52008PC0405

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union /* KOM/2008/0405 endelig udg. - CNS 2008/0133 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.6.2008

KOM(2008) 405 endelig

2008/0133 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og indgåelse af en protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

BEGRUNDELSE

Republikken Bulgarien og Rumænien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. januar 2007. I henhold til artikel 6, stk. 2, i akten vedrørende vilkårene for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "tiltrædelsesakten"), tiltræder de to nye medlemsstater den aftale om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 6. december 2002 og trådte i kraft den 1. marts 2008, ved indgåelse af en protokol om ændring af aftalen. Artikel 6, stk. 2, fastsætter en forenklet procedure, da den pågældende protokol indgås af Rådet for Den Europæiske Union, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og Kina.

Derfor har Kommissionen forhandlet denne protokol på Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes vegne på grundlag af de forhandlingsdirektiver, som Rådet vedtog den 23. oktober 2006, og i samråd med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Kommissionen og de kinesiske repræsentanter paraferede udkastet til protokollen i Beijing den 28. februar 2008.

Protokollen indeholder de nødvendige tekniske og sproglige tilpasninger af aftalen, der følger af de to nye medlemsstaters tiltrædelse.

2008/0133 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og indgåelse af en protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til tiltrædelsesakten af 2005, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[1], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side (i det følgende benævnt "aftalen") blev undertegnet den 6. december 2002 i Bruxelles og trådte i kraft den 1. marts 2008[2].

2. Rådet bemyndigede den 23. oktober 2006 Kommissionen til at forhandle med Kina om en protokol om ændring af aftalen for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

3. Protokollen blev paraferet af begge parter den 24. februar 2008.

4. Protokollen bør derfor godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union vedtages hermed på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne den i protokollens artikel 3 nævnte notifikation.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

28.2.2008

UDKAST TIL

PROTOKOL

OM ÆNDRING AF AFTALEN

OM SØTRANSPORT

MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE

OG REGERINGEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN KINA

PÅ DEN ANDEN SIDE

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIC OF LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

i det følgende benævnt "medlemsstaterne", repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union, og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union,

på den ene side og

REGERINGEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN KINA

på den anden side,

SOM TAGER HENSYN TIL Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

ARTIKEL 1

Republikken Bulgarien og Rumænien er parter i aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 6. december 2002 og trådte i kraft den 1. marts 2008 (i det følgende benævnt "aftalen").

ARTIKEL 2

Teksten til aftalen på bulgarsk og rumænsk, der er knyttet til denne protokol, får gyldighed på samme vilkår som de andre sproglige udgaver, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 14 i aftalen.

ARTIKEL 3

De kontraherende parter meddeler hinanden, at de har afsluttet deres interne lovgivningsmæssige procedurer med henblik på protokollens ikrafttræden. Protokollen træder kraft på datoen for modtagelse af den sidste skriftlige notifikation.

ARTIKEL 4

Denne protokol er udfærdiget i … på denne … (dag) i … (måned) … i året to tusind og … i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og kinesisk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

PÅ MEDLEMSSTATERNES VEGNE PÅ DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS VEGNE | PÅ VEGNE AF FOLKEREPUBLIKKEN KINAS REGERING |

[1] Udtalelse afgivet den … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

[2] EUT L 46 af 21.2.2008, s. 25.