør ikke gælde for de nedsættelser og udelukkelser, som medlemsstaterne pålægger modtagerne inden for krydsoverensstemmelse på grundlag af artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (3) om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, da der i forordningens artikel 6, stk. 3, er fastsat en særlig ordning for ikke-anvendelse af nedsættelser og udelukkelser til et beløb af 100 EUR og derunder.

(3)

Medlemsstaternes forpligtelse til at inddrive uberettiget udbetalte beløb over 100 EUR kan gennemføres på forskellige måder. Uden at dette berører eventuelle andre håndhævelsesforanstaltninger i den nationale lovgivning, vil en omkostningseffektiv metode være at modregne eventuelle udestående beløb i fremtidige betalinger til debitor, så snart gælden er blevet fastslået i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Medlemsstaterne bør derfor obligatorisk anvende denne metode.

(4)

Forordning (EF) nr. 885/2006 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —