31999D0530

1999/530/EF: Kommissionens beslutning af 14. juli 1999 om ændring af beslutning 95/453/EF om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea (meddelt under nummer K(1999) 2062) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 203 af 03/08/1999 s. 0076 - 0076


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 14. juli 1999

om ændring af beslutning 95/453/EF om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea

(meddelt under nummer K(1999) 2062)

(EØS-relevant tekst)

(1999/530/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 1 i Kommissionens beslutning 95/453/EF af 23. oktober 1995 om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea(3) er Ministry of Agriculture, Forestry and Fisheries - National Fishery Products Inspection Station (NFPIS) den myndighed i Republikken Korea, der er ansvarlig for at kontrollere og attestere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/492/EØF;

(2) efter en omstrukturering af Koreas administration er ansvaret for sundhedscertifikater for fiskerivarer overgået fra Ministry of Agriculture and Forestry til Ministry of Maritime Affairs and Fisheries, og sidstnævnte myndighed er i stand til effektivt at kontrollere anvendelsen af de gældende love; navnet på den ansvarlige myndighed i beslutning 95/453/EF må derfor ændres;

(3) titlen på Kommissionens beslutning 95/453/EF bør bringes i overensstemmelse med artiklerne i beslutningen, navnlig for at præcisere, at beslutningen fastsætter betingelserne for import af frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea;

(4) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 95/453/EF foretages følgende ændringer:

1) Titlen affattes således "Kommissionens beslutning af 23. oktober 1995 om særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea"

2) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

'Ministry of Maritime Affairs and Fisheries - National Fishery Products Inspection Station (NFPIS)' er den myndighed i Republikken Korea, som er ansvarlig for at kontrollere og attestere, at toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle opfylder kravene i direktiv 91/492/EØF."

3) Artikel 2 affattes således: "Artikel 2

Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea og bestemt til konsum skal stamme fra de godkendte produktionsområder, der er anført i bilaget."

Artikel 2

Denne besluting er rettet til medlemsstaterne

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 1.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 264 af 7.11.1995, s. 35.