<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1984DAA.0900350701.case.xml"><NO.CASE>128/83</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61983J0128</NO.CELEX><NO.SEQ>0007.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>3507</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>2</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>3514</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19841011">11. 10. 1984</DATE> — SAG 128/83</LEFT><RIGHT>CAISSE PRIMAIRE D'ASSURANCE MALADIE DE ROUEN / GUYOT</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag 128/83</P><P>angående en anmodning, som Cour d'appel de Rouen i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Caisse primaire d'assurance maladie de Rouen</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>A. Guyot</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger<?PAGE NO="3508"?> på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,</P> <P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P><P>sammensat af præsidenten Mackenzie Stuart, afdelingsformanden G. Bosco og dommer T. Koopmans,</P><P>generaladvokat: G. F. Mancini</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsfremstilling</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og skriftveksling</TXT></NP></TI></TITLE><P>Forordning nr. 1408/71 fastsætter i artikel 25 visse rettigheder eller sygesikringsydelser for arbejdsløse arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet. Disse rettigheder er betinget af retten til ydelser ved arbejdsløshed efter artikel 69 eller artikel 71. Artikel 69 indeholder bestemmelser for den arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat. Den arbejdsløse bevarer i tre måneder sin ret til de ydelser, der erlægges af den kompetente stat, forudsat han opfylder visse formelle betingelser. Efter denne periode skal han vende tilbage til den kompetente stat for at bevare sine rettigheder.</P><P>Artikel 71 indeholder bestemmelser for de arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat. Ifølge stykke 1, litra b) ii), modtager andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér.</P><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>De faktiske omstændigheder vedrørende den indstævnte i hovedsagen</P></TI></TITLE><P>Indstævnte, som er tysk statsborger, fratrådte den <DATE ISO="19770630">30. juni 1977</DATE> sin stilling i Forbundsrepublikken Tyskland. Den <DATE ISO="19770801">1. august 1977</DATE> tilmeldte hun sig den tyske arbejdsformidling som arbejdssøgende.<?PAGE NO="3509"?> I september 1977 rejste hun til sin mand i Frankrig, hvor hun tog fast bopæl, og den <DATE ISO="19770905">5. september 1977</DATE> tilmeldte hun sig som arbejdssøgende hos Agence nationale pour l'emploi (den franske arbejdsformidling). I en periode af tre måneder oppebar hun ydelser for arbejdsløshed fra Tyskland og herefter fra ASSEDIC i Frankrig.</P><P>I 1978 nægtede Caisse primaire d'assurance maladie at refundere hende de udgifter til lægebehandling (i form af naturalydelser ved sygdom), som hun havde haft i perioden januar-marts 1978, samt at yde dagpenge på grund af uarbejdsdygtighed.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger</P></TI></TITLE><P>Den <DATE ISO="19810428">28. april 1981</DATE> tilpligtede Commission de première instance de sécurité sociale de Rouen Caisse primaire til at udbetale de omtvistede ydelser. Caisse primaire indbragte afgørelsen for Cour d'appel de Rouen. Cour d'appel fandt, at det for at afgøre sagen var nødvendigt at anmode om en fortolkning af forordning nr. 1408/71, og udsatte derfor sagen på Domstolens afgørelse af følgende præjudicielle spørgsmål:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Omfatter betingelserne for at modtage de ydelser, der er anført i artikel 71 i forordning (EØF) nr. 1408/71 udstedt den <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> af Rådet for De europæiske Fællesskaber, i det tilfælde, der er nævnt under stk. 1, litra b) ii), krav om bopæl i den kompetente stat inden udløbet af den seneste beskæftigelse i en anden medlemsstat end den kompetente?<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/></P></QUOT.S><P>I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen er der indgivet skriftlige indlæg af directeur régional des affaires sanitaires et sociales de Haute-Normandie (den regionale direktør for sundheds- og socialvæsen i Haute-Normandie) og af Kommissionen ved J. Griesmar, medlem af Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtiget, bistået af advokat F. Herbert, Bruxelles.</P><P>På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at henvise sagen til første afdeling og indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Skriftlige indlæg for Domstolen</TXT></NP></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Direction régionale des affaires sanitaires et sociales de Haute-Normandie</HT> har anført, at artikel 71, stk. 1, vedrører arbejdsløse, som under deres sidste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat. I den foreliggende sag havde Antje Guyot sin sidste beskæftigelse i Tyskland indtil <DATE ISO="19770630">30. juni 1977</DATE>. På dette tidspunkt og indtil september 1977 var hun bosat i Tyskland. Tyskland må således samtidig anses for bopælsstat i perioden for den seneste beskæftigelse og kompetent stat, da Guyot allerede den <DATE ISO="19770801">1. august 1977</DATE> tilmeldte sig arbejdsformidlingen i sit hjemland. Allerede af disse grunde kan det fastslås, at Guyot ikke opfyldte betingelserne efter artikel 71, stk. 1, litra b) ii), men derimod snarere er omfattet af de i samme artikel fastsatte undtagelsesbestemmelser, som lyder således:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet [(in casu Tyskland)], skal han dog oppebære ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69 [i forordning nr. 1408/71].<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></P></QUOT.S><?PAGE NO="3510"?><P><HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> har gennemgået anvendelsesområdet for artikel 69 og artikel 71 i lyset af en række domme afsagt af Domstolen på dette område: dom af <DATE ISO="19750710">10. juli 1975</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="27/75" YEAR="1975" PAGE.ECR="971">27/75, Bonaffini, Sml. s. 971</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19761123">23. november 1976</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="40/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="1669">40/76, Kermaschek, Sml. s. 1669</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19761215">15. december 1976</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="39/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="1901">39/76, Mouthaan, Sml. s. 1901</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19770217">17. februar 1977</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="76/76" YEAR="1977" PAGE.ECR="315">76/76, Di Paolo, Sml. s. 315</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19771201">1. december 1977</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="66/77" YEAR="1977" PAGE.ECR="2311">66/77, Kuyken, Sml. s. 2311</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19790320">20. marts 1979</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="139/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="991">139/78, Coccioli, Sml. s. 991</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19800619">19. juni 1980</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="41/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="1979">41/79, Testa, Sml. s. 1979</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19820527">27. maj 1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="227/71" YEAR="1982" PAGE.ECR="1991">227/71, Aubin, Sml. s. 1991</REF.DOC.ECR>. Efter Kommissionens opfattelse kan der af disse domme udledes følgende principper:</P><P>Den arbejdsløse arbejdstager ansøger normalt om ydelser ved arbejdsløshed i den stat, hvor han senest har været beskæftiget. Artikel 67, som hjemler mulighed for sammenlægning af forsikringseller beskæftigelsesperioder, gør denne mulighed betinget af, at der alt efter de enkelte tilfælde senest er tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder efter den lovgivning i henhold til hvilken ydelserne begæres.</P><P>Ifølge artikel 71, stk. 1, fraviges dette krav imidlertid for visse kategorier af arbejdstagere. Det drejer sig om arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse har bevaret en nær tilknytning til et andet land end det, hvori de er beskæftiget, og hvor de har bopæl eller sædvanligt opholdssted. Disse bestemmelser giver arbejdstagerne en valgmulighed, idet de enten kan kræve ydelser ved arbejdsløshed efter lovgivningen i den stat, hvor de senest var beskæftiget, eller den stat, hvor de er bosat. Denne valgmulighed benyttes især ved, at arbejdstageren stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, hvor han ansøger om ydelser (jfr. ovennævnte <HT TYPE="ITALIC">Aubin-dom,</HT> præmis 19).</P><P>Artikel 71, stk. 1, litra a) ii), og litra b) ii), udgør en undtagelse fra hovedreglen efter artikel 67 og skal derfor fortolkes strengt Ofr ovennævnte <HT TYPE="ITALIC">Di Paolo-dom,</HT> præmis 13).</P><P>Formålet med artikel 69 er at gøre det lettere at søge beskæftigelse ved at opretholde retten til ydelser i en periode af tre måneder, idet arbejdstageren således i denne periode frigøres for sin pligt til at stille sig til rådighed for den kompetente medlemsstats arbejdsformidling og underkaste sig den der gældende kontrol (ovennævnte <HT TYPE="ITALIC">Cocciolo-dom).</HT></P><P>Kommissionen er af den opfattelse, at appelindstævnte i hovedsagen i den foreliggende sag udelukkende er omfattet af hovedreglen efter artikel 67. Appelindstævnte har senest været beskæftiget i Forbundsrepublikken Tyskland, hvor hun ligeledes havde bopæl. Hun bosatte sig først i Frankrig efter at have opsagt sin stilling. I henhold til artikel 69 kunne hun således i en periode af tre måneder bevare sin ret til tyske ydelser.</P><P>Kommissionen har anført, at Cour d'appel de Rouen har gjort sig skyld i en fejltagelse, for så vidt angår betydningen af udtrykket <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>den kompetente stat<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>. Cour d'appel de Rouen anser den franske stat som den kompetente stat, fordi den kompetente institution, som<?PAGE NO="3511"?> ansøgningen om ydelser blev stilet til, befandt sig på denne stats område.</P><P>Ifølge Kommissionen er den kompetente stat, som omtales i artikel 71, den stat, hvor arbejdstageren senest var beskæftiget, jfr. artikel 67. Dette resultat opnås ved at sammenholde definitionerne i forordningens artikel 1, litra q) og litra o), med forordningens artikel 67 og artikel 13.</P><P>A. Guyot har således ret til at oppebære tyske ydelser i en periode af tre måneder og til fortsat at modtage disse ydelser, forudsat hun vender tilbage til Tyskland eller opnår en forlængelse af fristen. Derimod kunne hun ikke på noget tidspunkt gøre krav på franske ydelser ved arbejdsløshed, da hun ikke havde haft sin seneste beskæftigelse i Frankrig.</P><P>Der er kun i følgende to tilfælde mulighed for at udbetale ydelser ved arbejdsløshed til arbejdsløse arbejdstagere, som ikke har opholdssted på den medlemsstats område, hvor de havde deres seneste beskæftigelse:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>I en periode af tre måneder på de i artikel 69 fastsatte betingelser.</P></ITEM><ITEM><P>Uden tidsbegrænsning, for så vidt arbejdstageren under den seneste beskæftigelse allerede var bosat i en anden medlemsstat, jfr. artikel 71.</P></ITEM></LIST><P>Der består ikke efter gældende fællesskabsregler en tidsubegrænset ret til ydelser ved arbejdsløshed i tilfælde af, at der skiftes bopæl ved beskæftigelsens ophør. Dette beror på, at Fællesskabet ved udfærdigelsen af forordning nr. 1408/71 befandt sig i en periode med højkonjunktur, som gjorde det muligt for arbejdsløse at finde anden beskæftigelse inden for en rimelig frist. Det var ikke påkrævet at opretholde retten til ydelser ved arbejdsløshed uden for det land, hvor arbejdstageren senest var beskæftiget. De ændrede forhold har bevirket, at Kommissionen har forelagt Rådet et forslag til forordning om ændring af den oprindelige forordning (forslag forelagt Rådet af Kommissionen den <DATE ISO="19800618">18. 6. 1980</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="169" DATE.PUB="19800709" PAGE.FIRST="22">EFT C 169 af 9. 7. 1980, s. 22</REF.DOC.OJ>).</P><P>Dette resultat kan efter Kommissionens opfattelse ikke påvirkes af den omstændighed, at appelindstævnte i hovedsagen i Frankrig oppebar ydelser ved arbejdsløshed, som blev udbetalt af de franske institutioner uden hensyn til det i artikel 67 fastsatte kriterium om den seneste beskæftigelse. Artikel 25, stk. 2, finder ikke anvendelse i den foreliggende sag, idet appelindstævnte i hovedsagen ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 71, stk. 1, litra b) ii).</P><P>Med henblik på besvarelsen af det af Cour d'appel de Rouen forelagte spørgsmål har Kommissionen sammenfattende anført, at Cour d'appel anser Frankrig for at være den kompetente stat og samtidig med rette har fastslået, at A. Guyot var uberettiget til at påberåbe sig artikel 71, stk. 1, litra b) ii), og derfor også artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, idet hun ikke i sin sidste beskæftigelsesperiode havde bopæl i en anden stat end den, hvor hun var beskæftiget.</P><P>Kommissionen har foreslået, at det af den forelæggende ret forelagte spørgsmål besvares således:</P><?PAGE NO="3512"?><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Artikel 71 i forordning nr. 1408/71 omfatter — som det navnlig fremgår af overskriften til afdeling 3 i det kapitel, som artiklen hører under — kun de arbejdsløse, der under deres sidste beskæftigelsesperiode allerede havde bopæl i en anden medlemsstat end den, hvori de havde deres seneste beskæftigelse.</P></ITEM></LIST></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Mundtlig forhandling</TXT></NP></TI></TITLE><P>I retsmødet den <DATE ISO="19840126">26. januar 1984</DATE> har Kommissionen afgivet mundtligt indlæg ved advokat F. Herbert.</P><P>Generaladvokaten har fremsat forslag til forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19840322">22. marts 1984</DATE>.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19830630">30. juni 1983</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19830707">7. juli 1983</DATE>, har Cour d'appel de Rouen i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rådets forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålet er rejst under en sag, hvorved Caisse primaire d'assurance maladie de Rouen indankede den af Commission de première instance de sécurité sociale afsagte dom, ved hvilken Caisse primaire tilpligtedes at refundere de udgifter til lægebehandling, som appelindstævnte havde haft i perioden januar-marts 1978, samt udbetale hende dagpenge på grund af uarbejdsdygtighed.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Appelindstævnte, som er tysk statsborger, fratrådte den <DATE ISO="19770630">30. juni 1977</DATE> sin stilling i Forbundsrepublikken Tyskland. Den <DATE ISO="19770801">1. august 1977</DATE> tilmeldte hun sig den tyske arbejdsformidling som arbejdssøgende. I september 1977 rejste hun til sin mand i Frankrig, hvor hun tog fast bopæl, og hvor hun tilmeldte sig Agence nationale pour l'emploi (den franske arbejdsformidling). I en periode af tre måneder oppebar hun arbejdsløshedsydelser fra den kompetente tyske og derefter fra den kompetente franske institution (ASSEDIC).</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Caisse primaire nægtede at refundere hende udgifterne til lægebehandling med den begrundelse, at artikel 25 i forordning nr. 1408/71 gør retten til ydelser ved sygdom og moderskab betinget af retten til arbejdsløshedsydelser.<?PAGE NO="3513"?> Efter Caisse primaire's opfattelse havde appelindstævnte ikke krav på arbejdsløshedsunderstøttelse i Frankrig, idet hun ikke havde arbejdet i Frankrig, inden hun blev arbejdsløs.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>For at kunne afgøre denne tvist udsatte Cour d'appel sagen og forelagde Domstolen følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Omfatter betingelserne for at modtage de ydelser, der er anført i artikel 71 i forordning (EØF) nr. 1408/71 udstedt den <DATE ISO="19710714">14. juli 1971</DATE> af Rådet for De europæiske Fællesskaber, i det tilfælde, der er nævnt under stk. 1, litra b) ii, krav om bopæl i den kompetente stat inden udløbet af den seneste beskæftigelse i en anden medlemsstat end den kompetente?<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Den bestemmelse, som -ønskes fortolket, må ses i den sammenhæng, den indgår i. Bestemmelsen findes under kapitel 6 i forordning nr. 1408/71 vedrørende arbejdsløshed. Ifølge de i kapitlet fastsatte regler skal den arbejdsløse for at modtage arbejdsløshedsydelser henvende sig til den kompetente institution i den medlemsstat, hvor han senest var beskæftiget. Hvis den arbejdsløse forlader denne medlemsstat for at søge ny beskæftigelse, oppebærer han fortsat i en periode af tre måneder disse ydelser, som udbetales af den kompetente institution i den medlemsstat, hvor han senest var beskæftiget. Ved udløbet af denne tre måneders periode skal den arbejdsløse for fortsat at oppebære ydelser vende tilbage til denne stat.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 71, stk. 1, indeholder en undtagelse fra denne regel, for så vidt angår <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>. Sådanne arbejdsløse kan stille sig til rådighed for myndighederne i bopælsstaten henholdsvis den kompetente stat og således oppebære arbejdsløshedsydelser ud over den tre måneders periode. Denne undtagelsesbestemmelse har til formål at beskytte grænsearbejdere og andre personer, som er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor de er beskæftiget.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ved udtrykket <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>den kompetente stat<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> i denne bestemmelses forstand forstår fællesskabslovgiveren den stat, på hvis område den kompetente institution<?PAGE NO="3514"?> befinder sig, dvs. den medlemsstat, hvor den arbejdsløse senest har været beskæftiget. Bestemmelsen vedrører således kun de arbejdstagere, som er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor de senest har været beskæftiget.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares således, at artikel 71 i forordning nr. 1408/71 ikke finder anvendelse på arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i den medlemsstat, hvor de var beskæftiget.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser kender</P><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P><P>vedrørende de spørgsmål, som er forelagt den af Cour d'appel de Rouen ved dom af <DATE ISO="19830630">30. juni 1983</DATE>, for ret:</P></INTRO><P>Artikel 71 i Rådets forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> finder ikke anvendelse på arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i den medlemsstat, hvor de var beskæftiget.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Mackenzie Stuart</P><P>Bosco</P><P>Koopmans</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19841011">11. oktober 1984</DATE>.</P><SIGNATORY><P>Justitssekretæren</P><P>efter bemyndigelse</P><P>D. Louterman</P><P>Fuldmægtig</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G. Bosco</P><P>Formand for første afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>