6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 103/2010

af 5. februar 2010

om godkendelse af manganchelat af hydroxysubstitueret methionin som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af manganchelat af hydroxysubstitueret methionin som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger.

(4)

Af udtalelsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgivet den 15. september 2009 (2) sammenholdt med udtalelsen af 15. april 2008 (3) fremgår det, at manganchelat af hydroxysubstitueret methionin ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet for slagtekyllinger. Ifølge udtalelsen af 15. april 2008 kan anvendelse af præparatet betragtes som en kilde til tilgængelig mangan, og det opfylder kriterierne for tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber til slagtekyllinger. EFSA anbefaler, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)   EFSA Journal (2009), 7(9): 1316.

(3)   EFSA Journal (2008) 692, s. 1.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Indhold af grundstoffet (Mn) i mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: forbindelser af sporstoffer.

3b5.10

—

Manganchelat af hydroxysubstitueret methionin

 

Tilsætningsstoffets karakteristika

 

Manganchelat af hydroxysubstitueret methionin med et indhold af mindst 13 % chelateret mangan og 76 % (2-hydroxy-4-methylthio) butansyre

 

Mineralolie: ≤ 1 %

 

Analysemetode (1)

Induktivt koblet plasma-atomemissionsspektrometri (ICP-AES) i henhold til EN 15510:2007

Slagtekyllinger

—

—

150 (i alt)

1.

Tilsætningsstoffet anvendes i foder som forblanding.

2.

Brugersikkerhed: Der bør anvendes åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og -handsker under håndteringen.

26.2.2020


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/crl-feed-additives