<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2005DAB.1000948101.case.xml"><NO.CASE>C-266/04</NO.CASE><NO.CASE>C-267/04</NO.CASE><NO.CASE>C-268/04</NO.CASE><NO.CASE>C-269/04</NO.CASE><NO.CASE>C-270/04</NO.CASE><NO.CASE>C-276/04</NO.CASE><NO.CASE>C-321/04</NO.CASE><NO.CASE>C-322/04</NO.CASE><NO.CASE>C-323/04</NO.CASE><NO.CASE>C-324/04</NO.CASE><NO.CASE>C-325/04</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62004C0266</NO.CELEX><NO.SEQ>0013.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>9485</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>9514</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>30</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT STIX-HACKL — FORENEDE SAGER C-266/04 — C-270/04,</LEFT><RIGHT>CASINO FRANCE M.FL.</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Christine Stix-Hackl</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20050714">14. juli 2005</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><TOC><TITLE><TI><P>Indhold</P></TI></TITLE><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>I —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledning</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9486</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>II —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Nationale retsforskrifter</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9486</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Afgiften til støtte for handel og håndværk</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9486</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>B —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Afgiftsprovenuets anvendelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9487</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Fratrædelsesgodtgørelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9487</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2)</NO.ITEM><ITEM.CONT>TACA's øvrige anvendelsesformål</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9488</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tildelingen til Fisac</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9489</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tildelingen til de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9489</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>c)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tildelingen til CPDC</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9490</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>III —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9491</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>IV -</NO.ITEM><ITEM.CONT>Stillingtagen</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9492</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledende bemærkninger om, hvorvidt anmodningerne om en præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9492</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>B —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Visse detailforretningers fritagelse for TACA</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9493</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Spørgsmålets relevans for genstanden for tvisten i hovedsagerne</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9493</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Subsidiært: spørgsmålet om, hvordan visse forretningers fritagelse for TACA skal kvalificeres</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9495</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><?PAGE NO="I-9486"?><TOC.ITEM><NO.ITEM>C —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en tvungen forbindelse med provenuet af TACA</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9501</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Parternes svar på Domstolens skriftlige spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9501</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retlig vurdering</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9502</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retspraksis</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9502</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retlig undersøgelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9503</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>D —</NO.ITEM><ITEM.CONT>De forskellige foranstaltninger, som de omtvistede opkrævninger bidrager til at finansiere</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9505</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1)</NO.ITEM><ITEM.CONT>De berørte parters hovedargumenter</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9505</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retlig vurdering</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9509</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retspraksis</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9509</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Fratrædelsesgodtgørelsen</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9510</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>c)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den supplerende tildeling til pensionsforsikringsordningerne</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9511</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>d)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den individuelle støtte, der tildeles af Fisac og CPDC</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9512</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>V —</NO.ITEM><ITEM.CONT>Forslag til afgørelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>I-9514</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anmodningerne om en præjudiciel afgørelse drejer sig om fortolkningen af artikel 87, stk. 1, EF. De er indgivet som led i sager, hvorunder der er rejst spørgsmål om lovligheden af den franske afgift til støtte for handel og håndværk.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Nationale retsforskrifter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Afgiften til støtte for handel og håndværk</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Ved artikel 1 i lov nr. 72-657 af <DATE ISO="19720713">13. juli 1972</DATE> om foranstaltninger til fordel for visse kategorier af ældre handlende og håndværkere<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19720714">14.7.1972</DATE>, s. 7419.</P></NOTE> indføres der <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>støtteforanstaltninger for erhvervsaktive eller pensionerede, som er tilsluttet pensionsforsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværk, industri og handel<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9487"?><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ved artikel 3, stk. 2, i lov nr. 72-657, som ændret ved lov nr. 94-1162 af <DATE ISO="19941229">29. december 1994</DATE> om finansloven for 1995<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19941230">30.12.1994</DATE>, s. 18737.</P></NOTE>, indføres en afgift til støtte for handel og håndværk (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>TACA<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>TACA er en progressiv afgift, som opkræves direkte af detailforretninger beliggende i Frankrig, hvis forretningsareal er på over 400 m<HT TYPE="SUP">2</HT>, og hvis årlige omsætning er på over <FT TYPE="NUMBER">460000</FT> EUR. Afgiftssatserne er progressive og afhænger af den årlige omsætning pr. m<HT TYPE="SUP">2</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>På tidspunktet for tvistens omstændigheder blev TACA opkrævet af Caisse nationale de l'organisation autonome d'assurance vieillesse des travailleurs non salariés des professions industrielles et commerciales (den uafhængige nationale pensionsforsikrings-kasse for selvstændige erhvervsdrivende inden for industri og handel, herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Organic<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Afgiftsprovenuets anvendelse</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Fratrædelsesgodtgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 8-10 i lov nr. 72-657 skal provenuet af TACA anvendes til finansiering af en særlig udligningsstøtte til visse handlende og håndværkere, som efter at være fyldt 60 år definitivt ophører med enhver erhvervsmæssig virksomhed, forudsat at deres midler ikke overstiger et vist niveau.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Ved artikel 106 i lov nr. 81-1160 af <DATE ISO="19811230">30. december 1981</DATE> om finansloven for 1982, der senere blev ændret ved lov nr. 95-95 af <DATE ISO="19950201">1. februar 1995</DATE> og ved lov nr. 2002-1575 af <DATE ISO="20021230">30. december 2002</DATE>, blev den særlige udligningsstøtte erstattet med en fratrædelsesgodtgørelse. Artikel 106 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Handlende og håndværkere, der i mindst 15 år har været omfattet af pensionsforsikrings-ordningen for håndværks-, fremstillings og handelsfagene, er efter ansøgning herom, såfremt deres midler ikke overstiger et loft, der fastsættes ved dekret, berettigede til at modtage støtte fra fonde under disse ordninger, når de er:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a.</NO.P><TXT>fyldt 60 år og indstiller enhver erhvervsaktivitet endeligt</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b.</NO.P><TXT>fyldt 57 år og dokumenterer, at de ikke personligt nyder godt af nogen umiddelbar pensionsfordel, og deres erhvervsmæssige virksomhed, uden<?PAGE NO="I-9488"?> skade for dækningen af den lokale befolknings behov, ophører i forbindelse med</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>enten en kollektiv foranstaltning, som omhandlet i artikel 4 i lov nr. 89-1008 af <DATE ISO="19891231">31. december 1989</DATE> om udvikling af handels- og håndværksvirksomheder og om forbedring af sådanne virksomheders økonomiske, juridiske og sociale forhold</P></ITEM><ITEM><P>eller omstruktureringsforanstaltninger inden for handel og håndværk truffet af staten i henhold til artikel 11 i lov nr. 82-653 af <DATE ISO="19820729">29. juli 1982</DATE> om ændring af udviklingsplanlægningen.</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>Handlende og håndværkere, der er ramt af arbejdsudygtighed, som definitivt gør dem ude af stand til at udøve deres erhvervsmæssige virksomhed, er fritaget for det i litra a) omhandlede alderskrav.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Betingelserne for at blive tildelt fratrædelsesgodtgørelsen er fastsat i dekret nr. 82-307 af <DATE ISO="19820402">2. april 1982</DATE>. Dette dekret blev gennemført ved ministeriel bekendtgørelse af <DATE ISO="19960813">13. august 1996</DATE><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19960829">29.8.1996</DATE>, s. 12940.</P></NOTE>. Ifølge bekendtgørelsens artikel 10, som ændret ved bekendtgørelse af <DATE ISO="20010903">3. september 2001</DATE> om konvertering til euro af visse beløb, som er angivet i francs<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="20010911">11.9.2001</DATE>, s. 14495.</P></NOTE>, skal <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>fratrædelsesgodtgørelsen [...] udgøre mellem <FT TYPE="NUMBER">3140</FT> EUR og <FT TYPE="NUMBER">18820</FT> EUR for ægtepar og mellem <FT TYPE="NUMBER">2020</FT> EUR og <FT TYPE="NUMBER">12100</FT> EUR for enlige<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>TACA's øvrige anvendelsesformål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Siden indførelsen af TACA er provenuet af afgiften steget betydeligt på grund af forøgelsen dels af den markedsandel, afsætning i stor målestok tegner sig for, dels forretningernes areal i Frankrig. Dette er baggrunden for følgende bestemmelse i artikel 4 i lov nr. 89-1008 af <DATE ISO="19891231">31. december 1989</DATE> om udvikling af handels- og håndværksvirksomheder, som ændret ved artikel 40-I i lov nr. 96-1160 af <DATE ISO="19961227">27. december 1996</DATE> om finansiering af de sociale sikringsordninger for 1997:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Det for opkrævningen af [TACA] ansvarlige organ bemyndiges til at anvende overskuddet<?PAGE NO="I-9489"?> af provenuet af denne afgift til kollektive foranstaltninger, som har til formål at bevare de næringsdrivendes virksomhed inden for sektorer, der er berørt af samfundsmæssige forandringer på grund af udviklingen inden for handelen, foranstaltninger, som fremmer overdragelse og omstrukturering af handels-og håndværksvirksomheder, samt finansiering af de grundlæggende pensionsforsikringsordninger inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Overskuddet af TACA's provenu er således blevet anvendt til fordel for Fonds d'intervention pour la sauvegarde de l'artisanat et du commerce (interventionsfonden til støtte for håndværk og handel, herefter <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Fisac<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>), de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene samt Comité professionnel de la distribution des carburants (Brændstofdistributørernes erhvervs-komité, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>CPDC<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Tildelingen til Fisac</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 2 i dekret nr. 95-1140 af <DATE ISO="19951027">27. oktober 1995</DATE> om anvendelse af provenuet af TACA<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19951029">29.10.1995</DATE>, s. 15808.</P></NOTE> skal en del af TACA-provenuet indsættes på en særlig Fisackonto.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 1 i dekret nr. 95-1140 skal Fisac finansiere dels kollektive foranstaltninger, som har til formål at fremme bevarelse og tilpasning af handel og håndværk med henblik på at opretholde erhvervsaktiviteten i bestemte geografiske omrader eller inden for bestemte erhvervssektorer og den samfundsgavnlige betjening af nærområder, dels overdragelses- og omstruktureringsforanstaltninger for handels- og håndværksvirksomheder med en årlig omsætning på under de ved bekendtgørelse fra ministeren for handel og håndværk fastsatte beløb.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>I artikel 8 i dekret nr. 95-1140 bestemmes, at <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>beslutninger [om tildeling af støtte] træffes af ministeren for handel og håndværk efter høring af [en ved dekretet oprettet] kommission<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Tildelingen til de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved artikel 40-11 i lov nr. 96-1160 af <DATE ISO="19961227">27. december 1996</DATE> om finansiering af de sociale sikringsordninger i 1997 blev der i artikel L. 633-9 i lov om social sikring indsat et stk. 6, hvorefter en del af provenuet af TACA skal anvendes til finansiering af de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene. Det til denne del svarende beløb<?PAGE NO="I-9490"?> fordeles mellem Organic og Caisse nationale d'assurance vieillesse des artisans (den nationale pensionsforsikringsfond for håndværkere, herefter <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Cancava<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>) i forhold til disses bogførte underskud.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den del af provenuet af TACA, som anvendes til finansiering af de omhandlede pensionsordninger, fastsættes årligt ved fælles bekendtgørelse fra økonomi-, finans- og industriministeriet samt beskæftigelses- og solidaritetsministeriet.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Denne ordning for finansiering af de grundlæggende pensionsforsikringsordninger blev ophævet ved artikel 35-IV i lov nr. 2002-1575 om finansloven for 2003.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Tildelingen til CPDC</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>CPDC blev oprettet ved dekret nr. 91-284 af <DATE ISO="19910319">19. marts 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19910320">20.3.1991</DATE>.</P></NOTE>. Ifølge artikel 2 i dekret nr. 91-284, som ændret ved dekret nr. 98-132 af <DATE ISO="19980302">2. marts 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0060" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19980307">7.3.1998</DATE>.</P></NOTE>, har CPDC til opgave at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>udarbejde og gennemføre handlingsplaner for omstrukturering af distributionsnettet for brændstof, forbedre dettes produktivitet og modernisere dets forhold for så vidt angår markedsføring og administration og opretholde et afbalanceret udbud af tjenester på hele det nationale område</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>tilbyde sin assistance til interesserede med henblik på at fremme gennemførelsen af de vedtagne planer og foretage nødvendige studier til dette formål</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>samle oplysninger til støtte for ovennævnte opgaver og udbrede dem inden for erhvervet.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Det bestemmes i artikel 4 ff. i dekret nr. 91-284, at CPDC's beslutninger træffes af komitéens bestyrelse, at de skal meddeles regeringens kommissær og statsrevisoren, og at de kan fuldbyrdes, hvis ingen af disse har nedlagt veto inden for 15 dage.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ved artikel 1 i dekret nr. 98-132 blev CPDC's midler forøget, idet de ifølge denne bestemmelse skal suppleres med en del af overskuddet af TACA. Det hedder i bestemmelsen, at <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>loftet for de midler, der i<?PAGE NO="I-9491"?> forbindelse hermed afsættes til brændstofdistributørernes erhvervskomité, hvert år fastsættes ved en fælles bekendtgørelse udstedt af industriministeren, ministeren for handel og håndværk og budgetministeren<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Denne forøgelse af CPDC's midler blev godkendt af Kommissionen ved beslutning N 294/97 af <DATE ISO="19970618">18. juni 1997</DATE> for perioden 1997-2000 for så vidt angår et budget på 60 mio. FRF (ca. <FT TYPE="NUMBER">9147000</FT> EUR)<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="395" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="13">EFT C 395, s. 13</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20010421">21. april 2001</DATE> anlagde appellanterne i sag C-321/04 — C-325/04 sag mod Organic ved tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne. De nedlagde påstand om tilbagebetaling af de beløb, selskaberne havde betalt i form af TACA i 1999 og/eller 2000. Efter deres opfattelse var TACA blevet indført i strid med bestemmelserne i artikel 87, stk. 1, EF og artikel 88, stk. 3, EF.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="20030127">27. januar 2003</DATE> blev Organic frifundet af tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne. Appellanterne i hovedsagerne indbragte derpå sagerne for cour d'appel de Lyon.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20030407">7. april 2003</DATE> anlagde sagsøgeren i sag C-276/04 sag mod Organic ved tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne med påstand om tilbagebetaling af de beløb, sagsøgeren havde betalt i form af TACA i perioden 2000-2002.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20030411">11. april 2003</DATE> anlagde sagsøgerne i sag C-266/04 — C-270/04 ved samme nationale ret fem særskilte sager mod Organic med påstand om tilbagebetaling af de beløb, de havde betalt i form af TACA i 2001.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>I de aktuelle sager ønsker de forelæggende retter oplyst, om TACA blev indført i strid med bestemmelserne i artikel 87, stk. 1, EF og artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Cour d'appel de Lyon har derfor ved afgørelser af <DATE ISO="20040224">24. februar 2004</DATE> udsat sagerne og anmodet Domstolen om at <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>tage stilling til, hvorvidt den hos [appellanterne i sag<?PAGE NO="I-9492"?> C-321/04 — C-325/04 opkrævede TACA] kan kvalificeres som statsstøtte som omhandlet i artikel 87 EF<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Ved afgørelser af <DATE ISO="20040405">5. april 2004</DATE> har tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne besluttet at udsætte de sager, som er anlagt ved denne ret, og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål i sag C-266/04 — C-270/04 og C-276/04:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Skal artikel 87 EF fortolkes således, at den offentlige støtte, Frankrig har ydet inden for rammerne af henholdsvis CPDC [...] og Fisac [...] som fratrædelsesgodtgørelse til håndværkere og næringsdrivende samt som tilskud til pensionsforsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende inden for industri og handel og for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværkene, udgør statsstøtte?<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Stillingtagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Det fremgår af de skriftlige indlæg, som navnlig Kommissionen, sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne og den franske regering har indgivet, at to former for støtte kunne kvalificeres som statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF i de foreliggende sager. Det gælder dels fritagelsen af visse detailforretninger for at betale TACA, dels de forskellige foranstaltninger, som finansieres af provenuet af TACA. Indledningsvis må det dog først undersøges, om de to rækker anmodninger om en præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Indledende bemærkninger om, hvorvidt anmodningerne om en præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20040924">24. september 2004</DATE> blev alle de ovennævnte sager forenet med henblik på retsforhandlingerne og domsafsigelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Det skal først og fremmest nævnes, at den franske cour de cassation ligeledes har anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende TACA<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Galeries de Lisieux-sagen (sag C-488/04). Det præjudicielle spørgsmål har følgende ordlyd: <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Skal fællesskabsretten fortolkes således, at en afgift, såsom afgiften til støtte af handel og håndværk, som opkræves af detailforretninger med et salgsareal, der overstiger 400 m<HT TYPE="SUP">2</HT>, og hvis provenu indsættes på særlige konti hos pensionskasserne inden for handel og håndværk med henblik på tildeling af den særlige. udligningsstøtte, som blev erstattet af en fratrædelsesgodtgørelse ved lov nr. 81-1160 af <DATE ISO="19811230">30.12.1981</DATE>, kvalificeres som statsstøtte i det omfang, hvor den kun er pålagt virksomheder med et salgsareal på mere end 400 m<HT TYPE="SUP">2</HT> eller en omsætning på mere end <FT TYPE="NUMBER">460000</FT> EUR, og idet den formindsker byrderne for fremtidige modtagere af godtgørelsen, som følge af disses mulighed for at reducere indbetalingerne til en tillægspen-sionsordning?<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></P></NOTE>. Den pågældende sag er blevet udsat, indtil der er afsagt dom i de foreliggende sager.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9493"?><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>At anmodningerne kan antages til realitetsbehandling, er ikke blevet anfægtet under den skriftlige forhandling. Det skal dog bemærkes, at hverken de af tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne afsagte forelæggelsesafgørelser eller de af cour d'appel de Lyon afsagte forelæggelses-afgørelser gør det muligt at forstå den reelle rækkevidde af de fællesskabsretlige spørgsmål om de omhandlede nationale bestemmelser, dels fordi tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne ikke har givet nærmere oplysninger om de nationale bestemmelser i sine præjudicielle spørgsmål, men blot nævnt nogle af den omhandlede afgifts anvendelsesformål, dels fordi cour d'appel de Lyon ikke har angivet, hvordan afgiftens provenu anvendes. Derfor giver kun en samlet gennemlæsning af begge nationale retters forelæggelsesafgørelser en tilstrækkelig forståelse af den nationale sammenhæng.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse erindres, at de oplysninger, der skal gives i forelæggelsesbeslutninger, ifølge fast retspraksis <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>ikke blot [tjener] til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre interesserede parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.cks. dom af <DATE ISO="19820401">1.4.1982</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="141/81—143/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="1299">141/81-143/81, Gerrit Holdijk m.fl., Sml. s. 1299, pramis G</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I relation til dette princip eide af tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Étienne trufne forelæggelsesbeslutninger alt for korte, idet de helt savner en fremstilling af de nationale bestemmelser, det drejer sig om. Under disse omstændigheder kan der ikke henvises til parternes eller den franske regerings skriftlige indlæg, eftersom de øvrige medlemsstaters regeringer ikke har rådet over disse indlæg, da de eventuelt ville udarbejde deres egne indlæg.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>De nævnte mangler i forelæggelsesbeslutningerne bør påpeges, selv om de — navnlig på grund af foreningen af sagerne med de sager, de af cour d'appel de Lyon indgivne anmodninger om en præjudiciel afgørelse har givet anledning til — ikke er til hinder for, at Domstolen giver de nationale retter et formålstjenligt svar.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Visse detailforretningers fritagelse for TACA</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Spørgsmålets relevans for genstanden for tvisten i hovedsagerne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>I betragtning af hovedsagernes genstand tvivler jeg på, at det er relevant at undersøge spørgsmålet om, hvorvidt visse detailforretningers fritagelse for TACA udgør statsstøtte. Genstanden for hovedsagerne er nemlig påstande om tilbagebetaling af beløb, større detailforretninger har betalt i TACA. Hvis den fritagelse, visse forretninger nyder godt af, udgjorde statsstøtte, ville det påhvile disse forretninger, i deres egenskab af støttemodtagere,<?PAGE NO="I-9494"?> at tilbagebetale støtten. At fritagelsen eventuelt blev kvalificeret som statsstøtte, ville derfor ikke have nogen betydning for, om opkrævningen af TACA er lovlig. Jeg mener følgelig ikke, at det er nødvendigt, at Domstolen tager stilling til dette første aspekt.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>At sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne har forsøgt at knytte en forbindelse mellem fritagelsen af visse forretninger og lovligheden af deres egen afgiftspligt, skyldes efter min opfattelse den forvirring, en for bogstavelig opfattelse af Domstolens praksis kunne give anledning til. Det er nemlig ubestridt, at fritagelse for skat eller sociale byrder kan udgøre statsstøtte som omhandlet i traktaten, hvis fritagelsen på grund af selve sin karakter udgør <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>en undtagelsesforanstaltning i forhold til en normal anvendelse af det almindelige system, den indgår i<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19740702">2.7.1974</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="173/73" YEAR="1974" PAGE.ECR="709">173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 709, præmis 33</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19930317">17.3.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-72/91+C-73/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-887">C-72/91 og C-73/91, Sloman Neptun, Sml. I, s. 887, præmis 21</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19990617">17.6.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-75/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-3671">C-75/97, Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>Maribel bis/ter<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, Sml. I, s. 3671, præmis 33</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, og at <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>en støttes finansieringsmåde kan gøre hele den støtteordning, som den skal finansiere, uforenelig med det fælles marked. Følgelig kan undersøgelsen af en støtte ikke ske uafhængigt af virkningerne af metoden til støttens finansiering [...] Tværtimod skal Kommissionens undersøgelse af en støtteforanstaltning nødvendigvis også tage støttens finansieringsmåde i betragtning, såfremt denne er en integrerende del af foranstaltningen<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20031021">21.10.2003</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-261/01+C-262/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-12249">C-261/01 og C-262/01, Van Calster mil., Sml. I, s. 12249, præmis 49</REF.DOC.ECR>. Jf. i denne retning ligeledes dom af <DATE ISO="20031127">27.11.2003</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-34/01—C-38/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-14243">C-34/01 — C-38/01, Enirisorse, Sml. I, s. 14243, præmis 44</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20040715">15.7.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-345/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-7139">C-345/02, Pearle m.fl., Sml. I, s. 7139, præmis 29</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Efter min opfattelse kan det ikke udledes af disse domme under ét, at en fritagelse — som en måde at finansiere støtten på — konsekvent skal betragtes som en integrerende del af en støtteforanstaltning.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Jeg skal i den forbindelse henvise til dom af <DATE ISO="20050113">13. januar 2005</DATE>, Streekgewest<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-174/02" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-85">C-174/02, Streekgewest, Sml. I, s. 85, præmis 28</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvori Domstolen fremhævede, at der ikke var nogen tvungen forbindelse mellem en afgift og finansieringen af en afgiftsfritagelse. Domstolen anførte nærmere, at <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>provenuet af denne afgift på ingen måde [indvirker] på støttens størrelse. Anvendelsen af skattefritagelsen og dens rækkevidde afhænger således ikke af den nævnte afgifts provenu<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne gjorde under den mundtlige forhandling gældende, at den pågældende sag på grund af sine særlige omstændigheder ikke kan have afgørende betydning i det foreliggende tilfælde. De pegede i den forbindelse på, at den nævnte sag drejede sig om almene fiskale bestemmelser, der havde til formål at beskytte miljøet, at afgiftsprovenuet tilfaldt statskassen, at der ikke var noget konkurrenceforhold mellem de afgiftspligtige og de afgiftsfritagne<?PAGE NO="I-9495"?> erhvervsdrivende, og at der ikke var nogen direkte og uadskillelig forbindelse mellem afgiften og en bestemt anvendelse, hvorimod det i den foreliggende sag drejer sig om særlige fiskale bestemmelser, og hvor provenuet i den periode, der er tale om, ikke er indgået i statens almindelige budget. Desuden anvendes provenuet af TACA til positive foranstaltninger for konkurrenter til de sagsøgende og appellerende virksomheder, ligesom der foreligger en direkte og uadskillelig forbindelse mellem afgiften og den støtte, fritagelserne indebærer.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Uden at jeg skal benægte, at der er forskelle mellem den fiskale foranstaltning, der førte til Streekgewest-dommen, og TACA, ville det ikke give sagsøgerne og appellanterne grundlag for at nægte at betale TACA, at de fritagelser, som er fastsat i de omtvistede nationale bestemmelser, måtte anses for statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. Når en støtte består i, at visse afgiftspligtige er fritaget for at betale en afgift, er det nemlig ikke opkrævningen af afgiften, der strider imod artikel 87 EF ff., men det, at visse erhvervsdrivende er blevet fritaget. Uanset forskellene mellem den fiskale foranstaltning, det drejede sig om i førnævnte sag, og TACA, mener jeg derfor, at der i denne dom blev fastslået et generelt princip, hvorefter der mellem afgiften og en støtteforanstaltning, som har form af en fritagelse, ikke består den fornødne forbindelse. I det foreliggende tilfælde har de i loven af <DATE ISO="19720713">13. juli 1972</DATE> fastsatte fritagelser ganske vist samme formål som de forskellige anvendelser af TACA, men der mangler ikke desto mindre den fornødne forbindelse mellem fritagelserne og opkrævningen af afgiften. Den af sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne fremførte argumentation, hvorefter der er en snæver forbindelse mellem fritagelserne og de positive foranstaltninger, som finansieres via provenuet af TACA, og det derfor, for at artikel 88, stk. 3, EF kan have den tilsigtede virkning, bør være muligt at tilbagebetale afgiften til sagsøgerne og appellanterne, forekommer mig uklar. Da spørgsmålet om, hvordan de positive foranstaltninger, der finansieres via provenuet af TACA, skal kvalificeres, er uden betydning for, hvordan fritagelserne skal kvalificeres i relation til artikel 87, stk. 1, EF, er det irrelevant, om der opstår praktiske vanskeligheder i forbindelse med medlemsstaternes tilbagesøgning af den støtte, som eventuelt er ydet i form af fritagelser i strid med artikel 88, stk. 3, EF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Subsidiært: spørgsmålet om, hvordan visse forretningers fritagelse for TACA skal kvalificeres</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>At det i det foreliggende tilfælde er irrelevant at undersøge spørgsmålet om, hvordan visse detailforretningers fritagelse for TACA skal kvalificeres i relation til artikel 87, stk. 1, EF, kan dog ikke fortolkes som en godkendelse af den omtvistede nationale lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Ønsker Domstolen alligevel at tage stilling til, hvordan dels visse detailforretningers, dels — på grund af deres etableringstidspunkt<?PAGE NO="I-9496"?> — visse større detailforretningers<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det fremgår af sagsakterne i de nationale sager — og fremgik af de mundtlige indlæg under retsmødet den <DATE ISO="20050602">2.6.2005</DATE> — at sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne betragter deres pligt til at betale TACA som et konkurrencemæssigt handicap, dels fordi mange afsætningskanaler består af små detailforretninger, der er fritaget for den omtvistede afgift, dels fordi sagsøgerne og appellanterne også konkurrerer med varehuse i bycentre, der ligeledes er omfattet af en fritagelse (i deres egenskab af forretninger, som er etableret før den <DATE ISO="19600101">1.1.1960</DATE> — artikel 3 i loven af <DATE ISO="19720713">13.7.1972</DATE>).</P></NOTE> fritagelse for TACA skal kvalificeres, må den derfor nøje undersøge forbindelsen mellem de pågældende fritagelser og formålene med den nationale lovgivning, det drejer sig om.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal jeg bemærke, at den omstændighed, at statslige indgreb har et socialt formål, efter fast retspraksis ikke er tilstrækkelig til at medføre, at de falder uden for begrebet statsstøtte i artikel 87 EF<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19960926">26.9.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-241/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4551">C-241/94, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 4551, præmis 21</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19990429">29.4.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-342/96" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-2459">C-342/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2459, præmis 23</REF.DOC.ECR>, samt dommen i sagen Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Maribel bis/ter<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, nævnt i fodnote 12, præmis 25.</P></NOTE>. I denne artikel <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>sondres der [nemlig] ikke under hensyn til grundene til eller til hensigten med de statslige interventioner, men bestemmelsen definerer disse i kraft af deres virkninger<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-56/93" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-723">C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, præmis 79</REF.DOC.ECR>, dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen, nævnt i fodnote 16, præmis 20, og dommen i sagen Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Maribel bis/ter<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, nævnt i fodnote 12, præmis 25.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Efter Domstolens faste praksis kræver en kvalificering som statsstøtte ifølge artikel 87, stk. 1, EF, at fire betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. For det andet skal støtten kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give modtageren en fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20030724">24.7.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-280/00" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-7747">C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg, Sml. I, s. 7747, præmis 75</REF.DOC.ECR>, og dommen i sagen Pearle m.fl., nævnt i fodnote 13, præmis 33.</P></NOTE>. Kvalifikation som statsstøtte kræver ifølge fast retspraksis ligeledes, at alle de i artikel 87, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19900321">21.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-142/87" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-959">C-142/87, Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Tubemeuse<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>, Sml. I, s. 959, præmis 25</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19940914">14.9.1994</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-278/92—C-280/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-4103">C-278/92 — C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4103, præmis 20</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20020516">16.5.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-482/99" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-4397">C-482/99, Frankrig mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>Stardust<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, Sml. I, s. 4397, præmis 68</REF.DOC.ECR>, dommen i sagen Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg, nævnt i fodnote 18, præmis 74, og dommen i sagen Pearle mil., nævnt i fodnote 13, præmis 32.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Hvad fritagelse for en afgift angår, hvis provenu anvendes til at finansiere statslige interventioner, er der ingen tvivl om, at de i sagen omhandlede bestemmelser kan henføres til staten<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Om denne betingelse jf. dom af <DATE ISO="19880202">2.2.1988</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="67/85+68/85+70/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="219">67/85, 68/85 og 70/85, Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 219, præmis 35</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19910321">21.3.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-303/88" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-1433">C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1433, præmis 11</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19910321">21.3.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-305/89" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-1603">C-305/89, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1603, præmis 13</REF.DOC.ECR>, samt <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Stardust<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>-dommen, nævnt i fodnote 19, præmis 24 og 50 ff.</P></NOTE>. På grund af den ordning, som er fastsat i den franske lovgivning, udgør den omtvistede afgift en indtægtskilde for de organer, staten har udpeget, herunder først og fremmest Organic, og et afkald på en del af indtægterne i form af en fritagelse for bestemte erhvervsdrivende kan følgelig medføre tab af statslige midler.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis er begrebet statsstøtte således mere generelt end begrebet<?PAGE NO="I-9497"?> tilskud, fordi det ikke blot omfatter positive ydelser såsom selve tilskuddene, men ligeledes foranstaltninger, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger. For at den fordel, der indrømmes én eller flere virksomheder, kan anses for statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, er det derfor ikke i alle tilfælde nødvendigt at påvise, at der forekommer overførsel af statsmidler<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19940315">15.3.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-387/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-877">C-387/92, Banco Exterior de Espana, Smi. I, s. 877, præmis 13 og 14</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19990519">19.5.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-6/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-2981">C-6/97, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2981</REF.DOC.ECR>, <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Star-dust<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>-dommen, nævnt i fodnote 19, præmis 23, og dom af <DATE ISO="20050414">14.4.2005</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-128/03+C-129/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-2861">C-128/03 og C-129/03, AEM, Sml. I, s. 2861, præmis 38</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde kan det således ikke udelukkes, at fritagelsen af visse forretninger for den omtvistede afgift kan betragtes som anvendelse af statsmidler. Det må ud fra de anfægtede nationale bestemmelsers særlige træk undersøges, om den forskellige behandling med hensyn til afgiftspligt, denne lovgivning medfører, rent faktisk indebærer anvendelse af midler, og, som følge heraf, om der foreligger en selektiv fordel, dvs. om lovgivningen begunstiger bestemte virksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>I sit forslag til afgørelse i sag C-53/00<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslag til afgørelse af <DATE ISO="20010508">8.5.2001</DATE> forud for dom af <DATE ISO="20011122">22.11.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-53/00" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-9067">C-53/00, Ferring, Sml. I, s. 9067, punkt 39</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> anførte generaladvokat Tizzano vedrørende dette spørgsmål, at <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>man hverken kan gå ud fra eller a priori udelukke, at den omstændighed, at bestemte erhvervsdrivende ikke pålægges en afgift, er ensbetydende med, at de får en selektiv fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i [artikel 87 EF]. Løsningen bør således findes fra sag til sag, idet der tages højde for de særlige kendetegn i hver enkelt sag og navnlig konkurrencevilkårene mellem de pågældende erhvervsdrivende, afgiftens berettigelse samt dens virkninger<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Ifølge retspraksis omfatter <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>begrebet støtte ikke [...] foranstaltninger, der indfører en differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder, når denne differentiering følger af den pågældende byrdeordnings karakter eller forvaltning<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>AEM-dommen, nævnt i fodnote 21, præmis 39. Jf. også bl.a. dom af <DATE ISO="20020926">26.9.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-351/98" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-8031">C-351/98, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 8031, præmis 42</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-159/01" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-4461">C-159/01, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 4461, præmis 42</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>På dette punkt har <HT TYPE="ITALIC">Kommissionen, Organie</HT> og <HT TYPE="ITALIC">den franske regering</HT> gjort gældende, at karakteren og forvaltningen af den omtvistede afgiftsordning gør det berettiget at afgiftsfritage mindre detailforretninger og visse andre forretninger<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Om dette punkt jf. Sloman Neptun-dommen, nævnt i fodnote 12, præmis 15, dommen i sagen Belgien mod Kommissionen, nævnt i fodnote 11, præmis 26-39, dom af <DATE ISO="20010920">20.9.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-390/98" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-6117">C-390/98, Banks, Sml. I, s. 6117, præmis 3</REF.DOC.ECR>, dommen i sagen Spanien mod Kommissionen, nævnt i fodnote 23, præmis 43, og i sagen Nederlandene mod Kommissionen, nævnt i fodnote 23, præmis 42.</P></NOTE>. Der er derfor ikke tale om selektive foranstaltninger som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. Kommissionen har nærmere anført, at de franske myndigheder på grund af de vanskeligheder, små næringsdrivende er blevet ramt af som<?PAGE NO="I-9498"?> følge af udviklingen af nye afsætningsformer, har krævet, at de større detailforretninger yder et solidaritetsbidrag i forhold til deres skatteevne. TACA opkræves derfor efter en progressiv skala på grundlag af den årlige omsætning pr. m<HT TYPE="SUP">2</HT>, således at forretninger med et forretningsareal på under 400 m<HT TYPE="SUP">2</HT> eller en årlig omsætning på under <FT TYPE="NUMBER">460000</FT> EUR er fritaget, og således at der gælder en lavere sats for forretninger med et forretningsareal på mellem 400 og 600 m<HT TYPE="SUP">2</HT>. Det er i overensstemmelse med karakteren og forvaltningen af en ordning, der bygger på erhvervsmæssig solidaritet og et omfordelingsformål, at afgiftspligten beror på skatteevnen. Den franske regering har fremført en lignende argumentation. Efter Organics opfattelse er det i overensstemmelse med den generelle opbygning af ordningen, hvis grundlæggende princip går ud på, at større detailforretninger skal bidrage til bevarelsen af nærbutikker, at afgiftspligten først og fremmest afhænger af forretningsarealets størrelse, idet der korrigeres for forretningens omsætning, mens virksomheder, der ikke opfylder disse kriterier, fritages<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Organic har i den forbindelse henvist lil Reitens dom af <DATE ISO="20020306">6.3.2002</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-92/00+T-103/00" YEAR="2002" PAGE.ECR="II-1385">T-92/00 og T-103/00, Diputación Foral de Alava m.íl. mod Kommissionen, Snil. Ii, s. 1385, præmis 62</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Heroverfor har <HT TYPE="ITALIC">sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne</HT> bemærket, at selv om det er i overensstemmelse med ordningen at fritage forretninger med ringe skatteevne, dvs. forretninger med en lav omsætning, forholder det sig anderledes med forretninger, som indgår i store afsætningsnet — uanset deres forretningsareal — og større forretninger i bycentrene, som er fritaget, fordi de er etableret før den <DATE ISO="19600101">1. januar 1960</DATE> (artikel 3, stk. 1, i lov nr. 72-657).</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Jeg er kun delvis enig i det ræsonnement, som Kommissionen, den franske regering og Organic har fremført, og hvori der efter min opfattelse drages noget forhastede konklusioner med hensyn til, hvordan de forskellige tilfælde af afgiftsfritagelse skal kvalificeres.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg mener, at det er nødvendigt — således som sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne har opfordret til — at sondre mellem disse forskellige tilfælde og i den forbindelse have i erindring, at det oprindelige formål med loven ganske vist var at gøre det muligt at yde en fratrædelsesgodtgørelse til håndværkere og næringsdrivende, som opfylder visse indtægtsbetingelser, men at de omfattende midler, afgiften i tidens løb har tilvejebragt, har gjort det muligt at indføre andre former for anvendelse af dens provenu, herunder navnlig tildelingen til Fisac. En nøjere undersøgelse af formålene med de forskellige foranstaltninger, som delvis finansieres gennem anvendelsen af overskuddet af TACA-provenuet, viser, at der er tale om en hel række formål. Skønt fratrædelsesgodtgørelsen for håndværkere og næringsdrivende således stemmer klart overens med omfordelingsformålet for den ordning, som førte til indførelsen af TACA, synes de offentlige foranstaltninger inden for rammerne af Fisac<?PAGE NO="I-9499"?> i det væsentlige at have til formål at bevare bycentrenes — navnlig handelsmæssige — tiltrækningskraft som modvægt til udviklingen af butikscentre i byernes periferi, og dette formål er kun indirekte i overensstemmelse med ordningens omfordelings-formål.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Hvad der mere generelt danner baggrund for diskussionen, synes at være spørgsmålet om, hvorvidt fritagelsen af visse erhvervsdrivende for at betale en afgift, hvormed der finansieres støtteforanstaltninger, som de pågældende nyder godt af, er i overensstemmelse med ordningens generelle opbygning i tilfælde, hvor afgiftspligtige og afgiftsfritagne erhvervsdrivende konkurrerer med hinanden. Dette spørgsmål kræver főimig at se et nuanceret svar. Selv om fritagelsen af visse erhvervsdrivende for at betale en afgift kan synes at være i overensstemmelse med omfordelingsformålet bag en ordning for erhvervsmæssig solidaritet, når de pågældende erhvervsdrivende nyder godt af støtteforanstaltninger, der finansieres over afgiftens provenu, er det i hvert fald en forudsætning for denne overensstemmelse, at kriterierne for, hvilke erhvervsdrivende der skal fritages, bidrager til dette omfordelings-formål.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det må derfor undersøges, om sondringerne i den nationale lovgivning med hensyn til afgiftspligt udelukkende kan henføres til forskellene i skatteevne<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Om dette kriterium If. fodnote 18 i mit forslag til afgorelse af <DATE ISO="20011028">28.10.2001</DATE> i AEM-dommen, nævnt 1 fodnote 21.</P></NOTE>, så de dermed er objektivt begrundet, og at der derfor ikke ertale ulige behandling af konkurrerende erhvervsdrivende.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er det for mig at se ikke sikkert, at sondringerne i den nationale lovgivning udelukkende er en følge af, at der er taget hensyn til forskellene i skatteevne. Kriteriet om forretningsarealet gør det således muligt for næringsdrivende, som råder over et mindre forretningsareal end fastsat i den nationale lovgivning, men som på grund af deres tilhørsforhold til et meget kendt detailhandelskæde har en betydelig omsætning, at undgå at yde et solidaritetsbidrag. Formålet at <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>skabe nyt liv<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> i bycentrene kan heller ikke begrunde denne forskellige behandling af <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>større<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>mindre<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> detailforretninger, eftersom sådanne detailhandelskæder kan findes i butikscentre og forretningsarkader, hvor der findes mange <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>større detailforretninger<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Efter hvad sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne har oplyst — og de er ikke blevet modsagt på dette punkt — er det først og fremmest varehusene i bycentrene, der nyder godt af fritagelsen for større detailforretninger. Større detailforretninger synes således at blive behandlet forskelligt, alt efter hvor de er beliggende. Det skal dog bemærkes, at bevarelsen af sådanne detailforretninger<?PAGE NO="I-9500"?> i bycentrene kan tiltrække omliggende mindre forretninger, hvorfor fritagelsen kunne anses for begrundet i såvel den indførte ordnings omfordelingsformål som formålet at <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>skabe nyt liv<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> i bycentrene.</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder tilkommer det den nationale ret at foretage den undersøgelse af de faktiske omstændigheder, som er nødvendig for at drage en sammenligning af de afgiftspligtiges og de afgiftsfritagne forretningers situation.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Med hensyn til betingelserne om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencen er det efter min opfattelse med rette, at Kommissionen har henvist til dommen af <DATE ISO="20020307">7. marts 2002</DATE> i sagen Italien mod Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-310/99" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-2289">C-310/99, Sml. I, s. 2289, præmis 84-86</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvori det hedder, at <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>når en økonomisk støtte, som ydes af en stat, styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Fællesskabet, må det antages, at denne samhandel påvirkes af støtten. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at den støttede virksomhed selv deltager i udførslerne [...]</TXT><P>Ligeledes når en medlemsstat yder støtte til virksomheder, der driver virksomhed inden for servicesektoren eller med distribution, er det ikke nødvendigt, at de støttemodtagende virksomheder selv udøver deres virksomhed uden for den pågældende medlemsstat, for at støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, især når det drejer sig om virksomheder, der er etableret tæt ved grænsen mellem to medlemsstater.</P><P>Den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>.</P></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>At det først og fremmest er mindre detailforretninger, som er fritaget for at betale TACA, udelukker følgelig ikke, at betingelserne om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencen er opfyldt.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Afslutningsvis finder jeg principalt, at der ikke er anledning til at undersøge, hvordan de forskellige tilfælde af fritagelse for TACA, som er fastsat i den omtvistede nationale lovgivning, skal kvalificeres i relation til artikel 87, stk. 1, EF. Subsidiært bør den nationale ret opfordres til, under hensyn til den nationale lovgivnings formål, at sammenligne de forretningers situation, som, alt efter deres skatteevne, henholdsvis har pligt til eller er fritaget for at betale TACA, med<?PAGE NO="I-9501"?> henblik på at fastslå, om selektivitetsbetingelsen er opfyldt.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en tvungen forbindelse med provenuet af TACA</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Før det undersøges, hvordan de forskellige, i det mindste delvis, TACA-finansierede foranstaltninger skal kvalificeres i relation til artikel 87, stk. 1, EF, må det undersøges, om der foreligger en tvungen forbindelse mellem TACA og disse foranstaltninger. Hvis der ikke foreligger en sådan forbindelse, kan afgiften nemlig ikke betragtes som en integrerende del af foranstaltningerne, og den måde, hvorpå de skal kvalificeres, vil i så fald være uden betydning for de sager om tilbagebetaling af erlagt afgift, som er anlagt ved de nationale retter.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Efter indgivelsen af de skriftlige indlæg i den foreliggende sag har Domstolen afsagt domme, der præciserer begrebet <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>en tvungen forbindelse<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>, og den har derfor skriftligt anmodet parterne om under retsmødet at udtale sig om, <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>hvorvidt der foreligger en tvungen forbindelse som omhandlet i Domstolens domme af <DATE ISO="20050113">13. januar 2005</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-174/02" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-85">C-174/02, Streekgewest, Sml. I, s. 85, præmis 26</REF.DOC.ECR>, og sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-175/02" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-127">C-175/02, Pape, Sml. I, s. 127, præmis 15</REF.DOC.ECR>) mellem TACA og de forskellige foranstaltninger, som finansieres via provenuet af denne afgift<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Parternes svar på Domstolens skriftlige spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne</HT> finder, at de foreliggende sager især adskiller sig fra Streekgewest-sagen. Den manglende tvungne forbindelse i den sag beroede på, at den drejede sig om almene fiskale bestemmelser, der havde til formål at beskytte miljøet, at afgiftsprovenuet tilfaldt statskassen, at der ikke var noget konkurrenceforhold mellem de afgiftspligtige og de afgiftsfritagne erhvervsdrivende, og at der ikke var en direkte og uadskillelig forbindelse mellem afgiften og en bestemt anvendelse. I de aktuelle sager er der derimod tale om særlige bestemmelser, som har til formål at støtte bestemte kategorier af handlende, der konkurrerer med handlende, som har pligt til betale TACA, ligesom provenuet af TACA er ikke tilfaldet statskassen i de relevante perioder, og endelig anvendes TACA til at finansiere positive foranstaltninger for konkurrenter til de sagsøgende og appellerende virksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Med hensyn til den støtte, der udbetales inden for rammerne af Fisac, har sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne bemærket, at Fisac finansieres via overskuddet af afgiftsprovenuet, idet der ved fællesministeriel bekendtgørelse fastsættes et loft over, hvor store midler der kan anvendes til de pågældende formål. Det samme gælder tildelingen til pensionsforsikringsordningerne for handlende og håndværkere samt finansieringen af CPDC.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9502"?><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne har ligeledes gjort gældende, at der også foreligger en direkte og uadskillelig forbindelse mellem afgiften og den støtte, der ydes i form af fritagelse, og at det derfor må fastslås, at der består en tvungen forbindelse mellem TACA og fritagelsen af mindre forretninger. Såvel Organic som den franske regering har afvist denne opfattelse under henvisning til Streekgewest-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Organic</HT> har gjort gældende, at den del af TACA-provenuet, som ikke er bestemt til at finansiere fratrædelsesgodtgørelsen, beror på godtgørelsens samlede beløb — der varierer — og at de forskellige tildelinger af denne andel af afgiftsprovenuet finder sted årligt på grundlag af de nationale myndigheders skøn. Det overskud, som er til rådighed til finansiering af andre foranstaltninger end ordningen med fratrædelsesgodtgørelsen, er med andre ord variabelt; endvidere anvendes overskuddet delvis til finansiering af offentlige foranstaltninger, som under alle omstændigheder ikke kan kvalificeres som statsstøtte, såsom foranstaltninger inden for rammerne af EPARECA<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Établissement Public National d'Aménagement et de Restructuration des Espaces Commerciaux et Artisanaux (statsligt organ for planlægning og omstrukturering af områder med forretninger og håndværksvirksomheder).</P></NOTE>. Desuden råder såvel Fisac som CPDC over andre ressourcer end en del af TACA-provenuet. Endelig har Organic peget på, at en del af TACA-provenuet altid kan opkræves og direkte tilføres statsbudgettet. Provenuet af TACA har derfor ikke nogen direkte indflydelse på størrelsen af den individuelle støtte, der kan tildeles af Fisac eller CPDC.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Den <HT TYPE="ITALIC">finnske regering</HT> og <HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> deler i det væsentlige Organics opfattelse og har understreget, at de støttebeløb, der kan udbetales gennem Fisac eller CPDC, på ingen måde afhænger af afgiftsprovenuet, men fastsættes og er undergivet et loft i lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser. Desuden har Kommissionen peget på, at den respektive størrelse af de forskellige tildelinger af overskuddet af TACA-provenuet fastsættes ved årets begyndelse og ikke ændrer sig, uanset hvor stort afgiftsprovenuet måtte blive. Der er heller ikke nogen fast nøgle til fordeling af overskuddet af afgiftsprovenuet mellem de forskellige anvendelsesformål.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Retlig vurdering</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Retspraksis</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Domstolen har fastslået, at begrebet statsstøtte ikke kun omfatter visse skattelignende afgifter, afhængig af, hvorledes afgiftsprovenuet anvendes<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19921216">16.12.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-17/91" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-6523">C-17/91, Lornoy m.fl., Sml. I, s. 6523, præmis 28</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, men også selve opkrævningen af et bidrag til en skattelignende afgift<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19931027">27.10.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-72/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5509">C-72/92, Scharbatke, Sml. I, s. 5509, præmis 20</REF.DOC.ECR>, og Enirisorse-dommen, nævnt i fodnote 13, præmis 43.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9503"?><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Ifølge de nævnte domme<NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Strcekgcwcst- og Pape-donimcne.</P></NOTE> skal der, <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>[f]or at det kan antages, at en afgift eller en del af en afgift udgør en integrerende del af en støtteforanstaltning [...], nødvendigvis bestå en tvungen forbindelse mellem afgiften og støtten i henhold til den relevante nationale lovgivning, således at afgiftsprovenuet nødvendigvis anvendes til at finansiere støtten. Såfremt der er en sådan forbindelse, har afgiftsprovenuet direkte indvirkning på støttens størrelse og dermed på bedømmelsen af denne støttes forenelighed med fællesmarkedet (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19700625">25.6.1970</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="47/69" YEAR="1970" PAGE.ECR="73">47/69, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 1970, s. 73</REF.DOC.ECR>, org.ref.: Rec. s. 487, præmis 17, 20 og 21). Derfor har Domstolen fastslået, at i det tilfælde, hvor der er en sådan forbindelse mellem støtteforanstaltningen og finansieringen heraf, skal anmeldelsen af støtteforanstaltningen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, også omfatte dennes finansieringsmåde, for at Kommissionen kan foretage sin undersøgelse på grundlag af fuldstændige oplysninger. I mangel heraf kan det ikke udelukkes, at en støtteforanstaltning erklæres for forenelig, skønt den ikke kunne være blevet det, såfremt Kommissionen havde haft kendskab til dens finansieringsmåde (dommen i sagen Van Calster m.fl., præmis 49 og 50, og dom af <DATE ISO="20040715">15.7.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-345/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-7139">C-345/02, Pearle m.fl., Sml. I, s. 7139, præmis 30</REF.DOC.ECR>)<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Retlig undersøgelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Parterne har givet samstemmende fremstillinger af fremgangsmåden for fordelingen af provenuet af TACA, men har forskellige opfattelser af, hvilke konsekvenser der skal drages for så vidt angår kriteriet om en tvungen forbindelse.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Med hensyn til den forbindelse, der ifølge sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne er mellem fritagelserne og TACA-provenuet, skal jeg blot henvise til mine ovenfor fremsatte bemærkninger<NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkl 35 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Om den forbindelse, der skal påvises mellem TACA og de forskellige former for anvendelse af afgiftsprovenuet, skal jeg indledningsvis nævne, at det ikke for alvor kan bestrides, at der foreligger en tvungen forbindelse mellem TACA og finansieringen af ordningen med fratrædelsesgodtgørelsen, eftersom TACA navnlig er blevet indført for at finansiere indrømmelsen af denne fordel til håndværkere og handlende, som har oplevet, at de større detailforretningers ekspansion har forringet værdien af deres forretningsgrundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Forskellene i opfattelse gælder derfor særlig den fremgangsmåde, der anvendes til fordeling af det eventuelle overskud af afgiftsprovenuet, efter at der er udbetalt fratrædelsesgodtgørelse til personer, som opfylder de i loven fastsatte betingelser.</TXT></NP><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>At der er en tvungen forbindelse, kunne være en følge af, at provenuet af TACA<?PAGE NO="I-9504"?> anvendes til at finansiere forskellige foranstaltninger ved hjælp af offentlige midler. I denne henseende er spørgsmålet, hvorvidt det er til hinder for at antage, at der består en tvungen forbindelse mellem afgiften og de forskellige former for anvendelse, at det er usikkert, om der foreligger et overskud, og at der ikke findes nogen fast nøgle til fordeling af det eventuelle overskud mellem disse anvendelsesformål.</TXT></NP><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>Det må undersøges, i hvilken udstrækning afgiftsprovenuet har direkte indflydelse på de forskellige støtteforanstaltningers omfang, eller, for at gengive generaladvokat Geelhoeds bemærkninger i hans forslag til afgørelse i Streekgewest- og Pape-sagerne<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslagets punkt 32.</P></NOTE>, om <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>afgiftens bortfald [fører til, at] støtteforanstaltningen [også mister] sin særlige finansieringskilde<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>. Hvad dette angår undersøgte generaladvokat Geelhoed de kriterier, som gør det muligt at fastslå, om der foreligger, hvad han betegner som en <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>direkte og uadskillelig forbindelse<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> mellem afgiften og den støtte, som finansieres ved hjælp af denne, og han anførte, at en sådan forbindelse ville være <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>meget mindre indlysende i situationer, hvor afgiftsprovenuets formålsbestemmelse først skal fastlægges nærmere af de kompetente nationale myndigheder, støtteforanstaltningen kun delvis finansieres ved hjælp af afgiften, afgiftsprovenuet er bestemt til flere formål end blot den pågældende støtteforanstaltning, og afgiften ikke specielt pålægges den sektor, som støtteforanstaltningen er rettet mod<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>Selv om der i det foreliggende tilfælde ikke er nogen tvivl om, at der består et konkurrenceforhold mellem de afgiftspligtige erhvervsdrivende og de erhvervsdrivende, som nyder godt af de foranstaltninger, der finansieres via overskuddet af afgiftsprovenuet, synes noget at tale for, at der ikke foreligger en direkte og uadskillelig forbindelse mellem TACA og de forskellige former for anvendelse af overskuddet af afgiftsprovenuet.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>At kun en del af TACA-provenuet, nemlig det nævnte overskud, anvendes til finansiering af statslige foranstaltninger, er ikke i sig selv afgørende. I Enirisorse-dommen<NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Nævnt i fodnote 13.</P></NOTE> fastslog Domstolen, at opkrævningen af en afgift, hvis provenu delvis blev overført til en offentlig virksomhed, kunne udgøre statsstøtte, der var uforenelig med fællesmarkedet, og tilføjede, at <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>[d]en eventuelle ulovlige karakter af opkrævningen og tildelingen af afgiften vedrører kun den del af afgiftsprovenuet, som tildeles den pågældende offentlige virksomhed, og berører ikke denne afgift i sin helhed<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>Derimod forekommer det af betydning, at de forskellige former for anvendelse af overskuddet af TACA-provenuet nok er foreskrevet i den omtvistede nationale lovgivning, men at fordelingen er overladt til de kompetente ministre, som ved bekendtgørelse fastsætter lofterne for de forskellige tildelinger. Desuden råder de fonde, som yder støtten — dvs. Fisac og CPDC — over flere forskellige ressourcer.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9505"?><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>Endvidere har Kommissionen med rette bemærket, at de beløb, der tildeles Fisac og CPDC ved fællesministeriel bekendtgørelse, ikke ændrer sig, uanset hvor stort afgiftsprovenuet er.</TXT></NP><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>Endelig er det ubestridt, at det beløbsmæssige omfang af de af Fisac og CPDC finansierede foranstaltninger fastsættes i lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser og på ingen måde er afhængigt af, hvor stor en del af TACA-provenuet, de er blevet tildelt.</TXT></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>Det må derfor lægges til grund, at der ikke er nogen tvungen forbindelse mellem TACA og de af Fisac og CPDC finansierede foranstaltninger.</TXT></NP><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Med hensyn til den støtte, der angiveligt ydes handlende i form af manglende forhøjelse af bidraget som følge af, at en del af TACA-overskuddet anvendes til finansiering af de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handelserhvervene, er det tilstrækkeligt at fastslå, at fastlæggelsen af bidragsniveauet der ved en skønsmæssig beslutning, der træffes af dem, der forvalter pensionsforsikringsordningerne. I mangel af en direkte eller indirekte forbindelse mellem størrelsen af den del af TACA-provenuet, der anvendes til dette formål, og den generelle udvikling i de nævnte pensionsforsikringsordningers indtægter, må det fastslås, at der ikke er nogen tvungen forbindelse mellem TACA og tildelingen til disse organer af en del af afgiftsprovenuet.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D —</NO.P><TXT>De forskellige foranstaltninger, som de omtvistede opkrævninger bidrager til at finansiere</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis undersøges, på hvilken måde fratrædelsesgodtgørelsen til handlende og håndværkere, som endeligt ophører med deres erhvervsmæssige virksomhed, kan udgøre en støtteforanstaltning som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>Med hensyn til de foranstaltninger, overskuddet af TACA-provenuet bidrager til at finansiere, er det kun subsidiært, at jeg vil undersøge, om de kan kvalificeres som statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, eftersom der ikke er nogen tvunget forbindelse mellem afgiften og de pågældende foranstaltninger.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>De berørte parters hovedargumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne</HT> har for det første gjort gældende, at fratrædelsesgodtgørelsen udgør statsstøtte<?PAGE NO="I-9506"?> som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. De har fremhævet, at fordelen indrømmes virksomheder, nemlig erhvervsaktive handlende og håndværkere (jf. ministeriel bekendtgørelse af <DATE ISO="19960813">13.8.1996</DATE> om almindelige regler for udbetaling af den støtte til handlende og håndværkere, som er indført ved artikel 106 i finansloven for 1982<NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19960829">29.8.1996</DATE>, s. 12940.</P></NOTE> <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>ansøgeren skal fremlægge dokumentation for [...] at han på ansøgningstidspunktet udøver erhvervsmæssig virksomhed inden for handel eller håndværk<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>). Fratrædelsesgodtgørelsen fordrejer konkurrencen. Det blotte kendskab, visse handlende og håndværkere har til, at de vil nyde godt af en fratrædelsesgodtgørelse, når de ophører med deres erhvervsmæssige virksomhed, har nemlig indvirkning på de pågældendes udgifter under udøvelsen af denne virksomhed. De kan nedsætte deres bidrag til tillægspensionsordningen og dermed mindske deres sociale bidrag, fordi de ved, at de vil modtage fratrædelsesgodtgørelsen. Denne økonomiske gevinst kan erhvervsaktive handlende og håndværkere således anvende til investeringer, som er nødvendige for deres virksomhed, i modsætning til virksomheder, der ikke nyder godt af en sådan fordel<NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgerne og appellanterne har i den forbindelse henvist til dom af <DATE ISO="20000919">19.9.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-156/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-6857">C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 6857, præmis 29 og 30</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Da fratrædelsesgodtgørelsen tilskynder personer, som opfylder tildelingsbetingelserne, til at ophøre med deres erhvervsmæssige virksomhed, påvirker den desuden konkurrencen direkte, idet den medfører, at der bliver færre erhvervsdrivende på det pågældende marked.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>For det andet har sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne med hensyn til, at en del af TACA-provenuet tildeles Fisac, peget på, at denne fond har til formål at finansiere støtteforanstaltninger for bestemte kategorier af handlende og håndværkere ved hjælp af statsmidler. I lighed med fratrædelsesgodtgørelsen udgør de af Fisac gennemførte foranstaltninger statsstøtte, som ifølge artikel 88, stk. 3, EF på forhånd skal anmeldes til Kommissionen.</TXT></NP><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>For det tredje har sagsøgerne og appellanterne vedrørende finansieringen af de grundlæggende pensionsforsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværks-, fremstillings- og handels-erhvervene hævdet, at det forhold, at en del af TACA tildeles disse ordninger, ligeledes har karakter af statsstøtte. Denne finansiering letter de med pensionsordningen forbundne byrder for de omfattede håndværkere og handlende, idet den træder i stedet for den forhøjelse af bidragene, der ville være uundgåelig som følge af den underskuds-situation, de pågældende pensionsordninger befinder sig i. Formindskelsen af de økonomiske byrder styrker derfor håndværkernes og de handlendes konkurrencemæssige stilling i forhold til virksomheder, som er tilsluttet andre pensionsforsikringsordninger.</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>For det fjerde har sagsøgerne og appellanterne med hensyn til, at en del af TACA-provenuet tildeles CPDC, hævdet, at det<?PAGE NO="I-9507"?> fremgår af de relevante nationale retsforskrifter, at denne komité, i lighed med Fisac, yder statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. Desuden er, ifølge sagsøgerne og appellanterne, de betingelser, som er fastsat i Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19970618">18. juni 1997</DATE>, ikke blevet overholdt. For det første har CPDC nemlig fortsat støtteudbetalingen efter den <DATE ISO="20001231">31. december 2000</DATE>, selv om forlængelsen ud over dette tidspunkt, indtil hvilket støtten var blevet godkendt, ikke har været genstand for en ny godkendelse, og for det andet har CPDC's budget konsekvent oversteget de beløb, der er godkendt i Kommissionens beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Hvad anvendelsen af de minimis-reglen angår har sagsøgerne og appellanterne fremhævet, at denne regel — som blev opstillet i Kommissionens meddelelser af 1992 og 1996 og siden fastlagt nærmere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af <DATE ISO="20010112">12. januar 2001</DATE> om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte<NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="010" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="30">EFT L 10, s. 30</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> — er indført efter gennemførelsen af de omtvistede støtteforanstaltninger<NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgerne og appellanterne har henvist til generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgorelsc forud for dommen i sagen Pearle m.fl., nævnt i fodnote 13, punkt 87.</P></NOTE>. Under alle omstændigheder har de franske myndigheder ikke overholdt betingelserne for anvendelsen af de minimis-reglen. De har nemlig ikke underrettet de støttemodtagende selskaber om støttens de minimis-karakter og heller ikke indført kontrolprocedurer for at forhindre overskridelse af de minimis-loftet<NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="20020613">13.6.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-382/99" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-5163">C-382/99, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. 1, s. 5163</REF.DOC.ECR>, og dommen i sagen Tyskland mod Kommissionen, nævnt i fodnote 36.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>Endelig har sagsøgerne og appellanterne hævdet, at det sociale formål, de franske myndigheder forfølger i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger, der finansieres over provenuet af TACA, ikke er tilstrækkeligt til, at foranstaltningerne ikke skal kvalificeres som statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, og derfor ikke kan begrunde den manglende forhåndsanmeldelse til Kommissionen i henhold til artikel 88, stk. 3, EF<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sagen Italien mod Kommissionen, nævnt i fodnote 12, dom af <DATE ISO="19831115">15.11.1983</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="52/83" YEAR="1983" PAGE.ECR="3707">52/83, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 3707</REF.DOC.ECR>, og dommen í sagen Belgien mod Kommissionen, nævnt i fodnote 12.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Organic</HT> har for det første fremhævet, at fratrædelsesgodtgørelsen er en fordel, der indrømmes private — ikke virksomheder — som forinden er ophørt med al erhvervsmæssig virksomhed. Denne anvendelse af TACA kan derfor ikke fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.</TXT></NP><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Med hensyn til, at en del af overskuddet af TACA-provenuet tildeles Fisac, har Organic bemærket, at Fisac først og fremmest finansierer foranstaltninger inden for by- og lokalplanlægning. Finansieringen af sådanne formål er ikke omfattet af artikel 87, stk. 1, EF. I den udstrækning Fisac yder tilskud til virksomheder, er der tale om mindre støttebeløb,<?PAGE NO="I-9508"?> som ikke kræver anmeldelse til Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Organic har henvist til punkt 3.2 i Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19920520">20.5.1992</DATE> om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="213" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="2">EFT C 213, s. 2</REF.DOC.OJ>) og Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19960306">6.3.1996</DATE> om de minimis-støtteordninger (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="068" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="9">EFT C 68, s. 9</REF.DOC.OJ>),</P></NOTE>. Organic har i den forbindelse anført, at det maksimale tilskudsbeløb, som direkte kunne tildeles en virksomhed, ikke kunne overstige <FT TYPE="NUMBER">60000</FT> FRF (ca. <FT TYPE="NUMBER">9150</FT> EUR), mens dekret nr. 95-1140 var gældende. I gyldighedsperioden for dekret nr. 2003-107 af <DATE ISO="20030205">5. februar 2003</DATE> er beløbet begrænset til <FT TYPE="NUMBER">10000</FT> (og i undtagelsestilfælde til <FT TYPE="NUMBER">20000</FT>) EUR.</TXT></NP><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>Organic har om anvendelsen af en del af overskuddet af TACA-provenuet til pensionsforsikringsordninger gjort gældende, at denne anvendelse er i overensstemmelse med det grundlæggende princip for enhver socialsikringsordning, som er national eller erhvervsmæssig solidaritet, idet de ordninger, der er tale om, er obligatoriske ordninger. Organic har erindret om, at fællesskabsretten ikke begrænser medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres socialsikringsordninger<NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19930217">17.2.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-159/91+C-160/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-637">C-159/91 og C-160/91, Poucet og Pistre, Sml. I, s. 637, præmis 6</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19960326">26.3.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-238/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-1673">C-238/94, García m.fl., Sml. I, s. 1673, præmis 15</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Endelig er den støtte, CPDC yder, også de minimis-støtte.</TXT></NP><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Oen franske regering</HT> har ligeledes vedrørende de forskellige former for anvendelse af TACA-provenuet for det første gjort gældende, at den del, der anvendes til udbetaling af fratrædelsesgodtgørelsen, ikke udgør statsstøtte, eftersom tildelingen af godtgørelsen er betinget af, at den handlende endeligt er ophørt sin erhvervsmæssige virksomhed, således som det fremgår af artikel 5 og 10 i dekret nr. 82-307 af <DATE ISO="19820402">2. april 1982</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>95.</NO.P><TXT>For det andet har den franske regering med hensyn til den del af overskuddet af TACA-provenuet, der tildeles Fisac og CPDC, under henvisning til forordning nr. 69/2001 bemærket, at de tilskud, som kan udbetales til virksomheder gennem Fisac og CPDC, er bestemt til små nærbutikker i følsomme områder og er af en størrelse, som ikke overstiger det loft, der er fastsat i denne forordning. Der er derfor ikke tale om statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. Den franske regering har til støtte for sin argumentation også henvist til Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19970514">14. maj 1997</DATE> om EF-rammebestemmelser for statsstøtte til virksomheder i dårligt stillede byområder<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="146" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="6">EFT C 146, s. 6</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>96.</NO.P><TXT>Hvad for det tredje angår tildelingen af en del af overskuddet af TACA-provenuet til pensionsforsikringsordninger for håndværkere og handlende, administrerer de pensionskasser, som tildeles midlerne (Organic og Cancava), en grundlæggende socialsikringsordning,<?PAGE NO="I-9509"?> der bygger på et solidaritetsprincip. Da den virksomhed, kasserne udøver, ikke udgør økonomisk virksomhed<NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Poucet og Pistrc-dommen, nævnt i fodnote 42, præmis 15-18, og dom af <DATE ISO="20040316">16.3.2004</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-264/01+C-306/01+C-354/01+C-355/01" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-2493">C-264/01, C-306/01, C-354/01 og C-355/01, AOK-Bundcsvcrbaud m.fl., Sml. I, s. 2493, præmis 47</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, er finansieringen af den ikke omfattet af artikel 87, stk. 1, EF.</TXT></NP><NP><NO.P>97.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> har om anvendelsen af TACA-provenuet for det første gjort gældende, at fratrædelsesgodtgørelsen for håndværkere og handlende udbetales, efter at modtageren er ophørt med at være erhvervsaktiv. Godtgørelsen fordrejer derfor ikke konkurrencen. Der er tale om en social foranstaltning.</TXT></NP><NP><NO.P>98.</NO.P><TXT>For det andet finder Kommissionen med hensyn til, at en del af TACA tildeles Fisac, at de pågældende støttebeløb er ubetydelige og omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 69/2001.</TXT></NP><NP><NO.P>99.</NO.P><TXT>For det tredje har tildelingen af en del af TACA-provenuet til grundlæggende pensionsforsikringsordninger for håndværkere og handlende til formål at sikre ligevægten i de berørte ordninger. Tildelingen udgør ikke statsstøtte, da de offentlige organer, som midlerne tilføres, og som administrerer obligatoriske pensionsordninger, ikke udgør virksomheder, der kan udøve økonomisk virksomhed<NOTE NOTE.ID="E0044" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19990921">21.9.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-67/96" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-5751">C-67/96, Albany, Sml. I, s. 5751, præmis 77 og 78</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>100.</NO.P><TXT>For det fjerde er der hvad tildelingen af en del af TACA-provenuet til CPDC angår — i lighed med støtten til Fisac — tale om de minimis-støtte.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Retlig vurdering</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Retspraksis</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>101.</NO.P><TXT>Jeg har allerede opregnet de grundlæggende elementer i begrebet støtte<NOTE NOTE.ID="E0045" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 42 ovenfor.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>102.</NO.P><TXT>I PreussenEIektra-dommen<NOTE NOTE.ID="E0046" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20010313">13.3.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-379/98" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-2099">C-379/98, Sml. I, s. 2099, præmis 58</REF.DOC.ECR> og de deri nævnte afgorelser.</P></NOTE> erindrede Domstolen om, at begrebet støtte ikke alene omfatter tilfælde, hvor støtten ydes direkte af staten, men også tilfælde, hvor den ydes af<?PAGE NO="I-9510"?> offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten. <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>Det bør [nemlig] ikke være muligt efter fællesskabsretten at omgå statsstøttereglerne blot ved at oprette selvstændige institutioner, som foretager støttetildelingen<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0047" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>Stardust<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>-dommen, nævnt i fodnote 19, præmis 23.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Fratrædelsesgodtgørelsen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>103.</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at formålet med ordningen er at indrømme fordele ved hjælp af statsmidler — i det foreliggende tilfælde gennem et organ, Organic, som staten har udpeget i dette øjemed. Sagens parter og de interesserede parter, som har indgivet indlæg til Domstolen, er derimod uenige om, hvorvidt de personer, som nyder godt af fordelene, udøver økonomisk virksomhed, og/eller om ordningen påvirker konkurrencen.</TXT></NP><NP><NO.P>104.</NO.P><TXT>Der kan fremføres stærke argumenter for begge standpunkter, idet det ifølge artikel 106 i lov nr. 81-1160 om finansloven for 1982 — i den affattelse, som var gældende på tidspunktet for tvistens omstændigheder — er en betingelse for at blive tildelt fratrædelsesgodtgørelsen, at modtageren er handlende eller håndværker, hvorimod det til støtte for det modsatte standpunkt kan gøres gældende, at det ifølge samme artikel er en betingelse for tildelingen, at den pågældende handlende eller håndværker er ophørt med at være erhvervsaktiv.</TXT></NP><NP><NO.P>105.</NO.P><TXT>Derimod holder det argument ikke over for en nærmere undersøgelse, at selve udsigten til at blive tildelt en fratrædelsesgodtgørelse påvirker de potentielle modtageres beslutninger under udøvelsen af deres erhvervsmæssige virksomhed på den måde, at de nedsætter deres bidrag til en tillægsforsikring, hvorfor fratrædelsesgodtgørelsen letter deres byrder. Beslutningen om at deltage i en tillægsforsikringsordning udgør nemlig ikke en normal driftsomkostning, eftersom den er frivillig for de pågældende handlende og håndværkere. I øvrigt er det en betingelse for at blive tildelt fratrædelsesgodtgørelsen, at den pågældende har været tilsluttet den grundlæggende pensionsforsikringsordning i en vis mindsteperiode. Desuden træffes beslutningen om at deltage i en tillægsforsikringsordning — således som Organic med rette har fremhævet — længe før overgangen til pension, hvorfor den handlende eller håndværkeren ikke har nogen mulighed for på det tidspunkt at forudse, om han vil opfylde betingelserne for at blive tildelt fratrædelsesgodtgørelsen. Endelig har sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne i deres argumentation ikke taget hensyn til, at fratrædelsesgodtgørelsen på grund af sin sociale karakter er undergivet strenge indtægtsbetingelser, og at de beløb, den udgør, under alle omstændigheder ikke er tilstrækkelige til at sikre underholdet for de handlende og håndværkere, som ophører med deres erhvervsmæssige virksomhed, i hele den periode, hvor de er pensioneret<NOTE NOTE.ID="E0048" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ifølge artikel 10 i fællesministeriel bekendtgøreise af <DATE ISO="19960813">13.8.1996</DATE> (nævnt i fodnote 35), som ændret ved bekendtgørelse af <DATE ISO="20010903">3.9.2001</DATE> (nævnt i fodnote 5), skal <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>fratrædelsesgodtgørelsen udgøre mellem <FT TYPE="NUMBER">3140</FT> EUR og <FT TYPE="NUMBER">18820</FT> EUR for ægtepar og mellem <FT TYPE="NUMBER">2020</FT> EUR og <FT TYPE="NUMBER">12100</FT> EUR for enlige<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> (jf. også punkt 8).</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9511"?><NP><NO.P>106.</NO.P><TXT>Tilbage står at fastslå, om fratrædelsesgodtgørelsen må anses for at begunstige visse virksomheder som omhandlet i Fællesskabets konkurrenceret, allerede fordi den tildeles handlende og håndværkere. Jeg mener i overensstemmelse med Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0049" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig dommen i sagen Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>Maribel Dis/ter<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, nævnt i fodnote 12, præmis 25.</P></NOTE>, at man i det foreliggende tilfælde bør hæfte sig ved den omhandlede fordels virkninger. Det står fast — som Kommissionen med rette har understreget<NOTE NOTE.ID="E0050" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionen har ligeledes henvist ti! sin beslutning om omstrukturering af vejtransport i Italien (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="211" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="5">EFT 1998 C 211, s. 5</REF.DOC.OJ>), hvori den — på s. 14 i <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="211" DATE.PUB="1998">EFT C 211</REF.DOC.OJ> — bemærkede: <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>Et statsbidrag til en selvstændig erhvervsdrivende, som ophorer med alle forretningsaktiviteler, udgor ikke nogen fordel for en virksomhed, der opererer på markedet, og har derfor ingen betydning for Konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne. Hvis det kan sikres, at sådanne midler ikke igen kommer ind i vejtransportsektoren — direkte eller indirekte — falder en sådan foranstaltning principielt ikke ind under artikel 92, stk. 1, i traktaten.<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/></P></NOTE> — at fratrædelsesgodtgørelsen udbetales til håndværkeren eller den handlende, efter at den pågældende er ophørt med sin erhvervsmæssige virksomhed, og godtgørelsen kan derfor ikke udgøre en fordel ved udøvelsen af denne virksomhed. Selv om det derfor måtte antages, at fratrædelsesgodtgørelsen begunstiger virksomheder, påvirker den ikke konkurrencen mærkbart, også i betragtning af at de handlende og håndværkere, som nyder godt af foranstaltningen, gør det på grund af deres omsætnings beskedne størrelse.</TXT></NP><NP><NO.P>107.</NO.P><TXT>Denne konklusion er ikke i strid med dommen af <DATE ISO="20010621">21. juni 2001</DATE> i sagen Moccia Irme m.fl. mod Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0051" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-280/99 P—C-282/99 P" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-4717">C-280/99 I - C-282/99 P, Sml. I, s. 4717</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I denne dom stadfæstede Domstolen en dom, hvori Retten havde kvalificeret en ordning om støtte til lukning som støtte som omhandlet i EKSF-traktatens artikel 4, litra c). Efter at have bemærket, at EKSF-traktatens artikel 4, litra c), indeholder et ubegrænset forbud mod enhver form for støtte, fastslog Domstolen, at <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>EKSF-traktatens artikel 4, litra c), <HT TYPE="ITALIC">ikkesom EF-traktatens artikel 92, stk. 1,</HT> betinger støttens uforenelighed med fællesmarkedet af, at støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0052" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommens præmis 32.</P></NOTE> (min fremhævelse).</TXT></NP><NP><NO.P>108.</NO.P><TXT>Det må derfor fastslås, at den ved artikel 106 i lov nr. 81-1160 indførte fratrædelsesgodtgørelse ikke er omfattet af begrebet statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Den supplerende tildeling til pensions-forsikringsordningerne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>109.</NO.P><TXT>Med hensyn til, at en del af TACA-provenuet i henhold til lov nr. 96-1160 anvendes til finansiering af pensionsforsikringsordningerne for handlende og håndværkere, aftegnede der sig under retsmødet den sammenfaldende opfattelse, at de begunstigede pensionskasser ikke er virksomheder, der kan udøve økonomisk virksomhed, eftersom de administrerer obligatoriske pensions-forsikringsordninger i overensstemmelse med et solidaritetsprincip. Det er tilstrækkeligt på dette punkt at henvise til Domstolens tidligere nævnte praksis<NOTE NOTE.ID="E0053" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Fodnote 44 og 45.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9512"?><NP><NO.P>110.</NO.P><TXT>Sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne finder imidlertid, at den supplerende tildeling til pensionsforsikringsordningerne begunstiger de handlende og håndværkere, som er tilsluttet dem, idet denne delvise skattefinansiering af de pågældende pensionskassers indtægter gør det muligt for kasserne at undgå at forhøje bidragene, således at de handlende og håndværkere, der er medlem af kasserne, opnår en lettelse af deres byrder. Som tidligere nævnt<NOTE NOTE.ID="E0054" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 81 ovenfor.</P></NOTE> er denne argumentation ikke overbevisende, da der ikke er den fornødne forbindelse mellem bidragenes størrelse og den omhandlede tildeling. Hvis den supplerende tildeling ikke forelå, ville staten således kunne skattefinansiere kassernes indtægter, uden at disse måtte forhøje bidragene.</TXT></NP><NP><NO.P>111.</NO.P><TXT>Den supplerende tildeling til pensions-forsikringsordningerne er derfor heller ikke omfattet af begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Den individuelle støtte, der tildeles af Fisac og CPDC</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>112.</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at Fisac finansierer foranstaltninger inden for by- og lokalplanlægning, som ikke omfattet af artikel 87, stk. 1, EF, da foranstaltningerne ikke indebærer selektive fordele til virksomheder eller erhvervssektorer.</TXT></NP><NP><NO.P>113.</NO.P><TXT>Med hensyn til de individuelle tilskud til virksomheder, som ydes af enten Fisac eller CPDC, er det ikke spørgsmålet om, hvorvidt disse foranstaltninger skal kvalificeres som statsstøtte, der står i centrum for diskussionen, men spørgsmålet om, hvorvidt reglen om de minimis-støtte finder anvendelse, hvilket i bekræftende fald indebærer, at der ikke er pligt til at anmelde foranstaltningerne.</TXT></NP><NP><NO.P>114.</NO.P><TXT>Der hersker ingen tvivl om, at reglen om de minimis-støtte skal fortolkes snævert, eftersom den indebærer en undtagelse fra de forpligtelser, der følger af artikel 88, stk. 3, EF. Den kan derfor navnlig ikke anvendes med tilbagevirkende kraft<NOTE NOTE.ID="E0055" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. hvad dette angår generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse af <DATE ISO="20040311">11.3.2004</DATE> i sagen Pearle m.fl., nævnt i fodnote 13, punkt 91: <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>Der findes [...] intet retligt grundlag for at lade de minimis-reglen finde anvendelse med tilbagevirkende gyldighed, for en bestemmelse, som indeholder en undtagelse fra en retlig forpligtelse, kan ikke antages at have en sådan tilbagevirkning.<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>115.</NO.P><TXT>Det skal nævnes, at anmeldelsespligten i henhold til artikel 88, stk. 3, EF er blevet ophævet med virkning fra den <DATE ISO="19920819">19. august 1992</DATE> for støtte af mindre betydning til små og mellemstore virksomheder. I Fællesskabets<?PAGE NO="I-9513"?> rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder af 1992<NOTE NOTE.ID="E0056" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens meddelelse, nævnt i fodnote 41.</P></NOTE> hedder det i punkt 3.2: <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>For fremtiden skal engangsstøtte på op til <FT TYPE="NUMBER">50000</FT> ECU til en given udgiftskategori således ikke længere anmeldes i henhold til artikel 93, stk. 3. Det samme gælder støtteordninger, hvorved den støtte, en virksomhed kan få udbetalt til en given udgiftstype, begrænses til <FT TYPE="NUMBER">50000</FT> ECU over en treårig periode. Det er dog en forudsætning, at der til den pågældende støtte eller støtteordning er knyttet den udtrykkelige betingelse, at yderligere støtte til samme virksomhed for samme udgiftstype fra andre ordninger ikke bringer den samlede støtte til virksomheden op over <FT TYPE="NUMBER">50000</FT> ECU.<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>116.</NO.P><TXT>Selv om Fisacs foranstaltninger på det tidspunkt, hvor den omtvistede afgift blev opkrævet, var omfattet af bestemmelserne i dekret nr. 95-1140, navnlig artikel 1 og 8, vardet imidlertid først i artikel 4 i lov nr. 89-1008 af <DATE ISO="19891231">31. december 1989</DATE> om udvikling af handels- og håndværksvirksomheder og om forbedring af deres økonomiske, juridiske og sociale vilkår — den såkaldte <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>Doubin-lov<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0057" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF af <DATE ISO="19900102">2.1.1990</DATE>.</P></NOTE> — at det for første gang bestemtes, at en del af det eventuelle overskud af afgiften skulle anvendes ikke blot til kollektive foranstaltninger, som har til formål at fremme bevarelse og modernisering af handel og håndværk inden for sektorer, der er i særlig grad er berørt af økonomiske og samfundsmæssige forandringer, men også til foranstaltninger, der fremmer overdragelsen og omstruktureringen af handels- og håndværksvirksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>117.</NO.P><TXT>Ved dekret nr. 95-1140 skete der kun en ændring af betingelserne for tildeling af den støtte, som finansieres over overskuddet af TACA-provenuet, idet der i medfør af Doubin-loven blev oprettet en åben konto i Organics bogholderi for indbetalinger til Fisac.</TXT></NP><NP><NO.P>118.</NO.P><TXT>På den baggrund finder jeg, at den individuelle støtteordning, der administreres af Fisac, blev oprettet ved bestemmelser, som fandtes før indførelsen af Fællesskabets rammebestemmelser af 1992, hvorfor de pågældende individuelle støtteforanstaltninger under alle omstændigheder ikke kan betragtes som de minimis-støtte.</TXT></NP><NP><NO.P>119.</NO.P><TXT>Det forholder sig anderledes med de af CPDC finansierede foranstaltninger, idet det først var ved dekret nr. 98-132 om ændring af dekret 91-284 om oprettelse en erhvervs-komité for brændstofdistributører, at CPDC's indtægter blev suppleret med en del af overskuddet af TACA. Denne forøgelse af CPDC's midler blev i øvrigt godkendt af Europa-Kommissionen for perioden 1997-2000<NOTE NOTE.ID="E0058" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Beslutning N 294/97 af <DATE ISO="19970618">18.6.1997</DATE>.</P></NOTE>, således som sagsøgerne og appellanterne i hovedsagerne selv har medgivet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9514"?><NP><NO.P>120.</NO.P><TXT>Om CPDC's senere foranstaltninger skulle have været genstand for en yderligere anmeldelse til Kommissionen, afhænger således af de regler om de minimis-støtte, som var gældende på det pågældende tidspunkt, i det foreliggende tilfælde reglerne i</TXT><P>forordning nr. 69/2001. Kommissionen har med rette peget på, at lofterne for støtte, der kunne ydes af CPDC, allerede før anvendelsen af tilskudssatsen var lavere end det i forordning nr. 69/2001 fastsatte loft.</P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>121.</NO.P><TXT>Af disse grunde foreslår jeg, at de af tribunal des affaires de sécurité sociale de Saint-Etienne og cour d'appel de Lyon forelagte præjudicielle spørgsmål besvares på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 87, stk. 1, EF skal fortolkes således, at begrebet statsstøtte under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede ikke omfatter den fratrædelsesgodtgørelse, der på visse betingelser indrømmes handlende og håndværkere, som ophører med deres erhvervsmæssige virksomhed.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Gennemgangen af de nationale lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser har under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede intet frembragt, der viser, at der er en tvungen forbindelse mellem afgiften til støtte for handel og håndværk og de forskellige offentlige støtteforanstaltninger, som overskuddet af provenuet af denne afgift kan bidrage til at finansiere efter finansieringen af ordningen med fratrædelsesgodtgørelse.<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>