<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑241/14</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62014CJ0241</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:766">EU:C:2015:766</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>10</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>10</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20151119">19.11.2015</DATE> – SAG C-241/14</P><P>BUKOVANSKY</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="20151119">19. november 2015</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>skatter og afgifter</KEYWORD><KEYWORD>aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer</KEYWORD><KEYWORD>forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling</KEYWORD><KEYWORD>forskelsbehandling på grundlag af nationalitet</KEYWORD><KEYWORD>statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union</KEYWORD><KEYWORD>grænsearbejdere</KEYWORD><KEYWORD>indkomstskat</KEYWORD><KEYWORD>fordeling af beskatningskompetencen</KEYWORD><KEYWORD>skattemæssig tilknytning</KEYWORD><KEYWORD>nationalitet</KEYWORD></INDEX><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-241/14,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (skatteretten i Baden-Württemberg, Tyskland) ved afgørelse af <DATE ISO="20131219">19. december 2013</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20140516">16. maj 2014</DATE>, i sagen:</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Roman Bukovansky</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Finanzamt Lörrach,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)</P><P>sammensat af formanden for Anden Afdeling, M. Ilešič, som fungerende formand for Tredje Afdeling, og dommerne C. Toader og C.G. Fernlund (refererende dommer),</P><P>generaladvokat: P. Mengozzi</P><P>justitssekretær: fuldmægtig K. Malacek,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20150226">26. februar 2015</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Roman Bukovansky og Rechtsanwalt H. Hauswirth</P></ITEM><ITEM><P>Finanzamt Lörrach ved D. Gress og S. Parodi-Neef, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den tyske regering ved T. Henze og B. Beutler, som befuldmægtigede</P></ITEM><?PAGE NO="2"?><ITEM><P>den svenske regering ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, U. Persson, N. Otte Widgren, F. Sjövall, L. Swedenborg og E. Karlsson, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>Det Forenede Kongeriges regering ved M. Holt, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Ford</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved R. Lyal og M. Wasmeier, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20150430">30. april 2015</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den <DATE ISO="19990621">21. juni 1999</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="114" PAGE.FIRST="6" DATE.PUB="2002">EUT 2002 L 114, s. 6</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>aftalen om fri bevægelighed for personer<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet fremsat under en sag mellem den tyske statsborger Roman Bukovansky og Finanzamt Lörrach (skattekontoret i Lörrach) vedrørende sidstnævntes afgørelse om at beskatte Roman Bukovanskys lønindtægter oppebåret i Tyskland i perioden efter, at han var flyttet fra Tyskland til Schweiz.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990621">21. juni 1999</DATE> undertegnede Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side syv aftaler, herunder aftalen om fri bevægelighed for personer. De syv aftaler blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/309/EF, Euratom af <DATE ISO="20020404">4. april 2002</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="114" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2002">EFT L 114, s. 1</REF.DOC.OJ>) og trådte i kraft den <DATE ISO="20020601">1. juni 2002</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Det fremgår af præamblen til aftalen om fri bevægelighed for personer, at de kontraherende parter er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>besluttede på at gennemføre fri bevægelighed for personer mellem dem på grundlag af de bestemmelser, der gælder i Det Europæiske Fællesskab<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Ifølge artikel 1, litra a) og d), i aftalen om fri bevægelighed for personer har den til formål til fordel for statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz at indrømme ret til indrejse, ophold, adgang til en lønnet økonomisk aktivitet, etablering som selvstændig og ret til at blive boende på de kontraherendes parters område og at indrømme de samme leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår som dem, der indrømmes indenlandske statsborgere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 2 i aftalen om fri bevægelig for personer, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>Ikke-forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, er affattet som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>Statsborgere i en af de kontraherende parter, som tager lovligt ophold på en anden kontraherende parts område, må ikke ved anvendelsen af og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, II og III til denne aftale udsættes for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Den nævnte aftales artikel 4, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Ret til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Retten til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet sikres i henhold til bestemmelserne i bilag I […]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Ifølge artikel 15 i aftalen om fri bevægelighed for personer udgør bilagene og protokollerne til aftalen en integrerende del heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Aftalens artikel 16, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Henvisning til fællesskabsretten<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="016.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>De kontraherende parter vil for at virkeliggøre målene i denne aftale træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som svarer til dem, der er indeholdt i de EF-retsakter, som der henvises til, anvendes i deres indbyrdes forbindelser.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="016.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt anvendelsen af denne aftale omfatter fællesskabsretlige begreber, skal der tages hensyn til EF-Domstolens relevante retspraksis forud for datoen for aftalens undertegnelse. Retspraksis efter datoen for aftalens undertegnelse vil blive meddelt Schweiz. For at sikre, at aftalen fungerer tilfredsstillende, fastlægger det blandede udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter, hvilke virkninger den pågældende retspraksis vil have.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Aftalens artikel 21 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>Forbindelse til bilaterale aftaler vedrørende området dobbeltbeskatning<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale aftaler mellem Schweiz og Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale. Især må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om dobbeltbeskatning.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 7 i bilag I til aftalen om fri bevægelighed for personer har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Lønnede grænsearbejdere<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> og bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts område og udøver en lønnet aktivitet på den anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Nævnte bilags artikel 9 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> bestemmer i stk. 1 og 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="009.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på den anden kontraherende parts område end indenlandske lønmodtagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Lønmodtageren og dennes familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag nyder samme skattemæssige og sociale fordele som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Traktatbestemmelser</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Overenskomsten af <DATE ISO="19710811">11. august 1971</DATE> mellem Det Schweiziske Forbund og Forbundsrepublikken Tyskland (<HT TYPE="ITALIC">Bundesgesetzblatt</HT> 1972 II, s. 1022), som affattet ved ændringsprotokol af <DATE ISO="20020312">12. marts 2002</DATE> (<HT TYPE="ITALIC">Bundesgesetzblatt</HT> 2003 II, s. 67, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>den tysk-schweiziske overenskomst<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>), er en bilateral overenskomst indgået med henblik på at undgå dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Artikel 4 i den tysk-schweiziske overenskomst fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>I denne overenskomst forstås ved udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>hjemmehørende i en kontraherende stat<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> enhver person, som i henhold til denne stats lovgivning er fuldt skattepligtig dér.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="004.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Når en i Schweiz bosat fysisk person ikke har schweizisk statsborgerskab og har været fuldt skattepligtig i Forbundsrepublikken Tyskland i samlet set mindst fem år, kan Forbundsrepublikken Tyskland i det år, hvor den fulde skattepligt er endeligt ophørt, og de efterfølgende fem år beskatte de indtægter, der hidrører fra Forbundsrepublikken Tyskland, og de aktiver, der befinder sig i Forbundsrepublikken Tyskland, uanset denne overenskomsts øvrige bestemmelser. Beskatning i Schweiz af disse indtægter eller aktiver i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst berøres ikke heraf. Ved analog anvendelse af de tyske lovbestemmelser om modregning af udenlandske skatter modregner Forbundsrepublikken Tyskland dog den i Schweiz opkrævede skat af disse indtægter eller aktiver i overensstemmelse med denne overenskomst i den del af den tyske skat (bortset fra selskabsskat), der opkræves af disse indtægter eller aktiver i henhold til denne overenskomst, ud over den tyske skat, som de pålægges i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6-22. Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, når den fysiske person har taget bopæl i Schweiz med henblik på at udøve reel lønnet beskæftigelse for en arbejdsgiver, som den pågældende, bortset fra sit arbejdsforhold, ikke er forbundet med gennem direkte eller indirekte væsentlige økonomiske interesser i form af økonomisk deltagelse eller på anden vis.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>Når en fysisk person kun anses for hjemmehørende i en kontraherende stat i denne artikels forstand en del af året og anses for hjemmehørende i den anden kontraherende stat resten af året (bopælsændring), kan hver stat alene opkræve skat på grundlag af den fulde skattepligt pro rata for den periode, hvor den pågældende kunne anses for hjemmehørende i denne stat.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Overenskomstens artikel 15 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="015.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Med forbehold af bestemmelserne i [artikel] 15a-19 beskattes løn og tilsvarende vederlag, som en hjemmehørende i en kontraherende stat oppebærer for lønnet beskæftigelse, kun i denne stat, medmindre beskæftigelsen udøves i den anden kontraherende stat. Såfremt beskæftigelsen udøves dér, beskattes løn og vederlag oppebåret herfor i denne anden stat.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Uanset bestemmelserne i [stk. 1] kan løn eller vederlag, som en hjemmehørende i en kontraherende stat oppebærer for lønnet beskæftigelse udøvet i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den første stat, såfremt</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>lønmodtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der samlet set ikke overstiger 183 dage inden for det pågældende kalenderår</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>lønnen eller vederlaget udbetales af en arbejdsgiver eller på vegne af en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i den anden stat, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>lønudgiften ikke afholdes af et fast driftssted eller en fast base, som arbejdsgiveren råder over i den anden stat.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><P>[…]</P><?PAGE NO="5"?><PARAG IDENTIFIER="015.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Med forbehold af bestemmelserne i [artikel] 15 beskattes en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, men udøver beskæftigelse som bestyrelsesmedlem, direktør, leder eller fuldmægtig for et kapitalselskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, i denne anden stat af løn eller vederlag, som den pågældende oppebærer for denne beskæftigelse, såfremt beskæftigelsen ikke er afgrænset således, at den kun omfatter opgaver, hvis følgevirkninger alle ligger uden for denne stat. Såfremt denne anden stat ikke beskatter disse indtægter, beskattes de i den stat, hvor den fysiske person er hjemmehørende.<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Overenskomstens artikel 15a bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="015.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Uanset bestemmelserne i [artikel] 15 kan løn og tilsvarende vederlag, som en grænsearbejder oppebærer for lønnet beskæftigelse, beskattes i den stat, hvor grænsearbejderen er bosat. Som kompensation herfor kan den kontraherende stat, hvor beskæftigelsen udøves, pålægge disse vederlag en kildebeskatning. Denne skat må ikke overskride 4,5% af bruttovederlaget, såfremt bopælsadressen bevises i en officiel attest fra de kompetente skattemyndigheder i den kontraherende stat, hvor den skattepligtige er bosat. Bestemmelserne i [artikel] 4, [stk.] 4, finder fortsat anvendelse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Ved grænsearbejder i [stk.] 1’s forstand forstås enhver person, som er bosat i en kontraherende stat, men hvis arbejdssted ligger i den anden kontraherende stat, hvorfra den pågældende regelmæssigt vender tilbage til sin bopæl. Såfremt den pågældende ikke regelmæssigt vender tilbage til sin bopæl efter sit arbejde, mister vedkommende alene sin status som grænsearbejder, hvis denne ved beskæftigelse i hele kalenderåret ikke vender tilbage til sin bopæl mere end 60 hverdage på grund af udøvelsen af sin beskæftigelse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Den kontraherende stat, hvor grænsearbejderen er bosat, tager, uanset bestemmelserne i [artikel] 24, hensyn til skat, der er opkrævet i henhold til bestemmelserne i tredje punktum i [stk.] 1, på følgende måde:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>I Forbundsrepublikken Tyskland modregnes skatten i den tyske indkomstskat i overensstemmelse med bestemmelserne i [stk.] 36 i indkomstskatteloven [<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>Einkommensteuergesetz<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>], bortset fra bestemmelserne i denne lovs [stk.] 34c. Der tages ligeledes hensyn til skatten ved fastsættelsen af acontoindkomstskat.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>I henhold til § 1, stk. 1, i lov om indkomstskat (Einkommensteuergesetz, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>EStG<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>) i den ændrede affattelse af <DATE ISO="20071220">20. december 2007</DATE> (<HT TYPE="ITALIC">Bundesgesetzblatt</HT> 2007 I, s. 3150) er fysiske personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i indlandet, fuldt indkomstskattepligtige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>EStG’s § 1, stk. 4, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>Fysiske personer uden bopæl eller fast opholdssted i Tyskland er, med forbehold af stk. 2 og 3 samt § 1a, begrænset indkomstskattepligtige af indtægter oppebåret i Tyskland, jf. § 49.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>EStG’s § 49 om begrænset skattepligtig indkomst fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="049.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>I forbindelse med begrænset indkomstskattepligt (§ 1, stk. 4) anses følgende for indtægter oppebåret i Tyskland:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="6"?><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>indtægter fra lønnet beskæftigelse (§ 19)</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>[indtægter,] der udøves eller anvendes eller blev udøvet eller anvendt i Tyskland</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>[indtægter] oppebåret som løn eller vederlag for beskæftigelse som medlem af ledelsen, fuldmægtig eller bestyrelsesmedlem i et selskab, hvis ledelse er etableret i Tyskland</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Roman Bukovansky, der har tysk og tjekkisk statsborgerskab, boede i Tyskland fra 1969 til juli 2008. Fra januar 1999 til februar 2006 arbejdede han i Schweiz, hvor han var ansat i flere selskaber i Novartis-koncernen. Han var da indkomstskattepligtig i sin bopælsstat, dvs. i Forbundsrepublikken Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>I marts 2006 blev Roman Bukovansky af sin schweiziske arbejdsgiver inden for rammerne af en overførselsaftale forflyttet til et af koncernens datterselskaber, Novartis Pharma Productions GmbH (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>W-GmbH<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>), der er etableret i Tyskland. Oprindeligt skulle Roman Bukovansky kun udøve lønnet beskæftigelse i Tyskland i to år, men perioden blev gradvist forlænget indtil slutningen af 2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20080801">1. august 2008</DATE> flyttede Roman Bukovansky til Schweiz, men fortsatte med at arbejde for W-GmbH i Tyskland. I sin selvangivelse for 2008 var Roman Bukovansky af den opfattelse, at han, i den periode, hvor han havde haft bopæl i Schweiz, dvs. fra august til december 2008, som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>omvendt<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> grænsearbejder skulle beskattes i Schweiz af sine lønindtægter fra W-GmbH i henhold til artikel 15a, stk. 1, i den tysk-schweiziske overenskomst.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Skattekontoret i Lörrach var imidlertid af den opfattelse, at de omhandlede lønindtægter for hele skatteåret 2008 skulle beskattes i Tyskland. Skattekontoret fandt, at Roman Bukovansky var indkomstskattepligtig i Tyskland i perioden fra august til december 2008 i henhold til EStG’s § 1, stk. 4, og § 49, stk. 1, og fandt i øvrigt, at de lønindtægter, som Roman Bukovansky fik udbetalt af W-GmbH, skulle beskattes i Tyskland i overensstemmelse med den tysk-schweiziske overenskomsts artikel 4, stk. 4.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Efter en klage fra Roman Bukovansky bekræftede skattekontoret i Lörrach dels den skatteansættelse, der var udfærdiget med henblik på beskatningen af de omhandlede indtægter, og tog dels hensyn til de indkomstskattebeløb, som Roman Bukovansky havde betalt til de schweiziske skattemyndigheder fra august 2008.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Roman Bukovansky har under sit søgsmål for Finanzgericht Baden-Württemberg (skatteretten i Baden-Württemberg) fastholdt sin argumentation, ifølge hvilken den løn, som han oppebar for sin beskæftigelse for W-GmbH i perioden fra august til december 2008, bør fritages for beskatning i Tyskland og alene beskattes i Schweiz. Skattekontoret i Lörrach har nedlagt påstand om frifindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at i henhold til den tysk-schweiziske overenskomsts artikel 15a, stk. 1, skal Det Schweiziske Forbund fra august 2008 anses for Roman Bukovanskys bopælsstat og for at have ret til at beskatte hans lønindtægter fra dette tidspunkt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Eftersom Roman Bukovansky ikke har schweizisk statsborgerskab, har været fuldt skattepligtig i Tyskland i samlet set mindst fem år og har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i Tyskland, efter at han er flyttet til Schweiz, bestemmer denne overenskomsts artikel 4, stk. 4, imidlertid også, at<?PAGE NO="7"?> Forbundsrepublikken Tyskland i det år, hvor den fulde skattepligt var endeligt ophørt, og de efterfølgende fem år kunne beskatte de indtægter, der hidrørte fra Tyskland, og de aktiver, der befandt sig i denne medlemsstat, uanset overenskomstens øvrige bestemmelser, idet Forbundsrepublikken Tyskland dog modregnede den schweiziske skat af de pågældende indtægter i den relevante del af den tyske skat. I denne periode lå Roman Bukovanskys skattebyrde på det tyske indkomstskatteniveau.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Den forelæggende ret finder imidlertid, at beskatningen i henhold til den tysk-schweiziske overenskomsts artikel 4, stk. 4, der rammer personer, som ikke er schweiziske statsborgere, udgør en mindre fordelagtig behandling end den behandling, som er forbeholdt schweiziske statsborgere. Retten til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger med bopæl i Tyskland, som opgiver bopælen i denne stat, samtidig med at vedkommende beholder sin arbejdsplads som lønmodtager i denne stat, ville således alene tilkomme Schweiz. Dermed opstår spørgsmålet, om denne forskelsbehandling er forenelig med ligebehandlingsprincippet i artikel 9 i bilag I til aftalen om fri bevægelighed for personer og med forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som fremgår af denne aftales artikel 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er artikel 21, stk. 1, i aftalen om fri bevægelighed for personer ikke til hinder for, at den tysk-schweiziske overenskomsts bestemmelser om beskatning i denne overenskomsts artikel 4, stk. 4, sammenholdt med overenskomstens artikel 15a, stk. 1, fjerde punktum, ikke anvendes. Ganske vist berøres overenskomstens bestemmelser som udgangspunkt ikke af bestemmelserne i aftalen om fri bevægelighed for personer. Imidlertid må bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke være i strid med EU-retlige forbud mod forskelsbehandling. Ved anvendelsen af disse overenskomster skal forpligtelser, som følger af de grundlæggende friheder i denne aftale, overholdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Finanzgericht Baden-Württemberg (skatteretten i Baden-Württemberg) har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>Skal bestemmelserne i [aftalen om fri bevægelighed for personer], herunder navnlig aftalens præambel, artikel 1, 2 [og] 21 samt artikel 7 og 9 i aftalens bilag I, fortolkes således, at [de] ikke tillader, at en arbejdstager, der er flyttet fra Tyskland til Schweiz, som ikke har schweizisk statsborgerskab, og som efter flytningen til Schweiz betragtes som en såkaldt omvendt grænsearbejder som omhandlet [i den tysk-schweiziske overenskomsts] artikel 15a, stk. 1, undergives tysk beskatning efter [overenskomstens] artikel 4, stk. 4, sammenholdt med [overenskomstens] artikel 15a, stk. 1, fjerde punktum?<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet i artikel 2 i aftalen om fri bevægelighed for personer og artikel 9 i bilag I til denne aftale skal fortolkes således, at de er til hinder for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom den tysk-schweiziske overenskomst, i henhold til hvilken retten til at beskatte lønindtægter oppebåret af en tysk skattepligtig person, der ikke er schweizisk statsborger, tilkommer lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland, selv om den pågældende er flyttet fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at vedkommende har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, hvorimod retten til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger i en tilsvarende situation tilkommer den nye bopælsstat, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>For så vidt angår omstændighederne i hovedsagen og de bestemmelser i aftalen om fri bevægelighed for personer, der kan finde anvendelse, må det på grundlag af ordlyden af artikel 7, stk. 1, i bilag I til aftalen konstateres, at denne bestemmelse finder anvendelse på Roman Bukovanskys situation. Sidstnævnte er således statsborger <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>i en kontraherende part<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, nemlig Forbundsrepublikken Tyskland,<?PAGE NO="8"?> han har sin bopæl på <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>en kontraherende parts<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> område, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund, og han udøver lønnet beskæftigelse på <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>den anden kontraherende parts<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> område, dvs. i Forbundsrepublikken Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>I denne bestemmelse sondres mellem bopælsstedet, som er beliggende på en kontraherende parts område, og stedet, hvor den lønnede beskæftigelse udøves, som skal befinde sig på den anden kontraherende parts område, uden at der herved tages hensyn til den pågældendes nationalitet (jf. i denne retning dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ettwein</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-425/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:121">EU:C:2013:121</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I medfør af nævnte bestemmelse skal Roman Bukovansky med henblik på anvendelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>lønnet grænsearbejder<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, eftersom det desuden er ubestridt, at han dagligt eller i hvert fald mindst en gang om ugen tager frem og tilbage mellem sin bopæl og det sted, hvor han udøver sin lønnede beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>For så vidt angår dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået mellem Det Schweiziske Forbund og EU-medlemsstater, bemærkes, at det fremgår af artikel 21, stk. 1, i aftalen om fri bevægelighed for personer, at bestemmelserne i sådanne overenskomster ikke berøres af denne aftales bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Det skal imidlertid undersøges, om nævnte aftale giver de kontraherende stater mulighed for at fravige alle aftalens bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Herved bemærkes, at artikel 9 i bilag I til aftalen om fri bevægelighed for personer, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>Ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, indeholder en særlig regel i stk. 2, der skal give lønmodtageren og dennes familiemedlemmer samme skattemæssige og sociale fordele som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer. I denne sammenhæng bemærkes, at Domstolen har fastslået, at en arbejdstager, der er statsborger i en kontraherende part, og som har udøvet sin ret til fri bevægelighed, med hensyn til skattefordele også kan påberåbe sig ligebehandlingsprincippet i denne bestemmelse over for sin egen stat (jf. i denne retning dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ettwein</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-425/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:121">EU:C:2013:121</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, samt præmis 42 og 43).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Når Domstolen er blevet forelagt anmodninger om præjudiciel afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt dobbeltbeskatningsoverenskomster indgået mellem EU-medlemsstater skal være forenelige med ligebehandlingsprincippet og generelt med den frie bevægelighed, der er sikret i den primære EU-ret, har denne fastslået, at medlemsstaterne har frihed til i bilaterale overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning at fastsætte tilknytningsmomenter med henblik på fordelingen af beskatningskompetencen, men er forpligtede til ved udøvelsen af den således fordelte beskatningskompetence at overholde dette princip og den frie bevægelighed (jf. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Gilly</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-336/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:221">EU:C:1998:221</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Renneberg,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-527/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:566">EU:C:2008:566</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Imfeld og Garcet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-303/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:822">EU:C:2013:822</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Det følger heraf, at når et nationalitetskriterium er fastsat i en bestemmelse, hvis formål er at fordele beskatningskompetencen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem medlemsstaterne, kan denne sondring på grundlag af nationalitet ikke anses for at udgøre forbudt forskelsbehandling (dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Gilly</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-336/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:221">EU:C:1998:221</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Hvad derimod angår udøvelsen af den beskatningskompetence, som er tildelt ved en sådan bestemmelse, skal den medlemsstat, som har den pågældende kompetence, overholde ligebehandlingsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Denne retspraksis vedrørende forholdet mellem den primære EU-ret og de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er indgået mellem medlemsstaterne, skal finde analog anvendelse på forholdet mellem aftalen om fri bevægelighed for personer og de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er indgået mellem medlemsstaterne og Det Schweiziske Forbund.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Denne aftale har nemlig, som det fremgår af præamblen hertil og aftalens artikel 1, litra d), og artikel 16, stk. 2, til formål til fordel for statsborgerne i Unionen og Det Schweiziske Forbund at gennemføre fri bevægelighed for personer på de kontraherende parters område på grundlag af de bestemmelser, der gælder i Unionen, hvis begreber skal fortolkes i overensstemmelse med Domstolens praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Ganske vist bestemmer artikel 21 i aftalen om fri bevægelighed for personer, at dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er indgået mellem EU-medlemsstaterne og Det Schweiziske Forbund, ikke berøres af aftalens bestemmelser. Denne artikel kan imidlertid ikke gives en rækkevidde, der er i strid med de principper, der ligger til grund for den aftale, som den er en del af (jf. analogt dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>TNT Express Nederland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C 533/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:243">EU:C:2010:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Nævnte artikel kan således ikke forstås således, at den gør det muligt for EU-medlemsstaterne og Det Schweiziske Forbund at gøre indgreb i gennemførelsen af den frie bevægelighed for personer, idet de under udøvelsen af deres beskatningskompetence, som fordelt i deres bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, fratager artikel 9, stk. 2, i bilag I til aftalen dens effektive virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>For så vidt angår hovedsagen bemærkes, at det er ubestridt, at Roman Bukovansky, endog efter flytningen fra Tyskland til Schweiz, af den kildestat, hvor lønindtægterne er optjent, i det foreliggende tilfælde Forbundsrepublikken Tyskland, skattemæssigt behandles på samme måde som en skattepligtig person, der arbejder og har bopæl i denne stat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Roman Bukovansky har anført, at han er blevet forskelsbehandlet i forhold til en schweizisk statsborger, der, ligesom ham selv, flytter fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at den pågældende beholder sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, eftersom kompetencen til at beskatte den pågældendes lønindtægter tilkommer vedkommendes bopælsstat, dvs. Det Schweiziske Forbund, og ikke, som i hans eget tilfælde, lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Herved bemærkes, at formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den tysk-schweiziske overenskomst er at undgå, at samme indtægter beskattes i begge kontraherende parter i overenskomsten, og ikke at sikre, at den beskatning, som den skattepligtige person er underlagt i den ene kontraherende part, ikke er højere end beskatningen i den anden kontraherende part (dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Gilly</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-336/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:221">EU:C:1998:221</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at den forskelsbehandling, som Roman Bukovansky hævder, at han er blevet udsat for, følger af fordelingen af beskatningskompetencen mellem parterne i den omhandlede overenskomst og er et resultat af forskellene mellem disse parters skattesystemer. Som det er blevet anført i denne doms præmis 37 og 38, kan de nævnte parters valg af forskellige tilknytningsfaktorer med henblik på at fordele beskatningskompetencen mellem dem imidlertid ikke som sådan udgøre forskelsbehandling, der er forbudt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Eftersom Roman Bukovansky ikke rammes af en skattemæssig ulempe i forhold til skattepligtige personer med bopæl i Tyskland, er der således ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger forskelsbehandling, der er afstedkommet af en ulige behandling i strid med artikel 9, stk. 2, i bilag I til nævnte aftale.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>For så vidt angår princippet om forbud mod forskelsbehandling i samme aftales artikel 2 bemærkes, at denne artikel generelt forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Da artikel 9 i bilag I til aftalen om fri bevægelighed for personer sikrer anvendelsen af dette princip på området for arbejdskraftens frie bevægelighed, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger forskelsbehandling, der er i strid med artikel 2 (jf. analogt dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Werner</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-112/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:27">EU:C:1993:27</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Henset til samtlige de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet i artikel 2 i aftalen om fri bevægelighed for personer og artikel 9 i bilag I til denne aftale skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom den tysk-schweiziske overenskomst, i henhold til hvilken kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en tysk skattepligtig person, der ikke er schweizisk statsborger, tilkommer lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland, selv om den pågældende er flyttet fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at vedkommende har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, hvorimod kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger i en tilsvarende situation tilkommer den nye bopælsstat, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet i artikel 2 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den <DATE ISO="19990621">21. juni 1999</DATE>, og artikel 9 i bilag I til denne aftale skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom overenskomsten af <DATE ISO="19710811">11. august 1971</DATE> mellem Det Schweiziske Forbund og Forbundsrepublikken Tyskland, som affattet ved ændringsprotokol af <DATE ISO="20020312">12. marts 2002</DATE>, i henhold til hvilken kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en tysk skattepligtig person, der ikke er schweizisk statsborger, tilkommer lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland, selv om den pågældende er flyttet fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at vedkommende har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, hvorimod kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger i en tilsvarende situation tilkommer den nye bopælsstat, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>