<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-349/18</NO.CASE><NO.CASE>C-350/18</NO.CASE><NO.CASE>C-351/18</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62018CJ0349</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:936">EU:C:2019:936</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE> – forenede sager C-349/18 – C-351/18</HT></P><P><HT TYPE="SC">Kanyeba m.fl.</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="20191107">7. november 2019</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>jernbanebefordring</KEYWORD><KEYWORD>passagerers rettigheder og forpligtelser</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 1371/2007</KEYWORD><KEYWORD>artikel 3, nr. 8)</KEYWORD><KEYWORD>befordringskontrakt</KEYWORD><KEYWORD>begreb</KEYWORD><KEYWORD>passager uden billet ved ombordstigning på toget</KEYWORD><KEYWORD>urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 93/13/EØF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 1, stk. 2, og artikel 6, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>en jernbanevirksomheds almindelige befordringsbetingelser</KEYWORD><KEYWORD>love eller bindende administrative bestemmelser</KEYWORD><KEYWORD>bødevilkår</KEYWORD><KEYWORD>de nationale domstoles kompetence</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I de forenede sager C-349/18 – C-351/18,</P><P>angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen, Belgien) ved afgørelser af <DATE ISO="20180525">25. maj 2018</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20180530">30. maj 2018</DATE>, i sagerne</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen (NMBS)</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Mbutuku Kanyeba</HT> (sag C-349/18),</P><P><HT TYPE="BOLD">Larissa Nijs</HT> (sag C-350/18),</P><P><HT TYPE="BOLD">Jean-Louis Anita Dedroog</HT> (sag C-351/18),</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, E. Regan, og dommerne I. Jarukaitis (refererende dommer) E. Juhász, M. Ilešič og C. Lycourgos,</P><P>generaladvokat: G. Pitruzzella,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>den belgiske regering ved C. Van Lul, C. Pochet og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved N. Ruiz García og P. Vanden Heede, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20190611">11. juni 2019</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af <DATE ISO="20071023">23. oktober 2007</DATE> om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="315" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="2007">EUT 2007, L 315, s. 14</REF.DOC.OJ>) og af artikel 2, litra a), og artikel 3 og 6 i Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5. april 1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="095" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 95, s. 29</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningerne er blevet fremsat i forbindelse med tvister mellem på den ene side Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen (NMBS) [Det nationale belgiske sporvejsselskab (SNCB)] og på den anden side Mbutuku Kanyeba (sag C-349/18), Larissa Nijs (sag C-350/18) og Jean-Louis Anita Dedroog (sag C-351/18) vedrørende nogle afgifter, der blev gjort gældende over for disse sidstnævnte for at have kørt med tog uden rejsehjemmel.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">EU-retten</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 93/13</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>I 13. betragtning til direktiv 93/13 anføres følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>det antages, at de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, som direkte eller indirekte fastsætter vilkårene for forbrugeraftaler, ikke indeholder urimelige kontraktvilkår; det forekommer derfor ikke nødvendigt at lade kontraktvilkår, der afspejler love eller bindende administrative bestemmelser samt bestemmelser i internationale konventioner, som medlemsstaterne eller [Den Europæiske Union] er part i, være underlagt bestemmelserne i dette direktiv; udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>love og bindende administrative bestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> omfatter ligeledes de regler, som ifølge lovgivningen gælder mellem de kontraherende parter, når der ikke er aftalt anden ordning.<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 1 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Formålet med dette direktiv er indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Kontraktvilkår, som afspejler love eller bindende administrative bestemmelser samt bestemmelser eller principper i internationale konventioner, som medlemsstaterne eller [EU] er part i, bl.a. på transportområdet, er ikke underlagt dette direktivs bestemmelser.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Direktivets artikel 2, litra a), præciserer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>I dette direktiv forstås ved:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>urimelige kontraktvilkår<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>: kontraktvilkår som defineret i artikel 3.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Direktivets artikel 3 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, anses for urimeligt, hvis det til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="3"?><PARAG IDENTIFIER="003.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Et kontraktvilkår anses altid for ikke at have været genstand for individuel forhandling, når det er udarbejdet på forhånd, og forbrugeren derved ikke har haft nogen indflydelse på indholdet, navnlig i forbindelse med en standardkontrakt.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Bilaget indeholder en vejledende og ikke-udtømmende liste over de kontraktvilkår, der kan betegnes som urimelige.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Medlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Direktivets artikel 7, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og en erhvervsdrivende, til ophør.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1371/2007</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Første til tredje betragtning til forordning nr. 1371/2007 har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>(1)</NO.P><TXT>Inden for rammerne af den fælles transportpolitik er det vigtigt at sikre rettighederne for jernbanepassagerer og at forbedre kvaliteten og effektiviteten af personbefordringen for at øge jernbanetransportens andel i forhold til andre transportformer.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(2)</NO.P><TXT>Kommissionens meddelelse <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> [(<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="137" PAGE.FIRST="2" DATE.PUB="2002">EFT 2002, C 137, s. 2</REF.DOC.OJ>)] sætter som mål at skabe et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på transportområdet i overensstemmelse med traktatens artikel 153, stk. 2.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(3)</NO.P><TXT>Da jernbanepassageren er den svage part i transportkontrakten, bør dennes rettigheder beskyttes.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Forordningens artikel 1, litra a), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Denne forordning fastsætter regler med hensyn til følgende:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>oplysninger, som skal gives af jernbanevirksomheder, indgåelse af befordringskontrakter, udstedelse af billetter og indførelse af et edb-informations- og -reservationssystem for jernbanetransport.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Nævnte forordnings artikel 3 indeholder følgende definitioner:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>I denne forordning forstås ved:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>operatør<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> den kontraktansvarlige jernbanevirksomhed, med hvem passageren har indgået befordringskontrakten, eller en række på hinanden følgende jernbanevirksomheder, som er ansvarlige i forhold til den indgåede kontrakt</TXT></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="4"?><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>8)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>: kontrakt om befordring af passagerer mod betaling eller uden betaling mellem en jernbanevirksomhed eller en billetudsteder og en passager om udførelse af en eller flere transportydelser</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>10)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>gennemgående billet<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>: en eller flere billetter, som udgør den befordringskontrakt, der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>16)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>almindelige befordringsbetingelser<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>: operatørens betingelser i form af almindelige betingelser eller lovligt gældende takster i hver medlemsstat, som ved indgåelsen af befordringskontrakten er blevet en integreret del heraf</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Kapitel II i forordning nr. 1371/2007 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Befordringskontrakt, oplysninger og billetter<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> omfatter artikel 4-10. Forordningens artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>Befordringskontrakter<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III i de i bilag I anførte bestemmelser.<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Forordningens artikel 9, som vedrører billetter, gennemgående billetter og reservationer, bestemmer i stk. 2-4:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="009.002"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med forbehold af stk. 4 skal jernbanevirksomhederne som mindstemål distribuere billetter til passagererne gennem et af følgende salgssteder:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>billetkontorer eller billetautomater</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>telefon, internet eller anden almindeligt tilgængelig informationsteknologi</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>om bord på tog.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med forbehold af stk. 4 og 5 skal jernbanevirksomhederne udstede billetter inden for rammerne af kontrakter om offentlig tjeneste gennem mindst et af følgende salgssteder:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>billetkontorer eller billetautomater</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>om bord på tog.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Jernbanevirksomhederne skal tilbyde muligheden for at få billetter til de respektive tjenester om bord på toget, medmindre dette begrænses eller nægtes af hensyn til sikkerheden eller politikken for bekæmpelse af svig eller obligatorisk togreservation eller af rimelige kommercielle hensyn.<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Bilag I til forordning nr. 1371/2007 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>Uddrag af de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV)<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> indeholder afsnit II-VII i tillæg A til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af <DATE ISO="19800509">9. maj 1980</DATE> som ændret ved<?PAGE NO="5"?> protokollen af <DATE ISO="19990603">3. juni 1999</DATE> om ændring af nævnte konvention (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>COTIF<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>). Dette bilag I indeholder således afsnit II i dette tillæg med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>Indgåelse og udførelse af kontrakt om befordring<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, som indeholder tillæggets artikel 6-11.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Artikel 6 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>Kontrakt om befordring<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> i tillæg A til COTIF bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Gennem kontrakt om befordring forpligter operatøren sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og køretøjer til bestemmelsesstationen og til at udlevere rejsegods og køretøjer på bestemmelsesstedet.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren. Uden hensyn til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af rejsehjemmel dog sætte spørgsmålstegn ved, om kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er underlagt nærværende fælles regler.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er bevist, kontraktens indgåelse og indhold.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Artikel 7, som vedrører <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>Rejsehjemmel<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i dette tillæg A, bestemmer i stk. 1 og 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>De almindelige betingelser for befordring fastsætter form og udformning af rejsehjemler og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykningen.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>På rejsehjemlen skal som minimum anføres:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Artikel 8, stk. 1, i det pågældende tillæg A præciserer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>[m]edmindre andet er aftalt mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen erlægges forud<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Artikel 9 i samme tillæg A har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>. Stk. 1 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>Lige fra rejsens påbegyndelse skal passageren være forsynet med en gyldig rejsehjemmel, og denne skal forevises ved kontrol af rejsehjemler. De almindelige betingelser for befordring kan fastsætte:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>at en passager, der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel, ud over befordringsprisen skal betale et tillæg</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>at en passager, der nægter straks at betale befordringsprisen eller tillægget, kan nægtes befordring</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>om og under hvilke betingelser en tilbagebetaling af tillægget kan finde sted.<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>I 2015 blev det ved fire lejligheder konstateret, at Mbutuku Kanyeba lige så mange gange havde rejst med tog uden at være forsynet med en rejsehjemmel (sag C-349/18) i strid med artikel 156-160 i SNCB’s dagældende befordringsbetingelser. I 2013 og 2015 blev fem tilsvarende konstateringer gjort gældende over for Larissa Nijs (sag C-350/18). I 2014 og 2015 blev der tillige gjort elleve tilsvarende konstateringer gældende over for Jean-Louis Anita Dedroog (sag C-351/18).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>SNCB gav hver enkelt af disse personer mulighed for at lovliggøre forholdet ved enten at betale en forøget billetpris i form af en såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>ombordtarif<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> eller inden 14 dage efter konstateringen af overtrædelsen at betale et fast beløb på 75 EUR eller for overtrædelserne forud for 2015 befordringsprisen med et tillæg på 60 EUR. Efter udløbet af denne frist på 14 dage havde de sagsøgte i hovedsagerne fortsat mulighed for at betale et fast beløb på 225 EUR eller for overtrædelserne forud for 2015 befordringsprisen med et tillæg på 200 EUR.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Eftersom ingen af de sagsøgte i hovedsagerne gjorde brug af disse muligheder, anlagde SNCB sag ved den forelæggende ret, dvs. vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen, Belgien) med henblik på at få dem dømt til i sag C-349/18 – C-351/18 at betale beløb på henholdsvis 880,20 EUR, <FT TYPE="DECIMAL">1103,90</FT> EUR og <FT TYPE="NUMBER">2394</FT> EUR med tillæg i hver enkelt af sagerne af sagsomkostninger. SNCB har i forbindelse med disse krav gjort gældende, at retsforholdet mellem selskabet og de sagsøgte i hovedsagerne ikke er af aftalemæssig, men af lovgivningsmæssig karakter, eftersom disse ikke havde købt rejsehjemmel. Disse sidstnævnte gav ikke møde for den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Denne ret finder, at den på baggrund af Domstolens praksis er forpligtet til ex officio at undersøge, om reglerne om urimelige kontraktvilkår kan anvendes, såfremt tjenesten leveres til en forbruger. Den har bemærket, at der i de sager, der er indbragt for den, er tale om for det første <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> som omhandlet i doktrinen om urimelige vilkår, eftersom dette begreb ifølge retten omfatter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>en fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv, forretning, håndværk eller profession<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, og for det andet en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> som omhandlet i samme doktrin, idet den i denne forbindelse har henvist til en dom, der er blevet afsagt af Hof van Cassatie (kassationsdomstol, Belgien). Den har anført, at den følgelig er forpligtet til at fortsætte undersøgelsen af, om den pågældende doktrin skal anvendes, og har i denne forbindelse rejst spørgsmålet om karakteren af retsforholdet mellem SNCB og de sagsøgte i hovedsagerne og dernæst, om der er blevet indgået en befordringskontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>I denne forbindelse har den anført, at retsgrundlaget for SNCB’s almindelige befordringsbetingelser, som fastsætter de respektive rettigheder og pligter for selskabet og passagererne, ikke er klart. Ifølge et første synspunkt er der tale om rent kontraktmæssige vilkår. Ifølge et andet synspunkt er der tale om lovbestemte regler i henhold til forvaltningslovgivningen. Der hersker endvidere i belgisk ret uenighed om karakteren af retsforholdet mellem SNCB og passageren. Ifølge et første synspunkt er dette forhold altid af aftalemæssig karakter, selv såfremt passageren ikke råder over en gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed alene, at den zone, hvor passageren skal være i besiddelse af en gyldig rejsehjemmel, betrædes, bevirker, at der foreligger en befordringskontrakt, som således udgør en ren standardaftale. Ifølge et andet synspunkt er forholdet aftalemæssigt, såfremt passageren har erhvervet en rejsehjemmel, men lovmæssigt, såfremt der ikke foreligger en sådan hjemmel. Der foreligger derfor ingen viljesoverensstemmelse, eftersom passageren ikke har nogen intention om at betale for befordringen, og befordringsselskabet ikke har nogen intention om at levere befordringen uden modydelse. Den forelæggende ret har anført, at denne debat ikke længere er aktuel i belgisk ret, eftersom Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstol, Belgien) og Hof van Cassatie (kassationsdomstol) har fastslået, at doktrinen om urimelige kontraktvilkår ligeledes finder anvendelse på et lovmæssigt retsforhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har imidlertid anført, at doktrinen om urimelige kontraktvilkår forudsætter, at der foreligger en kontrakt og er af den opfattelse, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>kontrakt<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> er et EU-retligt begreb. I denne forbindelse har den henvist til artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1371/2007 og har rejst spørgsmålet om tidspunktet, hvorpå kontrakten indgås og nærmere bestemt, om dette tidspunkt er, når den zone, hvor passageren skal være i besiddelse af en gyldig rejsehjemmel betrædes, eller om det er, når rejsehjemlen erhverves.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Den finder endvidere, at spørgsmålet om, hvornår en befordringskontrakt opstår, skal besvares i lyset af artikel 2, litra a), og artikel 3 i direktiv 93/13. I de sager, der er indbragt for den, skal SNCB’s befordringsbetingelser, hvad enten de er af aftalemæssig eller lovgivningsmæssig karakter, anses for betingelser, der ikke har været genstand for individuel forhandling som omhandlet i denne sidstnævnte bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger har den rejst spørgsmålet, om et kontraktmæssigt retsforhold altid opstår mellem et befordringsselskab og en passager, når denne passager benytter sig af befordrerens tjenesteydelse uden at erhverve en rejsehjemmel. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, har den rejst spørgsmålet, om doktrinen om urimelige kontraktvilkår finder anvendelse på den passager, der benytter offentlig befordring uden at erhverve en rejsehjemmel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>For det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at SNCB’s almindelige befordringsbetingelser skal undersøges på baggrund af doktrinen om urimelige kontraktvilkår, har den forelæggende ret anført, at et urimeligt kontraktvilkår i belgisk ret sanktioneres med ugyldighed, og at EU-retten i henhold til Domstolens faste praksis i det væsentlige er til hinder for, at en national ret, der erklærer et vilkår i en aftale, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, ugyldigt, tilpasser denne kontrakt ved at ændre dette vilkårs indhold. Den belgiske doktrin har imidlertid kritiseret dette fællesskabsretlige forbud mod udfyldning med almindelige regler for at være for unuanceret. Retten har således rejst spørgsmålet, om der kan foreligge omstændigheder, hvorunder den erhvervsdrivende har en interesse i, at vilkåret opretholdes, men hvorunder forbrugeren har en interesse i, at vilkårets rækkevidde ændres af retten, og om disse omstændigheder i et sådant tilfælde kan fastlægges generelt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Det er på denne baggrund, at vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen) har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål, der er affattet identisk i hver af de forenede sager:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 9, stk. 4, i [forordning nr. 1371/2007], jf. artikel 2, litra a), og artikel 3 i direktiv 93/13, fortolkes således, at der altid opstår et kontraktmæssigt retsforhold mellem befordringsselskabet og passageren, selv når denne benytter sig af befordrerens tjenesteydelse uden at erhverve en rejsehjemmel?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt det foregående spørgsmål skal besvares benægtende, omfatter beskyttelsen i henhold til doktrinen om urimelige vilkår også en passager, der benytter offentlig transport uden at have erhvervet en rejsehjemmel, og som ved denne handlemåde bliver forpligtet til betaling af en afgift ud over transportprisen på grundlag af befordrerens almindelige bestemmelser, der anses for almindeligt forbindende, fordi de er lovbestemte, eller fordi de er blevet bekendtgjort i en officiel publikation fra staten?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Er artikel 6 i direktiv 93/13, der bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>[m]edlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, i alle tilfælde til hinder for, at retten kan mildne det vilkår, som anses for urimeligt, eller i stedet anvende almindelige regler?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, under hvilke omstændigheder kan den nationale ret mildne det vilkår, som anses for urimeligt, eller erstatte det ud fra almindelige regler[?]</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Såfremt det ovenstående spørgsmål ikke kan besvares generelt, opstår det spørgsmål, om artikel 6 i direktiv 93/13 i det tilfælde, hvor det nationale sporvejsselskab efter at have grebet en passager i at rejse uden billet sanktionerer denne efter civilretten med en afgift alene eller oven i billetprisen, og<?PAGE NO="8"?> retten kommer til det resultat, at afgiften er et urimeligt vilkår som omhandlet i artikel 2, litra a), jf. artikel 3, i direktiv 93/13, er til hinder for, at retten erklærer vilkåret for ugyldigt og anvender almindelige erstatningsregler for at erstatte den skade, som det nationale sporvejsselskab har lidt?<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den <DATE ISO="20180711">11. juli 2018</DATE> blev sagerne C-349/18 – C-351/18 forenet med henblik på den skriftlige forhandling og dommen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes for det første, at den forelæggende ret med det første spørgsmål ønsker en fortolkning af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1371/2007 i lyset af direktiv 93/13. Denne forordning henviser imidlertid ikke til direktiv 93/13. Endvidere fremgår det af en sammenligning af deres respektive artikel 1, at forordningen og direktivet har forskellige formål. Følgelig er bestemmelserne i direktiv 93/13 ikke relevante ved fortolkningen af forordning nr. 1371/2007 (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040909">9.9.2004</DATE>, <NAME.CASE>Meiland Azewijn</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-292/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:499">EU:C:2004:499</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111215">15.12.2011</DATE>, <NAME.CASE>Møller</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-585/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:847">EU:C:2011:847</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140911">11.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> <NO.CASE>C-525/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2202">EU:C:2014:2202</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>For det andet, selv om den forelæggende ret med dette første spørgsmål har rejst et spørgsmål om fortolkningen af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1371/2007, bemærkes, at denne bestemmelse vedrører den mulighed, som jernbanevirksomhederne principielt skal give, for at købe billetter til den pågældende tjenesteydelse ombord på toget. Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelserne, at det ikke så meget er denne mulighed, der er omhandlet i hovedsagerne, men snarere spørgsmålet om, hvorvidt en passager, der rejser med tog uden at have erhvervet en billet i kraft af sin ombordstigning, skal anses for at have indgået et kontraktforhold med jernbanevirksomheden som omhandlet i forordningen. Det er således ikke denne artikel 9, stk. 4, i sig selv, der skal fortolkes med henblik på afgørelsen af hovedsagerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Det følger imidlertid af Domstolens faste praksis, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer denne at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere de spørgsmål, der forelægges den. Den omstændighed, at en national ret rent formelt har udformet det præjudicielle spørgsmål under henvisning til bestemte EU-retlige bestemmelser, er ikke til hinder for, at Domstolen oplyser denne ret om alle de fortolkningsmomenter, der kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for denne, uanset om den henviser til dem i sine spørgsmål. Det tilkommer herved Domstolen af samtlige de oplysninger, der er fremlagt af den nationale ret, og navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at udlede de EU-retlige elementer, som det under hensyn til sagens genstand er nødvendigt at fortolke (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170627">27.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-74/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:496">EU:C:2017:496</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger og begrundelsen for anmodningerne om præjudiciel afgørelse må det udledes, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 skal fortolkes således, at en situation, hvori en passager stiger ombord på et tog med henblik at foretage en rejse uden at have erhvervet en billet, henhører under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>I henhold til artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>kontrakt om befordring af passagerer mod betaling eller uden betaling mellem en jernbanevirksomhed eller en billetudsteder og en passager om udførelse af en eller flere transportydelser<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Det bemærkes, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050607">7.6.2005</DATE>, <NAME.CASE>VEMW m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-17/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:362">EU:C:2005:362</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Westbahn Management</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-136/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:740">EU:C:2012:740</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Hvad angår ordlyden af artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 bemærkes for det første, at ordet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>kontrakt<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> efter almindelig sprogbrug betegner en viljesoverensstemmelse, der skal have retsvirkninger. For det andet består disse retsvirkninger inden for rammerne af det område, der reguleres af forordningen og på baggrund af bestemmelsens ordlyd, hovedsageligt i jernbanevirksomhedens forpligtelse til at udføre en eller flere transportydelser for passageren og passagerens forpligtelse til at betale prisen, medmindre transportydelsen er gratis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Det følger således af konstateringerne i den forudgående præmis, at ved på den ene side at gøre toget frit tilgængeligt og på den anden side at stige ombord på toget med henblik på at foretage en rejse, tilkendegiver såvel jernbanevirksomheden som passageren en overensstemmende vilje til at indgå i et kontraktforhold, således at de fornødne betingelser for at fastslå, at der foreligger en befordringskontrakt, i princippet er opfyldt. Ordlyden af artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 giver imidlertid ikke mulighed for at afgøre, om det forhold, at passageren er i besiddelse af en billet, er en ufravigelig forudsætning for at kunne fastslå, at der foreligger en befordringskontrakt som omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Hvad angår den sammenhæng, som artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 indgår i, bemærkes for det første, at ordet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> anvendes i en lang række andre bestemmelser i forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Således definerer forordningens artikel 3, nr. 10), begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>gennemgående billet<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>en eller flere billetter, som udgør den befordringskontrakt, der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Samme forordnings artikel 4, som specifikt vedrører <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>Befordringskontrakter<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>[m]ed forbehold af bestemmelserne i [kapitel II i forordning nr. 1371/2007] er indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III i de i bilag I [til forordningen] anførte bestemmelser.<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>I denne forbindelse gengives i dette bilag I til forordning nr. 1371/2007 bl.a. kapitel II i tillæg A til COTIF vedrørende indgåelse og udførelse af kontrakt om befordring. Dette tillægs artikel 6, stk. 1, bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>[g]ennem kontrakt om befordring forpligter operatøren sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og køretøjer til bestemmelsesstationen og til at udlevere rejsegods og køretøjer på bestemmelsesstedet<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> og i artikel 6, stk. 2, præciseres, at kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren, og at uden hensyn til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af rejsehjemmel sætte spørgsmålstegn ved, om kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er underlagt de fælles regler, der er udfærdiget af COTIF. Samme tillægs artikel 6, stk. 3, tilføjer, at rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er bevist, kontraktens indgåelse og indhold.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Endvidere bestemmer artikel 7 i tillæg A til COTIF i stk. 1, at de almindelige betingelser for befordring bl.a. fastsætter form og udformning af rejsehjemler og stk. 2, litra c), bestemmer, at der på rejsehjemlen bl.a. skal anføres enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det ligeledes fremhæves, at det fremgår af artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1371/2007, at jernbanevirksomhederne med forbehold af artiklens stk. 4 som mindstemål skal distribuere billetter til passagererne gennem et af de tre salgssteder – eller to, såfremt der er tale om billetter for tjenester i henhold til kontrakter om offentlig tjeneste – som disse bestemmelser opregner, herunder salg ombord på tog.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>For det andet bemærkes, at det fremgår af artikel 8, stk. 1, i tillæg A til COTIF, som er indeholdt i bilag I til denne forordning, at det kun er, såfremt intet andet er aftalt mellem passageren og operatøren, at prisen for befordringen skal erlægges forud.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Artikel 9 i dette tillæg A bestemmer ganske vist i stk. 1, første punktum, med forbehold for, at tillæggets artikel 6 finder anvendelse, at passageren lige fra rejsens påbegyndelse skal være forsynet med en gyldig rejsehjemmel, og at denne skal forevises ved kontrol af rejsehjemler. Artikel 9 præciserer imidlertid, i andet punktum henholdsvis i litra a) og b), at de almindelige betingelser for befordring kan bestemme, at en passager, der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel, ud over befordringsprisen skal betale et tillæg, eller at en passager, der nægter straks at betale befordringsprisen eller tillægget, kan nægtes befordring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Ifølge artikel 3, nr. 16), i forordning nr. 1371/2007 omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>almindelige befordringsbetingelser<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> i henhold til forordningen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>operatørens betingelser i form af almindelige betingelser eller lovligt gældende takster i hver medlemsstat, som ved indgåelsen af befordringskontrakten er blevet en integreret del heraf<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, mens <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>operatør<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> i forordningens artikel 3, nr. 2), defineres som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>den kontraktansvarlige jernbanevirksomhed, med hvem passageren har indgået befordringskontrakten, eller en række på hinanden følgende jernbanevirksomheder, som er ansvarlige i forhold til den indgåede kontrakt<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>For så vidt som en passager, der ikke kan fremvise en gyldig rejsehjemmel, eller som nægter straks at betale denne rejsehjemmel i henhold til artikel 9 i tillæg A til COTIF i bilag I til forordning nr. 1371/2007 kan undergives de almindelige befordringsbetingelser, og for så vidt som disse i henhold til forordningens artikel 3, nr. 16), sammenholdt med forordningens artikel 3, nr. 2), bliver en integrerende del af, befordringskontrakten mellem jernbanevirksomheden og pasageren ved indgåelsen af denne kontrakt, følger det heraf, at en sådan virksomhed, der giver fri adgang til sine tog, og en passager, der stiger på et sådant tog med henblik på at foretage en rejse, skal anses for at være part i en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>, så snart passageren befinder sig på dette tog. I modsat fald finder de almindelige befordringsbetingelser nemlig ikke anvendelse på den pågældende passager på grundlag af forordning nr. 1371/2007.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Det følger således klart af disse oplysninger, at den billet, der også i tillæg A er betegnet med ordene <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>rejsehjemmel<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, kun er et instrument, der materialiserer befordringskontrakten som omhandlet i forordning nr. 1371/2007.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Ordlyden af artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 og den sammenhæng, som bestemmelsen indgår i, fører følgelig til, at det skal lægges til grund, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> som omhandlet i den pågældende bestemmelse i denne forordning skal forstås uafhængigt af, om passageren har en billet, for så vidt som det omfatter en situation, hvori en passager stiger på et tog, der er frit tilgængeligt, med henblik på at foretage en rejse uden at have erhvervet en billet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes af formålene med forordning nr. 1371/2007. For det første har denne forordning i henhold til artikel 1, litra a), bl.a. til formål at fastsætte regler med hensyn til indgåelse af befordringskontrakter. For det andet fremhæves i første betragtning til den pågældende forordning bl.a., at det inden for rammerne af den fælles transportpolitik er vigtigt at sikre rettighederne for jernbanepassagerer. Endvidere fremgår det af anden betragtning til samme forordning, at der skal skabes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på transportområdet, og det følger af tredje betragtning til forordningen, at eftersom jernbanepassageren er den svage part i transportkontrakten, bør dennes rettigheder beskyttes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Det ville være i strid med disse formål at lægge til grund, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>befordringskontrakten<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> som omhandlet i forordning nr. 1371/2007 skal fortolkes således, at det ikke omfatter en situation, hvor en passager stiger på et frit tilgængeligt tog med henblik på at foretage en rejse uden at have erhvervet en billet. Såfremt det kunne lægges til grund, at en sådan passager kan anses for ikke at indgå som part i et kontraktforhold med en jernbanevirksomhed, der har gjort sine tog frit tilgængelige, med den eneste begrundelse, at han ikke er i besiddelse af en billet, når han stiger om bord på toget, ville denne passager som følge af omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, blive frataget de rettigheder, som denne forordning knytter til indgåelsen af en befordringskontrakt, hvilket ville stride mod det formål om beskyttelse af jernbanepassagerer, der forfølges med den pågældende forordning, og som er nævnt i første til tredje betragtning til forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Idet der ikke foreligger bestemmelser i denne henseende i forordning nr. 1371/2007, berører en sådan fortolkning ikke gyldigheden af denne kontrakt eller de følger, der kan knyttes til den manglende opfyldelse fra en af parternes side af dennes kontraktmæssige forpligtelser, som, idet der ikke foreligger bestemmelser i denne henseende i forordningen, fortsat reguleres af gældende national ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 3, nr. 8), i forordning nr. 1371/2007 skal fortolkes således, at en situation, hvori en passager stiger ombord på et tog, der er frit tilgængeligt, med henblik at foretage en rejse uden at have erhvervet en billet, henhører under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje og det femte spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Med det tredje og det femte spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en national ret, der fastslår, at et bødevilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, ændrer størrelsen af den bøde, der pålægges forbrugeren i dette vilkår, eller erstatter det pågældende vilkår med en udfyldende regel i national ret. I denne sammenhæng har retten ligeledes rejst spørgsmålet, om direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at den nationale ret under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede anvender bestemmelser i national ret vedrørende ansvar uden for kontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærkes indledningsvis, at ifølge de oplysninger, der er givet i anmodningerne om præjudiciel afgørelse, er det bødevilkår, som den forelæggende ret i givet fald kan erklære for urimeligt, en del af SNCB’s almindelige befordringsbetingelser, i forhold til hvilke denne ret har præciseret, at de <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0057" ID="QS0057"/>anses for almindeligt forbindende, fordi de er lovbestemte<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, og at de er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0058" ID="QS0058"/>blevet bekendtgjort i en officiel publikation fra staten<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>På baggrund af disse præciseringer skal det bemærkes, at kontraktvilkår, som afspejler love eller bindende administrative bestemmelser, i henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13, ikke er underlagt direktivets bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis, og som det fremgår af 13. betragtning til direktiv 93/13, omfatter den udelukkelse fra dette direktivs anvendelsesområde, som er fastsat i direktivets artikel 1, stk. 2, også de nationale bestemmelser, som gælder mellem parterne i en aftale uanset deres valg, og de bestemmelser, der uden videre finder anvendelse, dvs. i mangel af en anden ordning mellem parterne herom, samt kontraktvilkår, der afspejler de pågældende bestemmelser (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130321">21.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>RWE Vertrieb</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-92/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:180">EU:C:2013:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Barclays Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-280/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:279">EU:C:2014:279</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171207">7.12.2017</DATE>, <NAME.CASE>Woonhaven Antwerpen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-446/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:954">EU:C:2017:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Denne udelukkelse fra anvendelsen af ordningen i direktiv 93/13 er begrundet i den omstændighed, at det i princippet med føje må lægges til grund, at den nationale lovgiver har foretaget en afbalanceret afvejning af alle kontrahenternes rettigheder og forpligtelser, som EU-lovgiver udtrykkeligt har villet bevare (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Barclays Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-280/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:279">EU:C:2014:279</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, samt kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171207">7.12.2017</DATE>, <NAME.CASE>Woonhaven Antwerpen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-446/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:954">EU:C:2017:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Denne undtagelse til anvendelsesområdet for direktiv 93/13 kræver i henhold til Domstolens praksis, at to betingelser er opfyldt. For det første skal kontraktvilkåret afspejle en lov eller en administrativ bestemmelse, og for det andet skal denne bestemmelse være bindende (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140910">10.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kušionová</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-34/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2189">EU:C:2014:2189</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Andriciuc m.fl..</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-186/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:703">EU:C:2017:703</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Endvidere fremgår det i det væsentlige af Domstolens praksis, at den pågældende udelukkelse omfatter andre love eller bindende administrative bestemmelser end dem, som vedrører den nationale rets kompetence til at efterprøve, om et kontraktvilkår er urimeligt (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Barclays Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-280/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:279">EU:C:2014:279</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180807">7.8.2018</DATE>, <NAME.CASE>Banco Santander og Escobedo Cortés</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-96/16 og C-94/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:643">EU:C:2018:643</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Efterprøvelsen af, om disse betingelser er opfyldt, henhører under den nationale rets kompetence i hvert enkelt tilfælde (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Andriciuc m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-186/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:703">EU:C:2017:703</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Ved denne efterprøvelse skal retten tage hensyn til den omstændighed, navnlig under hensyn til formålet med direktiv 93/13, dvs. beskyttelse af forbrugerne mod urimelige vilkår i kontrakter, der er indgået mellem forbrugere og erhvervsdrivende, at undtagelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, skal fortolkes indskrænkende (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140910">10.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kušionová</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-34/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2189">EU:C:2014:2189</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180920">20.9.2018</DATE>, <NAME.CASE>OTP Bank og OTP Faktoring</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-51/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:750">EU:C:2018:750</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Efter denne præcisering tilkommer det Domstolen at foretage en analyse af det tredje og det femte spørgsmål ud fra den forudsætning, som det tilkommer den nationale ret at vurdere rigtigheden af, at det vilkår, som denne sidstnævnte tilsigter at erklære urimeligt, ikke falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 93/13 i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Ifølge artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 fastsætter medlemsstaterne, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Domstolen har fortolket denne bestemmelse således, at den nationale retsinstans skal drage alle de konsekvenser, der ifølge national ret følger af konstateringen af, at det pågældende vilkår er urimeligt, for at sikre, at forbrugeren ikke er bundet af klausulen. Domstolen har imidlertid præciseret, at når en national retsinstans anser et kontraktvilkår for at være urimeligt, er den forpligtet til at udelukke anvendelsen af urimelige kontraktvilkår, således at de ikke binder forbrugeren, medmindre forbrugeren gør indsigelse herimod (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes fastslået, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national bestemmelse, som gør det muligt for den nationale ret, når denne erklærer et vilkår i en aftale, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, ugyldigt, at tilpasse den nævnte kontrakt ved at ændre dette vilkårs indhold (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kásler og Káslerné Rábai</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-26/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:282">EU:C:2014:282</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Navnlig har Domstolen fastslået, at denne bestemmelse ikke kan fortolkes således, at bestemmelsen i et tilfælde, hvor en national retsinstans fastslår, at et bødevilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, giver retsinstansen mulighed for at nedsætte den bøde, der pålægges forbrugeren, i stedet for at se helt bort fra det omhandlede vilkår over for forbrugeren (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150121">21.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Unicaja Banco og Caixabank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-482/13, C-484/13, C-485/13 og C-487/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:21">EU:C:2015:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Denne kontrakt skal således principielt opretholdes uden nogen anden ændring end den, der følger af ophævelsen af urimelige kontraktvilkår, for så vidt som en sådan opretholdelse af kontrakten retligt set er mulig i overensstemmelse med reglerne i national ret (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150121">21.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Unicaja Banco og Caixabank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-482/13, C-484/13, C-485/13 og C-487/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:21">EU:C:2015:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Hvis det stod en national retsinstans frit for at ændre indholdet af urimelige vilkår i en sådan aftale, ville en sådan adgang således kunne skade gennemførelsen af det langsigtede mål, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 93/13. En sådan adgang kunne nemlig bidrage til at ophæve den afskrækkende virkning over for erhvervsdrivende, der opstår ved helt og holdent at undlade at anvende sådanne urimelige vilkår over for forbrugerne, for så vidt som de erhvervsdrivende fortsat ville være fristede til at anvende disse vilkår, vel vidende, at aftalen, selv hvis disse vilkår skulle blive erklæret ugyldige, ikke desto mindre ville kunne tilpasses i nødvendigt omfang af den nationale ret, således at deres interesse på denne måde blev sikret (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Endvidere er det korrekt, at Domstolen har tilladt en undtagelse til dette princip ved at fastslå, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke er til hinder for, at den nationale ret under anvendelse af aftaleretlige principper ophæver det urimelige kontraktvilkår og erstatter det med en udfyldende regel i national ret, forudsat at denne erstatning er forenelig med formålet med artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 og muliggør en indførelse af en reel balance mellem medkontrahenternes rettigheder og forpligtelser, der skal genindføre ligheden mellem parterne. Domstolen har imidlertid begrænset denne mulighed til tilfælde, hvor den omstændighed, at det urimelige vilkår erklæres ugyldigt, ville forpligte den nationale ret til at annullere aftalen i det hele, hvilket ville have særligt skadelige virkninger for forbrugeren og dermed straffe denne (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150121">21.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Unicaja Banco og Caixabank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-482/13, C-484/13, C-485/13 og C-487/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:21">EU:C:2015:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>I hovedsagerne fremgår det imidlertid – med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret i denne forbindelse – ikke, at en eventuel ugyldighed af det omhandlede bødevilkår er af en karakter, der indebærer, at aftalerne skal annulleres i deres helhed, og således ville have særligt skadelige virkninger for forbrugerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet, om det under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede er muligt for den forelæggende ret tillige at anvende bestemmelser i den nationale ret vedrørende ansvar uden for kontraktforhold, er det tilstrækkeligt at bemærke, at formålet med direktiv 93/13 i henhold til artikel 1, stk. 1, er indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere, og at direktivet ikke indeholder nogen bestemmelser om ansvar uden for kontraktforhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Følgelig falder spørgsmålet, om omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede henhører under reglerne om ansvar uden for kontraktforhold, ikke ind under direktiv 93/13, men under national ret. Det er således ufornødent at undersøge spørgsmålet inden for rammerne af nærværende anmodninger om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje og det femte spørgsmål besvares med, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for dels, at den nationale ret, der fastslår, at et bødevilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, ændrer størrelsen af den bøde, der ved dette vilkår pålægges forbrugeren, dels, at den nationale ret under anvendelse af aftaleretlige principper erstatter det pågældende vilkår med en udfyldende regel i national ret, medmindre den omhandlede kontrakt ikke kan opretholdes, såfremt det nævnte urimelige vilkår fjernes, og annullation af aftalen i dens helhed vil have særligt skadelige virkninger for forbrugeren.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>I betragtning af det svar, der er givet på det tredje og det femte spørgsmål, er det ufornødent at besvare det fjerde spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af <DATE ISO="20071023">23. oktober 2007</DATE> om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser skal fortolkes således, at en situation, hvori en passager stiger ombord på et tog, der er frit tilgængeligt, med henblik at foretage en rejse uden at have erhvervet en billet, henhører under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0059" ID="QS0059"/>befordringskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5. april 1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for dels, at den nationale ret, der fastslår, at et bødevilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, ændrer størrelsen af den bøde, der ved dette vilkår pålægges forbrugeren, dels, at den nationale ret under anvendelse af aftaleretlige principper erstatter<?PAGE NO="15"?> det pågældende vilkår med en udfyldende regel i national ret, medmindre den omhandlede kontrakt ikke kan opretholdes, såfremt det nævnte urimelige vilkår fjernes, og annullation af aftalen i dens helhed vil have særligt skadelige virkninger for forbrugeren.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>