<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-12/19 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CC0012</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:258">EU:C:2020:258</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pikamäe – sag C-12/19 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">Troszczynski mod Parlamentet</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">P. Pikamäe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20200402">2. april 2020</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-12/19 P</HT></P><P>Mylène Troszczynski</P><P>mod</P><P>Europa-Parlamentet</P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>regler for institutionerne</KEYWORD><KEYWORD>medlem af Europa-Parlamentet</KEYWORD><KEYWORD>privilegier og immuniteter</KEYWORD><KEYWORD>protokollen vedrørende privilegier og immuniteter</KEYWORD><KEYWORD>artikel 8 og 9</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse om ophævelse af parlamentarisk immunitet</KEYWORD><KEYWORD>aktiviteter uden sammenhæng med arbejdet som parlamentsmedlem</KEYWORD><KEYWORD>offentliggørelse på parlamentsmedlemmets Twitterkonto</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Appellanten har ved sin appel nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af <DATE ISO="20181108">8. november 2018</DATE>, Troszczynski mod Parlamentet (T-550/17, ikke trykt i Sml., herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:754">EU:T:2018:754</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorved Retten frifandt Europa-Parlamentet for appellantens påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af <DATE ISO="20170614">14. juni 2017</DATE> om ophævelse af appellantens parlamentariske immunitet (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal Domstolen træffe afgørelse om rækkevidden af den immunitet, som ethvert parlamentsmedlem nyder i medfør af protokol (nr. 7) om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er optaget som bilag til EU- og EUF-traktaterne (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>protokollen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="202" PAGE.FIRST="266" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 202, s. 266</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Domstolen får lejlighed til at bekræfte sin praksis på området, navnlig de principper, der blev fastlagt i dom af <DATE ISO="20110906">6. september 2011</DATE>, Patriciello<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Dom af <DATE ISO="20110906">6.9.2011</DATE>, Patriciello (C-163/10, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Patriciello-dommen<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:543">EU:C:2011:543</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og dermed afgive nyttige oplysninger og retningslinjer, som kan bidrage til et bedre samarbejde mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaternes retslige myndigheder.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Protokollens artikel 8 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Denne protokols artikel 9 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.</P><P>Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden (8. valgperiode – juli 2014) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>forretningsordenen<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>) har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for medlemmers uafhængighed.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Appellanten, Mylène Troszczynski (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>appellanten<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>), blev den <DATE ISO="20140701">1. juli 2014</DATE> valgt som medlem af Europa-Parlamentet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150923">23. september 2015</DATE> blev der på appellantens Twitterkonto lagt et foto op, hvorpå der optrådte en gruppe kvinder, som var klædt i tøj, der fuldstændig dækkede deres ansigt bortset fra øjnene, og som tilsyneladende stod i kø foran skranken i en afdeling af CAF (familieydelseskontor). Fotoet var ledsaget af følgende kommentar: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>CAF i Rosny-sous-Bois den <DATE ISO="20141209">9. december 2014</DATE>. Fuldstændig tilsløring er ellers forbudt ved lov […]<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>det omtvistede tweet<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20151127">27. november 2015</DATE> indgav generaldirektøren for CAF i Seine-Saint-Denis (Frankrig) en klage, med begæring om indtræden som civil part, over ærekrænkelse af en offentlig forvaltning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160119">19. januar 2016</DATE> indledte procureur de la République de Bobigny (anklagemyndigheden i Bobigny, Frankrig) en forundersøgelse af en sag for domstolene vedrørende to anklagepunkter, nemlig opfordring til had eller tilskyndelse til vold mod en person eller en gruppe af personer på grund af deres oprindelse eller deres tilhørsforhold eller manglende tilhørsforhold til en given etnisk gruppe, nation, race eller religion henholdsvis ærekrænkelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Appellanten blev af en undersøgelsesdommer indkaldt til at give møde første gang for retten den <DATE ISO="20160920">20. september 2016</DATE>. Efter at appellanten havde nægtet at efterkomme denne indkaldelse med den begrundelse, at hun havde parlamentarisk immunitet, anmodede undersøgelsesdommeren ved anmodning af <DATE ISO="20160923">23. september 2016</DATE> om at måtte forelægge Europa-Parlamentet en anmodning om ophævelse af den nævnte immunitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20161201">1. december 2016</DATE> fremsendte procureur général près la cour d’appel de Paris (lederen af anklagemyndigheden ved appeldomstolen i Paris, Frankrig) undersøgelsesdommerens anmodning ledsaget af en positiv udtalelse til den franske justitsminister, for at denne kunne videresende den nævnte anmodning til Parlamentets formand. Samme dag sendte den franske justitsminister Parlamentets formand den anmodning om ophævelse af appellantens parlamentariske immunitet, som undersøgelsesdommeren ved tribunal de grande instance de Bobigny (retten i første instans i Bobigny, Frankrig) havde fremsat.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170116">16. januar 2017</DATE> meddelte Parlamentets formand på plenarmødet, at denne anmodning ville blive sendt til Retsudvalget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170411">11. april 2017</DATE> hørte Retsudvalget appellanten. Dette udvalg afgav sin betænkning den <DATE ISO="20170612">12. juni 2017</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20170614">14. juni 2017</DATE> ophævede Parlamentet appellantens immunitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Efter anlæggelsen af søgsmålet ved Retten rejste vicepræsidenten ved retten i første instans i Bobigny, som varetog forundersøgelsen, ved kendelse af <DATE ISO="20180426">26. april 2018</DATE> tiltale mod appellanten ved tribunal correctionnel (ret i første instans i straffesager, Frankrig).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sagen for Retten og den appellerede dom</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20170812">12. august 2017</DATE> anlagde appellanten sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse og om godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, som angiveligt var forvoldt af denne afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Til støtte for sine påstande fremførte appellanten fire anbringender, nemlig det første vedrørende tilsidesættelse af protokollens artikel 8, det andet vedrørende tilsidesættelse af protokollens artikel 9, det tredje vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten og af ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltning og det fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til forsvar og en ulovlighedsindsigelse vedrørende forretningsordenens artikel 9, stk. 9, og artikel 150, stk. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Retten undersøgte de to første anbringender under ét, idet den indledningsvis fremhævede en praksis, i henhold til hvilken det påhviler Parlamentet – hvis det når til den konklusion, at de omstændigheder, der ligger til grund for anmodningen om ophævelse af den parlamentariske immunitet, ikke er omfattet af protokollens artikel 8 – at kontrollere, om medlemmet nyder den immunitet, som er fastlagt i protokollens artikel 9 i forbindelse med disse omstændigheder, og i givet fald at afgøre, hvorvidt denne immunitet bør ophæves.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>For så vidt angår appellantens argumentation til støtte for disse to anbringender inddelte Retten den i fem klagepunkter med henblik på sin bedømmelse, nemlig det første om, at den franske forfatnings artikel 26 fandt anvendelse på det omtvistede tweet, det andet om, at det nævnte tweet udgjorde en meningstilkendegivelse under udøvelsen af appellantens hverv som parlamentsmedlem i henhold til protokollens artikel 8, det tredje om den tilsidesættelse af den grundlæggende ret til ytringsfrihed, som Parlamentet havde gjort sig skyldig i ved uberettiget at ophæve appellantens parlamentariske immunitet, det fjerde om, at appellanten ikke var ophavsmand til det omtvistede tweet, og det femte klagepunkt om, at appellantens og Parlamentets uafhængighed var bragt i fare.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Retten afviste det første klagepunkt som irrelevant. Retten fastslog i den appellerede doms præmis 41, at grunden til, at Parlamentet fandt, at appellanten ikke kunne støtte ret på den franske forfatnings artikel 26, ikke var, at det omtvistede udsagn var offentliggjort på Twitter, men snarere, at det omtvistede tweet ikke kunne betragtes som en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af appellantens parlamentariske hverv i den i protokollens artikel 8 omhandlede forstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet klagepunkt forkastede Retten det i den appellerede doms præmis 54 som ugrundet. Den fastslog, at det omtvistede tweet i det væsentlige havde til formål at beklage den manglende overholdelse af fransk lov, som forbyder tildækning af ansigtet i det offentlige rum. Eftersom dette tweet henviste til en bestemt hændelse, som i strid med en fransk lov fandt sted foran en myndighed med ansvar for en offentlig tjeneste på fransk område, og ikke kunne sidestilles med en<?PAGE NO="4"?> mere generel stillingtagen til aktuelle emner, der verserer eller behandles af Parlamentet, fastslog Retten, at Parlamentet uden at anlægge et åbenbart fejlskøn vurderede, at anklagerne mod appellanten ikke omhandlede meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under hendes udøvelse af sit hverv som parlamentsmedlem i henhold til protokollens artikel 8.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Retten forkastede i den appellerede doms præmis 59 også det tredje klagepunkt som ugrundet, idet den bemærkede, at protokollens artikel 8 tilsigter at beskytte Parlamentets medlemmers ytringsfrihed og uafhængighed og derfor er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>tæt forbundet med ytringsfriheden<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>. Da de faktiske omstændigheder, som blev lagt appellanten til last, ikke vedrørte den nævnte artikel, udledte Retten, at Parlamentet ikke havde krænket denne frihed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Retten afviste det fjerde klagepunkt som irrelevant. Den anførte i den appellerede doms præmis 61 og 62 dels, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ophævelse af immunitet var opfyldt på tidspunkt for anmodningen herom, adskiller sig fra spørgsmålet om, hvorvidt de faktiske omstændigheder, der foreholdes det pågældende parlamentsmedlem, er godtgjort<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, dels, at det ikke tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om disse omstændigheder kan tilregnes appellanten, eller at fastslå, hvorvidt hun var ophavsmand til det omtvistede tweet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Endelig blev det femte klagepunkt, som Retten havde defineret i forbindelse med det første og det andet anbringende, forkastet som ugrundet. I den appellerede doms præmis 66 og 67 fandt Retten, at det – eftersom protokollens artikel 9 udtrykkeligt bestemmer, at det er muligt at ophæve den immunitet, som parlamentsmedlemmerne nyder i kraft heraf – <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>følgelig ikke kan foreholdes Parlamentet, at det henset til omstændighederne i den foreliggende sag og som følge af den anmodning, som den franske justitsminister havde fremsat, fandt det hensigtsmæssigt at ophæve appellantens immunitet i henhold til [protokollen] for at muliggøre fortsættelsen af de franske retslige myndigheders undersøgelse<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>. Under alle omstændigheder havde appellanten ifølge Retten ikke påberåbt sig nogen omstændigheder, som kunne føre til den konklusion, at Parlamentet i den foreliggende sag havde krænket hendes uafhængighed i egenskab af parlamentsmedlem.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>For så vidt angår det tredje anbringende, hvis første led vedrørte tilsidesættelsen af begrundelsespligten og af ligebehandlingsprincippet, og hvis andet led vedrørte tilsidesættelsen af princippet om god forvaltning, forkastede Retten det i sin helhed i den appellerede doms præmis 102.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>I forbindelse med det første led havde appellanten i det væsentlige gjort gældende, at hun burde være omfattet af princip nr. 2 i meddelelse nr. 11/2003 af <DATE ISO="20030606">6. juni 2003</DATE> fra Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked rettet til medlemmerne vedrørende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Ophævelse af immunitet i overensstemmelse med artikel [9] i Protokollen om privilegier og immuniteter. Principper fastlagt på grundlag af sager om meningstilkendegivelser<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>meddelelse nr. 11/2003<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>), ifølge hvilket dokument <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>[d]et er et grundlæggende princip, at immuniteten ikke ophæves i tilfælde, hvor de handlinger, medlemmet af Parlamentet anklages for, indgår i medlemmets politiske virksomhed eller er direkte forbundet med denne<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Med henblik på at forkaste denne påstand støttede Retten sig på en praksis, ifølge hvilken meddelelse nr. 11/2003 ikke kunne være bindende for Parlamentet, eftersom der ikke var tale om en parlamentsretsakt i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 288 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Gollnisch mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-346/11 og T-347/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2013:23">EU:T:2013:23</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0107">107</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Retten anførte for det første, at for så vidt som appellanten hverken havde præciseret de handlinger eller ord, som var blevet lagt de parlamentsmedlemmer til last, som hun angav som modtagere af den nævnte meddelelse, eller de omstændigheder, hvorunder de faktiske omstændigheder havde fundet sted, havde<?PAGE NO="5"?> hun ikke godtgjort, at disse medlemmers situation var sammenlignelig med hendes egen. Eftersom der i den foreliggende sag ikke fandtes en direkte forbindelse mellem det omtvistede tweet og appellantens parlamentariske hverv, havde appellanten for det andet heller ikke godtgjort, at Parlamentet havde fraveget princip nr. 2 (den appellerede doms præmis 81).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>I forbindelse med det tredje anbringendes andet led havde appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Parlamentet havde tilsidesat princippet om god forvaltning, idet det i den foreliggende sag havde undladt at konstatere, at der forelå tendentiøs forfølgelse (fumus persecutionis) som defineret i meddelelse nr. 11/2003, nemlig et tilfælde af, at man måtte formode, at retsforfølgningen af appellanten var iværksat i den hensigt at skade hendes politiske virke. Ifølge appellanten var denne retsforfølgning blevet indledt af den daværende franske justitsminister, som var erklæret modstander af partiet Front national, som hun er repræsentant for. Ydermere var denne retsforfølgning blevet iværksat umiddelbart før en valgkamp.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Retten forkastede det tredje anbringendes andet led, idet den for det første anførte, at appellanten ikke havde fremlagt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>noget konkret bevis ud over forskellen i politisk ideologi, som kunne godtgøre, at den franske regering, navnlig den franske justitsminister, udøvede forfølgelse af Front national<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, og heller ikke, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>at det alene eller blot delvis var hendes tilhørsforhold til Front national, som skulle have udløst indledningen af en retslig forundersøgelse i den foreliggende sag<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Den appellerede doms præmis 88 og 99.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For det andet fastslog Retten, at der ikke forelå noget bevis for, at anmodningen om ophævelse af appellantens parlamentariske immunitet optrådte i forbindelse med en retslig procedure med et unormalt forløb, navnlig med hensyn til frister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>For det tredje fandt Retten, efter at have gentaget, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for en ophævelse af parlamentarisk immunitet er opfyldt på tidspunkt for anmodningen, adskiller sig fra spørgsmålet om, hvorvidt de faktiske omstændigheder, der foreholdes det pågældende parlamentsmedlem, er godtgjort, at ingen af de af appellanten påberåbte forhold i denne forbindelse – nemlig for det første, at hendes assistent havde forfattet det omtvistede tweet uden hendes kendskab, for det andet, at det omtvistede foto var en fotomontage, der var udført på basis af en frit tilgængelig kliché og allerede offentliggjort og delt på internettet, uden at der var anlagt retssager, navnlig af CAF i Seine-Saint-Denis, for det tredje, at appellanten havde slettet tweetet, så snart hun havde fået kendskab til det, og, for det fjerde, at hun i tilfælde af domfældelse risikerede at blive pålagt en tillægsstraf i form af tab af valgbarhed og af sit medlemskab af Europa-Parlamentet og samtlige andre politiske hverv – faldt ind under <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>de omstændigheder, som Parlamentet skulle tage i betragtning for at fastslå, om betingelserne for en ophævelse af den parlamentariske immunitet var opfyldt i den foreliggende sag<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Den appellerede doms præmis 96.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Endelig fastslog Retten, at kendelsen om tiltalerejsning ved retten i første instans i straffesager, som var afsagt af vicepræsidenten ved retten i første instans i Bobigny efter Parlamentets omtvistede afgørelse, og som blev fremlagt under retsmødet, snarere modsagde appellantens argumentation om, at der forelå tendentiøs forfølgelse fra de franske retslige myndigheders side. Retten fremhævede i denne henseende, at den omstændighed, at appellanten ikke var ophavsmand til det omtvistede tweet, ifølge den nævnte kendelse ikke var til hinder for, at hun blev retsforfulgt på grundlag af fransk lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE> om pressefriheden (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE><QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 105-120 undersøgte og forkastede Retten endelig det fjerde annullationsanbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til forsvar og en ulovlighedsindsigelse vedrørende forretningsordenens artikel 9, stk. 9, og artikel 150, stk. 2.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Appellanten har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves.</P></ITEM><ITEM><P>Den omtvistede afgørelse annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Domstolen træffer afgørelse om det beløb, der skal tildeles appellanten i sagsomkostninger.</P></ITEM><ITEM><P>Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Parlamentet har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes i sin helhed.</P></ITEM><ITEM><P>Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retlig bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og deres rolle</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Europa-Parlamentets medlemmer er repræsentanter for Unionens borgere. De lytter til borgernes, interessegruppernes og erhvervslivets problemer. De vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år og udgør forbindelsen mellem borgerne og de forskellige institutioner. I egenskab af parlamentsmedlem giver de hele integrationsprocessen demokratisk legitimitet. Parlamentsmedlemmerne spiller ikke alene en central rolle i lovgivningsprocessen, idet de navnlig har beføjelse til at foreslå ændringer af lovforslag, som de skal stemme om, men de kan også foreslå resolutioner inden for alle kompetenceområder. De har også indflydelse på Rådets og Europa-Kommissionens aktiviteter, idet de kan tilskynde disse institutioner til handling. De deltager således i beslutningstagningen i forbindelse med store aktuelle spørgsmål såsom klimaforandringerne, migration, menneskerettigheder i hele verden, aftaler med tredjelande og internationale organisationer og regulering af de finansielle markeder. Endvidere udøver parlamentsmedlemmerne en vigtig kontrol, idet de stemmer om Unionens budget, godkender sammensætningen af Kommissionens medlemmer, kan nedsætte undersøgelsesudvalg og endda stille et mistillidsvotum mod et medlem af Kommissionen, som i givet fald tvinges til at træde tilbage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>For at sikre, at parlamentsmedlemmerne kan udøve deres hverv uafhængigt og uden indgriben, har de en særlig status. Som Domstolen anførte i dommen i de forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081021">21.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Marra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/07 og C-201/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:579">EU:C:2008:579</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, omfatter den parlamentariske immunitet, der tilkommer medlemmer af Europa-Parlamentet, og som er fastsat i protokollens artikel 8 og 9, to former for beskyttelse, der normalt tilkommer medlemmer af medlemsstaternes nationale parlamenter, nemlig immunitet for meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af det parlamentariske hverv samt parlamentarisk ukrænkelighed, der i princippet omfatter beskyttelsen mod retsforfølgning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081021">21.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Marra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/07 og C-201/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:579">EU:C:2008:579</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Jeg gør opmærksom på, at<?PAGE NO="7"?> den immunitet, som protokollen sikrer dem, frem for at give dem en personlig fordel har som mål, at Europa-Parlamentet i forbindelse med sin virksomhed beskyttes mod hindringer for eller risiko for skade på dets tilfredsstillende funktion, sådan som Domstolen for nylig påpegede i den sag, der gav anledning til Junqueras Vies-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE> (<NO.CASE>C-502/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1115">EU:C:2019:1115</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det falder derfor i tråd hermed, at Parlamentet beføjes til selv at fastslå, om en retsforfølgning indledt mod et af dets medlemmer har til formål at skade dets funktion. Som det fremgår af protokollens artikel 9, stk. 3, kan denne særlige status nemlig ikke hindre Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet. Det er netop denne bestemmelse, som Parlamentet støttede sig på for at ophæve appellantens immunitet efter en anmodning fra de franske myndigheder. I tvisten for Retten foreholdt appellanten Parlamentet, at det ud over tilsidesættelsen af en række proceduremæssige garantier havde anvendt protokollens bestemmelser forkert til at tilsidesætte rækkevidden af den parlamentariske immunitet, hun nød. I den foreliggende sag har appellanten derimod foreholdt Retten, at den har anlagt et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>åbenbart urigtigt skøn<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, som skal defineres ud fra et proceduremæssigt synspunkt, for at appellen kan behandles på fyldestgørende vis.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Processuelle aspekter, der skal tages i betragtning, i den foreliggende appel</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Til støtte for sin appel har appellanten påberåbt sig to anbringender, som er samlet i ét afsnit under overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Rettens tilsidesættelse af EU-retten – retlig fejl og fejl ved kvalificeringen af de faktiske omstændigheders retlige karakter – anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>. Appellanten har foreholdt Retten, at den har anlagt et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>åbenbart urigtigt skøn<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> i sin analyse af såvel det andet som det tredje anbringende i det annullationssøgsmål, som hun anlagde til prøvelse af den omtvistede afgørelse i medfør af artikel 263 TEUF. Ifølge appellanten har begge tilfælde af det angivelige fejlskøn haft <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>konsekvenser for Rettens kvalificering af den retlige karakter af de af tiltalen omfattede ord og deres sammenhæng og for den immunitet, som bestemmelserne i protokollens artikel 8 og 9 skulle give [hende]<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Før jeg analyserer de to anbringender, gør jeg opmærksom på, at appellanten har benyttet en lidet præcis terminologi til at beskrive de fejl, som hun har hævdet, at Retten har begået. Endvidere kan man, som det vil fremgå nedenfor, ikke klart skelne, i hvilket omfang det angivelige fejlskøn, som appellanten har foreholdt Retten, kan så tvivl om den retlige gyldighed af visse konklusioner, som Retten drog i den appellerede dom. På den baggrund finder jeg det nødvendigt at minde om de principper, som kendetegner appelproceduren, og som vil tjene som referencepunkter i den analyse, der skal foretages.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er appel begrænset til retsspørgsmål og kan kun støttes på anbringender om, at Retten savner kompetence, at der er begået rettergangsfejl for Retten, som krænker appellantens interesser, eller at Retten har tilsidesat EU-retten. Bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og beviser er ikke et retsspørgsmål, der kan efterprøves af Domstolen under appelsagen, medmindre disse omstændigheder og beviser er blevet urigtigt gengivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100916">16.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Dominio de la Vega mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-459/09 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:533">EU:C:2010:533</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190321">21.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Gollnisch mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-330/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:240">EU:C:2019:240</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0109">109</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. På denne baggrund er der tale om urigtig gengivelse, når vurderingen af de eksisterende beviser i mangel af nye beviser forekommer åbenbart fejlagtig eller åbenbart i strid med deres ordlyd<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190321">21.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Gollnisch mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-330/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:240">EU:C:2019:240</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0110">110</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Derimod har Domstolen kompetence til at efterprøve den retlige kvalificering heraf og de retlige konsekvenser, som Retten har draget deraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Belgien mod Deutsche Post og DHL International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-148/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:726">EU:C:2010:726</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er i lyset af disse principper, at de af appellanten fremførte anbringender skal undersøges i det følgende.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det første appelanbringende</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Hvad først og fremmest angår det urigtige skøn, som Retten af appellanten hævdes at have anlagt ved sin analyse af hendes andet anbringende til støtte for søgsmålet, har appellanten foreholdt Retten, at den for det første fastslog, at den hændelse, som blev kommenteret i det omtvistede tweet, på grund af sin geografiske placering i Frankrig ikke var af interesse for et europaparlamentsmedlem, for det andet at en meningstilkendegivelse nødvendigvis kan sidestilles med en generel stillingtagen og ikke kan henvise til en præcis begivenhed, og for det tredje at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>et parlamentsmedlems understregning af en adfærd, der er i strid med fransk lov, ikke er et aktuelt verserende emne<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Appellanten har over for Rettens første angiveligt fejlagtige konstatering gjort gældende, at hvert parlamentsmedlem er valgt af sit land, repræsenterer dets vælgere og under sit mandat skal bevare en nødvendig forbindelse med disse, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>bl.a. ved at omtale faktiske omstændigheder, som interesserer eller vedrører disse<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Appellanten har over for Rettens næste angiveligt fejlagtige konstatering gjort gældende, for det første at den er i strid med meddelelse nr. 11/2003 og navnlig princip nr. 2 heri, for det andet at det omtvistede tweet i medfør af lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE> sidestilles med en meningstilkendegivelse, og for det tredje at – ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dom af <DATE ISO="20091008">8. oktober 2009</DATE>, Brunet-Lecomte og Tanant mod Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20091008">8.10.2009</DATE> (CE:ECHR:2009:1008JUD001266206).</P></NOTE> – <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>injurierende, æreskrænkende eller andre udsagn kan indgå i den politiske debat og beskyttes som en grundlæggende ret til ytringsfrihed, når der findes en generel interesse i en debat herom<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Appellanten har bestridt Rettens tredje angiveligt fejlagtige konstatering, idet hun har gjort gældende dels, at fuldstændig tilsløring i det offentlige rum som en ydre tilkendegivelse af at tilhøre islam er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>et emne af generel interesse, som vedrører det offentlige liv og kvinders rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>, dels, at Retten burde have anvendt retspraksis fra Patriciello-dommen, idet den burde have afslået ophævelsen af et parlamentsmedlems immunitet under henvisning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>vælgernes almene interesse i forbindelse med [medlemmets] politiske virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Parlamentet har gjort gældende, at disse tre klagepunkter hviler på en ukorrekt læsning af den appellerede dom. Parlamentet har for det første, ved henvisning til den appellerede doms præmis 53, anført, at Retten ikke fastslog, at den kommenterede hændelse på grund af sin geografiske placering i Frankrig ikke var af interesse for et europaparlamentsmedlem, men snarere, at det omtvistede tweet henviste til en præcis begivenhed, som ikke kunne sidestilles med en mere generel stillingtagen til aktuelle emner, der verserer eller behandles af Parlamentet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>For det andet fastslog Retten ifølge Parlamentet ikke, at en meningstilkendegivelse skal sidestilles med en generel stillingtagen, som ikke kan henvise til en præcis begivenhed, men snarere, at den omhandlede konkrete meningstilkendegivelse ikke havde nogen direkte, klar forbindelse til appellantens parlamentariske hverv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>For det tredje fastslog Retten ifølge Parlamentet ikke, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>et parlamentsmedlems understregning af en adfærd, der er i strid med fransk lov, ikke er et aktuelt verserende emne<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, men alene, at det omtvistede tweet ikke kunne sidestilles med en mere generel stillingtagen til verserende aktuelle emner.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>For så vidt angår henvisningen til Patriciello-dommen har Parlamentet endvidere fremhævet, at det pågældende citat stammer fra den nævnte doms præmis 12, som indgår i fremlæggelsen af de faktiske omstændigheder i sagen for Domstolen og ikke Domstolens ræsonnement.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Fravær af en direkte, klar forbindelse mellem den omhandlede aktivitet og et europaparlamentsmedlems udøvelse af sit normale hverv</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at det klart fremgår af protokollens artikel 8, at parlamentsmedlemmerne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>hverken [kan] eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser <HT TYPE="ITALIC">under udøvelsen af deres hverv</HT><QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>. Ved en tekstanalyse af denne bestemmelse kan det udledes, at et europaparlamentsmedlem glimrende kan påberåbe sig sin parlamentariske immunitet, når der findes <HT TYPE="ITALIC">tilstrækkelig tæt forbindelse</HT> mellem medlemmets meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser og den pågældendes normale hverv. Det er ligeledes muligt at udlede dette, hvis man analyserer denne bestemmelse ved at tage hensyn til dens formål, som jeg allerede har nævnt i mine indledende bemærkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. punkt 38 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, nemlig at sikre Parlamentets funktion imod enhver indgriben.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Denne fortolkning bekræftes i Patriciello-dommen, hvori Domstolen fortolkede denne bestemmelse således, at den krævede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>forbindelsen mellem den fremsatte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv <HT TYPE="ITALIC">skal være direkte og klart skal fremgå deraf</HT><QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Patriciello-dommen, præmis 35. Min fremhævelse.</P></NOTE>. I denne forbindelse bemærker jeg, at Domstolen valgte en temmelig streng fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>immunitet<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. i denne retning R.S. Mehta, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>Sir Thomas’ blushes: protecting parliamentary immunity in modern parliamentary democracies<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>, <HT TYPE="ITALIC">European Human Rights Law Review</HT>, 2012, nr. 3, s. 309. Forfatteren anfører, at det ikke er let præcist at definere et medlems hverv, idet deres rolle udvikler sig med tiden og tilpasser sig de forskellige konkrete omstændigheder. Ifølge forfatteren er det forståeligt, at man er forbeholden over for at acceptere, at et medlem udtaler sig om lokale forhold, idet Unionen i sidste ende er et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>væsen med begrænsede beføjelser<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>. På den anden side ville det være for restriktivt alene at acceptere aktiviteter, der var knyttet til overnationale emner, især når lokale og regionale aspekter viser sig at være relevante for Unionens politikere, f.eks. med hensyn til landbrugsstøtte, regionaludvikling og migrationsreglerne.</P></NOTE> af grunde, som jeg finder relevante. Domstolen anførte, at den immunitet, der er fastsat i protokollens artikel 8, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>kan hindre retsanvendende myndigheder og nationale retter i at udøve deres respektive beføjelser vedrørende forfølgning af og sanktioner for strafferetlige overtrædelser med det formål at sikre den offentlige orden på deres område og derfor fuldstændigt unddrage de personer, der forurettes gennem disse erklæringer, en adgang til domstolene, herunder i givet fald at opnå erstatning for det lidte tab ved civilretterne<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Patriciello-dommen, præmis 34.</P></NOTE>. Det følger heraf, at det er nødvendigt at vurdere fra sag til sag, om betingelserne for, at et europaparlamentsmedlem gyldigt kan påberåbe sig immunitet, er opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Patriciello-dommen, præmis 37 og 38.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Når det er sagt, konstaterer jeg nogle paralleller mellem omstændighederne i den foreliggende tvist og i Patriciello-sagen, som jeg finder vigtige at nævne i denne analyse for bedre at forstå Rettens ræsonnement. I begge sager udtalte det omhandlede medlem sig – enten selv eller gennem tredjemand – om omstændigheder, som formodes at have fundet sted uden for Parlamentet og uden nogen klar forbindelse med et parlamentsmedlems hverv.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>I Patriciello-sagen havde det pågældende medlem nemlig udtalt sig om en politibetjents angiveligt ulovlige opførsel i hans oprindelsesmedlemsstat, hvilke omstændigheder Domstolen anså for at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>ligge ganske <HT TYPE="ITALIC">fjernt fra</HT> et medlem af Europa-Parlamentets <HT TYPE="ITALIC">hverv</HT> og følgelig vanskeligt [kunne] have en direkte forbindelse til en almen interesse, der optager borgerne<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>. Da det dengang drejede sig om en præjudiciel forelæggelse i medfør af artikel 267 TEUF, fastslog Domstolen med forbehold af de vurderinger, som det påhvilede den forelæggende ret at efterprøve, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>[s]elv om en sådan forbindelse kunne godtgøres, fremgår den ikke klart deraf<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Patriciello-dommen, præmis 36. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har de franske retslige myndigheder foreholdt appellanten, at hun på sin Twitterkonto har offentliggjort et billede, der formodes at være knyttet til en begivenhed, der skal have fundet sted i en offentlig myndigheds bygning, som er beliggende et sted i appellantens oprindelsesmedlemsstat. Mere konkret fremgår det af den appellerede doms præmis 52, at det omtvistede tweet skulle <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>beklage den manglende overholdelse af fransk lov […], som forbyder tildækning af ansigtet i det offentlige rum, idet en gruppe kvinder var klædt i tøj, der fuldstændig dækkede deres ansigt bortset fra øjnene, og tilsyneladende stod foran en afdeling af CAF i Rosny-sous-Bois<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>. Det forekommer mig, at forbindelsen mellem denne aktivitet og et parlamentsmedlems typiske hverv, som er beskrevet i mine indledende bemærkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. punkt 36 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, ikke fremgår klart deraf. I det mindste ikke mere klart end under de omstændigheder, som gav anledning til Patriciello-dommen. Man kan ikke få øje på nogen forbindelse med Unionens målsætninger eller de politikker, som Parlamentet i sin rolle som beslutningstager anses for at påvirke. De omhandlede aktiviteter forekommer heller ikke at kunne række ud over det rent lokale plan. Følgelig skal omstændighederne i de to sager vurderes ens på det retlige plan.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Jeg er således enig med Retten i dens vurdering i den appellerede doms præmis 54 for så vidt angår fraværet af en direkte og klar forbindelse mellem de faktiske omstændigheder, som er lagt appellanten og hendes medarbejdere til last, på den ene side og hendes parlamentariske hverv på den anden side. Det må derfor konkluderes, at Retten ikke begik en retlig fejl, da den bekræftede, at de formodede aktiviteter ikke omhandlede meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under appellantens udøvelse af sine parlamentariske hverv i henhold til protokollens artikel 8.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Før jeg afslutter dette punkt, vil jeg gerne tilføje nogle præciseringer i henseende til Patriciello-dommens præmis 12, som appellanten synes at have tillagt særlig betydning for protokollens fortolkning. Hun har i sine bemærkninger gjort gældende, at den anførte passage indeholder retlige <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>principper<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, som Retten burde have anvendt i hendes tilfælde. Det må imidlertid konstateres, at den omhandlede passage ikke indgår i dommens præmisser, men i sammenfatningen af de faktiske omstændigheder. Der kan derfor ikke udledes noget retligt princip heraf, som kan være bindende for Retten. I det omfang der blev henvist til grundene til, at Parlamentet dengang havde besluttet at forsvare det pågældende parlamentsmedlems immunitet, nemlig at dette medlem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>greb ind på grundlag af vælgernes almene interesse i forbindelse med sin politiske virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, er det endvidere tilstrækkeligt at henlede opmærksomheden på det forhold, at denne afgørelses underliggende vurdering, som var baseret på en henstilling fra Parlamentets Retsudvalg, ikke fik nogen virkning for den fortolkning, som Domstolen anlagde af protokollens artikel 8. Det fremgår tværtimod tydeligt af Patriciello-dommens konklusion, at en aktivitet som den ovenfor beskrevne ikke er omfattet af den immunitet, som tillægges ved denne bestemmelse. Det følger heraf, at appellanten ikke med fordel kan påberåbe sig konstateringerne af rene faktiske omstændigheder i Patriciello-dommens præmis 12.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Da et af de væsentlige kriterier i protokollens artikel 8 ikke er opfyldt, er det i princippet ikke nødvendigt at undersøge, om den omhandlede aktivitet udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>meningstilkendegivelse<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse. Domstolen nøjedes nemlig med i Patriciello-dommen at påpege, at dette begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>skal […] forstås i bred forstand som omfattende<?PAGE NO="11"?> ytringer og erklæringer, der gennem deres indhold svarer til påstande, der udtrykker subjektive vurderinger<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Patriciello-dommen, præmis 32.</P></NOTE>, og gav ikke den forelæggende ret yderligere retningslinjer for, hvordan den kunne kontrollere, om parlamentsmedlemmets erklæringer faldt ind under dette begreb. Det kan derfor ikke kategorisk udelukkes, at en hvilken som helst erklæring vedrørende et givet emne, som er aktuelt i den offentlige debat på europæisk plan, såsom de emner, jeg henviste til i mine indledende bemærkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. punkt 36 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, og som er udtryk for parlamentsmedlemmets personlige overbevisning, kan udgøre en sådan meningstilkendegivelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Det påhviler de enheder, som har ansvaret for at anvende protokollen og føre tilsyn med dens rette anvendelse, først og fremmest Parlamentet, når det får forelagt en anmodning om ophævelse af immunitet, at undersøge dette spørgsmål fra sag til sag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Som Domstolen anførte i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081021">21.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Marra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/07 og C-201/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:579">EU:C:2008:579</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), har alene de nationale retsinstanser kompetence til at efterprøve, om betingelserne for at drage et parlamentsmedlems immunitet i tvivl er opfyldt. Hvis de nævnte retsinstanser ved anvendelsen af protokollens artikel 8 er i tvivl om fortolkningen af denne artikel, kan de i medfør af artikel 267 TEUF forelægge Domstolen et spørgsmål om fortolkningen af den pågældende artikel i protokollen, idet retterne i sidste instans i så fald har pligt til at indbringe sagen for Domstolen. Domstolen har imidlertid fremhævet, at Parlamentet og de nationale retslige myndigheder har pligt til at samarbejde loyalt med henblik på at undgå enhver konflikt ved fortolkningen og anvendelsen af protokollens bestemmelser, hvilket i praksis betyder, at når der er anlagt en sag mod et medlem af Europa-Parlamentet ved en national ret, og denne er oplyst om, at det pågældende medlem har indledt en procedure om beskyttelse af privilegier og immuniteter, skal den nævnte ret udsætte sagen og anmode Parlamentet om, at det afgiver sin udtalelse snarest muligt.</P></NOTE>. I den foreliggende sag bemærker jeg, at Parlamentet i sin omtvistede afgørelse afholdt sig fra udtrykkeligt at kvalificere den omhandlede aktivitet som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>meningstilkendegivelse<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, hvilket kunne fortolkes som et ønske om at lade tvivlen komme appellanten til gode. En sådan tilgang er tænkelig i betragtning af dette begrebs brede forstand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Som generaladvokat Jääskinen anførte i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Patriciello</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-163/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:379">EU:C:2011:379</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0087">87</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), er det vanskeligt, eller rettere umuligt, ud fra et begrebsmæssigt synspunkt at fastlægge en klar sondring mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>værdibaserede antagelser<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>erklæringer om fakta<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> på dette område. Han anfører i øvrigt det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke anvender en klar dikotomi mellem disse to begreber, nemlig at den ikke sondrer mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>rene meningstilkendegivelser<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>angivelser af fakta<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, men mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>rene angivelser af fakta<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> og blandede udtryk, som indeholder bestanddele, der både er faktuelle og meningstilkendegivelser. Generaladvokaten forfægter det synspunkt, at et parlamentsmedlem under udøvelsen af sit hverv skal være i stand til at give udtryk for bekymringer og at forsvare vælgernes interesser. Han skal af denne grund have friheden til – mens han er beskyttet af den materielle immunitet – at fremsætte faktuelle konstateringer, som ikke efterprøves, eller som kan vise sig at være forkerte. Der er oftest tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>blandede udtryk<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> i den i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis omhandlede forstand. Man skal derfor kunne lade <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>tvivlen komme et parlamentsmedlem til gode<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>.</P></NOTE>. Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at dette spørgsmål heller ikke udtrykkeligt blev behandlet i sagen for Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder forekommer det mig ikke relevant at undersøge dette spørgsmål nærmere i denne appelsag, idet appellantens klagepunkter udelukkende angår Rettens vurdering af kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>en direkte og klar forbindelse<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> til et parlamentsmedlems hverv. En behandling af spørgsmålet om, hvorvidt en fotomontage knyttet til en hændelse, som eventuelt aldrig har fundet sted, udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>meningstilkendegivelse<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i protokollens artikel 8, svarer til at overskride rækkevidden af den domstolsprøvelse, som henhører under appelsagen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Undersøgelse af appellantens klagepunkter</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Ovenstående betragtninger udgør baggrunden for den analyse, jeg nu vil foretage af appellantens klagepunkter. Som jeg vil forklare i denne analyse, røber de nævnte klagepunkter en ukorrekt læsning af den appellerede dom, hvilket sår tvivl om rigtigheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120913">13.9.2012</DATE>, <NAME.CASE>Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-495/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:571">EU:C:2012:571</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190619">19.6.2019</DATE>, <NAME.CASE>Linak mod EUIPO</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-820/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:514">EU:C:2019:514</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190702">2.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Seven mod Shenzhen Jiayz Photo Industrial</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-31/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:554">EU:C:2019:554</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> af det første anbringende.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første klagepunkt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>I modsætning til hvad appellanten har gjort gældende, bekræftede Retten ikke i den appellerede doms præmis 53, at den formodede hændelse, som blev kommenteret i det omtvistede tweet, på grund af sin geografiske placering i Frankrig ikke var af interesse for et europaparlamentsmedlem. Tværtimod udelukkede Retten ikke kategorisk, at hændelser knyttet til problemstillinger med islam og krænkelse af kvinders rettigheder – som berører adskillige lande i verden, herunder Frankrig – reelt kan udgøre spørgsmål af almen interesse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det bør præciseres, at Retten i den nævnte præmis 53 konkret forklarede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>fotoet og det omtvistede tweet snarere fremstår som et ønske om at understrege en adfærd, som er i strid med fransk lov, end et ønske om at forsvare kvinders rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>. Retten konkluderede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>det forhold, at appellanten er suppleant til Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, ikke kan begrunde en forbindelse mellem det omtvistede tweet og det hverv, hun udøver som parlamentsmedlem<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>. Denne vurdering af de faktiske omstændigheder, som falder ind under Rettens enekompetence, kan ikke drages i tvivl i forbindelse med appelsagen, især da appellanten ikke har fremlagt noget bevis for en eventuel retlig fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at dette klagepunkt bør forkastes, idet det skyldes en ukorrekt læsning af den appellerede dom.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det andet klagepunkt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>I modsætning til hvad appellanten har gjort gældende, bekræftede Retten heller ikke principielt, at en meningstilkendegivelse nødvendigvis kan sidestilles med en generel stillingtagen og ikke kan henvise til en bestemt hændelse. Det fremgår nemlig af den appellerede doms præmis 46, at Retten med henblik på at undersøge, om det omtvistede tweet udgjorde en meningstilkendegivelse fremsat af appellanten under udøvelsen af hvervet som parlamentsmedlem, ikke begrænsede dette begreb til generel stillingtagen, idet den udelukkede enhver henvisning til en bestemt hændelse. Tværtimod støttede Retten sig på begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>meningstilkendegivelse<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, som udviklet af Domstolen og nævnt ovenfor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. punkt 57 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, som indebærer, at det skal forstås i bred forstand og således ikke udelukker nogen af de to muligheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Når det er sagt, er det i den foreliggende sag ubestridt, at selv om en meningstilkendegivelse givetvis kan henvise til en bestemt hændelse, vedrører det omtvistede tweet en præcis begivenhed, der formodes at have fundet sted i Frankrig, og kan ikke sidestilles med en mere generel stillingtagen til aktuelle emner, der verserer eller sædvanligvis behandles af Parlamentet under forhandlingerne eller i de forskellige udvalg under deres arbejde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Patriciello</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-163/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:379">EU:C:2011:379</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0097">97</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvor han foreslår at placere immuniteten i forbindelse med aktiviteter, som frem for alle andre udgør udøvelsen af et parlamentsmedlems hverv, som kernen. De dækker navnlig meningstilkendegivelser og stemmeafgivelser i Parlamentet, i udvalgene, Parlamentets delegationer og politiske organer og i de politiske grupper. Han foreslår, at der heri skal medtages aktiviteterne som parlamentsmedlem, såsom deltagelsen i konferencer, opgaver og politiske møder uden for Parlamentet.</P></NOTE>, såsom dem, jeg nævnte i mine indledende bemærkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. punkt 36 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Man bør holde sig for øje, at emnet, som jeg fastslog ovenfor, ikke har nogen direkte, klar forbindelse til appellantens parlamentariske hverv, sådan som protokollens artikel 8 kræver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>For så vidt som dette klagepunkt hviler på en ukorrekt læsning af den appellerede dom, foreslår jeg, at det forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det tredje klagepunkt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE>, som appellanten har påberåbt sig, og ifølge hvilken det omtvistede tweet må betragtes som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>meningstilkendegivelse<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, er efter min opfattelse irrelevant i den foreliggende sammenhæng, især fordi rækkevidden af den i protokollens artikel 8 bestemte immunitet alene skal fastlægges på grundlag af EU-retten. Som Domstolen har anført i sin praksis, kan omfanget af immuniteten i henhold til protokollens artikel 8 nemlig kun fastlægges på grundlag af EU-retten, i modsætning til den parlamentariske ukrænkelighed, der er fastsat i protokollens artikel 9, stk. 1, litra a), som afhænger af national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081021">21.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Marra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/07 og C-201/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:579">EU:C:2008:579</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og Patriciello-dommen, præmis 25.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Følgelig foreslår jeg også at forkaste dette klagepunkt, for så vidt som det beror på en misfortolkning af EU-rettens selvstændige karakter.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Foreløbig konklusion</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Henset til de ovenfor anførte betragtninger må det første appelanbringende forkastes som åbenbart ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">C.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det andet appelanbringende</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>For så vidt angår det åbenbart urigtige skøn, som Retten af appellanten hævdes at have anlagt ved sin analyse af det tredje appelanbringende, har appellanten fremsat tre klagepunkter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det første klagepunkt vedrører Rettens konstatering af, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>det ikke tilkommer Parlamentet at vide, om de faktiske omstændigheder, der foreholdes det pågældende parlamentsmedlem, er godtgjort<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, selv om Parlamentet har undersøgt disse faktiske omstændigheder <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>og i sin afgørelse har anerkendt, at [appellanten] ikke er ophavsmand til tweetet<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Med det andet klagepunkt har appellanten foreholdt Retten, at den ikke drog de rette retlige konsekvenser af visse elementer i sagen, navnlig af artikel 42 i lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE>, som ved at etablere et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>kaskadeansvar<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> tillod de kompetente nationale myndigheder særskilt at retsforfølge appellantens assistent, som var ophavsmand til tweetet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Med det tredje klagepunkt har appellanten endelig foreholdt Retten, at den af kendelsen om tiltalerejsning ved retten i første instans i straffesager, som hun var genstand for, udledte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>den modsatte retlige konsekvens af, hvad [kendelsen] tilsiger<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>, idet hun ikke var ophavsmand til det omtvistede tweet og trak det tilbage, så snart hun fik kendskab til det, hvilket beviste, at hun ikke havde til hensigt at begå noget strafbart. Det forhold, at det alene var appellanten, der var genstand for tiltalerejsning ved en ret i første instans i straffesager, mens ophavsmanden til det omtvistede tweet var omfattet af en forældelsesfrist, var endvidere udtryk for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>en dommers forfølgelse<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> af hende og afslørede en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>hensigt om at skade hende politisk, som har karakter af fumus persecutionis<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Parlamentet er af den opfattelse, at det andet anbringende må forkastes. Indledningsvis har appellanten ikke præciseret, hvordan Rettens fortolkning af protokollens artikel 9, hvorefter det ikke tilkommer Parlamentet at fastslå, om de faktiske omstændigheder, der foreholdes det pågældende parlamentsmedlem, er godtgjort, er forkert, og følgelig heller ikke, hvori Rettens fejl består. Appellanten har heller ikke tilstrækkelig præcist redegjort for de retlige argumenter, hvorpå hun har<?PAGE NO="14"?> støttet sin kritik, eller for retsgrundlaget for, at Retten burde have draget en anden konklusion. Det samme gælder kritikken af den appellerede doms præmis 100, hvori Retten fastslog, at det ikke kan foreholdes Parlamentet, at det ikke drog konsekvenserne af det forhold, at appellanten ikke var ophavsmand til det omtvistede tweet, og at hun havde slettet det, så snart hun havde fået kendskab til det.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Parlamentet har dernæst gjort gældende, at det ikke er i stand til at udlede de retlige konsekvenser, som Retten ifølge appellanten burde have draget af artikel 42 i lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE>, i mangel af retlige argumenter til støtte for hendes kritik og i mangel af en angivelse af retsgrundlaget for, at Retten burde have draget en anden konklusion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Endelig har Parlamentet gjort gældende, at appellanten ikke kan foreholde Retten dens vurdering af kendelsen om at rejse tiltale mod hende ved retten i første instans i straffesager, for så vidt som der var tale om et bevis. Vurderingen af de faktiske omstændigheder og beviserne udgør – medmindre de er urigtigt gengivet, hvilket appellanten ikke har hævdet, og hvilket ikke fremgår klart af sagsakterne – imidlertid ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen under en appelsag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første klagepunkt</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet anbringendes første klagepunkt gør jeg indledningsvis opmærksom på, at det ifølge Domstolens faste praksis følger af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, af artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, og de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand, idet appellen eller det pågældende anbringende i modsat fald afvises<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180228">28.2.2018</DATE>, <NAME.CASE>mobile.de mod EUIPO</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:128">EU:C:2018:128</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160920">20.9.2016</DATE>, Mallis m.fl. mod Kommissionen og ECB (<NO.CASE>C-105/15 P – C-109/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:702">EU:C:2016:702</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110324">24.3.2011</DATE>, <NAME.CASE>ISD Polska m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-369/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:175">EU:C:2011:175</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071122">22.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>Cofradía de pescadores <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>San Pedro<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> de Bermeo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-6/06 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:702">EU:C:2007:702</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Et klagepunkt opfylder ikke dette krav og må følgelig åbenbart afvises, når det blot er en kommentar til en præmis i den appellerede dom uden at indeholde en sammenhængende retlig argumentation for, specifikt hvilken retlig fejl denne præmis angiveligt er behæftet med<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120321">21.3.2012</DATE>, <NAME.CASE>Fidelio mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-87/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:154">EU:C:2012:154</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>På denne baggrund bemærker jeg, at appellanten ikke har angivet, nøjagtigt hvori den retlige fejl, som Retten begik, består. Hun har heller ikke tilstrækkelig præcist gjort rede for de retlige argumenter, som hun har støttet sin kritik på, og hun har ikke præciseret retsgrundlaget for, at Retten burde have draget en anden konklusion. Det kan derfor med rette vurderes, at dette klagepunkt ikke opfylder ovennævnte betingelser for antagelse til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Ud fra et forsigtighedsprincip bør jeg imidlertid undersøge de af appellanten omtalte passager i den appellerede dom for at kontrollere, om der findes åbenbare begrundelsesmangler, navnlig i den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder, som kan udgøre en retlig fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Indledningsvis fremhæver jeg, at analysen af den appellerede doms præmis 60-62, hvortil appellanten tilsyneladende har henvist, ikke gør det muligt at konkludere, at Retten har begået en fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder. Tværtimod fremhævede Retten med føje blot, at besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt parlamentsmedlemmet kan tilregnes de faktiske omstændigheder, som hun er blevet anklaget for, påhviler de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som har anmodet om ophævelsen af hendes immunitet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Det skal endvidere præciseres, at Retten ikke foreholdt Parlamentet, at det havde tilsidesat disse myndigheders kompetence. Faktisk afholdt Parlamentet sig i den omtvistede afgørelse fra at fremlægge en endelig retlig vurdering af de faktiske omstændigheder, henset til fransk strafferet, idet det nøjedes med at gengive de franske retslige myndigheders strafferetlige anklager mod appellanten. For så vidt som Parlamentet anførte, at det på Twitter offentliggjorte foto i virkeligheden var en fotomontage, der var blevet lagt op af hendes assistent og senere blev fjernet, nøjedes Parlamentet med at gengive de faktiske omstændigheder, som lå til grund for anmodningen om ophævelse af hendes immunitet. Parlamentet tog ikke stilling til appellantens ansvar for, at hendes assistent eventuelt benyttede hendes Twitterkonto. Det følger heraf, at passagerne i den omtvistede afgørelse blot – i modsætning til det, som appellanten synes at antyde – indeholder Parlamentets konstatering af de faktiske omstændigheder. Der er i øvrigt intet i den appellerede dom, som gør det muligt at antage, at Retten misforstod meningen med og den retlige værdi af Parlamentets bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Da Retten ikke har begået et urigtigt skøn, der kan udgøre en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, foreslår jeg således at forkaste dette klagepunkt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet klagepunkt</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet klagepunkt er jeg enig i Parlamentets kritik af den manglende klarhed i det af appellanten fremførte argument om, at Retten burde have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>draget de retlige konsekvenser af artikel 42 i lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE><QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>. I betragtning af den utilstrækkelige argumentation er det min opfattelse, at dette klagepunkt heller ikke opfylder de betingelser for at antage en appel til realitetsbehandling, som er etableret i retspraksis og nævnt ovenfor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. punkt 77 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>For fuldstændighedens skyld vil jeg ikke desto mindre undersøge dette klagepunkt i henseende til den appellerede doms præmis 100 og 101, som ifølge appellanten indeholder et urigtigt skøn anlagt af Retten, selv om hun har undladt at forklare, hvori dette fejlskøn består, og hvilke retlige konsekvenser det har.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at artikel 42 i lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE>, som appellanten har henvist til, fastsætter kategorier af personer, som er ansvarlige for forbrydelser og strafbare forhold begået gennem pressen. Det må derfor konstateres, at den omhandlede franske bestemmelse falder ind under den nationale strafferet. Selv om man ikke tydeligt kan skelne, hvad appellanten forventede af Retten, forekommer det mig, at hun i det væsentlige kræver anvendelse af national ret på den foreliggende sag. Hvis denne fortolkning af klagepunktet viser sig at være rigtig, synes appellanten at have støttet sin påstand på tanken om, at den omhandlede nationale bestemmelse kan give hende en fordel, som sætter hende i stand til at unddrage sig den strafferetlige forfølgning. Denne tanke underbygges imidlertid ikke af beviserne eller de faktiske omstændigheder. Det er oven i købet efter min opfattelse tvivlsomt, om dette aspekt kan være relevant for nærværende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>I denne henseende er det vigtigt at påpege, at det – som Retten mindede om i den appellerede doms præmis 62 – ikke tilkommer Parlamentet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt de faktiske omstændigheder, som det berørte parlamentsmedlem er blevet anklaget for, kan tilregnes hende, idet denne kompetence beror hos myndighederne i den medlemsstat, som har anmodet om ophævelsen af hendes immunitet. Alene disse myndigheder er nemlig beføjede til at fortolke og anvende den omhandlede medlemsstats strafferet under udøvelse af statslig suverænitet (straffebeføjelser)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Van Straaten</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-150/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:381">EU:C:2006:381</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), ifølge hvilket enhver retsafgørelse, domfældelse eller frifindelse er et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>udtryk for udøvelse af straffebeføjelser<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>.</P></NOTE>. Disse<?PAGE NO="16"?> betragtninger gælder så meget desto mere for Retten, hvis retslige kompetence er begrænset til at undersøge søgsmålet med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse. Det følger heraf, at Retten i modsætning til det, som appellanten har givet udtryk for, ikke var beføjet til at anvende artikel 42 i lov af <DATE ISO="18810729">29. juli 1881</DATE> på den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>I mangel af en retlig fejl skal dette klagepunkt følgelig også forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje klagepunkt</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>For så vidt angår det tredje klagepunkt er jeg enig med Parlamentet i, at de ovennævnte kriterier om præcisering af et appelanbringende ikke er opfyldt, når der blot er fremsat en formodning om et åbenbart urigtigt skøn begået af Retten i vurderingen af et bevis, nemlig kendelsen af <DATE ISO="20180426">26. april 2018</DATE>, hvorved vicepræsidenten ved retten i første instans i Bobigny, som varetog forundersøgelsen, rejste tiltale mod appellanten ved retten i første instans i straffesager. Det kan navnlig ikke ses, hvilken fejl der er begået, eller hvilke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>retlige konsekvenser<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> Retten burde have draget af vurderingen af dette bevis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>For fuldstændighedens skyld vil jeg ikke desto mindre kontrollere, om Retten begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 101, som appellanten har henvist til i sine bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Som jeg anførte i mine indledende bemærkninger er Domstolens kompetence inden for rammerne af en appelsag begrænset til retsspørgsmål, hvilket for bl.a. domstolsprøvelsen af en vurdering af de faktiske omstændigheder og beviser betyder, at Domstolen skal kontrollere, om Retten har anvendt de rigtige kriterier, om den har kvalificeret dem korrekt rent retligt, og om den har draget retligt begrundede konklusioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. i denne retning M. Wathelet, <HT TYPE="ITALIC">Contentieux européen</HT>, Larcier, 2. udgave, Bruxelles 2014, s. 479.</P></NOTE></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Det er min opfattelse, at appellanten har støttet sig på de oplysninger, der er indeholdt i ovennævnte kendelse af <DATE ISO="20180426">26. april 2018</DATE>, som bevis for at underbygge tanken om, at hun ikke burde have været genstand for retsforfølgning, idet det var hendes assistent, som havde offentliggjort det omtvistede tweet. Appellanten har nemlig i sine skriftlige indlæg beklaget sig over at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>den eneste, der rejses tiltale mod ved retten i første instans i straffesager, idet [min] assistent er omfattet af forældelsesfristen<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>. Hvis det antages, at denne fortolkning af appellantens standpunkt er rigtig, synes hun at have foreholdt Retten, at den ikke heraf har draget de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>retlige konsekvenser<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>, dvs. at den ikke har annulleret den omtvistede afgørelse med den begrundelse, at denne afgørelse hvilede på en angiveligt ukorrekt forudsætning, nemlig appellantens strafferetlige ansvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Dette argument må besvares således, at Retten, sådan som jeg allerede har redegjort for, ikke har kompetence til at tage stilling til et spørgsmål om, hvorvidt de faktiske omstændigheder, som det berørte parlamentsmedlem er blevet anklaget for, kan tilregnes hende, idet dette spørgsmål udelukkende falder ind under national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. punkt 86 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Uafhængigt af udfaldet af den verserende straffesag, som netop har til formål at besvare dette spørgsmål, ved at appellanten enten dømmes eller frifindes, kan Retten følgelig ikke træde i stedet for de nationale retslige myndigheder og annullere den omtvistede afgørelse på grund af et eventuelt manglende strafferetligt ansvar. Retten afholdt sig således med føje fra at tage stilling til appellantens strafferetlige ansvar og nøjedes alene med at henvise til den omhandlede kendelse, hvoraf det fremgår, at undersøgelsesdommeren råder over tilstrækkelige oplysninger til at begrunde tiltalen mod appellanten ved retten i første instans i straffesager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>For så vidt som appellantens argumentation åbenbart hviler på en misfortolkning af fordelingen af kompetencer mellem de nationale retslige myndigheder og Unionens retsinstanser, bør den forkastes.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Appellanten synes ligeledes at have kritiseret de begrundelser, som Retten i dommens præmis 101 gav for det angivelige fravær af fumus persecutionis. Ifølge appellanten er den omhandlede kendelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>udtryk for en dommers forfølgelse af et folkevalgt, som man for enhver pris vil stille for en straffedomstol<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/> i den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>hensigt at skade hende politisk<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>. Man kan heraf udlede, at appellanten har foreholdt Retten, at den ikke vurderede omstændighederne i den foreliggende sag korrekt og følgelig ikke annullerede den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærker jeg indledningsvis, at det klart fremgår af den omtvistede afgørelse, at Parlamentet på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder havde konkluderet, at der ikke var mistanke om fumus persecutionis. Parlamentets Retsudvalg har nemlig i sin betænkning om anmodningen om ophævelse af immuniteten udtrykkeligt anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>der ikke [er] mistanke om […], at der bag den retlige undersøgelse, der blev indledt som følge af en klage indgivet af Seine-Saint-Denis’ CAF over injurierende udtalelser om en offentlig myndighed, var et klart forsøg på at lægge hindringer i vejen for [appellantens] parlamentariske arbejde<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>. Retten havde følgelig ingen objektiv grund til at drage denne vurderings korrekthed eller gyldighed i tvivl. Tværtimod fandt Retten snarere denne vurdering bekræftet af oplysningerne i kendelsen af <DATE ISO="20180426">26. april 2018</DATE>, ifølge hvilken der forelå tilstrækkelige beviser til at begrunde tiltalen mod appellanten ved retten i første instans i straffesager. Det er derfor med urette, at appellanten har fundet, at Retten begik en retlig fejl, idet den afslog at anerkende en risiko for tiltale alene med det formål at skade hende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Det bør tillige fremhæves, at Retten i den appellerede doms præmis 83-101 foretog en omhyggelig analyse af de argumenter, som appellanten havde fremført til støtte for, at der forelå fumus persecutionis, hvorefter den afviste dem i deres helhed. I betragtning af den omstændighed, at vurderingen af de faktiske omstændigheder falder ind under Rettens enekompetence, og at appellanten ikke har fremført et eneste sammenhængende og tilstrækkeligt begrundet argument, som kan så tvivl om, hvorvidt Retten i sit ræsonnement overholdt procedureprincipperne for vurderingen af de faktiske omstændigheder og beviserne i forbindelse med et annullationssøgsmål, bør Rettens konklusioner bekræftes for så vidt angår fraværet af indicier for fumus persecutionis i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at appellantens argument i mangel af et urigtigt skøn af kendelsen af <DATE ISO="20180426">26. april 2018</DATE> som bevis må anses for ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Af samtlige ovenstående betragtninger følger, at dette klagepunkt skal forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">d)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Foreløbig konklusion</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Efter denne gennemgang er jeg af den opfattelse, at appellens andet anbringende ikke kan tages til følge. Jeg foreslår, at det afvises og under alle omstændigheder forkastes som åbenbart ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VII.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>I lyset af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen træffer følgende afgørelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>–</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellanten betaler sagsomkostningerne.<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>