1.

Forsømmelighed i forbindelse med den meddelelse, som kræves i artikel 8, stk. 3 i Kommissionens forordning nr. 102/64/EØF af 28. juli 1964, har ikke retsvirkning i forhold til de heraf berørte.

2.

Dersom ansøgningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, kan de nationale myndigheder med forbehold af den kontrol, som udøves af de kompetente retsinstanser, afslå at gøre undtagelse fra reglen om annullation eller forlængelse i litra a) og b) i artikel 8, stk. 1.

1.

I medfør af artikel 8, stk. 3 i forordning nr. 102/64 kan en medlemsstat anerkende andre omstændigheder som force majeure end dem, som opregnes i artiklens stk. 2, når den har givet Kommissionen meddelelse herom uden dog at angive, om det er litra a) eller litra b), som skal anvendes.

2.

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning nr. 102/64 er en medlemsstat ikke forpligtet til at bestemme, at forpligtelsen til at importere eller eksportere annulleres, og at sikkerhedsstillelsen frigives, når den pågældende fremsætter begæring herom; derimod rider medlemsstaten over en vis skønsfrihed, og den kan forlange, at den pågældende angiver særlige grunde, der gør en sådan undtagelse berettiget.

1.

Landbrug — fælles markedsordning — korn — import- og eksportlicenser — gyldighedsperiode — overskridelse — force majeure anerkendt af medlemsstaterne — ufuldstændig meddelelse til Kommissionen — ingen retsvirkning

(Kommissionens forordning nr. 102/64, artikel 8)

2.

Landbrug — fælles markedsordning — korn — import- og eksportlicenser — gyldighedsperiode — overskridelse — force majeure — annullation eller forlængelse af den pågældende licens — ansøgning om undtagelse — myndighedernes afslag — tilstedelighed

(Kommissionens forordning nr. 102/64, artikel 8)

1.

Da den meddelelse, som omtales i artikel 8. stk. 3 i forordning nr. 102/64/EØF, kun er konstaterende, har den ikke retsvirkning for de heraf berørte, der ikke kan påberåbe sig forsømmelighed i forbindelse hermed.

2.

For de tilfælde af force majeure, som opregnes i artikel 8. stk. 2 i forordning nr. 102/64. såvel som for de af medlemsstat terne anerkendte tilfælde, kan de nationale myndigheder med forbehold af den kontrol som udøves af de kompetente retsinstanser afslå at gøre undtagelse fra reglen om annullation eller forlængelse i litra a) og i b) i artikel 8. stk. 1. dersom ansøgningen ikke er tilstrækkeligt begrundet.