|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1702 |
18.6.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1702
af 11. marts 2024
om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013 for så vidt angår harmonisering af visse aspekter af gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger transaktionsregistre
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 72, stk. 3,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1003/2013 (2) præciserer typen af gebyrer, beregningen og betalingsvilkårene med hensyn til de gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger transaktionsregistre. |
|
(2) |
I 2018 konkluderedes det i både Kommissionens Interne Revisionstjenestes gennemgang og Den Europæiske Revisionsrets revision (3), at ESMA's gebyrfinansieringssystem er unødigt komplekst. For at forenkle opkrævningen af gebyrer og mindske de risici, der er forbundet med ukorrekt beregning eller ineffektiv fordeling af gebyrer, er det nødvendigt at sikre konsekvens i de tekniske aspekter i de forskellige delegerede retsakter om gebyrer, som ESMA pålægger, hvor det er relevant og muligt. |
|
(3) |
For at sikre konsekvens med hensyn til de gebyrer, som ESMA pålægger transaktionsregistre, bør delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013 være i tråd med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/360 (4). |
|
(4) |
For fuldt ud at dække ESMA's udgifter til tilsyn med transaktionsregistre bør de årlige tilsynsgebyrer fastsættes på grundlag af det årlige overslag over alle direkte omkostninger, der er nødvendige for de tilsynsopgaver, som ESMA udfører, og en rimelig fordeling af ESMA's faste og variable generalomkostninger. |
|
(5) |
For at sikre konsekvens og sammenlignelighed af data på tværs af transaktionsregistre ved fastsættelsen af ESMA's tilsynsgebyrer bør de årlige tilsynsgebyrer udelukkende beregnes på grundlag af den omsætning, der genereres af et transaktionsregisters kerneaktiviteter og dets accessoriske tjenesteydelser. |
|
(6) |
For at sikre konsekvens mellem delegerede retsakter om gebyrer, der betales til ESMA, og for at gøre det muligt for ESMA i god tid at modtage reviderede omsætningsdata til estimering af transaktionsregistres gebyrer til ESMA, bør referenceåret for de reviderede regnskaber til bestemmelse af den relevante omsætning være to år forud for det år, for hvilket ESMA pålægger transaktionsregistret gebyrer. |
|
(7) |
Transaktionsregistrenes relevante omsætning beregnes i euro. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en mekanisme til omregning til euro af indtægter genereret i andre valutaer. |
|
(8) |
I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (5) bør de gebyrer, der pålægges transaktionsregistre, fastsættes på et niveau, der sikrer, at de fulde omkostninger ved de tjenester, der leveres af ESMA, dækkes, og at et underskud undgås, samtidig med at akkumulering af et betydeligt overskud undgås. Hvis et væsentligt positivt eller negativt budgetresultat bliver tilbagevendende, bør gebyrernes størrelse revideres. |
|
(9) |
For at undgå et for stort tilsynsgebyr i det år, hvor det registreres, bør et registreret transaktionsregister betale et første tilsynsgebyr, hvis størrelse bør stå i forhold til den periode i det første år, hvor transaktionsregistret er blevet registreret. |
|
(10) |
Såfremt et transaktionsregister, der endnu ikke er registreret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, indgiver ansøgninger om registrering i henhold til både forordning (EU) nr. 648/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (6) samtidig, bør de udgifter, der er nødvendige for en korrekt vurdering og behandling af ansøgningen, også være lavere på grund af synergivirkningerne ved at behandle samme type dokumenter. Ved samtidigt indgivne ansøgninger bør transaktionsregistret således betale fuldt registreringsgebyr i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og nedsat gebyr for udvidelse af en registrering i henhold til forordning (EU) 2015/2365. |
|
(11) |
De administrative omkostninger i forbindelse med det første års tilsynsgebyr for et transaktionsregister, der blev registreret i december, står ikke i et rimeligt forhold til det pågældende gebyr. Et transaktionsregister, der registreres i december, bør derfor fritages for kravet om at betale et årligt tilsynsgebyr for det år, hvor det pågældende transaktionsregister blev registreret. |
|
(12) |
For at sikre konsekvens mellem delegerede retsakter om gebyrer, der skal betales til ESMA, bør ESMA beregne sanktionen i tilfælde af forsinket betaling i overensstemmelse med bestemmelserne om morarenter i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7). |
|
(13) |
For at øge gennemsigtigheden med hensyn til betingelserne og procedurerne for betaling af gebyrer for transaktionsregistre er det nødvendigt at fastsætte, inden for hvilken periode eller på hvilken dato transaktionsregistre skal betale en ESMA-opkrævning for gebyrer. For så vidt angår de årlige tilsynsgebyrer er det nødvendigt at angive beløbet og den seneste dato for, hvornår ESMA skal sende den relevante opkrævning til transaktionsregistre. |
|
(14) |
For at sikre rettidig betaling af registreringsgebyrer og anerkendelsesgebyrer bør disse gebyrer under alle omstændigheder betales senest 30 kalenderdage efter datoen for udstedelsen af ESMA's opkrævning. |
|
(15) |
For yderligere at forenkle forløbet af gebyrbetalingen og sikre, at ESMA har de nødvendige midler til at udføre sine planlagte tilsynsaktiviteter, bør de årlige tilsynsgebyrer betales i en enkelt rate i løbet af de første tre måneder af det kalenderår, for hvilket sådanne gebyrer skal betales. |
|
(16) |
For at give tilstrækkelig tid til og lette interne godkendelsesprocesser bør ESMA sende opkrævninger for betaling af de årlige tilsynsgebyrer senest 30 kalenderdage før den relevante betalingsdato. |
|
(17) |
For at undgå retsusikkerhed for den igangværende gebyropkrævning bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2025. |
|
(18) |
Delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013
I delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Dækning af de fulde tilsynsomkostninger De gebyrer, som transaktionsregistre pålægges, skal dække:
|
|
2) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Relevant omsætning 1. Transaktionsregistre, der er registreret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, skal opbevare reviderede regnskaber med henblik på denne forordning, hvori der sondres mellem følgende:
Et transaktionsregisters relevante indtægter fra leveringen af accessoriske tjenester i et givet år (n) er de indtægter fra tjenester, der er defineret i litra b). 2. Transaktionsregistre, der er registreret i henhold til både forordning (EU) nr. 648/2012 og forordning (EU) 2015/2365, skal opbevare reviderede regnskaber med henblik på denne forordning, hvori der sondres mellem følgende:
Et transaktionsregisters relevante indtægter fra leveringen af accessoriske tjenester i et givet år (n) er summen af:
Den del af indtægterne, der er omhandlet i første afsnit, litra d), skal være lig med de indtægter, der er omhandlet i samme afsnits litra a), divideret med summen af:
3. Et givet transaktionsregisters relevante omsætning i et givet år (n) er summen af de beløb, der er omhandlet i litra a) og b) i nærværende stykke, divideret med summen af de beløb, der er omhandlet i litra c) og d) i nærværende stykke:
4. Transaktionsregistrene forelægger årligt ESMA reviderede regnskaber som omhandlet i stk. 1 og 2. Transaktionsregistrene indsender disse regnskaber til ESMA elektronisk senest den 30. september hvert år (n-1). 5. Hvis transaktionsregistret ikke har udøvet virksomhed i hele året (n-2), skal ESMA estimere den relevante omsætning i henhold til stk. 3 og ved at ekstrapolere den værdi, der er beregnet for det antal måneder, i hvilket transaktionsregistret udøvede virksomhed i året (n-2), i forhold til hele året (n-2). 6. Hvis der ikke foreligger revideret regnskab for år (n-2), skal ESMA anvende det reviderede regnskab for år (n-1). 7. Hvis de i stk. 3 omhandlede indtægter indberettes i en anden valuta end euro, omregner ESMA indtægterne til euro ved hjælp af den gennemsnitlige eurovekselkurs for den periode, hvor indtægterne blev registreret. Til det formål anvender ESMA euroreferencekursen, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.« |
|
3) |
Artikel 4 udgår. |
|
4) |
I artikel 6 indsættes som stk. 6a: »6a. Hvis et transaktionsregister, der ikke allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365, indgiver ansøgninger om registrering i henhold til både forordning (EU) 2015/2365 og forordning (EU) nr. 648/2012 samtidig, skal det betale fuldt registreringsgebyr i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 samt gebyr for udvidelse af en registrering i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EU) 2015/2365.« |
|
5) |
Artikel 7, stk. 2, 3 og 4, affattes således: »2. Det samlede årlige tilsynsgebyr og det årlige tilsynsgebyr for et givet transaktionsregister for et givet år (n) beregnes som følger:
3. Det årlige tilsynsgebyr, som et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal betale, kan ikke være mindre end 30 000 EUR. 4. Uanset stk. 1, 2 og 3 skal et registreret transaktionsregister det år, hvor det bliver registreret, (»år (n)«) betale et første tilsynsgebyr (»SF(n)« svarende til følgende:
hvor:
Det registrerede transaktionsregister skal betale tilsynsgebyret for det første år efter, at ESMA har underrettet det om, at dets ansøgning er blevet imødekommet, og senest 30 kalenderdage efter datoen for udstedelsen af ESMA's opkrævning. Hvis et transaktionsregister registreres i december måned, skal det pågældende transaktionsregister dog ikke betale et årligt tilsynsgebyr for det år, hvor det blev registreret.« |
|
6) |
Artikel 9, stk. 2, affattes således: »2. Ved forsinket betaling påløber der morarenter som fastsat i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*1). (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj).« " |
|
7) |
Artikel 10, stk. 1, affattes således: »1. Det i artikel 6 omhandlede registreringsgebyr forfalder til betaling, når transaktionsregistret indgiver sin ansøgning om registrering i henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, og skal betales fuldt ud senest 30 kalenderdage efter datoen for udstedelsen af ESMA's opkrævning.« |
|
8) |
Artikel 11 og 12 affattes således: »Artikel 11 Betaling af årlige tilsynsgebyrer 1. Det i artikel 7 omhandlede årlige tilsynsgebyr for et givet år (n) betales i en enkelt rate, der forfalder ved udgangen af marts i det år, det vedrører. ESMA godtgør ikke det årlige tilsynsgebyr. 2. ESMA sender senest 30 kalenderdage før betalingsdatoen opkrævningen med angivelse af størrelsen af det årlige tilsynsgebyr til transaktionsregistre. Artikel 12 Betaling af anerkendelsesgebyrer 1. De i artikel 8, stk. 1, omhandlede anerkendelsesgebyrer forfalder til betaling, når transaktionsregistret ansøger om anerkendelse i henhold til artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, og skal betales fuldt senest 30 kalenderdage efter datoen for udstedelsen af ESMA's opkrævning. ESMA godtgør ikke anerkendelsesgebyret. 2. Det årlige tilsynsgebyr for et anerkendt transaktionsregister for et givet år (n) betales senest ved udgangen af den tredje måned i det kalenderår, for hvilket sådant gebyr skal betales. ESMA sender senest 30 kalenderdage før betalingsdatoen opkrævningen med angivelse af størrelsen af det årlige tilsynsgebyr til det anerkendte transaktionsregister.« |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/648/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1003/2013 af 12. juli 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger transaktionsregistre (EUT L 279 af 19.10.2013, s. 4), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2013/1003/oj).
(3) Revisionsretten, Årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2018 (EUT C 417 af 11.12.2019, s. 29 og s. 85 ff.).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/360 af 13. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger transaktionsregistre (EUT L 81 af 22.3.2019, s. 58), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/360/oj).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/715/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2365/oj).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1702/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)