Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
A. RANTOS
fremsat den 25. juni 2026 (1)
Sagerne C-251/24 og C-392/24
Axpo Energy Romania SA
mod
Agenția Națională de Administrare Fiscală,
Guvernul României,
procesdeltager:
Ministerul Energiei (C-251/24)
og
PPC Renewables Romania SRL
mod
Agenția Națională de Administrare Fiscală,
Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili,
Guvernul României,
Ministerul Finanțelor,
procesdeltager:
Ministerul Energiei (C-392/24)
(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien))
» Præjudiciel forelæggelse – energi – forordning (EU) 2019/943 – det indre marked for elektricitet – artikel 3 – principper vedrørende driften af elektricitetsmarkeder – fri prisfastsættelse – direktiv (EU) 2019/944 – fælles regler for det indre marked for elektricitet – artikel 5 – markedsbaserede leveringspriser – forordning (EU) 2022/1854 – nødindgreb for at imødegå høje energipriser – artikel 8, stk. 1 – nationale kriseforanstaltninger – begrebet »markedsindtægter« – artikel 8, stk. 2 – betingelser for disse foranstaltningers forenelighed – national lovgivning, som pålægger virksomheder, der udfører tradingaktiviteter, og elektricitetsproducenter at betale et bidrag – indvirkning på princippet om fri prisfastsættelse – foranstaltninger med virkning svarende til kvantitative udførselsrestriktioner «
Indledning
1. De foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien), indgår i to tvister mellem selskaberne Axpo Energy Romania SA (herefter »Axpo«) og PPC Renewables Romania SRL (herefter »PPC«) (herefter samlet »sagsøgerne i hovedsagen«) og rumænske forvaltningsmyndigheder (2). De vedrører bl.a. fortolkningen af forordning (EU) 2019/943 (3), direktiv (EU) 2019/944 (4) og forordning (EU) 2022/1854 (5) i forbindelse med en national lovgivning, der indfører et loft over markedsindtægter, som finder anvendelse på operatører, der udfører tradingaktiviteter på elektricitets- og naturgasmarkedet, og på elektricitetsproducenter.
2. Efter anmodning fra Domstolen er dette forslag til afgørelse afgrænset til bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt indførelsen af et sådant loft på den ene side udgør et indgreb i den frie prisdannelse på engrosmarkedet, som kan være i strid med de principper, der er fastlagt i forordning 2019/943 og i direktiv 2019/944, uden at dette indgreb dog kan betegnes som en »national kriseforanstaltning« som omhandlet i forordning 2022/1854, og på den anden side fører til en forskelsbehandlende beskatning af transaktioner på det nationale marked i forhold til transaktioner bestemt til eksport.
3. De foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, der ligger i forlængelse af en række nyere sager, som er indbragt for Domstolen (6) som følge af den energikrise, der har ramt de europæiske energimarkeder, giver Domstolen mulighed for yderligere at præcisere sin retspraksis vedrørende fortolkningen af forordning 2022/1854, der er indført som et ekstraordinært og midlertidigt instrument, som skal imødegå en situation med hidtil usete forstyrrelser på disse markeder.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning 2019/943
4. Følgende fremgår af artikel 3 i forordning 2019/943, som har overskriften »Principper vedrørende driften af elektricitetsmarkeder«:
»Medlemsstaterne, regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatørerne, distributionssystemoperatørerne, markedsoperatørerne og delegerede operatører sikrer, at elektricitetsmarkederne drives efter følgende principper:
a) prisdannelsen baseres på efterspørgsel og udbud
b) markedsregler tilskynder til fri prisdannelse og undgår tiltag, der hindrer prisdannelse baseret på efterspørgsel og udbud
[...]
h) hindringer for elektricitetsstrømme mellem budområder eller medlemsstater samt transaktioner på tværs af landegrænser på elektricitetsmarkeder og markeder for beslægtede tjenester fjernes gradvist
[...]
p) markedsregler letter handelen med varer i hele Unionen, og reguleringsmæssige ændringer tager hensyn til virkningerne på både kortsigtede og langsigtede forward- og futuresmarkeder og ‑produkter
[...]«
5. I samme forordnings artikel 10, som har overskriften »Tekniske begrænsninger på bud«, er stk. 1, 4 og 5 affattet således:
»1. Der må hverken være en øvre eller en nedre grænse for elprisen på engrosmarkedet. Denne bestemmelse finder anvendelse bl.a. på tilbudsgivning og clearing inden for alle tidsrammer og omfatter balanceringsenergi- og ubalancepriser, uden at det berører de tekniske grænseværdier for priser, der kan anvendes inden for balanceringstidsrammen og i day-ahead- og intraday-tidsplaner i overensstemmelse med stk. 2.
[...]
4. Regulerende myndigheder eller, hvor en medlemsstat har udpeget en anden kompetent myndighed til dette formål, en sådan udpeget kompetent myndighed, identificerer anvendte politikker og foranstaltninger inden for deres område, som indirekte kan bidrage til at begrænse engrosprisdannelsen, herunder begrænse bud vedrørende aktiveringen af balanceringsenergi, kapacitetsmekanismer, transmissionssystemoperatørernes foranstaltninger og foranstaltninger med sigte på at udfordre markedsresultater, eller til at forebygge misbrug af dominerende stilling eller ineffektivt afgrænsede budområder.
5. Hvis en regulerende myndighed eller udpeget kompetent myndighed har identificeret en politik eller foranstaltning, som kan anvendes til at begrænse engrosprisdannelsen, træffer den alle egnede tiltag til at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, afbøde denne politiks eller foranstaltnings indvirkning på budadfærden. Medlemsstaterne indgiver en rapport til Kommissionen senest den 5. januar 2020 med angivelse af de foranstaltninger og tiltag, de har truffet eller påtænker at træffe.«
Direktiv 2019/944
6. Artikel 3 i direktiv 2019/944, som har overskriften »Konkurrencedygtige, forbrugerorienterede, fleksible og ikkeforskelsbehandlende elektricitetsmarkeder«, fastsætter i stk. 1, 3 og 4:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale ret ikke virker urimeligt hæmmende for grænseoverskridende handel med elektricitet, forbrugerdeltagelse, herunder gennem fleksibelt elforbrug, investeringer i navnlig variabel og fleksibel energiproduktion, energilagring, indførelse af elektromobilitet eller nye samkøringslinjer mellem medlemsstater, og at elpriserne afspejler de reelle forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel.
[...]
3. Medlemsstaterne sikrer, at der på det indre marked for elektricitet ikke er uberettigede hindringer for adgang til, drift på og udtræden af markedet, uden at dette berører de kompetencer, som medlemsstaterne har i forhold til tredjelande.
4. Medlemsstaterne sikrer lige vilkår, når elektricitetsvirksomheder er omfattet af gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende regler, gebyrer og behandling, navnlig med hensyn til balanceansvar, adgang til engrosmarkeder, adgang til data, skifteprocesser og faktureringssystemer og, hvis det er relevant, i forbindelse med udstedelse af tilladelser.«
7. Dette direktivs artikel 5, som har overskriften »Markedsbaserede leveringspriser«, fastsætter i stk. 1-4:
»1. Leverandørerne skal frit kunne fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv konkurrence mellem leverandørerne.
2. Medlemsstaterne sikrer beskyttelse af energifattige og sårbare husholdningskunder, jf. artikel 28 og 29, via socialpolitiske foranstaltninger eller ved hjælp af andre midler, som ikke består i offentlige indgreb i fastsættelsen af priserne for elektricitetslevering.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne regulere fastsættelsen af priser for elektricitetslevering til energifattige og sårbare husholdningskunder ved hjælp af offentlige indgreb. Sådanne offentlige indgreb er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5.
4. Offentlige indgreb i forbindelse med prisfastsættelse for elektricitetslevering:
a) skal forfølge mål af almen økonomisk interesse og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå denne almene økonomiske interesse
b) skal være klart definerede, gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og kontrollerbare
c) skal sikre EU-elektricitetsvirksomheder lige adgang til kunderne
d) skal være tidsbegrænsede og stå i et rimeligt forhold til de begunstigedes behov
e) må ikke på en forskelsbehandlende måde medføre yderligere omkostninger for markedsdeltagere.«
Forordning 2022/1854
8. Artikel 8 i forordning 2022/1854, som har overskriften »Nationale kriseforanstaltninger«, bestemmer:
»1. Medlemsstaterne kan:
a) opretholde eller indføre foranstaltninger, der yderligere begrænser markedsindtægterne hos producenter, der producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, herunder muligheden for at differentiere mellem teknologier, samt markedsindtægterne hos andre markedsdeltagere, herunder dem, der er aktive inden for handel med elektricitet
b) fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter, der producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det maksimum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1
[...]
2. For foranstaltningerne i stk. 1 gælder i overensstemmelse med denne forordning, at de:
a) skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende
b) ikke må skade investeringssignalerne
c) skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket
d) ikke må forvride engrosmarkederne for elektricitet og navnlig ikke påvirke rangfølgelisten og prisdannelsen på engrosmarkedet
[...]«
Rumænsk ret
9. Artikel 15 i OUG nr. 27/2022 (7), som ændret ved lov nr. 206/2022 (8) og ved OUG nr. 119/2022 (9), har følgende ordlyd:
»(1) Fra den 1. september 2022, i den periode, hvor bestemmelserne i dette hastedekret finder anvendelse, skal elektricitetsproducenter, sammenslutninger af enheder inden for elektricitetsproduktion, forhandlere, leverandører, der udfører tradingaktiviteter, og sammenslutninger, der handler med elektricitet og/eller naturgas på engrosmarkedet, betale et bidrag til fonden for energiomstilling, som fastsættes i overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i bilag nr. 6 og bilag nr. 6.1.
(2) Produktionskapacitet, der tages i brug efter datoen for dette hastedekrets ikrafttræden, samt virksomheder, der leverer offentlige varmeforsyningsydelser og producerer kraftvarme, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1.
[...]
(13) For alle transaktioner vedrørende salg af elektricitet til eksport eller til levering inden for EU fra Rumænien foretaget af de i stk. 1 omhandlede personer beregnes bidraget til fonden for energiomstilling (»C«) som følger: [...] C = (Pmt – Pa) x Qt x 100%, hvor: Qt = den mængde energi, der er handlet med henblik på eksport eller leveret, Pmt = den gennemsnitlige handelspris for energi på dagsmarkedet dagen før transaktionen og Pa = købsprisen« (10).
10. Beregningen til fastsættelse af det bidrag til energiomstillingsfonden, som elektricitetsproducenterne skal betale, er fastlagt i bilag nr. 6 til OUG nr. 27/2022 (som ændret ved bilag nr. 2 til OUG nr. 119/2022) (11), mens beregningen til fastsættelse af det bidrag til energiomstillingsfonden, som operatører, der udfører tradingaktiviteter, skal betale, er fastsat i bilag nr. 6.1 til OUG nr. 27/2022 (som ændret ved bilag nr. 3 til OUG nr. 119/2022) (12).
Tvisterne i hovedsagerne, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen
11. Sagsøgerne i hovedsagen, som er to virksomheder, der driver virksomhed på markedet for elektricitet og naturgas i Rumænien (13), har hver især anlagt sag ved Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest) med henblik på bl.a. at opnå, at flere rumænske forvaltningsmyndigheder tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgerne mener at have lidt fra og med september 2022 som følge af anvendelsen af artikel 15 i OUG nr. 27/2022, som ændret ved OUG nr. 119/2022 (herefter »den omtvistede foranstaltning«).
12. Den omtvistede foranstaltning indførte i det væsentlige et bidrag til energiomstillingsfonden, som finder anvendelse henholdsvis på operatører, der udfører tradingaktiviteter på elektricitets- eller naturgasmarkedet (herefter »bidrag fra operatører, der udfører tradingaktiviteter«), og på elektricitetsproducenter (herefter »bidrag fra elektricitetsproducenter«).
13. Mere præcist blev på denne side bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter (sag C-251/24), beregnet som forskellen mellem den vægtede gennemsnitlige månedlige salgspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden og den vægtede gennemsnitlige månedlige indkøbspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden, forhøjet med en fortjeneste på 2%, i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag 6.1 til den omtvistede foranstaltning. Hvad derimod angår salg af elektricitet til eksport eller leverancer inden for EU fra Rumæniens område blev dette bidrag fastsat til forskellen mellem energiprisen på dagsmarkedet dagen før transaktionen og indkøbsprisen i henhold til denne foranstaltnings artikel 15, stk. 13.
14. På den anden side blev bidraget fra elektricitetsproducenter (sag C-392/24) beregnet efter den metode, der er fastsat i bilag 6 til den nævnte foranstaltning, som resultatet af forskellen mellem den månedlige salgspris og 450 RON (ca. 90 EUR) pr. MWh og den månedlige mængde, der fysisk blev leveret fra egen produktion eller overført fra produktionsporteføljen til leveringsporteføljen.
15. For så vidt som det er relevant for dette forslag til afgørelse, ønsker den forelæggende ret for det første oplyst, om den omtvistede foranstaltning tilsidesætter visse bestemmelser i forordning 2019/943 og direktiv 2019/944, for så vidt som den udgør et indgreb i den frie prisdannelse på engrosmarkedet uden at kunne være omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 8 i forordning 2022/1854 (14). Den forelæggende ret ønsker for det andet oplyst, om denne foranstaltning er i strid med artikel 28 TEUF, 30 TEUF og 35 TEUF samt visse bestemmelser i forordning 2019/943 og direktiv 2019/944, for så vidt som den indfører en forskellig beskatning af transaktioner, der gennemføres på det nationale marked, i forhold til transaktioner, der er bestemt til eksport (15).
16. På denne baggrund har Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest) besluttet at udsætte sagen (16) og, i sag C-251/24, at forelægge Domstolen seks præjudicielle spørgsmål, hvoraf kun det fjerde og det femte spørgsmål er genstand for dette afgrænsede forslag til afgørelse:
»4) Skal bestemmelserne i artikel 3, litra a), b), h) og p), samt artikel 10, stk. 1, 4 og 5, i forordning 2019/943 [...], sammenholdt med 22. og 23. betragtning hertil, i artikel 5, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2019/944 samt i artikel 8 i forordning 2022/1854 [...], der regulerer principperne vedrørende prisdannelse på engrosenergimarkedet, fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat indfører en supplerende skat såsom den i OUG nr. 27/2022 regulerede ekstraordinære skat på tradingaktiviteter? Kan den ekstraordinære skat ifølge den korrekte fortolkning af de nævnte bestemmelser anses for forholdsmæssig i en sammenhæng, hvor den ikke tager højde for driftsomkostningerne for markedsdeltagere, der udfører tradingaktiviteter? Kan den ekstraordinære skat ifølge den korrekte fortolkning af de nævnte bestemmelser anses for ikkeforskelsbehandlende i en sammenhæng, hvor den kun omfatter en del af engrosmarkedets deltagere, der udfører aktiviteter vedrørende køb og videresalg af energi?
5) Skal bestemmelserne i artikel 28 TEUF, 30 TEUF og 35 TEUF, i artikel 3 i forordning 2019/943 og i artikel 3 i direktiv 2019/944, der fastsætter forbuddet mod indførelse af lovmæssige hindringer for grænseoverskridende strømme af elektricitet mellem medlemsstaterne, fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat indfører en supplerende skat såsom den ekstraordinære skat på tradingaktiviteter, som reguleres i OUG nr. 27/2022, der i perioden fra den 1. september til den 16. december 2022 fastsatte en mere byrdefuld formel, der ikke regnede med nogen fortjeneste i tilfælde af udførsel, hvorimod der blev regnet med en teoretisk fortjeneste på 2% i tilfælde af indenlandsk salg? Er EU-retten ifølge den korrekte fortolkning af de nævnte bestemmelser til hinder for indførelsen af en sådan ekstraordinær skat, der med virkning fra den 16. december 2022 kun omfatter salg af mængder af energi bestemt til udførsel, men ikke indførsel af energi?«
17. I sag C-392/24 har Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest) ligeledes besluttet at udsætte afgørelsen og forelægge Domstolen syv præjudicielle spørgsmål, hvoraf kun det femte spørgsmål er genstand for dette afgrænsede forslag til afgørelse:
»5) Skal [de bestemmelser, der er genstand for det fjerde præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24], fortolkes således, at EU-retten er til hinder for, at en medlemsstat indfører en supplerende skat såsom skatten på elektricitetsproducenters indtægter? Kan denne skat ifølge den korrekte fortolkning af de nævnte bestemmelser anses for forholdsmæssig, såfremt den ikke tager højde for elektricitetsproducenters reelle driftsomkostninger?« (17).
18. Sagsøgerne i hovedsagen og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen (18).
Bedømmelse
19. I overensstemmelse med Domstolens anmodning er det foreliggende forslag til afgørelse koncentreret dels om det fjerde præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24 samt det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-392/24, som jeg vil behandle samlet, og dels om det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24.
Det fjerde spørgsmål i sag C-251/24 og det femte spørgsmål i sag C-392/24 vedrørende princippet om fri prisdannelse
20. Med sit fjerde spørgsmål i sag C-251/24 og sit femte spørgsmål i sag C-392/24, som i det væsentlige er identiske, har den forelæggende ret nærmere bestemt anmodet om at få oplyst, hvorvidt visse bestemmelser i EU-retten vedrørende driften af elektricitetsmarkeder, navnlig for så vidt angår den frie fastsættelse af priser (19), og nationale kriseforanstaltninger (20) samt proportionalitetsprincippet (i sagerne C-251/24 og C-392/24) og princippet om ikkeforskelsbehandling (i sag C-251/24) er til hinder for den omtvistede foranstaltning, for så vidt som den er rettet mod indtægter fra tradingaktiviteter (sag C-251/24) eller fra elektricitetsproduktion (sag C-392/24).
21. Denne ret har i det væsentlig, i lighed med sagsøgerne i hovedsagen, givet udtryk for frygt for, at den omtvistede foranstaltning for det første kan udgøre et indgreb i den frie prisdannelse på engrosmarkedet i strid med forordning 2019/943 (21), for det andet kan kvalificeres som en foranstaltning, der svarer til en fastsættelse af salgsprisen, som ikke er nødvendig og desuden ville være forskelsbehandlende og uforholdsmæssig, i strid med direktiv 2019/944 (22), og for det tredje kan udgøre en »ukoordineret national foranstaltning«, der kan påvirke måden, det indre energimarked fungerer på som omhandlet i forordning 2022/1854.
22. I denne henseende minder jeg i første række om, at direktiv 2019/944 og forordning 2019/943 fastsætter fælles regler og principper for driften af elektricitetsmarkederne i Unionen (23). Hvad nærmere bestemt angår de af den forelæggende ret anførte principper, der regulerer prisdannelsen på markederne, skal det anføres, at nævnte direktivs artikel 5 fastslår, at leverandørerne frit kan fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne (stk. 1), samtidig med at medlemsstaterne under visse betingelser har mulighed for at gribe ind i fastsættelsen af disse priser (stk. 2-5), mens nævnte forordnings artikel 3, litra a) og b), i det væsentlige tilskynder til fri prisdannelse på grundlag af udbud og efterspørgsel, og den nævnte forordnings artikel 10 forbyder navnlig enhver øvre eller nedre grænse for engrosprisen på elektricitet samt enhver politik eller foranstaltning, der kan bidrage til indirekte at begrænse engrosprisdannelsen (24).
23. Jeg skal desuden præcisere, at bestemmelserne i direktiv 2019/944 og forordning 2019/943 ikke finder anvendelse på rent skattemæssige foranstaltninger (25). Indledningsvis opstår således spørgsmålet om, hvorvidt den omtvistede foranstaltning kan betragtes som en »skattemæssig foranstaltning«, som er udelukket fra anvendelsesområdet for disse to juridiske instrumenter (26).
24. I den foreliggende sag fremgår det af begrundelsen for den omtvistede foranstaltning, at denne primært har til formål at vedtage bestemmelser, der skal afhjælpe konstaterede forstyrrelser på markederne for naturgas og elektricitet, som angiveligt har medført en stigning i transaktionspriserne på disse markeder (27). Denne foranstaltning synes derfor ikke at være udformet af den nationale lovgiver som en rent skattemæssig foranstaltning, men snarere som et instrument til regulering af elektricitets- og naturgasmarkederne.
25. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at den pågældende foranstaltning, som Kommissionen har fremhævet i sit svar på Domstolens spørgsmål til skriftlig besvarelse, opfylder kriterierne i henhold til Domstolens retspraksis for at kunne kvalificeres som en afgift eller en skat (28). De to omhandlede bidrag er fastsat ved lov på grundlag af satser og betingelser, der er fastsat på forhånd, og er obligatoriske og skal betales af alle de berørte virksomheder. Da den samme foranstaltning imidlertid udtrykkeligt har til formål at regulere elektricitetsmarkedet, finder jeg, at den skal undersøges i lyset af direktiv 2019/944 og forordning 2019/943, eftersom den falder ind under deres anvendelsesområde.
26. I denne henseende kan jeg for det første hvad angår fortolkningen af direktiv 2019/944 kun gentage den vurdering, jeg gav udtryk for i mit forslag til afgørelse i Secab-sagen (29), hvor jeg påpegede, at dette direktivs artikel 5 vedrører medlemsstaternes indgreb på detailmarkedet for elektricitet og omhandler elektricitetsleverandørernes salgspriser for elektricitet til de endelige forbrugere. Det nævnte direktiv har derfor ingen forbindelse til en foranstaltning som den, der er omhandlet i hovedsagen, og som i lighed med den nationale lovgivning, der blev behandlet i ovennævnte sag, vedrører reguleringen af indtægter, som elektricitetsproducenter opnår på engrosmarkedet, eller som operatører, der udfører tradingaktiviteter, opnår (30).
27. Hvad angår fortolkningen af forordning 2019/943 konstaterer jeg for det andet, at bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, ikke har nogen direkte virkning på indkøbsprisen eller salgsprisen for elektricitet eller naturgas på tradingmarkederne. Dette bidrag vedrører nemlig forskellen mellem disse priser og dermed operatørernes fortjeneste og ikke den pris, hvortil elektricitet og naturgas sælges (31). På samme måde påvirker bidraget fra elektricitetsproducenter ikke direkte engrosprisen for elektricitet, men vedrører ligeledes operatørernes fortjeneste, da det svarer til forskellen mellem den månedlige salgspris for elektricitet og loftet på 450 RON (ca. 90 EUR) pr. MWh. Desuden indeholder forelæggelsesafgørelsen, som anført af Kommissionen, ingen oplysninger om de kriterier, der foranledigerede den rumænske lovgiver til at fastsætte dette loft.
28. I anden række skal det anføres, at forordning 2022/1854, der var gældende i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023, udgør et nødindgreb, der har til formål at imødegå stigningen i elektricitetspriserne i forbindelse med energikrisen, navnlig med det formål at indføre et loft over markedsindtægter for visse elektricitetsproducenter og muliggøre en målrettet omfordeling heraf til slutkunderne (32). Denne forordnings artikel 6 indfører således et obligatorisk loft over producenters markedsindtægter fra produktion af elektricitet fra de energikilder, der er opregnet i forordningens artikel 7, som ikke må overstige 180 EUR pr. MWh produceret elektricitet. Desuden giver nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, medlemsstaterne mulighed for i tilfælde af en krise at indføre foranstaltninger, der begrænser eller fastsætter et loft over markedsindtægterne hos producenter, der producerer elektricitet fra disse energikilder, herunder ved at sondre mellem teknologierne samt med hensyn til de indtægter, der opkræves af andre markedsaktører, forudsat at disse foranstaltninger overholder betingelserne i samme forordnings artikel 8, stk. 2 (33), og artikel 10 (34).
29. I den foreliggende sag skal jeg indledningsvis minde om, at den omtvistede foranstaltning blev indført før vedtagelsen af forordning 2022/1854 (35), og at dens tidsmæssige anvendelsesområde kun delvist falder sammen med denne forordnings, nemlig perioden fra den 1. september til den 16. december 2022 (36). Nævnte forordning finder derfor kun anvendelse på denne foranstaltning i denne periode, idet medlemsstaterne således bevarer deres kompetence til at vedtage foranstaltninger, der svarer til dem, der er fastsat i samme forordning, men som har et andet tidsmæssigt anvendelsesområde (37).
30. Hvad angår den tidsramme, inden for hvilken de bestemmelser i forordning 2022/1854, som den forelæggende ret har henvist til, fandt anvendelse, skal det vurderes, om den omtvistede foranstaltning i betragtning af dens art og formål kan kvalificeres som en »national kriseforanstaltning« som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, og i givet fald, om den opfylder de kumulative betingelser i denne bestemmelses stk. 2 samt kravet i nævnte forordnings artikel 10.
31. I denne henseende finder jeg for det første for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den omtvistede foranstaltning udgør en national foranstaltning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning 2022/1854, at denne hasteforanstaltning, der er vedtaget med henblik på at afbøde virkningerne af de høje energipriser, umiddelbart udgør en »national kriseforanstaltning« i denne bestemmelses forstand. Det er imidlertid vigtigt at efterprøve, om den har til formål at fastsætte et loft over »markedsindtægter« i overensstemmelse med nævnte bestemmelse.
32. Jeg minder om, at begrebet »markedsindtægter« i artikel 2, nr. 5), i forordning 2022/1854 er defineret som »realiserede indtægter, som en producent modtager til gengæld for salg og levering af elektricitet i Unionen« (38). De indtægtslofter, som medlemsstaterne har indført i henhold til denne forordning, kan derfor i princippet ikke finde anvendelse på rent teoretiske indtægter, der ikke svarer til virkeligheden på markedet, men skal afspejle de faktiske overskud, som de pågældende producenter har realiseret (39). Samtidig bør medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til 37. betragtning til nævnte forordning kunne anvende »rimelige skøn« til at beregne loftet over markedsindtægter, uden at der er behov for yderligere forklaringer i denne henseende. Som Domstolen har fastslået, kan sådanne skøn også antage form af formodninger, forudsat at disse formodninger gør det muligt at opnå rimelige skøn over nævnte indtægter, der er repræsentative for virkeligheden på markedet i den pågældende periode (40).
33. Når dette er præciseret, giver forordning 2022/1854 ikke andre indikationer og indrømmer medlemsstaterne et vist skøn ved gennemførelsen heraf (41). Under alle omstændigheder er det, da der i denne forordning ikke er fastsat nogen bindende metode, som medlemsstaterne er forpligtet til at følge, når de fastsætter et loft i henhold til den nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, betingelserne i stk. 2 i denne bestemmelse, der skal overholdes (42).
34. For det andet skal det med hensyn til disse betingelser indledningsvis anføres, at selv om det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om den omtvistede foranstaltning opfylder disse betingelser, under hensyntagen til alle de faktiske og tekniske elementer, som ikke alene kendetegner de pågældende operatørers og anlægs situation, men også det nationale elektricitetsmarked (43), kan Domstolen ikke desto mindre vejlede den forelæggende ret i denne henseende.
35. Jeg skal ligeledes anføre, at vurderingen af en national foranstaltning i forhold til de betingelser, der fremgår af artikel 8, stk. 2, i forordning 2022/1854, skal tage højde for, at de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, udgør enkeltstående indgreb, der har til formål at imødegå ekstraordinære omstændigheder. I denne henseende udgør foranstaltningens varighed og dens ekstraordinære karakter relevante kriterier, der skal tages i betragtning ved undersøgelsen af dens nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på at vurdere omfanget af dens virkninger (44).
36. Først og fremmest anfører jeg dels for så vidt angår kravet om foranstaltningernes forholdsmæssighed som fastsat i den nævnte forordnings artikel 8, stk. 2, litra a), at bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, indebærer en afgift på 98% af forskellen mellem salgs- og købspriserne på markederne for handel med elektricitet, og på 100% for eksport eller leverancer inden for Unionen fra Rumænien. Dette bidrag, der beregnes på grundlag af en fiktiv pris, er ikke direkte knyttet til indtægterne fra salg eller levering af elektricitet. Der er desuden tale om en særdeles høj afgift, idet den absorberer næsten hele forskellen mellem salgs- og købspriserne på elektricitet eller naturgas (45), og kun efterlader en fortjenestmargen på 2% for indenlandske transaktioner og ingen fortjeneste for eksport eller leverancer inden for EU. Den forelæggende ret skal derfor navnlig undersøge, om det pågældende bidrag tager højde for de omkostninger, som de berørte virksomheder afholder (som kan overstige fortjenesten på 2%) (46), og om det, som Kommissionen har påpeget, kan medføre en betydelig nedgang i de handlede mængder samt i antallet af aktive operatører på tradingmarkederne, med risiko for forvridninger på engrosmarkedet. Dels er bidraget fra elektricitetsproducenter, selv om det beregnes på grundlag af de berørte virksomheders faktisk realiserede indtægter, baseret på et fast loft på 450 RON (ca. 90 EUR) pr. MWh, og det fremgår ikke af forelæggelsesafgørelsen, at den nationale lovgiver har præciseret, hvordan dette loft fastsættes.
37. Hvad angår kravet om ikkeforskelsbehandling som omhandlet i samme forordnings artikel 8, stk. 2, litra a), anfører jeg, at den omtvistede foranstaltning ikke finder anvendelse på visse kategorier af producenter, nemlig operatører af ny produktionskapacitet og offentlige varmeleverandører, der producerer elektricitet ved kraftvarme, hvilket i mangel af en objektiv begrundelse kan medføre, at der er tale om en forskelsbehandlende foranstaltning. Hvad mere specifikt angår bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter kan den forskellige behandling af på den ene side indenlandske transaktioner og på den anden side eksport og leverancer inden for EU, som er genstand for det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24, ligeledes give dette bidrag en karakter af forskelsbehandling.
38. Endelig skal det for så vidt angår de øvrige betingelser i artikel 8, stk. 2, litra b), c) og d), i forordning 2022/1854 vurderes, om den omtvistede foranstaltning ikke skader investeringssignalerne, sikrer, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket og ikke forvrider engrosmarkederne for elektricitet og navnlig ikke påvirker rangfølgelisten og prisdannelsen på engrosmarkedet (47). I den foreliggende sag må det konstateres, at forelæggelsesafgørelsen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling hertil (48).
39. For det tredje konstaterer jeg for så vidt angår spørgsmålet om anvendelsen af ekstraordinære indtægter, der følger af anvendelsen af den omtvistede foranstaltning (49), at alle ekstraordinære indtægter fra anvendelsen af loftet over markedsindtægterne, i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning 2022/1854 skal anvendes til målrettet at finansiere støtteforanstaltninger til fordel for elslutkunderne, der har til formål at afbøde virkningen af de høje elpriser for disse.
40. I den foreliggende sag, og uden at det berører den faktiske vurdering, der påhviler den forelæggende ret, synes den nationale lovgivning, der er omhandlet i hovedsagen, at anvende indtægterne fra den omtvistede foranstaltning til fordel for elslutkunderne (50). I henhold til artikel 15, stk. 6-8, i OUG nr. 27/2022, som ændret ved OUG nr. 119/2022, er de beløb, der opkræves i henhold til denne foranstaltning, bestemt til at finansiere prisloftet for levering af elektricitet og naturgas, der er indført ved samme lov til fordel for de endelige forbrugere.
41. I betragtning af det ovenstående foreslår jeg, at det fjerde spørgsmål i sag C-251/24 og det femte spørgsmål i sag C-392/24 besvares således, at artikel 3, litra a), b), h) og p), samt artikel 10, stk. 1, 4 og 5, i forordning 2019/943, sammenholdt med 22. og 23. betragtning til denne forordning, artikel 5, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2019/944 og artikel 8 i forordning 2022/1854 samt proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører dels et bidrag fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, dels et bidrag fra elektricitetsproducenter, i fravær af dokumentation for, at disse bidrag påvirker engrospriserne på elektricitet, forudsat at de nævnte bidrag opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.
Det femte spørgsmål i sag C-251/24 vedrørende hindringer for grænseoverskridende handel
42. Med det femte spørgsmål i sag C-251/24 har den forelæggende ret nærmere bestemt anmodet om at få afklaret, om bestemmelserne i EU-retten, der forbyder lovgivningsmæssige hindringer for grænseoverskridende handel med elektricitet mellem medlemsstaterne (51), er til hinder for en national lovgivning, der indfører et bidrag fra operatører, der udfører tradingaktiviteter. Mere specifikt søger denne ret at få afklaret, om dette bidrag kan kvalificeres som en »foranstaltning, der indfører direkte restriktioner eller har tilsvarende virkning for handelen på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne«, da det i højere grad påvirker eksporten af elektricitet end det indenlandske salg (52).
43. For det første skal det for så vidt angår de bestemmelser i EU-retten, som den forelæggende ret har henvist til, anføres, at artikel 28, stk. 1, TEUF samt artikel 30 TEUF og 35 TEUF som et grundlæggende princip i EU-retten fastsætter et forbud mod enhver foranstaltning, der har til følge at begrænse eksporten af varer mellem medlemsstaterne, mens artikel 3 i forordning 2019/943 samt artikel 3, stk. 1, og artikel 58 i direktiv 2019/944 i det væsentlige har til formål at fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel med elektricitet.
44. For det andet for så vidt angår den relevante nationale lovgivning skal jeg påpege, at bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, for perioden fra den 1. september til den 16. december 2022, indebar en forskellig beskatning, afhængigt af om transaktionerne blev gennemført på det indre marked eller var bestemt til eksport (53), og at dette bidrag fra den 16. december 2022 kun skulle betales for eksport af elektricitet og ikke for import (54).
45. Det er derfor ubestrideligt, at bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, indfører en forskelsbehandling mellem transaktioner, der gennemføres på det indre marked, og transaktioner, der er bestemt til eksport. I betragtning af at det rumænske elektricitetsmarked er integreret i det kontinentaleuropæiske marked, mener jeg derfor, at den differentierede anvendelse af dette bidrag på eksport- og importtransaktioner kan påvirke den grænseoverskridende handel og dermed udgøre en hindring for denne handel som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2019/944 og artikel 3, litra p), i forordning 2019/943. Der fremgår i øvrigt ingen begrundelse for denne forskelsbehandling af den nationale lovgivning, der er omhandlet i hovedsagen, som den er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen.
46. Af samme grunde kan det pågældende bidrag desuden udgøre en foranstaltning med en virkning svarende til en kvantitativ udførselsrestriktion som omhandlet i artikel 35 TEUF (55). Da det samme bidrag henhører under de harmoniseringsbestemmelser om handelshindringer, der er fastsat i direktiv 2019/944 og i forordning 2019/943, er jeg imidlertid af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at undersøge, om de er forenelige med den primære EU-ret (56). Da dette bidrag efter min opfattelse hverken kan kvalificeres som en toldafgift eller som en eksportafgift, må det konkluderes, at artikel 28 TEUF og 30 TEUF ikke er relevante i den foreliggende sag.
47. I betragtning af det ovenstående foreslår jeg, at det femte spørgsmål i sag C-251/24 besvares således, at artikel 35 TEUF, artikel 3 i forordning 2019/943 og artikel 3 i direktiv 2019/944 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, der underkaster eksporttransaktioner en mere byrdefuld formel end den, der gælder for indenlandske transaktioner og import, uden at denne forskel i øvrigt er begrundet i en af de i artikel 36 TEUF anførte grunde eller i tvingende almene hensyn eller står i rimeligt forhold til det forfulgte mål.
Forslag til afgørelse
48. Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24 og det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-392/24, der er forelagt af Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien), således:
»1) Artikel 3, litra a), b), h) og p), samt artikel 10, stk. 1, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, sammenholdt med 22. og 23. betragtning til denne forordning, artikel 5, stk. 1, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, og artikel 8 i Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser samt proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der for det første indfører et bidrag fra operatører, der udfører tradingaktiviteter på elektricitets- og naturgasmarkedet, der beløber sig til 100% af forskellen mellem den vægtede gennemsnitlige månedlige salgspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden og den vægtede gennemsnitlige månedlige indkøbspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden, forhøjet med en fortjeneste på 2%, samt 100% af forskellen mellem energiprisen på dagsmarkedet dagen før transaktionen og indkøbsprisen for salg af elektricitet til eksport eller levering inden for EU fra Rumænien, og for det andet et bidrag fra elektricitetsproducenter svarende til resultatet af forskellen mellem den månedlige salgspris og 450 rumænske lei (RON) (ca. 90 EUR) pr. MWh og den månedlige mængde, der fysisk blev leveret fra egen produktion eller overført fra produktionsporteføljen til leveringsporteføljen, i fravær af dokumentation for, at disse bidrag påvirker engrosprisen på elektricitet, forudsat at de nævnte bidrag opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning 2022/1854.
2) Bestemmelserne i artikel 35 TEUF, artikel 3 i forordning 2019/943 og artikel 3 i direktiv 2019/944
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, der underkaster eksporttransaktioner en mere byrdefuld formel end den, der gælder for indenlandske transaktioner og import, uden at denne forskel er begrundet i en af de i artikel 36 TEUF anførte grunde eller i tvingende almene hensyn eller står i rimeligt forhold til det forfulgte mål.«
1 – Originalsprog: fransk.
2 – Nærmere bestemt er de rumænske forvaltningsmyndigheder, som er de sagsøgte i hovedsagerne, i sag C-251/24 den rumænske regering og Agenția Națională de Administrare Fiscală (det nationale skatteforvaltningsagentur, Rumænien) og i sag C-392/24 den rumænske regering, Ministerul Finanțelor (finansministeriet, Rumænien), det nationale skatteforvaltningsagentur og Direcția generală de administrare a marilor contribuabili (generaldirektoratet for forvaltning af store skatteydere, Rumænien), Ministerul Energiei (energiministeriet, Rumænien), som er intervenient i begge hovedsager.
3 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 5.6.2019 om det indre marked for elektricitet (EUT 2019, L 158, s. 54).
4 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 5.6.2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT 2019, L 158, s. 125).
5 – Rådets forordning af 6.10.2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT 2022, L 261 I, s. 1).
6 – Jf. i denne retning dom af 18.12.2025, Electrabel m.fl. (C-633/23, herefter »dommen i sagen Electrabel m.fl.«, EU:C:2025:991), og af 22.1.2026, Secab (C-423/23, herefter »Secab-dommen«, EU:C:2026:32), som er sager, hvori jeg fremsatte forslag til afgørelse. Jf. ligeledes de verserende sager 2Valorise Ham m.fl. (sag C-467/24), hvori jeg vil fremsætte mit forslag til afgørelse den 16.7.2026, og Varo Energy Belgium m.fl. (sag C-358/24), Vermilion Energy Ireland m.fl. (sag C-533/24) og Acea Produzione m.fl. (sag C-153/25), hvori mine forslag til afgørelse vil blive fremsat den 22.10.2026. Jf. endelig, for fuldstændighedens skyld, sagerne ENV Bulgaria Renewables (sag C-187/25), VETS Svoge (sag C-327/25), ARERA (sag C-878/25), ARERA‑II (sag C-879/25), ARERA‑III (sag C-880/25) og GSE (sag C-881/25), som på tidspunktet for dette forslag til afgørelse stadig befinder sig under retsforhandlingernes skriftlige del.
7 – Ordonanța de urgență a guvernului nr. 27 privind măsurile aplicabile clienților finali din piața de energie electrică și gaze naturale în perioada 1 aprilie 2022-31 martie 2023, precum și pentru modificarea și completarea unor acte normative din domeniul energiei (regeringens hastedekret nr. 27/2022 om foranstaltninger, der finder anvendelse på slutkunder på elektricitets- og naturgasmarkedet i perioden fra den 1.4.2022 til den 31.3.2023 og om ændring og supplering af normative retsakter på energiområdet) af 18.3.2022 (Monitorul Oficial al României, nr. 274 af 22.3.2022) (herefter »OUG nr. 27/2022«).
8 – Legea nr. 206/2022 pentru aprobarea Ordonanței de urgență a Guvernului no 27/2022 privind măsurile aplicabile clienților finali din piața de energie electrică și gaze naturale în perioada 1 aprilie 2022 – 31 martie 2023, precum și pentru modificarea și completarea unor acte normative din domeniul energiei (lov nr. 206/2022 om godkendelse af regeringens hastedekret nr. 27/2022 om foranstaltninger, der finder anvendelse på slutkunder på elektricitets- og naturgasmarkedet i perioden fra den 1.4.2022 til den 31.3.2023 og om ændring og supplering af normative retsakter på energiområdet) af 8.7.2022 (Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 692 af 10.7.2022).
9 – Ordonanța de urgență nr. 119/2022 pentru modificarea și completarea Ordonanței de urgență a Guvernului no 27/2022 privind măsurile aplicabile clienților finali din piața de energie electrică și gaze naturale în perioada 1 aprilie 2022 – 31 martie 2023, precum și pentru modificarea și completarea unor acte normative din domeniul energiei (hastedekret nr. 119/2022 om ændring og supplering af regeringens hastedekret nr. 27/2022 om foranstaltninger, der finder anvendelse på slutkunder på elektricitets- og naturgasmarkedet i perioden fra den 1.4.2022 til den 31.3.2023 og om ændring og supplering af normative retsakter på energiområdet) (Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 864 af 1.9.2022, herefter »OUG nr. 119/2022«). OUG nr. 119/2022 blev godkendt ved Legea no 357/2022 privind aprobarea Ordonanței de urgență a Guvernului nr. 119/2022 pentru modificarea și completarea Ordonanței de urgență a Guvernului nr. 27/2022 privind măsurile aplicabile clienților finali din piața de energie electrică și gaze naturale în perioada 1 aprilie 2022 – 31 martie 2023, precum și pentru modificarea și completarea unor acte normative din domeniul energiei (lov nr. 357/2022 om godkendelse af regeringens hastedekret nr. 119/2002 om ændring og supplering af regeringens hastedekret nr. 27/2022 om foranstaltninger, der finder anvendelse på slutkunder på elektricitets- og naturgasmarkedet i perioden fra den 1.4.2022 til den 31.3.2023 og om ændring og supplering af normative retsakter på energiområdet) (Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 1198 af 13.12.2022) (herefter »lov nr. 357/2022«).
10 – For fuldstændighedens skyld skal det bemærkes, at dette stk. 13 blev ophævet med virkning fra den 16.12.2022 ved artikel I, stk. 22, i lov nr. 357/2022.
11 – Ifølge dette bilag blev det bidrag til energiomstillingsfonden, som elektricitetsproducenterne skulle betale, beregnet som resultatet af den (eventuelle) forskel mellem den månedlige salgspris og 450 rumænske lei (RON) (ca. 90 EUR) pr. MWh og den månedlige mængde, der fysisk blev leveret fra egen produktion eller overført fra produktionsporteføljen til leveringsporteføljen.
12 – Ifølge dette bilag blev det bidrag til energiomstillingsfonden, som operatører, der udfører tradingaktiviteter, skal betale, beregnet på grundlag af forskellen mellem på den ene side den vægtede gennemsnitlige månedlige salgspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden og på den anden side den vægtede gennemsnitlige månedlige indkøbspris for elektricitet eller naturgas leveret i referencemåneden, forhøjet med en fortjeneste på 2%.
13 – Axpo driver nærmere bestemt virksomhed som forhandler og leverandør af energi til de endelige forbrugere, mens PPC driver virksomhed som producent af elektricitet fra vedvarende energikilder og tegner sig for 2% af den nationale elproduktion.
14 – Der er tale om henholdsvis det fjerde præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24 og det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-392/24.
15 – Der er tale om det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24.
16 – Den forelæggende ret har ligeledes anmodet Curtea Constituțională (forfatningsdomstolen, Rumænien) om at tage stilling til forfatningsmæssigheden af de samme relevante bestemmelser i den nationale lovgivning.
17 – Det femte præjudicielle spørgsmål i sag C-392/24 er i det væsentlige identisk med det fjerde præjudicielle spørgsmål i sag C-251/24. Det skal til orientering påpeges, at de øvrige præjudicielle spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet i disse sager, i det væsentlige vedrører anvendelsen af andre bestemmelser i forordning 2019/943 og direktiv 2019/944, artikel 49 TEUF og 56 TEUF, artikel 63, stk. 1, TEUF, artikel 101 TEUF og 102 TEUF, artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108 TEUF og artikel 191, stk. 2, TEUF samt visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30.6.2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT 2021, L 243, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11.12.2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT 2018, L 328, s. 82) samt Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).
18 – Disse parter har ligeledes besvaret de spørgsmål til skriftlig besvarelse, som Domstolen har fremsat i henhold til artikel 61 i sit procesreglement.
19 – Der er navnlig tale om artikel 5, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2019/944 samt artikel 3, litra a), b), h) og p), og artikel 10, stk. 1, 4 og 5, i forordning 2019/943, sammenholdt med 22. og 23. betragtning hertil.
20 – Der er tale om artikel 8 i forordning 2022/1854.
21 – Bidragene fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, og elektricitetsproducenter kan være i strid med kravene til et fleksibelt prisreguleringssystem baseret på udbud og efterspørgsel, som fastsat i artikel 3 i forordning 2019/943, samt forpligtelsen til at ophæve de administrative prislofter på engrosmarkedet, der er fastsat i artikel 10 i denne forordning.
22 – Den omtvistede foranstaltning fastsætter indirekte prislofter for erhvervskunder, idet den fastsætter prislofter på engrosmarkedet. Bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, påfører angiveligt på en forskelsbehandlende måde disse aktører og ikke alle markedsaktører, der køber og videresælger elektricitet på engrosmarkedet, yderligere omkostninger, mens bidraget fra elektricitetsproducenter på en forskelsbehandlende måde påfører disse aktører, men ikke andre producenter (elektricitets- og kraftvarmeproducenter og producenter, hvis produktionskapacitet er taget i brug efter den 1.4.2022) yderligere omkostninger. Desuden tilsidesætter disse bidrag også kravene om proportionalitet for prisindgribende foranstaltninger som fastsat i artikel 5, stk. 4, litra b) og d), i direktiv 2019/944, da de er blevet indført uden en forudgående konsekvensanalyse, navnlig for så vidt angår henholdsvis fortjenesten på 2% og tærsklen på 450 RON (ca. 90 EUR) pr. MWh og uden at tage hensyn til de pågældende selskabers faktiske driftsomkostninger. Desuden skulle elektricitetsproducenterne fortsat være underlagt forpligtelsen til at betale selskabsskat ud over det bidrag, der pålægges dem, og vil også fortsat være underlagt en offentlig serviceforpligtelse, selv om medlemsstaterne ifølge 22. betragtning til dette direktiv bør anvende andre politiske foranstaltninger for at sikre borgerne en prismæssigt overkommelig elektricitetslevering.
23 – Jf. bl.a. artikel 1 og 3 i direktiv 2019/944 samt artikel 1 i forordning 2019/943.
24 – 22. betragtning til forordning 2019/943 præciserer navnlig, at centrale markedsprincipper bør fastsætte, at elpriser skal bestemmes på grundlag af udbud og efterspørgsel.
25 – Domstolen har f.eks. fastslået, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på en national lovgivning, der indfører en særlig afgift for elektricitetsproducenter, og som ligeledes har til formål at øge indtægterne til statens budget (jf. i denne retning dom af 12.12.2019, Slovenské elektrárne, C-376/18, EU:C:2019:1068, præmis 37-43 og den deri nævnte retspraksis). På samme måde har Domstolen fastslået, at en indkomstskat for elektricitetsproducenter, der beregnes på grundlag af forskellen mellem den gennemsnitlige månedlige salgspris for elektricitet og prisen på 450 RON (ca. 90 EUR) pr. MWh, der i det mindste delvist forfølger et budgetmæssigt formål og ikke har til formål at regulere leveringen af elektricitet eller at sikre forbrugerbeskyttelsen eller beskyttelsen af den frie konkurrence, ikke kan udgøre en foranstaltning, der svarer til en »foranstaltning til fastsættelse af salgsprisen« for elektricitet eller til en begrænsning af elektricitetsproducenternes frihed til at fastsætte deres salgspriser (jf. dom af 16.10.2025, Braila Winds, C-391/23, EU:C:2025:799, præmis 52 og 53).
26 – Jeg minder om, at det følger af Domstolens faste praksis, at det tilkommer Domstolen at kvalificere skatter, afgifter, gebyrer mv. i relation til EU-retten efter deres objektive kendetegn, uden hensyn til, hvorledes de er betegnet i national ret (jf. bl.a. dom af 3.3.2021, Promociones Oliva Park, C-220/19, EU:C:2021:163, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).
27 – Det fremgår ligeledes af denne begrundelse, at de foranstaltninger, der blev indført ved denne retsakt, ifølge den nationale lovgiver selv navnlig kunne være i strid med visse bestemmelser i direktiv 2019/944 og forordning 2019/943.
28 – Jf. analogt dom af 21.12.2011, Air Transport Association of America m.fl. (C-366/10, EU:C:2011:864, præmis 143).
29 – C-423/23, EU:C:2025:63 (punkt 36), en vurdering, som Domstolen efterfølgende bekræftede i Secab-dommen (præmis 52).
30 – Selv om det i øvrigt ikke er udelukket, at den omtvistede foranstaltning, som i den sag, der gav anledning til Secab-dommen, kan have en indirekte virkning på salgspriserne for elektricitet til de endelige forbrugere (jf. i denne retning også mit forslag til afgørelse Secab, C-423/23, EU:C:2025:63, punkt 37), er det ud fra forelæggelsesafgørelsens oplysninger hvad dette angår ikke muligt at lægge til grund, at den omhandlede nationale lovgivning skal sidestilles med et statsligt indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af elektricitet til slutkunderne som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2019/944.
31 – Som Kommissionen har påpeget, kan det pågældende bidrag ganske vist have en indirekte indvirkning på engrosprisdannelsen på disse markeder, da den omstændighed, at det er umuligt at opnå en tilstrækkelig fortjeneste – eller blot at dække omkostningerne – kan have en afskrækkende virkning på operatørernes aktivitet og medføre et fald i de handlede mængder af elektricitet eller naturgas. Forelæggelsesafgørelsen indeholder imidlertid ikke oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at en sådan virkning foreligger.
32 – I modsætning til direktiv 2019/944 og forordning 2019/943, der er vedtaget på grundlag af artikel 194 TEUF om Unionens energipolitik og har til formål at fastlægge en generel ramme for, hvordan elektricitetsmarkedet fungerer, har forordning 2022/1854, der er vedtaget på grundlag af artikel 122 TEUF, ikke til formål at indføre permanente foranstaltninger på markedet, men at fastsætte ekstraordinære, målrettede og tidsbegrænsede foranstaltninger, der skal imødegå en særlig konjunkturmæssig situation på energimarkederne.
33 – Artikel 8, stk. 2, litra a)-e), i forordning 2022/1854 kræver i det væsentlige, at disse foranstaltninger skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende, at de ikke må skade investeringssignalerne, at de skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket, at de ikke må forvride engrosmarkederne for elektricitet, og at de skal være forenelige med EU-retten.
34 – Artikel 10, stk. 1, i forordning 2022/1854 fastsætter i det væsentlige, at de ekstraordinære indtægter fra anvendelsen af denne foranstaltning skal anvendes til målrettet at finansiere foranstaltninger til støtte for elslutkunder, der afbøder virkningen af de høje elektricitetspriser for disse kunder.
35 – Den omtvistede foranstaltning blev indført ved OUG nr. 119/2022 med virkning fra den 1.9.2022.
36 – Jeg skal præcisere, at selv om forordning 2022/1854 trådte i kraft den 8.10.2022 i overensstemmelse med forordningens artikel 22, stk. 1, finder denne forordnings artikel 6, 7 og 8, kun anvendelse i perioden fra den 1.12.2022 til den 30.6.2023, således som det er fastsat i forordningens artikel 22, stk. 2, litra c).
37 – Selv om artikel 8 i forordning 2022/1854 giver medlemsstaterne mulighed for ikke blot at indføre, men også at »opretholde« nationale kriseforanstaltninger, der er vedtaget forud for denne forordning, regulerer ingen af dens bestemmelser gyldigheden af disse foranstaltninger for perioden før den 1.12.2022. For så vidt angår denne periode henhører den omtvistede foranstaltning derfor alene under medlemsstaternes kompetence. Som Domstolen har præciseret, kan bestemmelserne i denne forordning ikke som sådan være til hinder for en national lovgivning for en periode, hvor den ikke fandt anvendelse (jf. Secab-dommen, præmis 38, og i samme retning dommen i sagen Electrabel m.fl., præmis 58).
38 – Min fremhævelse. 30. betragtning til forordning 2022/1854 præciserer desuden, at loftet over markedsindtægter kun bør gælde for realiserede markedsindtægter.
39 – Jf. i denne retning mit forslag til afgørelse Electrabel m.fl. (C-633/23, EU:C:2025:131, punkt 38).
40 – Jf. dommen i sagen Electrabel m.fl. (præmis 48).
41 – Som jeg har fremhævet i mit forslag til afgørelse Electrabel m.fl. (C-633/23, EU:C:2025:131, punkt 43), bør medlemsstaterne kunne vælge de metoder, som de finder teknisk og administrativt nødvendige samt passende til deres respektive nationale markeders særlige karakteristika, med henblik på at gennemføre de ekstraordinære hasteforanstaltninger på den mest effektive og hensigtsmæssige måde.
42 – Jf. i denne retning Secab-dommen (præmis 60).
43 – Jf. i denne retning dommen i sagen Electrabel m.fl. (præmis 52 og 53).
44 – Jf. mit forslag til afgørelse Secab (C-423/23, EU:C:2025:63, punkt 49-51). Det skal ligeledes anføres, at det pålagte loft over indtægterne i overensstemmelse med forordning 2022/1854 har til formål at beskytte elslutkunderne (jf. ligeledes i denne retning dommen i sagen Electrabel m.fl., præmis 51).
45 – Set i lyset af dels forskellen mellem de vægtede gennemsnitlige månedlige (salgs- og købs)priser i referencemåneden og dels for så vidt angår eksportsalg af elektricitet og leverancer inden for EU fra Rumænien forskellen mellem energibørspriserne (salgs- og købspriserne) på dagsmarkedet dagen før transaktionen.
46 – Domstolen har f.eks. i dommen i sagen Electrabel m.fl. (præmis 53) præciseret, at det i denne henseende er relevant at efterprøve, om der findes en korrigerende mekanisme, der i givet fald giver operatørerne eller de nationale kompetente myndigheder mulighed for at tage de faktiske indtægter i betragtning for at korrigere resultatet af disse formodninger, hvis de ikke fører til rimelige skøn, der er repræsentative for virkeligheden på markedet i den pågældende periode.
47 – Den sidste betingelse i artikel 8, stk. 2, litra e), i forordning 2022/1854 vedrører, meget generelt, den pågældende foranstaltnings forenelighed med EU-retten, navnlig den relevante sektorlovgivning (såsom direktiv 2019/944 og forordning 2019/943, som blev behandlet i første del af min analyse), samt, mere generelt, overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og de generelle principper i EU-retten.
48 – Jeg minder dog om, at 27.-29. betragtning til forordning 2022/1854 giver relevante retningslinjer ved bl.a. at præcisere, at referencepriserne skal fastsættes på et niveau, der ligger over en fornuftig investors rimelige forventninger, at niveauet for indtægtslofterne skal give et spillerum i forhold til de priser, som investorer med rimelighed kan forvente, at de ikke bør fastsættes til gennemsnitspriser, men til et niveau, der svarer til spidsbelastningspriser, og at de kompetente nationale myndigheder kan tage udgangspunkt i den pågældende teknologis »normaliserede energiomkostninger (LCOE)«.
49 – Artikel 2, nr. 9), i forordning 2022/1854 definerer »ekstraordinære indtægter« som »en positiv forskel mellem producenternes markedsindtægter pr. MWh elektricitet og loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh elektricitet, jf. [denne forordnings] artikel 6, stk. 1«. Selv om denne definition udelukkende vedrører det loft, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, finder jeg, at kravet i samme forordnings artikel 10 også skal finde anvendelse på det loft, som en medlemsstat fastsætter i henhold til samme forordnings artikel 8, stk. 1.
50 – Denne fortolkning bekræftes i øvrigt af svarene fra sagsøgerne i hovedsagen og fra Kommissionen på de spørgsmål til skriftlig besvarelse, som Domstolen har stillet.
51 – Det drejer sig om artikel 28 TEUF, 30 TEUF og 35 TEUF, artikel 3 i forordning 2019/943 og artikel 3 i direktiv 2019/944.
52 – Jeg minder om, at formlen til beregning af det pågældende bidrag i perioden fra den 1.9.2022 til den 16.12.2022 indebar en mindre gunstig behandling af eksporttransaktioner end af indenlandske transaktioner, idet der ikke blev medregnet en fortjeneste, mens der ved den formel, der fandt anvendelse på indenlandske transaktioner, blev regnet med en fortjeneste på 2%. Fra den 16.12.2022 fandt det samme bidrag kun anvendelse på eksport af elektricitet og ikke på import.
53 – For så vidt angår eksport eller salg af elektricitet inden for EU fra Rumænien beløb bidraget fra operatører, der udfører tradingaktiviteter, sig til 100% af forskellen mellem elprisen på det nationale dagsmarked dagen før transaktionen og indkøbsprisen, mens salg på det nationale marked medførte en (potentiel) fortjeneste på 2%.
54 – Import af elektricitet var nemlig ikke længere omfattet af det pågældende bidrag, mens dette fortsat fandt anvendelse på eksport af elektricitet for ethvert beløb, der oversteg 2% af indkøbsprisen.
55 – Selv om dette aspekt ikke er genstand for anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-251/24, kan det omtvistede bidrag, som Kommissionen har påpeget, ligeledes udgøre en foranstaltning med en virkning svarende til en kvantitativ indførselsrestriktion som omhandlet i artikel 34 TEUF, for så vidt som det, selv om det finder anvendelse uden forskel på indenlandske transaktioner og import, ikke tager hensyn til de omkostninger, der er forbundet med importen.
56 – Jf. i denne retning bl.a. dom af 14.12.2004, Radlberger Getränkegesellschaft og S. Spitz (C-309/02, EU:C:2004:799, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).