<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-660/17 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CC0660</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:67">EU:C:2019:67</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl – sag C-660/17 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">RF mod Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">N. Wahl</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20190124">24. januar 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-660/17 P</HT></P><P>RF</P><P>mod</P><P>Europa-Kommissionen</P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>manglende overholdelse af fristen for indlevering af stævning til Retten</KEYWORD><KEYWORD>svarskrift</KEYWORD><KEYWORD>usædvanlig forsinkelse i postbefordringen</KEYWORD><KEYWORD>artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol</KEYWORD><KEYWORD>omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure</KEYWORD><KEYWORD>bedømmelseskriterier</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>For at sikre parterne processuel ligestilling ved en retsinstans er procesfrister som sådan principielt ufravigelige. På samme måde som for de fleste nationale domstole fører manglende overholdelse af sådanne frister imidlertid ikke altid til retstab ved Unionens retsinstanser. Særligt gælder i henhold til artikel 45, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>[o]verskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I den appellerede kendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170913">13.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>RF mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-880/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:647">EU:T:2017:647</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> blev RF’s annullationssøgsmål afvist fra realitetsbehandling, idet stævningen var indleveret efter fristens udløb. Retten fandt, at RF ikke havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, der kunne berettige den manglende overholdelse af fristen for indlevering af det underskrevne originaleksemplar af stævningen til Rettens Justitskontor. Retten fandt navnlig, at en væsentlig forsinkelse forårsaget af interne tekniske problemer hos den omhandlede postbefordrende virksomhed ikke udgør omstændigheder, som ikke kunne forudses, hvilket er et begreb, der er tæt forbundet med begrebet force majeure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Denne appel iværksat af RF giver Domstolen anledning til at præcisere, hvorledes artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol bør fortolkes. Den er således en kærkommen lejlighed for Domstolen til at præcisere retspraksis vedrørende betydningen af omstændigheder, som ikke kunne forudses, hvilket er et begreb, der er nært beslægtet med begrebet force majeure.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Statutten for Den Europæiske Unions Domstol</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som findes i afsnit III heri, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.</ALINEA><?PAGE NO="2"?><ALINEA>Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 53 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Afsnit III i denne statut finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.</ALINEA><ALINEA>I nødvendigt omfang præciseres og udfyldes disse regler i Rettens procesreglement […]<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Rettens procesreglement</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Afsnit III i Rettens procesreglement<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="105" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 105, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> vedrører direkte søgsmål. Kapitel 1, fjerde afdeling, i dette afsnit fastsætter reglerne for procesfrister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 58 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="058.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>De procesfrister, som er fastsat i traktaterne, statutten og dette reglement, beregnes på følgende måde:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag i måneden som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken fristen regnes; såfremt den dag, på hvilken en tidsfrist, der er udtrykt i måneder eller år, ville udløbe, ikke forekommer i fristens sidste måned, udløber fristen med udgangen af månedens sidste dag.</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 60 i samme afdeling vedrører afstandsfrister. Det anføres i bestemmelsen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>procesfristerne forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Kapitel 2 i afsnit III vedrører procesdokumenter. Artikel 72 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="072.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Processkrifter indleveres til Justitskontoret enten i papirform, i givet fald efter fremsendelse pr. telefax af en genpart af det originale processkrift i overensstemmelse med artikel 73, stk. 3, eller ved den fremgangsmåde, der er fastsat i den afgørelse, som Retten har truffet i medfør af artikel 74.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="072.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Ethvert processkrift dateres. Datoen og klokkeslættet i Storhertugdømmet Luxembourg for indleveringen til Justitskontoret er afgørende for beregningen af procesfristerne.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Nævnte reglements artikel 73 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="073.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Med processkriftet og de heri nævnte bilag skal indleveres tre genparter til brug for Retten og en genpart til hver af parterne i sagen. Genparternes rigtighed bekræftes af den part, der indleverer dem.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="3"?><PARAG IDENTIFIER="073.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Ved afgørelsen af, om procesfristerne er overholdt, gælder den dato og det klokkeslæt, hvor en fuldstændig genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift, herunder den i artikel 72, stk. 3, omhandlede fortegnelse over de påberåbte dokumenter, når frem til Justitskontoret pr. telefax, uanset artikel 72, stk. 2, andet punktum, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet og de i stk. 2 omhandlede bilag og genparter indleveres til Justitskontoret senest ti dage senere. Artikel 60 finder ikke anvendelse ved beregningen af fristen på ti dage.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Andre relevante bestemmelser</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Det anføres i de praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Rettens praktiske gennemførelsesbestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="152" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 152, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> for så vidt angår indlevering af procesdokumenter bl.a.:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>79. Indlevering af et procesdokument pr. telefax kan kun anses for at være rettidig, såfremt det originaleksemplar, der er forsynet med repræsentantens håndskrevne underskrift, og som er blevet fremsendt pr. telefax, indleveres til Justitskontoret senest ti dage senere som fastsat i procesreglementets artikel 73, stk. 3.</P><P>80. Originaleksemplaret forsynet med repræsentantens håndskrevne underskrift skal fremsendes uden ophold, straks efter fremsendelsen heraf pr. telefax, uden at der er tilført det rettelser eller ændringer, heller ikke selv om disse kun er af mindre betydning.</P><P>81. I tilfælde af, at originaleksemplaret forsynet med repræsentantens håndskrevne underskrift afviger fra den genpart, der tidligere er nået frem til Justitskontoret pr. telefax, vil den modtagelsesdato, som vil blive taget i betragtning, være datoen for indleveringen af dette underskrevne originaleksemplar.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>De praktiske anvisninger til parterne vedrørende sager for Domstolen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Domstolens praktiske anvisninger<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="031" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 31, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> bestemmer for så vidt angår indlevering og fremsendelse af processkrifter bl.a.:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>42. […] et processkrift […] kan […] ligeledes fremsendes til Domstolen pr. post […] i medfør af procesreglementets artikel 57, stk. 7, er datoen og klokkeslættet for indleveringen af det originale eksemplar af processkriftet til Justitskontoret eneafgørende for beregningen af procesfristerne. Med henblik på at undgå præklusion er det derfor stærkt tilrådeligt at lade den pågældende forsendelse sende som anbefalet post eller som eksprespost flere dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for processkriftets indlevering.</P><P>43. […] Indlevering af et processkrift [pr. telefax] anses med hensyn til overholdelse af procesfristen imidlertid kun for at være rettidig, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet […] indgår til Justitskontoret senest ti dage efter afsendelsen af telefaxen […] Det originale eksemplar skal derfor afsendes uden ophold umiddelbart efter afsendelsen af genparten, uden at der foretages selv mindre rettelser eller ændringer heri. I tilfælde af, at det underskrevne originaleksemplar afviger fra den tidligere fremsendte genpart, vil kun datoen for indleveringen af det underskrevne originaleksemplar blive taget i betragtning.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund og den appellerede kendelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Stævningen indgivet af RF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5925 final af <DATE ISO="20160915">15. september 2016</DATE> om afslag på klagen i sag COMP AT.40251 – Jernbanetransport, godstransport (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>den omhandlede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>) blev fremsendt til Retten pr. telefax den <DATE ISO="20161118">18. november 2016</DATE>. Det underskrevne originaleksemplar nåede frem til Retten den <DATE ISO="20161205">5. december 2016</DATE>, 17 dage efter fremsendelsen af genparten pr. telefax.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>For så vidt angår den anvendelige procesfrist fastslog Retten følgende: 1) Den omhandlede afgørelse var blevet meddelt RF den <DATE ISO="20160919">19. september 2016</DATE>; 2) i henhold til artikel 263, stk. 6, TEUF skulle en klage indgives inden to måneder efter meddelelsen; 3) på grundlag af anvendelse af artikel 58, stk. 1, sammenholdt med artikel 60 i Rettens procesreglement, udløb fristen for indgivelse af annullationssøgsmål den <DATE ISO="20161129">29. november 2016</DATE> ved midnat; 4) i henhold til procesreglementets artikel 73, stk. 3, kunne genparten fremsendt pr. telefax før udløbet af fristen ikke tages i betragtning i forhold til bestemmelsen af datoen for klagens indgivelse, idet det underskrevne originaleksemplar ikke var indgået til Justitskontoret senest ti dage efter fremsendelsen af genparten som fastsat i denne bestemmelse; 5) klagen var derfor indgivet for sent<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Præmis 6-11 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af den appellerede kendelse, at det underskrevne originaleksemplar blev sendt med post samme dag, som klagen var blevet fremsendt til Retten pr. telefax. Ifølge RF overskred den tid (17 dage), som det tog Poczta Polska, den primære postbefordrende virksomhed i Polen, at levere pakken med det underskrevne originaleksemplar, imidlertid den normale forsendelsestid. Da den sene levering var forårsaget af et internt teknisk problem hos Poczta Polska, gjorde RF gældende, at der var blevet handlet med den agtpågivenhed, som med rimelighed kunne forventes. RF fremførte navnlig, at originaleksemplaret var indleveret for sent på grund af omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure som omhandlet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og at stævningen derfor ikke skulle anses for indgivet for sent<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Præmis 12 og 14 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>For så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt de omstændigheder, som RF havde påberåbt sig, var tilstrækkelige til at udgøre omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, mindede Retten om for det første, at fristerne for at indlede søgsmål som sådan er ufravigelige, for det andet, at omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure kun kan påberåbes under ekstraordinære omstændigheder, og for det tredje, at i henhold til Domstolens praksis skal parten navnlig nøje følge procedurens forløb og herunder udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Præmis 15-17 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Retten fortsatte derefter med at udtale, at en sagsøger ikke kunne påberåbe sig omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure i en situation, hvor en omhyggelig eller forsigtig person ville have været i stand til at undgå udløb af fristen for sagens anlæg. Retten fandt ligeledes, at kun en hændelse, der er uundgåelig og således udgør den afgørende årsag til retstabet, kan betragtes som en omstændighed, som ikke kunne forudses, eller force majeure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Præmis 18 og 19 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Desuden kan det ifølge Retten ikke udledes af procesreglementets artikel 73, stk. 3, at postbefordring, som overskrider de ti dage, der er nævnt i den bestemmelse, automatisk vil udgøre omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Præmis 20 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>. I denne sammenhæng henviste Retten til Domstolens kendelse i sagen Faktor B. i W. Gęsina<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Domstolens kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140930">30.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Faktor B. i W. Gęsina mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-138/14 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2256">EU:C:2014:2256</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, en sag, hvis faktiske omstændigheder utvivlsomt har lighed med den foreliggende sag. I den pågældende sag bekræftede Domstolen i sin kendelse Rettens vurdering af, at appellanten ikke havde godtgjort at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Ibidem, præmis 20-25.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Dernæst tog Retten stilling til, hvorvidt RF havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Mere specifikt undersøgte Retten, hvorvidt forsinkelsen i postbefordringen var den afgørende årsag til, at RF anlagde sagen for sent, og hvorvidt det var en hændelse, som RF ikke kunne have undgået. I betragtning af på den ene side forklaringerne givet af RF og på den anden side RF’s forpligtelse til nøje at følge forsendelsens forløb fandt Retten, at RF ikke havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure. Retten fandt navnlig, at RF ikke var fremkommet med forklaring om foranstaltninger, som var truffet, efter at pakken indeholdende originaleksemplaret var blevet overladt til den postbefordrende virksomhed med henblik på forsendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Præmis 22-27 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Retten afviste derfor annullationssøgsmålet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne ved Domstolen og parternes påstande</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>RF har i sin appel for Domstolen nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til Retten, således at denne kan tage stilling til sagen på ny og afsige en dom om sagens realitet, der kan gøres til genstand for en appel.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at betingelserne for at træffe endelig afgørelse i sagen er opfyldt, nedlægges påstand om, at den appellerede kendelse ophæves, og at der gives fuldt ud medhold i de i første instans nedlagte påstande.</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, og at RF tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Med henvisning til artikel 76, stk. 2, i Domstolens procesreglement har Domstolen besluttet, at der ikke skal afholdes mundtlig forhandling i sagen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>RF har fremsat fire anbringender til støtte for appellen. Det første anbringende vedrører Rettens urigtige fortolkning af artikel 45, sammenholdt med artikel 53, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 126 i Rettens procesreglement<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Bestemmelsen er affattet som følger: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Er det åbenbart, at Retten ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at sagen må afvises, eller er sagen åbenbart ugrundet, kan Retten på forslag fra den refererende dommer til enhver tid beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></P></NOTE>, idet RF’s søgsmål blev afvist fra realitetsbehandling. Med det tredje anbringende gøres gældende, at Retten med urette fastslog, at RF ikke havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses som omhandlet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Endelig har RF med sit fjerde anbringende gjort gældende, at den appellerede kendelse udgør en tilsidesættelse af artikel 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at RF’s anbringender til støtte for appellen dels bør forkastes som ugrundede (det første og det andet anbringende), dels bør afvises (det tredje og det fjerde anbringende).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første og det andet anbringende</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Med sit første og andet anbringende, som er indbyrdes forbundne, har RF i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den afviste søgsmålet fra realitetsbehandling på grundlag af artikel 126 i Rettens procesreglement (det andet anbringende). Denne fejl udspringer af en urigtig fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (det første anbringende). Nærmere bestemt har RF gjort gældende, at Retten med urette sammenkoblede begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>force majeure<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>omstændigheder, som ikke kunne forudses<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>. RF har i denne henseende anført, at den appellerede kendelse sammenblander den klare sondring, som ophavsmændene til statutten for Den Europæiske Unions Domstol har opstillet mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>omstændigheder, som ikke kunne forudses<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>force majeure<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>. Endvidere har RF gjort gældende, at Rettens fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er udtryk for forskelsbehandling, eftersom fortolkningen bringer de parter, som har bopæl langt fra Domstolen, i en ufordelagtig position.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Kommissionen deler ikke denne opfattelse. Den har anført, at Retten har fulgt en fast retspraksis, der ikke sondrer mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>omstændigheder, som ikke kunne forudses<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>force majeure<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>. Kommissionen har derudover bemærket, at en streng fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, i henhold til hvilken et problem, der opstår under postbefordring, ikke i sig selv kan udgøre omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, er neutral og ikke har en ugunstig indvirkning på dem, hvis geografiske afstand til Domstolen er større.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Vurderingen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>omstændigheder, som ikke kunne forudses, og force majeure<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> i henhold til artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol: to begreber, men ét kriterium</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Jeg kan se fornuften i begge parters argumenter.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Som Kommissionen ganske rigtigt har fremhævet, er der i Domstolens praksis vedrørende muligheden for at undgå retstab i henhold til artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol ikke en klar sondring mellem begreberne omstændigheder, som ikke kunne forudses, og force majeure. I retspraksis behandles de ofte samlet og analyseres i henhold til identiske kriterier uden yderligere forklaring om deres mulige forskelle.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Rødderne til Domstolens praksis vedrørende undtagelser fra procesfrister kan spores tilbage til retspraksis om force majeure inden for bestemmelserne på landbrugsområdet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19680711">11.7.1968</DATE>, <NAME.CASE>Schwarzwaldmilch</NAME.CASE> (<NO.CASE>4/68</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1968:41">EU:C:1968:41</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 527) (sammendrag), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701217">17.12.1970</DATE>, <NAME.CASE>Internationale Handelsgesellschaft</NAME.CASE> (<NO.CASE>11/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:114">EU:C:1970:114</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740130">30.1.1974</DATE>, <NAME.CASE>Kampffmeyer</NAME.CASE> (<NO.CASE>158/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:8">EU:C:1974:8</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er særligt den retspraksis, der udspringer af Busseini-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840209">9.2.1984</DATE>, <NAME.CASE>Acciaierie e Ferriere Busseni mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>284/82</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:47">EU:C:1984:47</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som er af betydning, en retspraksis, der definerer force majeure som omfattende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>udefra kommende begivenheder, som gør det umuligt at foretage den pågældende handling. Selv om der ikke stilles krav om absolut umulighed, kræves det dog, at der foreligger usædvanlige vanskeligheder, som den, der skal foretage handlingen, ikke har indflydelse på, og som forekommer uundgåelige, selv om der udvises al den agtpågivenhed, som må forventes<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840209">9.2.1984</DATE>, <NAME.CASE>Acciaierie e Ferriere Busseni mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>284/82</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:47">EU:C:1984:47</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840530">30.5.1984</DATE>, <NAME.CASE>Ferriera Vittoria mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>224/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:208">EU:C:1984:208</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840712">12.7.1984</DATE>, <NAME.CASE>Ferriera Valsabbia mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>209/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:274">EU:C:1984:274</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>En lignende definition er blevet anvendt i sammenhæng med procesfrister, en definition, som dækker både omstændigheder, som ikke kunne forudses, og force majeure. Det kan udledes af Domstolens dom i sagen Bayer mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19941215">15.12.1994</DATE>, <NAME.CASE>Bayer mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-195/91 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:412">EU:C:1994:412</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, at begreberne omstændigheder, som ikke kunne forudses, og force majeure hver indeholder to elementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Generaladvokat Capotorti argumenterede allerede for dette i forhold til begrebet force majeure. Jf. generaladvokat Capotortis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Milch-, Fett- und Eierkontor</NAME.CASE> (<NO.CASE>42/79</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1979:259">EU:C:1979:259</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 3723) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ferriera Valsabbia m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>154/78, 205/78, 206/78, 226/78-228/78, 263/78, 264/78, 31/79, 39/79, 83/79 og 85/79</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1979:275">EU:C:1979:275</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 1067).</P></NOTE>. Begreberne indeholder et objektivt element, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder, som ikke har forbindelse til parten, og et subjektivt element, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at vedkommende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Herom har Domstolen udtalt, at for at kunne påberåbe sig omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure skal parten nøje følge procedurens forløb og herunder navnlig udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19941215">15.12.1994</DATE>, <NAME.CASE>Bayer mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-195/91 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:412">EU:C:1994:412</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110922">22.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Bell &amp; Ross mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-426/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:612">EU:C:2011:612</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130423">23.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Gbagbo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-478/11 P – C-482/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:258">EU:C:2013:258</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071108">8.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-242/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:672">EU:C:2007:672</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Selv om Domstolen ikke mig bekendt har foretaget en klar sondring mellem de to begreber, forekommer det rimeligt at antage, at deres anvendelsesområde ikke er fuldstændigt det samme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Hvordan skal disse begreber forstås i forbindelse med sager for Unionens retsinstanser?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>I denne henseende er det min opfattelse, at force majeure (<HT TYPE="ITALIC">vis major</HT>) henviser til et mere begrænset antal af ekstreme hændelser eller uforudsigelige begivenheder (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>acts of God<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>). Sådanne hændelser ville i hvert fald omfatte naturkatastrofer, som f.eks. store oversvømmelser, jordskælv og orkaner, men måske også særligt (menneskeskabte) uimodståelige forhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Domstolen synes at klassificere krig som force majeure og ikke som en omstændighed, som ikke kunne forudses Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130423">23.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Gbagbo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-478/11 P – C-482/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:258">EU:C:2013:258</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Således henviser force majeure efter min opfattelse til en udefrakommende kraft, som forhindrer en part i at opfylde en forpligtelse og efterlader denne part uden alternative handlemuligheder (hvilket f.eks. ville være tilfældet, hvor en pakke sendt pr. luftpost ikke kan leveres, fordi det fly, som befordrede den, styrtede i havet).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>På det anden side forekommer begrebet omstændigheder, som ikke kunne forudses, mig til en vis grad mere fleksibelt. Det kan omfatte et større antal omstændigheder, som ikke er omfattet af begrebet force majeure. Dette kunne være et antal af usædvanlige omstændigheder som f.eks. tekniske nedbrud, strømsvigt eller nedbrud i kommunikationssystemerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Hvorledes de to begreber defineres i forhold til hinanden, er i et vist omfang et personligt skøn, og der kan endog være et delvist overlap. Uanset hvordan de to begreber afgrænses i forhold til hinanden, står det imidlertid klart, at de er meget tæt forbundne og betegner en række ekstraordinære omstændigheder, under hvilke der kan tillades undtagelse fra anvendelsen af procesfrister – frister, der i andre henseender skal fortolkes strengt. Streng overholdelse af frister er absolut i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130423">23.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Gbagbo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-478/11 P – C-482/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:258">EU:C:2013:258</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. også kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980507">7.5.1998</DATE>, <NAME.CASE>Irland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-239/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:213">EU:C:1998:213</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0007">7</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Samtidig bør det imidlertid fremhæves, at lovgiver har valgt at udforme en undtagelse til dette meget fundamentale princip, en regel, som gør det muligt at afvige fra sådanne frister. I henhold til artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er <HT TYPE="ITALIC">både</HT> omstændigheder, som ikke kunne forudses, <HT TYPE="ITALIC">og</HT> force majeure grund til at afvige fra disse frister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>For mig at se udgør den omstændighed, at begge begreber er omfattet af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, et stærkt indicium for, at lovgiver ikke havde til hensigt, at listen over omstændigheder, som er omfattet af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, skulle fortolkes for snævert. Dette valg er ligeledes et tegn på, at lovgiver ikke ønskede at opstille en udtømmende liste over omstændigheder, som kan påberåbes til støtte for fravigelse af procesfrister, men en mere fleksibel regel, som kan tilpasses den konkrete sags omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det kriterium, som anvendes af Domstolen til at afgøre, om der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, afspejler efter min opfattelse disse valg. Selv om det er korrekt, at Domstolen gentagne gange har fundet, at afvigelser fra frister kun kan foretages under ganske ekstraordinære omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161214">14.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>SV Capital mod EBA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-577/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:947">EU:C:2016:947</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110922">22.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Bell &amp; Ross mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-426/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:612">EU:C:2011:612</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, giver kriteriet Domstolen en vis smidighed i den enkelte sag til på grundlag af sagens individuelle omstændigheder at vurdere, hvorvidt den foreskrevne frist er blevet overskredet på grund af en hændelse, som parten ikke med rimelighed kunne have forudset og således have undgået uden at have måttet træffe urimeligt belastende foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Som jeg fortolker Domstolens praksis, skal vurderingen af, om der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, foretages under ét, som en konceptuel helhed, på grundlag af det samme kriterium, hvorefter der lægges vægt på, om de foranstaltninger, som den berørte part må træffe for at undgå at overskride den foreskrevne frist, er rimelige: ved fra sag til sag at efterprøve dels, om de processuelle regler ikke er blevet overholdt under usædvanlige omstændigheder, som ikke har forbindelse til den berørte part, dels, om den berørte part har taget skridt til at undgå konsekvenserne af den usædvanlige hændelse uden at træffe urimeligt belastende foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Som det nødvendigvis er tilfældet, når der skal foretages et individuelt skøn, er svaret på, hvad der på den ene side kunne være en usædvanlig hændelse og på den anden side rimelige skridt til at undgå negative konsekvenser af den hændelse, afhængigt af den enkelte sags konkrete omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Grundlæggende er det ved at anvende denne forholdsvis smidige målestok muligt at sikre ligestilling mellem parterne under omstændigheder, hvor en streng anvendelse af procesfrister ville sætte parterne i en sag i en ulige situation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den retlige fejl i den appellerede kendelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>I den appellerede kendelse har Retten anvendt et strengere kriterium end det kriterium, der er foreskrevet i Domstolens praksis. Da Retten udelukkede, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure i den foreliggende sag, foretog den en vurdering af, hvorvidt den manglende overholdelse af den foreskrevne frist skyldtes en hændelse, som ikke kunne være undgået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Præmis 25-27 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Selv om Retten faktisk gentog det kriterium, som udspringer af dommen i sagen Bayer mod Kommissionen, i den appellerede kendelse, fortsatte Retten med at konkludere, at omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure som omhandlet i statuttens artikel 45 kun kan foreligge, når den omhandlede hændelse ikke kunne undgås, og hvor den således udgør den afgørende årsag til, at parten ikke har overholdt den fastsatte tidsfrist (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>kravet om uundgåelighed<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Præmis 19 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>. Retten fandt også, at langsommeligheden ved forsendelse med post ikke i sig selv kan udgøre en omstændighed, som ikke kunne forudses, eller force majeure, medmindre der er andre konkrete omstændigheder involveret, som f.eks. strejke, administrative fejl eller en naturkatastrofe<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Præmis 21 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Som nævnt kræver Domstolens praksis på den ene side, at den manglende overholdelse af den foreskrevne frist er indtrådt på grund af en ekstern og usædvanlig hændelse, som ikke har forbindelse til den pågældende part (det objektive element). På den anden side skal parterne træffe egnede foranstaltninger med henblik på at undgå konsekvenserne af usædvanlige hændelser, uden at de dermed skal træffe urimeligt belastende foranstaltninger for at undgå at overskride den foreskrevne frist. I denne henseende skal parterne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>nøje følge procedurens forløb<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> og herunder navnlig udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister (det subjektive element)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19941215">15.12.1994</DATE>, <NAME.CASE>Bayer mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-195/91 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:412">EU:C:1994:412</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Omvendt kræves ikke i tillæg dertil, at den usædvanlige hændelse ikke kunne have været undgået. Anvendes et sådant yderligere kriterium, ville det indskrænke anvendelsesområdet for artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol betydeligt, således at det alene omfatter næsten umulige situationer, hvis ikke kun absolut umulige situationer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Som Kommissionen har fremhævet, er det korrekt, at Domstolen ved mindst én lejlighed synes at have tiltrådt den tilgang, som Retten har anvendt i den appellerede kendelse. Dette skete i Domstolens kendelse i sagen Faktor B. i W. Gęsina<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Domstolens kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140930">30.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Faktor B. i W. Gęsina mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-138/14 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2256">EU:C:2014:2256</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I den pågældende kendelse stadfæstede Domstolen Rettens vurdering af, at det ikke var godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, på grundlag af en anvendelse af kravet om uundgåelighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Ibidem, præmis 19 og 20.</P></NOTE>. Præcis som i den foreliggende sag var spørgsmålet, hvorvidt en betydelig forsinkelse ved postbefordringen (fra Polen til Luxembourg) kunne påberåbes af en sagsøger til at godtgøre, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure som omhandlet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Ibidem, præmis 10 og 11.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Kendelsen synes (som den appellerede kendelse) at være i modstrid med retspraksis ifølge dommen i sagen Bayer mod Kommissionen. Dette er tilfældet, for så vidt som Domstolen stadfæstede Rettens anvendelse af kravet om uundgåelighed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Det bør ikke glemmes, at parterne i henhold til artikel 72 i Rettens procesreglement, i den affattelse, som finder anvendelse denne sag, kan indlevere procesdokumenter til Rettens Justitskontor i papirform. I henhold til dette reglement havde parterne, til trods for, at e-Curia eksisterede, et system, som tillader parterne at indlevere processuelle dokumenter elektronisk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. artikel 74 i Rettens procesreglement og Rettens afgørelse <DATE ISO="20110914">14. september 2011</DATE> om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>afgørelsen om e-Curia<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="289" PAGE.FIRST="9" DATE.PUB="2011">EUT 2011, C 289, s. 9</REF.DOC.OJ>). Anvendelsen af e-Curia har siden den <DATE ISO="20181201">1.12.2018</DATE> været obligatorisk i sager for Retten.</P></NOTE>, stadig denne mulighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng er det ligeledes værd at nævne Rettens praktiske gennemførelsesbestemmelser og Domstolens praktiske anvisninger. Disse bestemmelser omhandler specifikt den situation, hvor en part ønsker at sende procesdokumenter pr. post<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. navnlig punkt 79-81 i Rettens praktiske gennemførselsbestemmelser og punkt 42-43 i Domstolens praktiske anvisninger.</P></NOTE>. I denne sammenhæng bestemmes, at for at en genpart sendt pr. telefax kan tages i betragtning i forhold til bedømmelse af, om tidsfristen er overholdt, skal parten fremsende det underskrevne originaleksemplar uden ophold straks efter fremsendelsen heraf pr. telefax<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>For dokumenter, der alene fremsendes pr. post, anbefaler Domstolen brug af eksprespost eller anbefalet post. En sådan anbefaling er ikke givet til parter, som ønsker at anvende fax eller e-post i henhold til artikel 73, stk. 3, i Rettens procesreglement.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Ikke desto mindre betyder det krav om uundgåelighed, som anvendes af Retten, at en usædvanlig forsinkelse i postbefordringen automatisk vil falde uden for anvendelsesområdet for artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det er ikke enhver part, der kan indlevere procesdokumenter personligt til Unionens retsinstanser uden at træffe urimeligt belastende foranstaltninger. Da Rettens procesreglement, som det er sket i den foreliggende sag, specifikt tillader parterne at fremsende processuelle dokumenter i papirform, vil en kategorisk udelukkelse af forsinkelser i postbefordringen efter min opfattelse være i strid med både Domstolens praksis og Rettens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Af disse grunde er det min opfattelse, at den appellerede kendelse er behæftet med en retlig fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Herefter bør det ikke desto mindre undersøges, hvordan det mere konkret bør vurderes, om der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure på grundlag af de krav, der er fastlagt i retspraksis.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Karakteren af vurderingen og de faktorer, som skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt en part har handlet med fornøden agtpågivenhed</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det er ikke let at besvare dette spørgsmål på grundlag af Domstolens praksis. Dette skyldes, at vurderingen af de omstændigheder, som parterne har påberåbt sig for at godtgøre, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure på grundlag af de krav, der er opstillet i dommen i sagen Bayer mod Kommissionen, til syvende og sidst beror på et skøn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Man bør imidlertid huske på, at vurderingen af, om der foreligger omstændigheder, som begrunder en undtagelse fra procesfrister, foretages på grundlag af de elementer, som fremlægges af den part, der påberåber sig artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol: I henhold til denne bestemmelse skal den pågældende part godtgøre, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure. Således er det op til den pågældende part at påvise, a) at der forelå en usædvanlig hændelse, som ikke havde forbindelse til parten selv (det objektive element), og b) at parten har truffet alle rimelige foranstaltninger for at undgå at overskride den foreskrevne frist (det subjektive element).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Som nævnt ovenfor bør en usædvanlig forsinkelse i postbefordringen ifølge min forståelse af retspraksis ikke fuldstændigt være udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. I dag synes det rimeligt at antage, at post i hvert fald i princippet skulle kunne nå frem til sin destination overalt i Europa inden for ti dage. Faktisk kan en befordringstid, som overskrider de ti yderligere dage, der er fastsat i procesreglementets artikel 73, stk. 3, efter min opfattelse beskrives som en usædvanlig hændelse (som ikke har forbindelse til den pågældende part)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Det fremgår af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af <DATE ISO="19971215">15.12.1997</DATE> om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet <HT TYPE="ITALIC">(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="015" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 15, s. 14</REF.DOC.OJ>), at 97% af den grænseoverskridende post bør leveres inden for fem arbejdsdage fra indleveringen</HT>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Derfor bør det for at opfylde det objektive element a) være tilstrækkeligt for en part at godtgøre, at den manglende overholdelse af den foreskrevne frist skyldtes en <HT TYPE="ITALIC">usædvanlig</HT> forsinkelse i postbefordringen. I denne forbindelse bør det ikke være nødvendigt at bevise, at forsinkelsen var forårsaget af en ekstraordinær hændelse som en strejke, en naturkatastrofe eller en administrativ fejl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. præmis 27 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Ikke desto mindre viser erfaringen, at befordringstider kan variere, og at der af og til sker (endog betydelige) forsinkelser i postbefordringen. Når det skal vurderes, om det objektive element er opfyldt, er det derfor nødvendigt at tage i betragtning, hvorvidt forsinkelsen efter omstændighederne er usædvanlig, navnlig med hensyn til afstand, tidspunkt på året osv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Når det er godtgjort, at forsinkelsen var usædvanlig i forhold til sagens individuelle omstændigheder, er det ligeledes nødvendigt at undersøge, om parten har truffet alle rimelige foranstaltninger for at undgå at overskride den foreskrevne frist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Ved vurderingen af, om det subjektive element [b)] er opfyldt, skal en række faktorer tages i betragtning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For det første er det væsentligt at afklare, <HT TYPE="ITALIC">hvornår</HT> det underskrevne originaleksemplar af stævningen blev indleveret til den postbefordrende virksomhed. Efter min opfattelse taler det for fornøden agtpågivenhed, hvis punkt 80 i Rettens praktiske gennemførselsbestemmelser er overholdt, og originaleksemplaret således er fremsendt uden ophold samme dag eller senest dagen efter, at genparten blev fremsendt pr. telefax<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. i samme retning kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980507">7.5.1998</DATE>, <NAME.CASE>Irland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-239/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:213">EU:C:1998:213</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050118">18.1.2005</DATE>, <NAME.CASE>Zuazaga Meabe mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-325/03 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:28">EU:C:2005:28</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>For det andet bør det ikke kræves, at en part anvender den dyreste form for international forsendelse, der tilbydes, når en mindre omkostningsfuld ydelse, som tilbydes af en postbefordrende virksomhed, i princippet forekommer at være tilstrækkelig til at sikre, at det underskrevne originaleksemplar kommer frem til Rettens Justitskontor inden for den foreskrevne frist<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150114">14.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-127/09 RENV</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:4">EU:T:2015:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170621">21.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>City Train mod EUIPO (CityTrain</NAME.CASE>) (<NO.CASE>T-699/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:409">EU:T:2017:409</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Da forsinkelser forekommer, bør den part, der vælger at sende et procesdokument pr. post i stedet for via e-Curia, efter min opfattelse imidlertid træffe de forholdsregler, som en agtpågivende person med rimelighed må forventes at træffe. Afhængigt af omstændighederne (f.eks. hvor den postbefordrende virksomhed har ry for at være uberegnelig, eller hvor fristen udløber omkring en helligdag) vil agtpågivenhed kunne være ensbetydende med, at det underskrevne eksemplar skal sendes med ekspreskurer, ekspreslevering eller som minimum som anbefalet post.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Slutter partens forpligtelser dér?</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det tror jeg ikke. Det er korrekt, at så snart en pakke er overgivet til en postbefordrende virksomhed til befordring, mister afsenderen i praksis kontrollen over pakken. Det bør imidlertid fremhæves, at der er risici ved at sende procesdokumenter pr. post, nemlig en risiko for forsinkelse, som parten kunne undgå ved at anvende <HT TYPE="ITALIC">e-Curia</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Når e-Curia anvendes, modtager afsenderen straks en kvittering, når dokumenterne er behørigt overført til Unionens retsinstanser.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Derfor har en part, der har valgt at benytte den mulighed, der er fastsat i artikel 73, stk. 3, i Rettens procesreglement, efter min opfattelse en forpligtelse til at følge op på en forsendelse for i det mindste at <HT TYPE="ITALIC">forsøge</HT> at forhindre, at denne risiko bliver til virkelighed. En part skal nøje følge <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>procedurens forløb<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> og udvise agtpågivenhed med hensyn til at overholde de fastsatte frister<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19941215">15.12.1994</DATE>, <NAME.CASE>Bayer mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-195/91 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:412">EU:C:1994:412</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110922">22.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Bell &amp; Ross mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-426/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:612">EU:C:2011:612</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071108">8.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-242/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:672">EU:C:2007:672</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Men hvad indebærer denne forpligtelse mere konkret i denne sammenhæng?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Når der findes et forsendelsesnummer, indebærer dette, at parten nøje og regelmæssigt må overvåge forsendelsens forløb, indtil dokumentet er behørigt indleveret til Rettens Justitskontor. Når der ikke foreligger et forsendelsesnummer, må parten kontakte Justitskontoret for at bekræfte (i god tid inden udløbet af den foreskrevne frist), at det underskrevne originaleksemplar er nået frem i tide<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. for en anden opfattelse dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150114">14.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-127/09 RENV</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:4">EU:T:2015:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Når forsendelsen lader til at være forsinket, har parten stadig mulighed for at forsøge at overholde den foreskrevne tidsfrist ved aktivt at forsøge at lokalisere pakken, ved at kontakte den omhandlede postbefordrende virksomhed og, hvis alt andet mislykkes, ved at sende (eller indlevere, hvor dette er rimeligt) et eksemplar af stævningen med en ny original underskrift, som skulle erstatte det tidligere, bortkomne originaleksemplar, direkte til Rettens Justitskontor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150114">14.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-127/09 RENV</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:4">EU:T:2015:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Ved at tage disse skridt kan den omhandlede part påvise, at han eller hun har udvist agtpågivenhed, men uden at have truffet urimeligt belastende foranstaltninger. I denne sammenhæng er det uvæsentligt, hvorvidt der er en realistisk mulighed for rent faktisk at overholde den foreskrevne frist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Sammenfattende kan det siges, at under omstændigheder, hvor en part har valgt at anvende den mulighed, der er fastsat i artikel 73, stk. 3, i Rettens procesreglement, må denne part for at være undtaget fra den frist, der er foreskrevet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, godtgøre, at vedkommende har handlet med fornøden agtpågivenhed ved at have truffet alle rimelige foranstaltninger for at undgå at overskride den foreskrevne frist. Dette betyder, at parten må godtgøre, at det underskrevne originaleksemplar blev afsendt uden ophold efter fremsendelsen pr. telefax, at originaleksemplaret blev afsendt med en postmetode, der fremstod tilstrækkelig til at sikre, at originaleksemplaret ville komme frem til Rettens Justitskontor inden for foreskrevne frist, og at parten behørigt har overvåget forsendelsens forløb, og at parten i tilfælde, hvor denne overvågning afslørede forsinkelse, har forsøgt at overholde den foreskrevne frist.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">d)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Foreløbig konklusion</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>I den appellerede kendelse fandt Retten først, at en part kun kan undgå retstab, hvis den manglende overholdelse af den foreskrevne frist skyldtes en hændelse, som ikke kunne undgås. Herved begik Retten en retlig fejl.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Imidlertid bør denne fejl i denne sag ikke have til følge, at den appellerede kendelse ophæves. Det følger af fast retspraksis, at hvis begrundelsen i en afgørelse afsagt af Retten indeholder en tilsidesættelse af EU-retten, men konklusionen er berettiget af andre retlige grunde, bevirker en sådan tilsidesættelse ikke, at denne afgørelse skal ophæves, men at begrundelsen skal ændres<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170126">26.1.2017</DATE>, <NAME.CASE>Zucchetti Rubinetteria mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-618/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:48">EU:C:2017:48</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Da Retten dernæst foretog en vurdering af de foranstaltninger, som RF havde truffet for at undgå at overskride den foreskrevne frist, ændrer den konstaterede retlige fejl ikke den appellerede kendelses konklusion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Det fremgår af den appellerede kendelse, at RF fremsendte det underskrevne originaleksemplar uden ophold efter fremsendelsen af genparten til Retten pr. telefax (samme dag), og at RF gjorde dette ved anvendelse af anbefalet post og en forsendelsesmåde, der fremstod som tilstrækkelig til at sikre, at fristen ville blive overholdt. RF har imidlertid ikke fremlagt yderligere bevis for, at RF havde søgt at overvåge forsendelsens forløb, og at der i det øjeblik, forsinkelsen blev opdaget, var truffet foranstaltninger til at søge at undgå at overskride den foreskrevne frist<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Præmis 26 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>. Med andre ord var det med føje, at Retten konkluderede, at RF ikke havde udvist agtpågivenhed med hensyn til at overholde den fastsatte tidsfrist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Jeg konkluderer derfor ved at ændre begrundelsen, at anbringendet, hvorefter Retten ved en urigtig fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med urette konkluderede, at RF ikke havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, skal afvises.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Det første og det andet anbringende må således forkastes som ugrundede.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>RF har gjort gældende, at Retten med urette har fastslået, at appellanten ikke havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses som omhandlet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. RF har anført, at denne havde godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses: RF havde ikke kun fremlagt flere beviser end nødvendigt for, at der forelå sådanne omstændigheder, men desuden fremlagt alle de beviser, som denne havde adgang til.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Kommissionen har heroverfor gjort gældende, at appellantens argumenter vedrører faktiske omstændigheder og bør afvises.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Jeg er enig med Kommissionen. Dette anbringende gengiver de argumenter, der allerede er blevet fremført i forbindelse med det første appelanbringende, blot ud fra en faktuel synsvinkel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Det er fast retspraksis, at Retten i henhold til artikel 58 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 256 TEUF har enekompetence til at fastlægge de faktiske omstændigheder og tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Appelsager, der indbringes for Domstolen, er således begrænsede til retsspørgsmål. Domstolen kan således gennemføre en kontrol med den retlige vurdering af disse og de retlige konsekvenser, som Retten har draget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180725">25.7.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-128/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:591">EU:C:2018:591</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Imidlertid udgør en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne ikke et retsspørgsmål, der er undergivet Domstolens prøvelsesret. Det forholder sig således, medmindre de faktiske omstændigheder eller beviser er gengivet urigtigt for Retten, i hvilket tilfælde dette skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180906">6.9.2018</DATE>, <NAME.CASE>Klein mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-346/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:679">EU:C:2018:679</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0124">124</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0126">126</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Med sit tredje anbringende har RF tydeligvis argumenteret for en fornyet vurdering af sagens faktiske omstændigheder og de beviser, der er fremlagt for Retten, uden at gøre gældende, at der foreligger en urigtig gengivelse heraf. På dette grundlag bør det tredje anbringende afvises.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde anbringende</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>RF har gjort gældende, at Retten i den appellerede kendelse tilsidesatte EMRK’s artikel 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 14. RF har anført, at Rettens fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol vanskeliggør adgangen til Unionens retsinstanser for en part, hvis bopæl eller hjemsted ligger langt fra Rettens sæde. Rettens strenge fortolkning af bestemmelsen udgør tillige forskelsbehandling af parterne på grund af deres bopæl eller hjemsted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Som sit primære anbringende har Kommissionen gjort gældende, at dette anbringende bør afvises. Dette skyldes, at RF henviser til rettigheder, der er fastsat i EMRK og ikke i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>), og fordi RF’s anbringender er uklare. Under alle omstændigheder har Kommissionen gjort gældende, at dette anbringende er ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Appellanten har i replikken præciseret, at der med dette anbringende gøres gældende, at chartrets præambel såvel som chartrets artikel 20, 21 og 47 er tilsidesat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Et appelskrift skal præcist angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Se bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180920">20.9.2018</DATE>, <NAME.CASE>Agria Polska m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-373/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:756">EU:C:2018:756</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Jeg forstår dette anbringende således, at Rettens fortolkning af artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er udtryk for en forskelsbehandling af en part som RF, der ikke er etableret i nærheden af Unionens retsinstanser. Grunden hertil er, at ifølge den appellerede kendelse, kan en part, som ønsker at anvende muligheden i artikel 73, stk. 3, i Rettens procesreglement, dvs. anvende en kombination af telefax og post til at indlevere procesdokumenter, ikke påberåbe sig en usædvanlig forsinkelse i postbefordringen til at begrunde manglende overholdelse af den foreskrevne frist. For at være sikker på at undgå præklusion kan RF derfor ikke anvende den metode, der er fastsat i procesreglementets artikel 73, stk. 3. I stedet må parten sende stævningen med post i god tid inden udløbet af den foreskrevne frist på to måneder (i tillæg til den afstandsfrist på ti dage, der er fastsat i artikel 60 i Rettens procesreglement).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Jeg har en vis sympati for RF’s argumentation. Ikke desto mindre kan jeg ikke ignorere den omstændighed, at anbringendet ikke er tilstrækkeligt udbygget i stævningen og er udtrykt i generelle vendinger uden en sammenhængende angivelse af de retlige argumenter, som udgør grundlaget for argumentationen. Anbringendet savner ganske enkelt stringens.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Da det således ikke er op til Domstolen at udbygge eller supplere appellantens anbringender således, at det er muligt at afsige dom på dette grundlag, vil jeg råde Domstolen til at afvise dette anbringende. Særligt har RF ikke formået at identificere et retligt relevant sammenligningsgrundlag for den forskelsbehandling, som hævdes at være indbygget i den appellerede kendelse, eller at forklare, hvordan denne appel kan fortolkes som et udtryk for en tilsidesættelse af retten til domstolsadgang som omhandlet i chartrets artikel 47.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det fjerde anbringende skal afvises.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="15"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Konklusion</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Jeg har konkluderet, at Retten anvendte urigtige kriterier ved sin afgørelse af, at det ikke var godtgjort, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure som omhandlet i artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Ikke desto mindre er jeg af de ovenfor nævnte grunde af den opfattelse, at den retlige fejl ikke bør medføre, at den appellerede kendelse ophæves.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Appellen skal derfor forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 138, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Hvis Domstolen er enig i min vurdering af denne appel, bør RF i medfør af artikel 137, 138 og 184 i Rettens procesreglement tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>På denne baggrund foreslår jeg, at Domstolen kender følgende for ret:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>–</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>RF tilpligtes at betale sagsomkostningerne.<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>