|
19.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 99/13 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 15. april 2005
om midlertidig handel med frø af arten Glycine max, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 2002/57/EF
(meddelt under nummer K(2005) 1137)
(EØS-relevant tekst)
(2005/310/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (1), særlig artikel 21, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Østrig er mængden af frø af sojabønne (Glycine max), som er egnet til dyrkning under klimaforholdene i denne medlemsstat, og som opfylder kravene i direktiv 2002/57/EF med hensyn til spireevne, utilstrækkelig og kan således ikke dække denne medlemsstats behov. |
|
(2) |
Det er umuligt at dække behovet for frø af denne art på tilfredsstillende vis med frø, som opfylder alle krav i direktiv 2002/57/EF, fra andre medlemsstater eller fra tredjelande. |
|
(3) |
Østrig bør derfor bemyndiges til at tillade handel med frø af denne art, som opfylder mindre strenge krav, i en periode, der udløber den 15. juni 2005. |
|
(4) |
Derudover bør andre medlemsstater, som er i stand til at forsyne Østrig med frø af denne art, bemyndiges til at tillade handel med sådanne frø, uanset om disse er høstet i en medlemsstat eller et tredjeland, der er omfattet af Rådets beslutning 2003/17/EF af 16. december 2002 om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande (2). |
|
(5) |
Østrig bør fungere som koordinator for at sikre, at den samlede mængde frø, der gives tilladelse til i henhold til denne beslutning, ikke overstiger den her fastsatte maksimumsmængde. |
|
(6) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Indtil den 15. juni 2005 tillades handel i Fællesskabet med frø af sojabønne (Glycine max), som ikke opfylder kravene i direktiv 2002/57/EF med hensyn til mindste spireevne, hvis de betingelser, der er fastsat i bilaget til denne beslutning, og nedenstående betingelser er opfyldt:
|
a) |
Spireevnen skal mindst svare til den, der er fastsat i bilaget til denne beslutning. |
|
b) |
På den officielle etiket skal spireevnen, der er konstateret ved den officielle undersøgelse i henhold til artikel 2, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2002/57/EF, være angivet. |
|
c) |
Frøene skal første gang være blevet bragt i handelen i henhold til artikel 2 i denne beslutning. |
Artikel 2
En leverandør, der ønsker at bringe de i artikel 1 nævnte frø i handelen, skal anmode den medlemsstat, hvori han er etableret, eller hvortil han importerer, om tilladelse hertil.
Den pågældende medlemsstat giver leverandøren tilladelse til at bringe frøene i handelen, medmindre:
|
a) |
der er velbegrundet tvivl om, at leverandøren kan bringe den mængde frø, han har ansøgt om tilladelse for, i handelen, eller |
|
b) |
den samlede mængde, der tillades bragt i handelen i henhold til den pågældende undtagelse, ville overstige den maksimumsmængde, der er anført i bilaget. |
Artikel 3
Ved anvendelsen af denne beslutning yder medlemsstaterne hinanden administrativ bistand.
Østrig fungerer som koordinerende medlemsstat for så vidt angår artikel 1 for at sikre, at den samlede mængde, der gives tilladelse til, ikke overstiger den i bilaget fastsatte maksimumsmængde.
En medlemsstat, der modtager en ansøgning i overensstemmelse med artikel 2, underretter straks den koordinerende medlemsstat om, hvor stor en mængde ansøgningen vedrører. Den koordinerende medlemsstat meddeler straks den medlemsstat, der har givet underretning, hvorvidt imødekommelse af ansøgningen ville resultere i, at maksimumsmængden overskrides.
Artikel 4
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvor store mængder frø de har tilladt bragt i handelen i henhold til denne beslutning.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Senest ændret ved direktiv 2004/117/EF (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18).
(2) EFT L 8 af 14.1.2003, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).
BILAG
|
Art |
Sortstype |
Maksimumsmængde (t) |
Mindste spireevne (% af de rene frø) |
|
Glycine max |
(tidlighed: meget tidlig) Dolores Gallec, Merlin, OAC Erin |
1 185 |
70 |
|
(tidlighed: tidlig) Amphor, Essor, Idefix, Kent, London |
1 275 |