C_2022224DA.01008101.xml

P9_TA(2021)0473

Indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2021 om indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet (2021/2620(RSP))

(2022/C 224/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa (1),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (2),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (3),

—	der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020 (4),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser (5),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet (6),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (7),

—	der henviser til forespørgsel E-001132/2021 af 25. februar 2021 og skriftlig besvarelse heraf fra kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder på vegne af Kommissionen af 28. april 2021 (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (14),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (15),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (16),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (17),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (18),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (19),

—	der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-55/18, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgiverne at oprette et system til måling af den daglige arbejdstid (20),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 3. juni 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (COM(2021)0281), »Et pålideligt og sikkert europæisk e-ID«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 om retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 16. juli 2020 om retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 om handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021)0102),

—	der henviser til forespørgslen til Kommissionen om indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet (O-000071/2021 — B9-0041/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU har været stigende i de seneste år; der henviser til, at 17,9 millioner mennesker fra EU-28 flyttede til et andet EU-land i 2019; der henviser til, at 13 millioner af disse tilflyttere var i den arbejdsdygtige alder, og at 78 % af dem var i beskæftigelse; der henviser til, at der i 2019 var 1,5 mio. grænsearbejdere i EU (21); der henviser til, at de aktive tilflyttere udgjorde 4,3 % af den samlede arbejdsstyrke i EU's 28 medlemsstater i 2019; der henviser til, at sort arbejde ifølge Kommissionens data fra 2017 udgør omkring 11,6 % af det samlede forbrug af arbejdskraft i den private sektor i EU og 16,4 % af bruttoværditilvæksten (22); der henviser til, at der i 2019 blev udstedt 4,6 mio. personbårne A1-attester i EU til anslået 3,06 mio. arbejdstagere; der henviser til, at udstationerede arbejdstagere skal have en A1-attest, når de arbejder i en anden medlemsstat; der henviser til, at A1-attesten indeholder oplysninger om den socialsikringsordning, som dækker en arbejdstager; der henviser til, at A1-attester ikke indeholder ajourførte oplysninger i realtid om socialsikringsdækningen;

der henviser til, at Eurofounds data viser, at opholdene ved mobilitet inden for EU bliver kortere, og at 50 % af tilflytterne bliver i værtslandet i ét til fire år; der henviser til, at antallet af personer, der vender tilbage til hjemlandet, også er steget (23): Tre ud af fire personer, der forlod en medlemsstat i 2017, vendte tilbage (24); der henviser til, at kortere og gentagne ophold gør det endnu vigtigere for de mobile arbejdstagere at holde styr på deres bidrag til sociale sikringsordninger og pensionsrettigheder;

der henviser til, at traktatens artikel 48 giver Parlamentet og Rådet kompetence til efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage de foranstaltninger vedrørende social sikring, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed; der henviser til, at de med henblik herpå skal træffe foranstaltninger til at sikre socialsikringsrettigheder for vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres pårørende; der henviser til, at artikel 153, stk. 1, i TEUF giver Unionen kompetence til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats på socialsikringsområdet; der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 153, stk. 2, i TEUF på socialsikringsområdet kan træffe afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget;

der henviser til, at mobile arbejdstagere og borgere bidrager til de socioøkonomiske struturers velstand i grænseregionerne, som udgør 40 % af EU's område; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at sikre lige vilkår og retfærdige mobilitetsbetingelser for borgerne ved at give dem passende redskaber til at sikre dem retssikkerhed, beskyttelse af deres rettigheder og social sikring; der henviser til, at det er vigtigt at undgå at lægge en uforholdsmæssig stor administrativ byrde på virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

E.	der henviser til, at det i den europæiske søjle for sociale rettigheders 12. princip er fastsat, at uanset arten og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende på sammenlignelige vilkår ret til passende social beskyttelse;

der henviser til, at udfordringerne i forbindelse med illoyal konkurrence baseret på udnyttelse af arbejdskraft, svigagtige former for kontraktindgåelse og illoyal praksis såsom social dumping fortsat er et problem på tværs af medlemsstaterne og er yderst problematiske for europæiske virksomheder, arbejdstagere og samfund; der henviser til, at forskellige former for kontraktarbejde lader til at være hårdest ramt af svindel; der henviser til, at der mangler pålidelige data om problemets omfang, især hvad angår udstationering af arbejdstagere (25); der henviser til, at en af årsagerne hertil er manglen på effektiv overvågning og håndhævelse af gældende EU-ret, navnlig for så vidt angår principperne om ligebehandling og lige løn for lige arbejde på samme sted, hvilket ikke kan garanteres, hvis princippet om rettighedernes sporbarhed og retten til at overføre dem ikke respekteres, hvilket er et område, hvor der er behov for forbedringer;

der henviser til, at covid-19-pandemien har fremhævet og forværret de usikre arbejdsforhold og levevilkår for mange mobile og grænseoverskridende arbejdstagere i EU; der henviser til, at krisen har kastet lys over betydningen af robuste og stabile sociale sikringsordninger, som sikrer, at ingen lades i stikken, fordi de har udøvet deres ret til fri bevægelighed; der henviser til, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne traf ved pandemiens udbrud, gav anledning til retlig usikkerhed for mobile arbejdstagere hvad angår de gældende regler for social sikring, og at mange havde vanskeligheder med at ansøge om arbejdsløshedsydelser fra et andet land; der henviser til, at pandemien har kastet lys over de særlige sårbarheder hos arbejdstagere, der arbejder sort, og sæsonarbejdere uden socialsikringsdækning, og at misbrug og svigagtig brug af covid-19-relaterede kortsigtede redningspakker til finansiel støtte har medført øget sort arbejde og manglende opgivelse af arbejde, herunder nye former for støtte til sort arbejde (26);

der henviser til, at digitalisering udgør en hidtil uset mulighed for at fremme arbejdskraftens mobilitet og samtidig gøre overholdelsen af gældende EU-bestemmelser hurtigere og lettere at kontrollere; der henviser til, at der ikke er nogen systematisk dataindsamling i hele EU, der har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller lette overførsel af sociale sikringsrettigheder på tværs af grænserne gennem kompetente aktørers og institutioners kontrol i realtid af arbejdstagernes socialsikringsdækning og sociale ydelser; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder og reducerer de administrative omkostninger for virksomheder og nationale institutioner, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

der henviser til, at arbejdsmarkedets parter i forskellige sektorer i medlemsstaterne — enten i samarbejde med lokale myndigheder eller de nationale myndigheder — har udviklet forskellige former for nationale kort eller sammenlignelige arbejdsretlige instrumenter; der henviser til, at disse forskellige initiativer har et vigtigt træk tilfælles: et socialsikringsnummer eller et personligt kort, der giver arbejdstagere, myndigheder og de primære udbydere et effektivt redskab til at sikre socialsikringsdækning og anstændige løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen; der henviser til, at disse initiativer skaber bevidsthed om beskæftigelses- og arbejdsvilkår for alle arbejdstagere og forbedrer håndhævelsen;

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn opfordrede Kommissionen til at undersøge fordelene ved at indføre et forfalskningssikkert europæisk socialsikringskort eller et andet elektronisk dokument på europæisk plan, hvor alle nødvendige data til at kontrollere indehaverens beskæftigelsesstatus kan lagres, f.eks. i forbindelse med social sikring eller arbejdstid, og som ville være underlagt strenge databeskyttelsesregler; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder pegede på potentialet i tilgængelige e-forvaltningsløsninger, herunder eventuelt et europæisk socialsikringskort med stærke databeskyttelsesgarantier, som kunne forbedre koordineringen af de sociale sikringsordninger i EU og den enkeltes bevidsthed herom; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 22. oktober 2020 om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020 opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag til et digitalt EU-socialsikringsnummer efter en ordentlig, faktabaseret konsekvensanalyse; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling endnu en gang opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag til et digitalt europæisk socialsikringsnummer (ESSN) og en potentiel kontrolmekanisme såsom et personligt arbejdskort og fastslog, at arbejdstagere og deres repræsentanter og tilsynsmyndigheder skal have ajourført adgang til oplysninger om deres arbejdsgivere og deres lønrettigheder samt arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 20. maj 2021 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU understregede, at indførelse af et digitalt system til udveksling af data mellem medlemsstaterne kunne fremme rimelig og fair fri bevægelighed for arbejdstagere såvel som sikre håndhævelse af de relevante EU-regler;

der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2018 af 24. oktober 2017 meddelte, at den havde til hensigt at indføre et ESSN med henblik på at bidrage til det overordnede mål om at sikre rimelige arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere, fremme sociale standarder for alle mobile borgere og sikre passende håndhævelse heraf; der henviser til, at Kommissionen har hørt interessenter og borgere om indførelsen af et ESSN mellem den 27. november 2017 og den 7. januar 2018; der henviser til, at Kommissionen i sin indledende konsekvensanalyse fra 2017 af et ESSN på lang sigt også overvejede muligheden for at udvide anvendelsen af et ESSN til andre politikområder end koordinering af den sociale sikring; der henviser til, at Kommissionen i sin årlige undersøgelse af byrden for 2019, som blev offentliggjort den 13. august 2020, bekræftede, at den arbejdede på et initiativ om et ESSN; der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i talen om Unionens tilstand den 16. september 2020 meddelte, at Kommissionen snart ville foreslå et troværdigt og sikkert europæisk e-identitetssystem; der henviser til, at Kommissionen i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder meddelte, at den ville indlede et pilotprojekt i 2021 for senest i 2023 at undersøge muligheden for at lancere et europæisk socialsikringspas (ESSP) på grundlag af initiativet om et europæisk e-ID;

der henviser til, at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation anser ESSN for at være et værdifuldt instrument til bekæmpelse af svig og misbrug af sociale sikringsordninger; der henviser til, at Business Europe offentliggjorde et notat den 12. januar 2018, hvori det understreges, at ESSN har potentiale til at forbedre koordineringen af social sikring i EU og samtidig bidrage til at løse de problemer, der er forbundet med de forskellige nationale sociale sikringsordninger, eventuelle databeskyttelsesproblemer og yderligere administrative byrder; der henviser til, at arbejdsmarkedets parter i byggesektoren har opfordret til effektive digitale værktøjer til at sikre håndhævelsen af den gældende lovgivning, herunder en europæisk tilgang til personlige arbejdskort (27);

der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) blev oprettet i juni 2019; der henviser til, at ESSN ikke indgår i ELA-forordningen; der henviser til, at ELA's mål er at sikre rimelig arbejdskraftmobilitet ved at bistå medlemsstaterne og Kommissionen i deres bestræbelser på effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivningen om arbejdskraftens mobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger;

minder om, at Parlamentet flere gange siden 2014 har opfordret Kommissionen til at undersøge fordelene ved at fremsætte et lovgivningsforslag om et ESSN med henblik på at skabe et digitalt EU-instrument til koordinering af de sociale sikringsordninger og sikre en retfærdig arbejdskraftmobilitet for mobile arbejdstagere; udtrykker sin beklagelse over, at Kommissionen ikke har forelagt et forslag til et ESSN, selv om den har afgivet flere tilsagn herom; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forklare, hvorfor det endnu ikke er sket;

opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet det udkast til konsekvensanalyse af ESSN, der blev indgivet til Udvalget for Forskriftskontrol i 2017/2018, og udvalgets udtalelse herom; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet eventuelle andre dokumenter, der har bidraget til Kommissionens beslutning om ikke at forelægge forslaget til et ESSN;

glæder sig over Kommissionens tilsagn i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder om at indlede et pilotprojekt for at undersøge muligheden for at lancere et digitalt ESSP; glæder sig over lanceringen af pilotprojekter med henblik på at udforske digital løsninger og opfordrer Kommissionen til behørigt at informere Parlamentet om resultaterne og de eventuelle vanskeligheder, der vil kunne opstå i gennemførelsesfasen; understreger, at ESSP-pilotprojektet skal have et stærkt fokus på at sikre fair mobilitet; opfordrer Kommissionen til at øge sine ambitioner med hensyn til både indhold og timing og iværksætte en egentlig vurdering parallelt med pilotprojektet baseret på det hidtidige arbejde med henblik på at fremsætte et lovgivningsforslag om ESSP inden udgangen af 2022 for at sikre, at arbejdstagernes rettigheder kan overføres og spores så hurtigt som muligt;

noterer sig Kommissionens forslag om fastsættelse af en ramme for en europæisk digital identitet; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet opdateret om udrulningen af e-ID; mener, at ESSP-initiativet, som skal forankres i e-ID-rammen, bør være obligatorisk for alle medlemsstater;

minder om den rolle, som tilflyttere har udfyldt under covid-19-pandemien, navnlig i en række grundlæggende sektorer, og om, at der er behov for snarest at sikre disse arbejdstagere ikke kun anstændige arbejdsforhold, men også samme vilkår for arbejde, der udføres på samme sted og af samme værdi;

mener, at indførelsen af et ESSP-initiativ bør sigte mod: at sikre effektiv identifikation, sporbarhed, aggregering og portabilitet af socialsikringsrettigheder, at forbedre håndhævelsen af EU's regler om anstændige arbejdsvilkår, arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger på arbejdsmarkedet på en retfærdig og effektiv måde for at sikre lige vilkår i EU, at gøre det muligt for de relevante nationale myndigheder som f.eks. arbejdstilsyn og socialsikringsmyndigheder og arbejdsmarkedets parter at verificere mobile arbejdstageres forsikringsstatus og bidrag i realtid, når de udfører eller er involveret i arbejdstilsyn og socialsikringstilsyn, bedre at forebygge urimelig praksis såsom misbrug og socialt bedrageri og derfor bidrage til at bekæmpe sort arbejde og manglende overholdelse af de lønfastsættelsesmekanismer, der er indført i værtslandet, og forpligtelserne vedrørende socialsikringsbidrag; understreger, at et ESSP også vil gøre det lettere for arbejdstagere at spore og kræve deres socialsikringsbidrag og -ydelser såsom pensionsrettigheder, hvilket vil gøre det lettere for dem at overføre dem; understreger, at et ESSP, der bygger på det europæiske e-ID, både bør omfatte et element af identifikation af mobile borgere og arbejdstagere og et element af kontrol i realtid af deres sociale sikringsydelser;

understreger, at et ESSP-initiativ bør sigte mod at beskytte sociale rettigheder ved at lette oplysning og forbedre håndhævelsen af gældende regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og arbejdskraftens mobilitet i grænseoverskridende situationer; mener, at Kommissionens forslag til et ESSP-initiativ er nødt til at skabe klare fordele for alle interessenter, der er involveret i mobilitetsprocessen, såsom mobile borgere og arbejdstagere, virksomheder, herunder SMV'er, arbejdsgivere og fagforeninger, samt nationale myndigheder såsom arbejdstilsyn og socialsikringsmyndigheder; er af den opfattelse, at et ESSP-initiativ bør sigte mod at forenkle samspillet og bringe disse interessenter tættere på hinanden i grænseoverskridende situationer med det formål at beskytte mobile borgere og arbejdstagere og deres rettigheder bedre og give alle disse interessenter klare oplysninger med henblik på at forbedre forudsigeligheden og sikre, at de administrative procedurer fungerer på en gnidningsløs og tidsbesparende måde; minder om, at et ESSP-initiativ skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og således ikke må gribe ind i nationale sociale sikringsordninger eller deres forskellighed, men skal respektere traditionerne i de enkelte medlemsstater, nationale arbejdsmarkedsmodeller og arbejdsmarkedsparternes autonomi; understreger, at et ESSP-initiativ ikke må udgøre et krav for at kunne benytte sig af sin ret til fri bevægelighed, men skal tage sigte på at lette adgangen til information og på at forbedre håndhævelsen af gældende regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og arbejdskraftens mobilitet i grænseoverskridende situationer;

opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med ELA og efter en behørig vurdering at fremsætte et lovgivningsforslag om et ESSP med henblik på at give nationale myndigheder såsom arbejdstilsyn og socialsikringsmyndigheder og arbejdsmarkedets parter, når de udfører eller er involveret i arbejdstilsyn og sociale sikringsinspektioner, et instrument til effektivt i realtid at håndhæve national lovgivning og EU-lovgivning; mener, at et ESSP bør gøre det muligt i realtid at kontrollere arbejdstageres tjenestested, ansættelsessted, ansættelsesforhold og identitet såvel som standardiserede socialsikringsydelser, bestemmelser og attester i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for, at ESSP gør det muligt at kontrollere andre relevante oplysninger, uden at dette berører databeskyttelsesreglerne, og samtidig sikre ligebehandling;

mener, at ESSP skal omfatte alle mobile EU-borgere og -arbejdstagere, herunder selvstændige, samt alle mobile tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU's regler om mobilitet inden for EU;

10.

mener, at indførelsen af et ESSP bør omfatte et system til verifikation og overvågning i realtid af udvekslingen af oplysninger via krydshenvisninger mellem nationale databaser i nøje overensstemmelse med EU's regler om beskyttelse af personoplysninger med henblik på at være fuldt funktionsdygtigt og for at opretholde en høj grad af datapålidelighed og certificering af identifikatorer samt for at undgå fejl og svigagtig anvendelse; understreger, at oplysninger om social sikring og personoplysninger kun bør stilles til rådighed for den pågældende person og de berørte kompetente nationale myndigheder og ikke bør deles til andre formål end håndhævelse af EU's regler om koordinering af sociale sikringsordninger og arbejdskraftmobilitet inden for EU under streng overholdelse af databeskyttelsesreglerne; mener, at der i de medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter udfører eller er involveret i arbejdstilsyn, skal sikres adgang til oplysninger om social sikring for arbejdstagere fra andre medlemsstater for arbejdsmarkedets parter uden at bringe overholdelsen af databeskyttelsesbestemmelserne i fare;

11.

glæder sig over initiativerne i flere medlemsstater til at forbedre den effektive håndhævelse af EU-retten gennem anvendelse af nationale kort eller tilsvarende instrumenter på det arbejdsretlige område (28); understreger, at selv om disse nationale initiativer skaber bevidsthed om løn- og arbejdsvilkår for alle arbejdstagere og forbedrer håndhævelsen, kan de ikke lette udvekslingen af gyldige og nøjagtige oplysninger, herunder ansættelsesforhold og rettigheder på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ESSP-initiativet giver medlemsstaterne mulighed for at trække på de oplysninger, der stilles til rådighed som følge af de forbedrede identifikations- og kontrolmuligheder i forbindelse med nationale kort eller tilsvarende instrumenter på det arbejdsretlige område i lande, hvor disse initiativer findes; understreger, at integrationen af ESSP i de nationale kort eller tilsvarende instrumenter på det arbejdsretlige område ikke bør erstatte, men supplere denne nationale praksis og kun give de ansvarlige myndigheder de relevante oplysninger; tillægger, at dette ikke må skade de nationale arbejdsmarkedsparters uafhængighed og arbejdsvilkår som fastsat ved kollektive overenskomster i henhold til national lovgivning og praksis; mener, at ESSP og dets integration med nationale kort eller tilsvarende instrumenter på det arbejdsretlige område, hvor sådanne findes, kan vise sig at være grundlaget for den fremtidige håndhævelsesindsats på EU-plan;

12.

mener, at alle arbejdstagere, arbejdsmarkedets parter og nationale arbejdstilsyn og socialsikringsmyndigheder bør have ajourført adgang til oplysninger om ansættelsesforhold, lønrettigheder og arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder i overensstemmelse med gældende kollektive overenskomster eller national lovgivning;

13.

bemærker, at det personbårne dokument (PD) A1 er vigtigt, men at det i øjeblikket er det eneste instrument til kontrol af mobile arbejdstageres socialsikringsdækning; anerkender begrænsningerne og udfordringerne i forbindelse med PD A1-proceduren, navnlig med hensyn til arbejdsgiveres anvendelse af PD A1-attester afhængigt af graden af digitalisering af socialsikringssystemerne i medlemsstaterne samt de kompetente nationale myndigheders kontrol heraf i forbindelse med levering af tjenesteydelser i en anden medlemsstat, men også med henblik på at indhente nøjagtige oplysninger om antallet af og kendetegnene ved udstationerede arbejdstagere i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre verificeringsprocessen for PD A1-formularer og mener, at der skal udvikles hurtige procedurer mellem medlemsstaterne for at bekæmpe ulovligt erhvervede eller anvendte PD A1-attester; bemærker, at begrænsningerne og udfordringerne i tilknytning til PD A1 udgør en hindring for indhentning af nøjagtige oplysninger om antallet af og kendetegnene ved udstationerede arbejdstagere i EU; påpeger, at ESSP-initiativet ville give oplysninger om mobile arbejdstageres socialsikringsdækning i realtid på den dag, hvor arbejdstilsynet finder sted i værtsmedlemsstaten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ESSP-pilotprojektet fremmer socialsikringsdækning ved at forenkle procedurerne for anmodning, udstedelse og kontrol af PD A1 med henblik på bekæmpelse af svig;

14.

mener, at ESSP bør bygge på og supplere det europæiske e-ID, det europæiske sygesikringskort (EHIC) og den elektroniske udveksling af oplysninger om social sikring (EESSI), herunder med henblik på at blive udvidet til andre områder inden for koordinering af social sikring og EU's arbejdsret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EESSI bliver fuldt funktionsdygtig så hurtigt som muligt, og til at gøre brug af de muligheder, som eksisterende EU-midler giver for at lette gennemførelsen af de nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten til fuldt ud at gennemføre EESSI og yderligere digitalisere den offentlige forvaltning, lette udvekslingen mellem sociale sikringsinstitutioner, fremskynde behandlingen af individuelle sager og forbedre ELA's og de relevante nationale kompetente myndigheders håndhævelseskapacitet; opfordrer Kommissionen til at tydeliggøre ELA's rolle i udformningen og gennemførelsen af ESSP; understreger, at øget digitalisering ikke må undergrave nationale beskyttelsesforanstaltninger, der allerede er indført for at bekæmpe socialt bedrageri;

15.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter og relevante nationale socialsikringsinstitutioner og arbejdstilsyn, når det drejer sig om udvikling og indførelse af et ESSP-initiativ, og dermed sikre fuld respekt for arbejdsmarkedets parters og de nationale arbejdsmarkedsmodellers uafhængighed; mener, at et ESSP med realtidsadgang til data vil give de nationale kompetente myndigheder og arbejdsmarkedets parter mulighed for at kontrollere socialsikringsdækningen på et hvilket som helst tidspunkt og dermed styrke arbejdstilsynet og støtte indsamlingen af dokumentation i forbindelse med fælles grænseoverskridende arbejdstilsyn (29);

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 31.

(2) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.

(3) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 75.

(4) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 159.

(5) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 14.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0249.

(7) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.

(8) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2021-001132-ASW_EN.html

(9) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

(10) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.

(11) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(12) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(13) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(14) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.

(15) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.

(16) EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49.

(17) EUT L 249 af 31.7.2020, s. 1.

(18) EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17.

(19) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.

(20) Dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE, sag C-55/18 — CCOO, EU:C:2019:402.

(21) Europa-Kommissionen, Annual report on intra-EU labour mobility 2020, 8. januar 2021. https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8369

(22) Europa-Kommissionen, Evaluation of the scale of undeclared work in the European Union and its structural determinants, november 2017. https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=19002&langId=en

(23) Eurofound, Tackling labour shortages in EU Member States, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(24) Europa-Kommissionen, Annual report on intra-EU labour mobility 2020, offentliggjort 8. januar 2021. https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8369

(25) Eurofound, Exploring the fraud contracting of work in the European Union, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, offentliggjort 21. november 2016.

(26) European Platform tackling undeclared work, COVID 19: combating fraud in short-term financial support schemes, maj 2021. https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=24072&langId=en

(27) EFBWW & FIEC-erklæring, EU construction social partners call for digital enforcement, offentliggjort 24. juni 2021. https://www.efbww.eu/news/eu-construction-social-partners-call-for-digital-enforcement/2657-a

(28) EFBWW-FIEC Report, Social identity cards in the European construction industry, 2015.

(29) Eurofound, Joint cross-border labour inspections and evidence gathered in their course, 2019.