(1)

Den 6. december 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af sømløse højtryksstålcylindre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 24. oktober 2024 af fem virksomheder, Cylinders Holding a.s., Dalmine S.p.A. (Tenaris), Eurocylinder Systems AG, Faber Industrie S.p.A. og Worthington Cylinders GmbH (»klagerne«). Klagen blev indgivet af EU-erhvervsgrenen for sømløse højtryksstålcylindre, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/531 (»forordningen om registrering«) (3).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(7)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven baseret på repræsentativiteten med hensyn til produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven bestod af to EU-producenter. De EU-producenter, der indgik stikprøven, tegnede sig for 47 % af den anslåede samlede EU-produktion og 42 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(8)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(11)

Tyve eksporterende producenter i det pågældende land, der tegnede sig for 54,4 % af den anslåede samlede eksport til Unionen, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(12)

Klagerne var enige i udvælgelsen af den første eksporterende producent, der havde den største produktion af de to udvalgte virksomhedsgrupper, men bemærkede, at den anden burde udskiftes, da den hovedsagelig producerede brandslukningsudstyr såsom ildslukkere. Klagerne foreslog derfor to alternative samarbejdsvillige virksomheder af følgende grunde:

(13)

Desuden fremhævede klagerne de risici, der er forbundet med at udvælge to virksomheder til stikprøven i tilfælde af manglende samarbejdsvilje fra en af dem.

(14)

Ifølge de foreliggende oplysninger producerede den anden udvalgte virksomhedsgruppe imidlertid et bredere udvalg af produkter og ikke kun brandslukningsudstyr. De bemærkninger, der blev fremsat vedrørende den tilgængelige produktionskapacitet for og tilstedeværelsen på EU-markedet af de to foreslåede alternative virksomheder, kunne enten ikke verificeres på nuværende tidspunkt eller var ikke underbygget med dokumentation. Desuden bekræftede de to foreløbigt udvalgte eksporterende producenter deres klare hensigt om at samarbejde i undersøgelsen.

(15)

På grundlag af de foreliggende oplysninger var der ikke behov for at ændre den foreslåede stikprøve. Den endelige stikprøve tegnede sig for 37,5 % af den anslåede samlede eksportmængde af sømløse højtrykscylindre til Unionen fra Folkerepublikken Kina i undersøgelsesperioden.

(16)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(17)

I klagen fremlagde klagerne også tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til den kinesiske regering.

(18)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenter, importører, brugere og eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina. Kommissionen fremsendte også et spørgeskema til en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler, hvorigennem en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter solgte den pågældende vare til eksport til Unionen. Disse spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (4) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(20)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(21)

Den undersøgte vare er tomme, sømløse højtryksstålcylindre, herunder ildslukkere, til komprimerede eller flydende gasser, af stål, med alle diametre og volumenkapaciteter, også med gevind, uanset indvendig belægning, uanset den udvendige færdigbearbejdning og form, også med indsat blære til gas, uanset cylindrenes fitting med ventil, halsring, sokkelring eller rørsystem, uanset om de er holdt sammen for at danne et sæt (»den undersøgte vare«).

(22)

Ikke-genopfyldelige cylindre med en kapacitet på op til og med 120 ml, omfattet af den europæiske standard EN 16509:2014 og/eller nummeret UN 2037 tildelt af FN's ekspertgruppe inden for transport af farligt gods, er udelukket fra varedækningen.

(23)

Sømløse højtryksstålcylindre anvendes til en lang række formål: til ildslukkere, industrigasser (f.eks. svejsning og skæring, fødevarer og drikkevarer), medicinske gasser til hospitaler og sundhedspleje, gasser til elektronikindustrien og specialgasser, indåndingsluft til brandslukning, brandbekæmpelse, dykning og alternative brændstoffer, herunder komprimeret naturgas (CNG) og hydrogen.

(24)

Den pågældende vare er sømløse højtrykscylindre til komprimerede eller flydende gasser, af stål, med alle diametre og volumenkapaciteter, også med gevind, uanset indvendig belægning, uanset den udvendige færdigbearbejdning og form, også med indsat blære til gas, uanset cylindrenes fitting med ventil, halsring, sokkelring eller rørsystem, uanset om de er holdt sammen for at danne et sæt, i øjeblikket tariferet under KN-kode ex 7311 00 11 , ex 7311 00 13 , ex 7311 00 19 og x 7311 00 30 (Taric-kode 7311 00 11 15, 7311 00 11 80, 7311 00 13 15, 7311 00 13 80, 7311 00 19 15, 7311 00 19 80, 7311 00 30 15 og 7311 00 30 80) (»den pågældende vare«).

(25)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

Ifølge ovennævnte varedefinition er den vare, der er genstand for denne undersøgelse, sømløse højtrykscylindre til komprimeret eller flydende gas.

(28)

Efter indledningen af undersøgelsen gjorde en eksporterende producent, Zhejiang Winner Fire Fighting Equipment Co., Ltd., gældende, ildslukkere henhørende under KN-kode 8424 10 00 ikke var omfattet af varedækningen i undersøgelsen. Kommissionen mindede om, at KN- og Taric-koderne kun blev angivet til orientering. Anvendelsesområdet for denne undersøgelse blev derfor fastlagt ved definitionen af den undersøgte vare som anført i afsnit 2 i indledningsmeddelelsen. Derfor blev ildslukkere, der havde de samme fysiske og kemiske egenskaber som sømløse højtryksflasker, anset for at falde ind under anvendelsesområdet for den undersøgte vare.

(29)

Zhejiang Winner Fire Fighting Equipment Co., Ltd. hævdede endvidere, at fyldte brandslukkere, dvs. fyldt med forskellige tørre og våde kemikalier, ikke burde anses for at være omfattet af varedækningen i undersøgelsen.

(30)

Kommissionen offentliggjorde den 6. marts 2025 en informationsnote (5), der præciserede, at:

(31)

Klagerne fremførte, at fyldte ildslukkere sandsynligvis hovedsagelig bestod af svejsede cylindre eller andre ikke-stålcylindre og derfor ikke var omfattet af undersøgelsen. Selv om klagerne erkendte, at der ikke er nogen forskelle mellem sømløse højtrykscylindre, der anvendes til brandslukning, og dem, der anvendes til andre formål (såsom CO2-flasker til fødevare- og drikkevareindustrien), og at de samme tekniske standarder gælder for begge, hævdede de ikke desto mindre, at fyldte sømløse højtrykscylindre bør være omfattet af varedækningen. De hævdede, at udelukkelsen af disse cylindre uretmæssigt ville indsnævre dækningen for den pågældende vare i den nuværende undersøgelse og skabe en risiko for omgåelse.

(32)

Klagerne bemærkede specifikt, at cylindersæt er omfattet af varedefinitionen, selv om den ramme, der anvendes til at samle cylindrene i et sæt, ikke er det. Af samme grund var acetylencylindre omfattet af varedefinitionen, selv om de indeholder et porøst materiale til at fastholde en acetonefyldning, da produktet opfyldte alle kriterier for varen som defineret i definitionen af den pågældende vare i indledningsmeddelelsen.

(33)

Afslutningsvis mente klagerne, at Kommissionens ovennævnte præcisering af produktet burde genovervejes.

(34)

Kommissionen bemærkede først, at hverken klagen eller den efterfølgende indledningsmeddelelse angav, at den undersøgte vare omfattede fyldte cylindre.

(35)

Undersøgelsen viste også, at kunderne til sømløse højtrykscylindre ofte udførte samling og påfyldning for at gøre den pågældende vare egnet til dens endelige anvendelse, uanset om det var som brandslukker eller beholder til kemiske produkter.

(36)

Desuden blev det konstateret, at de påståede risici for omgåelse var begrænsede, idet der tages hensyn til de særligt dyre og besværlige sikkerheds- og sikringskrav, der gælder for interkontinental transport af meget farligt gods såsom fyldte sømløse højtrykscylindre.

(37)

I lyset af ovenstående blev klagernes påstande afvist.

(38)

En eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Leebucc (Tianjin) Hydraulics Equipment Co., Ltd, anmodede om, at akkumulatorbeholdere blev udelukket fra undersøgelsens anvendelsesområde. Denne part fremførte følgende argumenter:

(39)

Klagerne gjorde gældende, at:

(40)

Leebucc (Tianjin) Hydraulics Equipment Co., Ltd gjorde gældende, at virksomheden rejste spørgsmålet om at udelukke akkumulatorbeholdere fra undersøgelsens anvendelsesområde efter kontrolbesøget på stedet, og at fristerne for at fremsætte bemærkninger til varedækningen bør betragtes som en »blød« frist i modsætning til en strengere lovbestemt frist som fastsat i grundforordningen.

(41)

Leebucc (Tianjin) Hydraulics Equipment Co., Ltd insisterede på forskellene mellem et halvfabrikat (akkumulatorbeholder) og en færdigvare (akkumulator), hvilket var en afgørende faktor for at fastslå ligheden mellem en akkumulatorbeholder, en akkumulator og en cylinder til gasindustrien. Desuden hævdede de, at et halvfabrikat ikke bør sammenlignes med en færdigvare med henblik på en dumpingberegning. Endelig hævdede denne virksomhed, at en akkumulatorbeholder er designet specifikt til at passe til en bestemt akkumulator, hvor begge kræver specifikke certifikater, og konkluderede, at en akkumulatorbeholder ikke kan erstattes med sømløse højtryksstålcylindre til gasindustrien og ikke kan anvendes som et kommercielt produkt, der bringes i omsætning på EU-markedet.

(42)

Kommissionen analyserede anmodningen om udelukkelse på grundlag af de oplysninger, som den pågældende part havde fremlagt, og konkluderede foreløbigt, at akkumulatorbeholdere er omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 og har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som de øvrige cylindre. Desuden var de omfattet af definitionen af den pågældende vare og blev identificeret i de varekontrolnumre, som Kommissionen anvendte til beregning af dumping- og skadesmargener, hvilket korrekt identificerer akkumulatorbeholdere og i tilstrækkelig grad gør det muligt for Kommissionen at foretage en rimelig prissammenligning mellem EU-producenter og kinesiske producenter. Påstanden blev derfor afvist.

(43)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, der tydede på, at der for så vidt angår Folkerepublikken Kina (»Kina«) forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(44)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af varen. Ni eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(45)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af sømløse højtryksflasker af stål og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(46)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Brasilien som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(47)

Den 13. februar 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Argentina og Tyrkiet. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat, jf. betragtning 116-131.

(48)

Den 7. marts 2025 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger for sektoren. Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat, jf. betragtning 132-145.

(49)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.

(50)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og [den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(51)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser, og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(52)

Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Folkerepublikken Kina (6), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(53)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (7). Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren, som står for det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings (»GOC's«) side, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen (8), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (9). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (10). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (11). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (12), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (13).

(54)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i klagen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations (14) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(55)

Klagen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led, og det blev påstået, at markedsforholdene, navnlig omkostningerne og priserne, i den kinesiske stålindustri ikke drives af markedskræfterne på baggrund af udbud og efterspørgsel, men i stedet fordrejes af statslig indgriben i økonomien.

(56)

Klagen indeholdt også henvisninger til de relevante dele af rapporten og påpegede følgende:

(57)

Stålsektoren, herunder markedet for den pågældende vare, betjenes i betydelig grad af virksomheder, der opererer under ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller vejledning fra myndighederne i eksportlandet. I den forbindelse bemærkede klagerne den indflydelse, som staten udøver både gennem det kinesiske kommunistpartis (»CCP«) generelle tilstedeværelse i kinesiske virksomheder og gennem partiets fremtrædende rolle i sammenslutninger.

(58)

For det første blev det i klagen nævnt, at den kinesiske økonomi hovedsageligt drives gennem statsejede virksomheder, som bidrager med 25 % af Kinas BNP (15). For at underbygge dette bemærkede klagerne, at statsejede virksomheder også er de vigtigste redskaber, der gør det muligt for staten direkte at gennemføre sine politikker på markedet. Desuden blev det nævnt, at statsejede virksomheder producerer 40 % af produktionen i stålsektoren, som udgør det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare. Faktisk er fire af de ti største stålproducenter statsejede virksomheder, herunder Baowu Steel Group, HBIS Group, Ansteel Group og Shougang (16). Klagerne nævnte også andre mindre statsejede virksomheder, såsom Maanshan Iron & Steel Company Limited, Batou Steel Group og CITIC Pacific Special Steel, som også er meget vigtige som direkte kilde til stål til producenter af sømløse højtryksstålcylindre i Kina.

(59)

For det andet nævnte klagerne den centrale rolle, som GOC's interventionisme spiller gennem sammenslutninger. Det blev bemærket, at dette især var tilfældet for stålsektoren og følgelig også for markedet for sømløse højtryksstålcylindre. Det skyldes, at sammenslutningerne i stålsektoren er kendt for at »spille rollen som bro og forbindelse mellem regeringen og medlemmerne« (17). I den forbindelse nævnte klagerne, at selv om der ikke findes nogen specifik brancheorganisation for industrien for sømløse højtryksstålcylindre, der gennemfører industripolitikker, er der andre aktører, f.eks. National Technical Committee for Standardization of Gas Cylinders (»TC31«) og China Association of Special Equipment Inspection (»CASEI«), som direkte gennemfører nationale standarder og forskrifter, der gælder for producenter af sømløse højtryksstålcylindre (18).

(60)

GOC's indflydelse i stålsektoren afspejles i produktionen af den pågældende vare, hvilket giver den mulighed for at udøve indflydelse og kontrol i hele værdikæden.

(61)

Med hensyn til statens tilstedeværelse i virksomheder, der giver staten mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger, bemærkede klagerne, at både offentlige og private virksomheder, der er involveret i stålproduktion generelt og sømløse højtryksstålcylindre i særdeleshed, er underlagt omfattende kontrol af GOC, hvilket resulterer i, at staten fordrejer priser og omkostninger i sådanne sektorer. Klagerne hævdede, at der generelt er tilstedeværelse af CCP-medlemmer i både statsejede og privatejede virksomheder, hvilket specifikt resulterer i, at CCP ikke blot er involveret i udvælgelsen af ledere, men også i udvælgelsen af personale.

(62)

Klagerne bemærkede endvidere, at organisationer på partiniveau i statsejede virksomheder har forpligtelse til at gennemføre partiets principper og politikker. Dette sikres ved, at der findes particeller i virksomhederne, som skal oprette en disciplinær afdeling for at sikre gennemførelsen af GOC's instrukser. Derudover blev der i klagen bemærket en lignende situation for privatejede virksomheder. Det blev faktisk bemærket, at 70 % af de 1,86 mio. privatejede virksomheder i 2017 havde CCP-celler, inden for hvilke der var et stigende pres for, at CCP-organisationerne skulle have det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (19).

(63)

Derudover blev det bemærket, at CCP anmoder om implementering af enheder kendt som »Forenede Fronter« for yderligere at fremme CCP's indflydelse og ideologi i private virksomheder gennem etablering af et moderne virksomhedssystem med kinesiske karakteristika. Klagerne henviste navnlig til næstformanden for All-China Federation of Industry and Commerce, som forklarede, at et sådant system skal integrere partiets ledelse i alle aspekter af offentligheden og indlejre partiorganisationen i virksomhedsledelsesstrukturen. Det blev også bemærket, at det privatøkonomiske system skal holde fast i og styrke partiets overordnede lederskab. I 2023 rapporterede klagerne, at 92 % af Kinas 500 største private virksomheder har partienheder.

(64)

Klagerne nævnte også, at GOC påvirker udnævnelsen af nøgleledere og HR-medarbejdere både i statsejede og privatejede virksomheder.

(65)

I statsejede virksomheder udvider CCP f.eks. sin kontrol gennem udnævnelsesproceduren for nøglepersoner i ledelsen. Klagerne anførte nærmere, at i overensstemmelse med bestemmelserne om arbejdet i græsrodsorganisationer i statsejede virksomheder i det kinesiske kommunistparti, varetages stillingerne som partiudvalgssekretær (partigruppesekretær) og formand generelt af én person, og partimedlemmet, der er generaldirektør, fungerer som vicesekretær (20). Reglerne kræver tilsvarende, at i en virksomhed uden bestyrelse og kun med administrerende direktører skal partikomitéens sekretær være den administrerende direktør, og i ikke-uafhængige virksomheder skal det være vicegeneraldirektøren.

(66)

Med hensyn til private virksomheder blev det i klagen bemærket, at disse også rådes til at oprette en tilsynsmekanisme under ledelse af particellen og med disciplinære beføjelser for at sikre gennemførelse af virksomhedens compliance og ledelsessystem, advarsel og uddannelse af ledelse og personale, tilsyn med og ledelse af personale. Tilsynsmekanismen bør også have beføjelser over ledende kadrer og ansatte til at regulere brugen af magt. (21)

(67)

Klagerne oplyste, at sådanne fordrejninger ikke kun forekommer i virksomheder, der producerer den undersøgte vare, men også i industrien i forudgående led, nærmere bestemt i stålsektoren. Dette skyldes ikke kun statens ejerskab og tilstedeværelse, men også forskellige konsolideringspolitikker, som har resulteret i megafusioner, såsom den der fandt sted i 2016, hvor Boasteel Group Corp og Wuhan Iron and Steel Group Corp fusionerede til Baowu Steel Group. I dette tilfælde er formanden for bestyrelsen ikke kun sekretær for CCP, men også formand for virksomhedens fagforening.

(68)

Som følge heraf konkluderede klagerne, at virksomheder, der er aktive i sektoren for sømløse højtryksstålcylindre og i stålsektoren, er stærkt knyttet til GOC. En sådan interventionisme forstyrrer markedsdynamikken og påvirker fastsættelsen af priser og omkostninger.

(69)

Klagerne hævdede også, at offentlige politikker eller foranstaltninger diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Klagerne hævdede, at GOC har indført et planlægningssystem, der direkte tilskynder industrien for den pågældende vare og de tilhørende sektorer i forudgående led, herunder stålsektoren, hvilket har ført til en stærk indflydelse på markedskræfterne. Klagerne fremhævede den bindende karakter af sådanne planer, da gennemførelsen er påbudt ved lov, herunder på forfatningsniveau. Klagerne bemærkede, at et sådant planlægningssystem resulterer i ressourcer, der kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i henhold til markedskræfterne (22).

(70)

Med hensyn til stålsektoren gentog klagerne flere af Kommissionens forordninger, hvori fordrejninger anerkendes, især med hensyn til centrale komponenter i sømløse højtryksstålcylindre. Klagerne henviste navnlig til rapporten vedrørende den strategiske betydning af udviklingsplanen for råmaterialer og den 14. femårsplan for social og økonomisk udvikling.

(71)

Klagerne hævdede også, at der er manglende anvendelse eller diskriminerende eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret. Klagerne anførte, at konkurslovgivningen i Kina ikke håndhæves i tilstrækkelig grad. Dette blev hævdet at være resultatet af det tætte forhold mellem kuratorer og den lokale regering samt regeringens overordnede indflydelse på virksomhedsanliggender. Det blev bemærket, at det også begunstigede oprettelsen af økonomisk utilgængelige virksomheder, som regel i industrier med alvorlig overkapacitet (23). Dette er særlig tydeligt for producenter af sømløse højtryksstålcylindre (dvs. Bohai Iron and Steel Group) i en kontekst, hvor staten opretholder overskydende produktionskapacitet.

(72)

Desuden bemærkede klagerne Kommissionens tidligere konklusioner vedrørende sektorer i forudgående led for den pågældende vare (dvs. stålsektoren og navnlig markedet for sømløse højtryksstålcylindre), som nød godt af en selektiv tildeling af jord. De anførte, at jorden udelukkende ejes af staten, og at tildelingen heraf henhører under statens enekompetence (24). Dette medfører, at staten udnytter sine ejendomslove til fordel for indenlandske producenter af sømløse højtryksstålcylindre og stålsektoren.

(73)

Klagerne bemærkede også betydelige indgreb fra Kinas side i lønningerne, hvilket påvirker hele værdikæden og bliver mere alvorligt, efterhånden som værdikæden bliver længere. Sådanne fordrejninger hævdes at være todelte: For det første opstår de ved produktionen af sømløse højtryksstålcylindre eller deres vigtigste inputmaterialer, og for det andet indirekte ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der opererer under det samme kinesiske arbejdssystem.

(74)

Endelig hævdede klagerne, at de finansielle markeder i Kina fungerer med henblik på at sikre kontrol og tillade indgriben fra statens og CCP's side (25). Klagerne bemærkede, at staten kontrollerer fire af de største banker og yder præferentiel finansiering til statsejede virksomheder af politiske årsager. Klagerne hævdede også, at der var fordrejninger af obligationer og kreditvurderinger, da mange virksomheder internationalt ville få en lavere vurdering end den kinesiske. Dette skyldes, at mange kreditvurderingsbureauer giver låntagere mulighed for at vælge den mest fordelagtige vurdering, og at sjældent fører til misligholdelser. I betragtning af de statsejede virksomheders dominans i sektoren er dette af særlig relevans for stålsektoren og den deraf følgende produktion af sømløse højtryksstålcylindre.

(75)

Desuden blev det i klagen bemærket, at statens tilstedeværelse på markedet fører til betydelige underprissætninger i børsintroduktioner. Dette skyldes statens forsøg på at forfølge politiske mål gennem børsintroduktionerne. Gennem en sådan præferentiel adgang til finansiering steg de aktiver, der besiddes af de SASAC-kontrollerede statsejede virksomheder, fem gange mellem 2005 og 2017 og nåede op på 7,1 billioner EUR (26). Endelig oplyste klagerne, at da stålsektoren er blandt de tilskyndede industrier, nyder den godt af mere tilgængelig finansiering, hvilket indirekte også gavner markedet for den pågældende vare.

(76)

Som konklusion mente klagerne, at omkostningerne og priserne i Kina på grund af disse fordrejninger som følge af væsentlig statslig indgriben ikke er pålidelige redskaber til fastsættelse af den normale værdi. Den normale værdi bør derfor fastsættes ved at anvende ikkefordrejede produktionsomkostninger i et egnet repræsentativt land.

(77)

Kommissionens undersøgelse bekræftede, at der i sektoren for den undersøgte vare, som er del af stålsektoren i aftagerleddet, fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. F.eks. kontrolleres Tianjin Tianhai High Pressure Container Corp., Ltd. (27), en producent og eksportør af den undersøgte vare, i sidste ende af Beijing Jingcheng Machinery Electric Company Ltd. (28), en statsejet virksomhed, der i sidste ende kontrolleres af Beijings kommunalregering (29). Et andet eksempel er Sinoma Science & Technology Co., Ltd. (30), som kontrolleres af China National Building Materials Group Co., Ltd. (31), en statsejet virksomhed under SASAC (32). Selv om Kommissionen ikke identificerede omfattende oplysninger om statsligt ejerskab blandt producenter af sømløse højtryksstålcylindre, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side i den kinesiske stålsektor, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af sømløse højtryksstålcylindre. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Eksempler på statsejede virksomheder, der er aktive i stålsektoren, omfatter: Ansteel Group (33) og Baowu Steel Group (34), som begge er statsejede virksomheder under statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«), Baotou Steel Group, som er en statsejet virksomhed, der ejes af de statslige myndigheder i Indre Mongoliet (35), og Shougang Group (36), en statsejet virksomhed, som helt ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd. (37).

(78)

Endvidere bekræfter de seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den vejledende udtalelse fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, hvori der opfordres til yderligere konsolidering af det industrielle grundlag og en betydelig forbedring af moderniseringsniveauet i industrikæden (38), herunder levering af specialstål, som er et inputmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare. Denne vejledende udtalelse kræver specifikt, at man skal [f]remme fusioner og omstruktureringer af virksomheder. Førende virksomheder i industrien tilskyndes til at gennemføre fusioner og omstruktureringer og oprette en række superstore stålvirksomhedsgrupper i verdensklasse. Med udgangspunkt i industriens dominerende virksomheder skal der fremdyrkes 1-2 specialiserede førende virksomheder inden for området rustfrit stål, specialstål, sømløse stålrør, (...). Den kræver endvidere udtrykkeligt, at man skal [h]jælpe stålvirksomheder med at rette deres indsats mod opgraderingen af aftagerindustrierne og retningen for udviklingen af strategiske vækstindustrier, fokusere på udviklingen af små partier og flere typer af vigtigt stål, såsom specialstål af høj kvalitet, speciallegeret stål til avanceret udstyr. (39)

(79)

Et andet eksempel på GOC's hensigt om at gribe ind i stålsektoren findes i den 14. femårsplan, ifølge hvilken sektoren vil tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og statslig fremme og vil dyrke en gruppe førende virksomheder med økologisk lederskab og central konkurrenceevne. (40)

(80)

I MIIT's 2023-arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (41) fastsættes der desuden følgende mål: I 2023 [...] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %, og arbejdsplanen omhandler en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: [t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale [...] fusioner og omstruktureringer [...]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer.

(81)

Lignende eksempler på GOC's hensigt om at overvåge og styre udviklingen i stålsektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, hvor provinsmyndigheden offentliggjorde den treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden i 2020. I planen kræves det løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet. (42) Heibeis plan for stålsektoren fastsætter endvidere følgende: Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled (43) .

(82)

Specifikt med hensyn til de inputmaterialer, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, kræves det i Hebeis plan, at man skal [f]remskynde udviklingen og anvendelsen af avancerede stålmaterialer og vigtige nye stålmaterialer, øge andelen af særlige stålsorter af høj kvalitet, styrke kvalitetsstabiliteten af vidtspændende fordelagtige produkter i stor skala og skabe en »pyramideproduktstruktur« . Ved udgangen af 2020 vil andelen af almindeligt lavtlegeret stål og legeret stål blive øget til 20 %, og ved udgangen af 2022 vil den nå op på ca. 25 %, hvilket vil støtte og garantere opgraderingen af aftagerindustrierne. (44)

(83)

I Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan kræves det ligeledes, at man skal fokusere på nationale strategiske behov, vejlede virksomhederne i at fremme optimeringen og opgraderingen af produktstrukturen, udvikle specialstål af høj kvalitet, højtydende skibsstål, speciallegeret stål til avanceret udstyr, stål til vigtige basisdele og andre »særlige, fine og højtydende« vigtige sorter og øge stålprodukternes merværdi og konkurrenceevne (45) .

(84)

Mere specifikt søger GOC i Zhejiang, hvor Zhejiang Winner Fire Fighting Equipment Co., Ltd. er beliggende, at udforske og etablere en innovativ integration af virksomheder i leverandør- og aftagerleddet inden for vigtigt stål til udstyr (46).

(85)

Der kan også ses lignende industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. dem for Jiangsu (47), Shandong (48) eller Shanxi (49).

(86)

GOC griber også ind på lokalt plan i stålindustrien. F.eks. gælder at: de fem byer i det sydlige Jiangsu, herunder Nanjing, Wuxi, Suzhou, Changzhou og Zhenjiang, har gradvist opbygget et særligt stål- og high-end-legeringsindustrisystem i førende skala, avancerede produkter og fuldt udbyggede støttefaciliteter, hvilket har resulteret i fem konkurrencedygtige industrikæder: Nanjing højtydende specialstålplader, Wuxi avancerede specialstålstænger, Suzhou specialståltråd af høj kvalitet, Changzhou rustfrit stål af høj kvalitet og Zhenjiang avancerede legeringer. Den industrielle skala og samlede konkurrenceevne ligger på førstepladsen i landet (50) .

(87)

Et andet eksempel på GOC's effektive styring gennem planerne er, at Ansteel Group udsendte en meddelelse fra partikomitéen i Ansteel Group Co., Ltd. om samvittighedsfuldt at undersøge, offentliggøre og gennemføre ånden i partiets 20. nationalkongres. (51) I meddelelsen hævdes det, at Ansteel Group samvittighedsfuldt vil gennemføre de vejledende planer og præsentere dem bedre for partimedlemmer, ledere og ansatte i hele gruppen.

(88)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, bekræftede undersøgelsen, at der også findes overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner i den undersøgte sektor. For eksempel fungerer formanden for Beijing Jingcheng Machinery Electric Company Ltd. også som sekretær for partikomitéen (52) og sikrer, at datterselskabet Tianjin Tianhai High Pressure Container Corp., Ltd. fremmer gennemførelsen af strategien og gør alt for at vinde det sidste slag i den 14. femårsplan (53). Derudover fungerer formanden for China National Building Materials Group Co., Ltd også som sekretær for partikomitéen (54).

(89)

Endvidere anser China National Building Materials Group Co., Ltd det for sit ansvar at tjene de store nationale projekter, tjene på slagmarken for den nationale økonomi og har sammen med sine datterselskaber gjort en utrættelig indsats for at fremme udviklingen af høj kvalitet i gasoplagrings- og transportindustrien (55).

(90)

I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor af stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter desuden også relevante for den undersøgte vare.

(91)

F.eks. fungerer bestyrelsesformanden og generaldirektøren for Baoshan Iron and Steel Ltd., som er en stålproducent, hvis kontrollerende aktionær er Baowu Steel Group, også som henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen (56). Formanden for bestyrelsen for Wuhan Iron and Steel Group, der også kontrolleres af Baowu Steel Group, fungerer ligeledes som sekretær for partikomitéen (57). Desuden afholdt Wuhan Iron and Steel Group den tiende centraliserede studie- og diskussionsrunde i partikomitéens teoristudiegruppe i 2022 for at formidle og studere ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde og fremme gennemførelsen af beslutninger og ordninger fra partiets 20. nationalkongres og ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde i Wuhan Iron and Steel Group. [Den] generelle repræsentant for China Baowu Wuhan Headquarters, sekretær for partikomitéen og formand for Wuhan Iron and Steel Group, ledede mødet og fremsatte krav til gennemførelse af kravene fra den centrale partikomité, partikomitéen fra Hubei-provinsen og partikomitéen for China Baowu og den videre gennemførelse af ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde (58).

(92)

Desuden fungerer formanden for bestyrelsen i Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær. Tilsvarende er den administrerende direktør for Baotou Steel Union og formanden for virksomhedens fagforening begge vicepartisekretærer (59). Derudover fungerer formanden for bestyrelsen i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær i virksomhedens partikomité (60). Endelig er formanden for bestyrelsen og formanden for tilsynsrådet i CITIC Pacific Special Steel henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen (61).

(93)

China Industrial Gases Industry Association (62) (»CIGIA«) er relevant for den undersøgte vare, da den har oprettet en afdeling, der beskæftiger sig med trykbærende udstyr (63). CIGIA er medlem af China Petroleum and Chemical Industry Federation (»CPCIF«) og indtager CPCIF's ledende næstformandspost (64). CPCIF tilslutter sig CCP's overordnede ledelse, udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter (65). Desuden fungerer ministeriet for civile anliggender som sammenslutningens myndighed, hvad angår registrering og ledelse (66), og betingelserne for at være kvalificeret som repræsentant for CPCIF omfatter at tilslutte sig CCP's ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter (67).

(94)

Beijing Jingcheng Machinery Electric Company Ltd. er medlem af CIGIA (68).

(95)

Tilsvarende fastsætter artikel 2 i vedtægterne for China Iron and Steel Association (69) (»CISA«), som de største jern- og stålproducenter er medlemmer af, at formålet med foreningen er at lade sig lede af partiets linje, principper og politikker, og artikel 3 fastslår, at foreningen tilslutter sig den overordnede ledelse i Kinas Kommunistiske Parti, etablerer organisationen af Kinas Kommunistiske Parti i overensstemmelse med bestemmelserne i forfatningen for Kinas Kommunistiske Parti, udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationernes aktiviteter (70).

(96)

I den kinesiske stålsektor findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, og disse finder generelt anvendelse på den undersøgte vare, da sektoren for sømløse højtryksstålcylindre er en delsektor af stålsektoren.

(97)

GOC anser konsekvent stålindustrien for at være en nøgleindustri (71). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (72). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som fundamentet for realøkonomien og et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (73).

(98)

Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (jf. betragtning 80) viser desuden, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: [s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, f.eks. skibsbygning, transport, byggeri og anlæg, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål. (74)

(99)

På lokalt plan kræver Shandongs 14. femårsplan for udvikling af jern- og stålindustrien (75) følgende: Stål til olie- og kemikalieudstyr: I overensstemmelse med behovene for udviklingen af olie- og kemikaliesektoren skal ydeevnen øges for stål, der anvendes til trykbærende udstyr (76) .

(100)

Også på lokalt plan søger man i Jiangsu at fokusere på udvikling af stål til biler, højhastighedstog, skibe, elektricitet samt olie- og gastransport. I 2025 vil industrien nå en skala på omkring 90 milliarder yuan (77), og en række kommuner har oprettet klyngen for specialstålmaterialer med det mål at nå en produktionsværdi på 1 billion RMB for klyngeledede industrier senest i 2027 (78).

(101)

Ud over ovenstående blev Sinoma Science & Technology Co., Ltd opført som en »lille gigant« (79). GOC definerer »lille gigant«-virksomheder som de nye eliter blandt Kinas små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, specialiserer sig i et nichemarked og råder over banebrydende teknologier og har til hensigt at øge støtten til »små giganter« i perioden 2024-2026 med fokus på centrale industrikæder, strategiske vækstindustrier og andre sektorer. Disse midler vil blive anvendt til at tilskynde disse virksomheder til at tackle teknologiske udfordringer, udvikle nye produkter, opbygge støttekapaciteten i industrikæden og støtte lokale myndigheder i at fremme »små giganter«  (80) .

(102)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(103)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i stålsektoren i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(104)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også omhandlet i betragtning 53. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) (81).

(105)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 53. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 78) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden.« Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(106)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(107)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(108)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(109)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klagerne, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(110)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(111)

I lyset af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(112)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(113)

Som forklaret i betragtning 47-48 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: et første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi af 13. februar 2025 (i det følgende benævnt »første notat«) og et andet notat af 7. marts 2025 om produktionsfaktorer såsom de vigtigste råmaterialer, energi, vand, damp, hjælpematerialer og arbejdskraft, der anvendes i produktionen af sømløse højtryksstålcylindre (i det følgende benævnt »andet notat«). Disse notater om fastsættelse af den normale værdi og produktionsfaktorer beskrev de faktiske omstændigheder og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, der er nævnt i betragtning 112, og behandlede også de bemærkninger, som de interesserede parter havde fremsat om disse faktorer og om de påtænkte relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi.

(114)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Argentina og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(115)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt endeligt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(116)

I det første notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer såsom råmaterialer, energi, vand og arbejdskraft, der anvendes i produktionen af sømløse højtryksstålcylindre.

(117)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra de to stikprøveudtagne producenter Tianjin Tianhai High Pressure Container Corp., Ltd. og Zhejiang Winner Fire Fighting Equipment Co., Ltd. samt fra klagerne.

(118)

Klagerne anså Brasilien for at være det mest hensigtsmæssige valg, da der var umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger for en bredt anerkendt producent af stålprodukter (f.eks. Arcelor Mittal S.A. (Brasilien)), efterfulgt af Tyrkiet, som de også anså for at være et potentielt repræsentativt land. Klagerne mente, at Argentina ikke kunne betragtes som et repræsentativt land.

(119)

Tianjin Tianhai High Pressure Container Corp., Ltd. (»Tianjin Tianhai«) mente også, at Argentina burde udelukkes, eftersom der ikke forelå relevante, umiddelbart tilgængelige finansielle data vedrørende den identificerede lokale producent. Virksomheden gav også udtryk for, at den foretrak Tyrkiet som det mest hensigtsmæssige valg. Tianjin Tianhai bemærkede også, efter en undersøgelse af de finansielle data for Arcelor Mittal S.A., at denne virksomhed opererede i en forretningsmæssigt forbundet, men anden sektor (NACE 24) end den undersøgte vare (NACE 25). Desuden fandt denne virksomhed, at den beregnede fortjenstmargen ikke var rimelig, og at en sådan fortjenstmargen uretmæssigt omfattede visse elementer, der burde udelukkes fra beregningen af dumpingmargenen.

(120)

Med hensyn til Brasilien fandt Kommissionen, at denne virksomhed på grundlag af sektorkoden NACE 24 faktisk ikke var aktiv i sektoren for den undersøgte vare. Derudover fandt Kommissionen, at de regnskaber, der var tilgængelige for den brasilianske producent af den undersøgte vare, Mat Equipamentos Para Gases Ltda, var forældede, da de vedrørte 2016, dvs. længe før undersøgelsesperioden for denne procedure.

(121)

Zhejiang Winner Fire Fighting Equipment Co., Ltd. (»Winner«) mente, at hverken Brasilien, Argentina eller Tyrkiet kunne kvalificere sig som potentielle repræsentative lande i denne undersøgelse. Alternativt foreslog Winner Colombia som repræsentativt land i både sin kommentar til den første og anden note.

(122)

For så vidt angår Tyrkiet erkendte Kommissionen, at der ikke umiddelbart forelå oplysninger om specifikke virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare, men den kunne dog identificere egnede finansielle oplysninger for den sektor, der fremstiller den undersøgte vare, for året 2023 (C-Fremstilling > 25,2-Fremstilling af tanke, reservoirer og beholdere af metal) (83). Sådanne oplysninger overlappede delvist med undersøgelsesperioden og kunne være relevante for den ene virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare, nemlig CMV Cylinders Endustri Sanayi Ve Ticaret A.S (»CMV«) (84), som hører til denne specifikke sektor.

(123)

Winner anfægtede også valget af Tyrkiet med den begrundelse, at landet siden 2016 har indført antidumpingforanstaltninger over for importen af visse sømløse stålrør (herunder produkter under HS-kode 730439 og 730459).

(124)

Klagerne hævdede også, at inflationen i Tyrkiet havde været høj, hvilket havde ført til stor prisvolatilitet og udløst gentagne statslige indgreb. Klagerne hævdede, at inflationsraten i Brasilien kun var på 4,6 % i 2023.

(125)

Winner hævdede, at den høje inflation i Tyrkiet og den fortsatte depreciering af den tyrkiske lira over for den amerikanske dollar kunne øge de indenlandske priser gennem import af varer såsom energi og råmaterialer, mens importpriserne fortsatte med at stige på trods af de pengepolitiske tiltag, som regeringen indførte for at begrænse inflationen.

(126)

Kommissionen bemærkede, at både Brasilien og Tyrkiet oplevede betydeligt inflationspres i 2022, hvor Tyrkiets inflationsrate toppede langt højere end Brasiliens, som dog stadig var på hele 9,2 % i 2022. Kommissionen bemærkede endvidere, at begge lande har oplevet et gradvist fald i inflationsraterne i de efterfølgende år, hvor Tyrkiets rate faldt mere markant end Brasiliens.

(127)

Kommissionen bemærkede også, at selv om inflationen kan påvirke omkostningerne til arbejdskraft eller energi, var importpriserne, som dannede grundlag for fastsættelsen af referenceværdier for de fleste produktionsfaktorer, baseret på grænseoverskridende transaktioner, som normalt blev foretaget i andre valutaer end importlandets, og derfor ikke var påvirket af inflationen. Desuden ville referenceværdier blive omregnet til det pågældende lands valuta, hvorved virkningen af inflation, som ofte er forbundet med valutadevaluering, ikke ville være væsentlig.

(128)

Med hensyn til Colombia, som blev foreslået som et muligt repræsentativt land af Winner, bemærkede Kommissionen, at dette land, ligesom Kina, falder ind under kategorien »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« i henhold til Verdensbankens klassificering.

(129)

Winner identificerede også Ternium S.A. (85), en børsnoteret virksomhed, der fremstiller stålprodukter i Colombia. Der forelå imidlertid ingen dokumentation for, at denne virksomheds produktion lå tæt på den undersøgte vare. Endvidere bemærkede Kommissionen, ligesom for Arcelor Mittal S.A., at denne virksomhed opererede i en beslægtet, men anden sektor (NACE 24) end den undersøgte vare. Endelig fremlagde Winner regnskaber, der dækkede hele Ternium-koncernen og ikke specifikt Ternium Colombia S.A.S.

(130)

Kommissionen bemærkede desuden, at Colombia havde specifikke handelsrestriktioner og -forskrifter i form af antidumpingforanstaltninger over for import af visse produktionsfaktorer, som blev indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, dvs.:

(131)

Kommissionen fandt derfor, at hverken Colombia i dette tilfælde eller den virksomhed, som Winner havde fremlagt, kunne tages i betragtning ved valget af et passende repræsentativt land.

(132)

Alle bemærkninger til det første notat blev behandlet i det andet notat, og de relevante kilder, som Kommissionen havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, blev bekræftet. Ved det andet notat blev de interesserede parter underrettet om, at Tyrkiet var blevet valgt som repræsentativt land. Bilag II til det andet notat indeholdt en oversigt over importstatistikkerne i Tyrkiet baseret på Global Trade Atlas (»GTA«) for alle de produktionsfaktorer, der er opført i bilag I (se betragtning 149). Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af data fra databasen Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasi (TCMB) (88) for sektor 25.2 (fremstilling af tanke, reservoirer og beholdere af metal) til at beregne den normale værdi. Da indirekte produktionsomkostninger imidlertid ikke blev identificeret særskilt i de tilgængelige tal i resultatopgørelsen og blev anset for at være medtaget i omkostningerne ved solgte varer, blev værdien for indirekte produktionsomkostninger baseret på den stikprøveudtagne eksporterende producents specifikke data og anvendt på de »genberegnede« produktionsomkostninger.

(133)

I dette andet notat tilkendegav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende de statistikker, der er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut (89) vedrørende arbejdskraft som den mest pålidelige statistiske kilde for denne faktor. Dette institut har faktisk offentliggjort detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anførte, at den har til hensigt at fastsætte referenceværdien på grundlag af de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time for 2022 for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af basismetaller« i NACE-kode 24 ifølge NACE rev.2-klassifikationen. Værdierne ville blive yderligere justeret for inflation ved hjælp af prisindekset for forbruget på hjemmemarkedet (90) for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden.

(134)

Klagerne hævdede, at Kommissionen derfor burde anvende arbejdskraftomkostninger, der var repræsentative for det fulde beløb af arbejdskraftomkostningerne i det repræsentative land, navnlig ved at anvende tal, der kunne dokumenteres at være pålidelige, såsom Eurostat. Klagerne fastholdt således, at Kommissionen burde basere sig på tal fra Eurostat, som blev anset for at være mere pålidelige end statistikker offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut.

(135)

Klagerne anførte imidlertid, at hvis denne tilgang alligevel opretholdes, bør Kommissionen tage hensyn til de senest tilgængelige oplysninger om den faktiske ugentlige arbejdstid og de månedlige gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger efter økonomisk aktivitet og ikke oplysninger fra 2022 »Månedligt gennemsnitligt antal betalte timer, bruttolønninger og indtjening efter økonomisk aktivitet«, som skitseret i det andet notat (91). Klagerne bemærkede også, at arbejdsgivernes omkostninger til socialsikringsbidrag og bidrag til arbejdsløshedsfonden var undervurderet i Tyrkiet, da den samlede arbejdsgiverforsikringsforpligtelse kun udgjorde 22,75 % af de samlede arbejdskraftomkostninger.

(136)

Kommissionen fastholdt, at anvendelsen af de statistikker, der er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut vedrørende arbejdskraft, og som er justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske forbrugerprisindeks for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden, fortsat var den mest pålidelige statistiske kilde for denne produktionsfaktor.

(137)

Klagerne gentog, at Brasilien havde et lavere importniveau af de vigtigste produktionsfaktorer fra Kina end Tyrkiet og Argentina. De hævdede derfor, at de samlede priser på produktionsfaktorer ville blive mindst påvirket af en eventuel fordrejning af priserne på inputmaterialer.

(138)

Med hensyn til Brasilien og den virksomhed, der i det første notat blev identificeret som producent, nemlig Arcelor Mittal S.A., bemærkede Kommissionen, at virksomheden ikke havde produceret den undersøgte vare og derfor ikke var en egnet kandidat med henblik på fastsættelsen af indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostninger og fortjeneste.

(139)

Da Kommissionen ikke rådede over andre oplysninger i sagsakterne vedrørende tilstedeværelsen af yderligere virksomheder, der producerer den undersøgte vare i Brasilien med offentligt tilgængelige finansielle data, konkluderede Kommissionen, at dette land ikke længere kunne anses for at være et passende repræsentativt land.

(140)

Med hensyn til inflationen var klagerne, selv om de var enige i Kommissionens påstand om, at både Tyrkiet og Brasilien oplevede et betydeligt inflationsfald i 2023, af den opfattelse, at inflationsraten i Brasilien kun var på 4,6 % i 2023. Desuden mente klagerne, at transaktionspriser, der er angivet i en anden valuta end importlandets, stadig kunne påvirkes af inflationstendenser.

(141)

I mangel af supplerende enheder i importstatistikkerne vedrørende dele af cylindrenes fittings, såsom ventiler, der muliggør beregning af meningsfulde referenceværdier pr. stk., havde Kommissionen til hensigt at genoverveje situationen i løbet af undersøgelsen. Klagerne bemærkede, at der ikke forelå umiddelbart verificerbare oplysninger om konverteringsmetoden, og udtrykte bekymring over den foreslåede tilgang til fastsættelse af prisen på ventiler. Klagerne mindede om, at konverteringer af enhedsvægt var blandt de elementer, der let kunne anvendes til at fordreje de indberettede tal med henblik på at opnå lavere dumpingmargener.

(142)

Kommissionen kunne under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter konstatere, at omregningstabellerne for ventilerne i kg stemte overens med certificeringskravene. Under alle omstændigheder blev ventilerne, som forklaret i betragtning 155, flyttet til »hjælpematerialer«, således at der ikke blev beregnet nogen referenceværdi for denne specifikke produktionsfaktor.

(143)

Med hensyn til Argentina konkluderede Kommissionen, idet den ikke rådede over andre oplysninger i sagsakterne vedrørende tilstedeværelsen af yderligere virksomheder, der producerer den undersøgte vare i dette land, med offentligt tilgængelige finansielle data, at dette land ikke længere kunne anses for at være et passende repræsentativt land.

(144)

I sine bemærkninger til det andet notat gentog Winner, at Colombia fortsat var det optimale repræsentative land, da det tilbød mere stabile økonomiske forhold og pålidelige handelsdata. Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Colombia. Analysen af importdata viste, at importen til dette land af de vigtigste produktionsfaktorer blev påvirket af importen fra Kina, og derfor kunne dette land ikke betragtes som et egnet repræsentativt land. Kommissionen fandt endvidere, at den virksomhed, som Winner havde identificeret: Ternium Colombia S.A.S. opererede i en beslægtet, men anden sektor (NACE 24) end den undersøgte vare, jf. betragtning 129. Påstandene imod valget af Tyrkiet som repræsentativt land blev derfor afvist.

(145)

I lyset af ovenstående betragtninger, jf. betragtning 150, meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agter at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og TCMB-databasen for sektor 25.2 (fremstilling af tanke, reservoirer og beholdere af metal), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(146)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land, var der på grundlag af samtlige ovenstående elementer ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(147)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(148)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(149)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende det tyrkiske statistiske institut (92) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for arbejdskraft og eltaksttabeller baseret på elregninger offentliggjort af energimarkedets reguleringsmyndighed (EMRA) (93) samt gasprisen for industrielle brugere i Tyrkiet, som offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut (94).

(150)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land. Kommissionen havde også til hensigt at anvende den vandtakst, der opkræves af generaldirektoratet for Izmir Metropolitan Municipality (CMV er beliggende i denne by), som er ansvarlig for vandforsyning, spildevandsopsamling og -behandling i Izmir Metropolitan Municipality.

(151)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for sømløse højtrykscylindre

(152)

Kommissionen beregnede et forhold for indirekte produktionsomkostninger på grundlag af de virksomhedsspecifikke data og anvendte det på de »genberegnede« produktionsomkostninger.

(153)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (95). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 108 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(154)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 150.

(155)

I mangel af importmængdestatistikker for ventiler, halsringe og hætter, der er indberettet i styk, og i betragtning af mangfoldigheden af sådanne produktionsfaktorer for elementer såsom form, størrelse og enhedsvægt, var Kommissionen ikke i stand til at beregne en meningsfuldt referenceværdi for disse produktionsfaktorer. Derfor besluttede Kommissionen, også i betragtning af deres begrænsede andel af de samlede produktionsomkostninger, at flytte disse produktionsfaktorer til hjælpematerialer.

(156)

For at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, tilføjede Kommissionen de tilsvarende importafgifter til cif-værdien som angivet i importstatistikkerne for det repræsentative land, jf. GTA.

(157)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger i forbindelse med sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(158)

Investerings- og finanskontoret offentliggør detaljerede oplysninger om omkostningerne ved vand til industriel brug for virksomheder, der er beliggende i industriområdet i Izmir, hvor CMV, en producent af den undersøgte vare i det repræsentative land, er placeret. Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker, som denne organisation har offentliggjort. Referenceværdien er baseret på omkostningerne i forbindelse med vand og spildevand pr. m3 (96).

(159)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker for 2022 for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger inden for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af basismetaller« (NACE 2.0 rev.2-kode) (97).

(160)

Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet (EMRA). Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval valuta/kWh som offentliggjort af EMRA.

(161)

Prisen på naturgas for virksomheder i stålsektoren, såsom industrielle brugere i Tyrkiet, offentliggøres af investerings- og finanskontoret (98). Kommissionen anvendte de tilgængelige statistikker baseret på engrospristariffen for naturgas for marts 2024, som overlappede med undersøgelsesperioden.

(162)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(163)

De stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(164)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger, der var tilgængelige for sektoren, der producerer den undersøgte vare for året 2023 (C-Fremstilling > 25,2-Fremstilling af tanke, reservoirer og beholdere af metal) (99), som forklaret i betragtning 122.

(165)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(166)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.6.1.1.

(167)

Til disse omkostninger lagde Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger som forklaret i betragtning 163.

(168)

SA & G-omkostningerne og fortjenesten, fastsat på grundlag af de finansielle oplysninger for den sektor, der fremstiller den undersøgte vare for 2023 (C-Fremstilling > 25,2-Fremstilling af tanke, reservoirer og beholdere af metal), jf. betragtning 122, blev anvendt på summen af ikkefordrejede produktionsomkostninger og indirekte produktionsomkostninger, dvs. produktionsomkostningerne.

(169)

SA & G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 19,4 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 12,6 %.

(170)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(171)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem indenlandske forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som forhandlere.

(172)

I begge tilfælde var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(173)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(174)

Som forklaret i betragtning 165-170 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi i handelsleddet ab fabrik.

(175)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(176)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(177)

Der blev også foretaget en justering for provision i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for Winners og Tianjin Tianhais forretningsmæssigt forbundne forhandler ved at fratrække de forretningsmæssigt forbundne forhandleres SA & G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste på 5 %. Det blev konstateret, at en sådan justering var berettiget på grundlag af en kontrakt mellem den eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler, som viste, at der fandtes en voldgiftsklausul i tilfælde af konflikt mellem de to. Den teoretiske fortjeneste på 5 % var i overensstemmelse med den fortjeneste, der blev fratrukket i andre nylige stålsager vedrørende varer, der integrerer stålinput, i tilfælde hvor ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede.

(178)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(179)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(180)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de vejede gennemsnitlige margener for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(181)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 74,5 %.

(182)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsgraden er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i UP, som blev fastsat på grundlag af Eurostats statistikker som forklaret i afsnit 4.3.1.

(183)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje lav, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenters udgjorde ca. 54 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(184)

Kommissionen mindede om, at i afsnit 10 i indledningsmeddelelsen (100) blev de interesserede parter informeret om, at manglende eller kun delvis samarbejdsvilje kunne føre til konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, hvilket potentielt kunne føre til mindre gunstige resultater for disse parter. Da de interesserede parter klart blev advaret om konsekvenserne af manglende samarbejde, og da samarbejdsniveauet i dette tilfælde var særlig lavt, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingtolden på grundlag af en repræsentativ delmængde af BTIC-koncernens salg, som i sig selv udgjorde over 50 % af den samlede eksportmængde fra alle virksomheder i stikprøven til Unionen i undersøgelsesperioden. Dette salg blev anset for at være en rimelig og repræsentativ indikator for de ikkesamarbejdsvillige eksportørers dumpingadfærd.

(185)

Restdumpingmargenen blev derfor fastsat til 119 %.

(186)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(187)

Samme vare blev fremstillet af otte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(188)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 6 782 000 enheder/stk. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. besvarelsen af makrospørgeskemaet, oplysninger indsamlet under kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne producenter, spørgeskemaer fra andre samarbejdsvillige producenter og Eurostats officielle statistikker. Som anført i betragtning 7 tegnede de to stikprøveudtagne EU-producenter sig for 47 % af den anslåede samlede EU-produktion og 42 % af den samlede anslåede EU-salgsmængde af samme vare.

(189)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet, som så vidt muligt blev krydstjekket med de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og importen til Unionen af den pågældende vare fra tredjelande baseret på Eurostat-statistikker.

(190)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (enhed/stk.)

(191)

På dette grundlag steg EU-forbruget med 15 % i den betragtede periode efter kraftig vækst i 2021 og et efterfølgende fald, som kan være forårsaget af lageropbygning som følge af frygten for forsyningsknaphed i forbindelse med covid-19 eller uventet forbrugeradfærd.

(192)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat.

(193)

Ved vurderingen af importstatistikkernes nøjagtighed blev det konstateret, at små, ikke-genopfyldelige gasbeholdere — som falder uden for anvendelsesområdet for den pågældende vare — typisk har en enhedsvægt, der ligger et godt stykke under 1 kg. Den pågældende vare har derimod en enhedsvægt på mindst 1 kg. Til sammenligning vejer den mindste cylinder, der produceres af EU-erhvervsgrenen, med et volumen på 0,8 liter, cirka 1,5 kg. Derfor blev der anvendt en filtreringsmetode, som udelukkede alle importposter med en enhedsvægt under 1 kg for at undgå at medtage produkter uden for anvendelsesområdet.

(194)

For at forbedre nøjagtigheden anvendte Kommissionen den vægtbaserede filtreringsmetode på Eurostats importdata for KN-koderne 7311 00 11 og 7311 00 30 , for hvilke der forelå daglige indberetninger. For KN-koderne 7311 00 13 og 7311 00 19 baserede den sig på månedlige Eurostat-data og anvendte den samme udelukkelsestærskel baseret på enhedsvægt.

(195)

Det resulterende datasæt, filtreret på det højest mulige granularitetsniveau ved hjælp af vægttærskler, gav det mest nøjagtige skøn over importen af den pågældende vare og viste klare og betydelige importtendenser, navnlig med hensyn til Kina.

(196)

For tomme brandslukkere henhørende under Taric-koderne 8424 10 00 11 og 8424 10 00 21 forelå der kun importdata for tre måneder (marts til maj 2025) uden for undersøgelsesperioden, og de var angivet i kilogram i stedet for i styk. I betragtning af disse begrænsede og inkonsekvente data samt denne varetypes meget lave repræsentativitet, der kun tegner sig for ca. 2 % af den samlede mængde under den relevante KN-kode, blev denne varetype ikke taget i betragtning i den foreløbige fase, men vil blive medtaget i den endelige fase af undersøgelsen, når der foreligger mere fuldstændige og pålidelige oplysninger.

(197)

Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet.

Tabel 3

Importmængde (enheder/stk.) og markedsandel

(198)

Importen fra Kina mellem 2021 og undersøgelsesperioden viste en klar og betydelig opadgående tendens i både mængde og markedsandel, især når den ses i sammenhæng med det samlede forbrug i Unionen. I lighed med forbruget viste importen fra Kina en kraftig vækst i 2021, efterfulgt af et fald, hvilket kan skyldes lageropbygning på grund af frygt for forsyningsknaphed under covid-19-pandemien eller uventede ændringer i forbrugernes adfærd. Importen steg derefter igen i undersøgelsesperioden og nåede et niveau, der var 33 % højere end i 2021.

(199)

Denne stærke vækst afspejledes i Kinas støt stigende markedsandel i Unionen. Fra 60 % i 2021 voksede Kinas markedsandel til 65 % i 2022 og holdt sig stabil frem til 2023, inden den steg yderligere til 70 % i undersøgelsesperioden. Selv da de kinesiske importmængder midlertidigt faldt, bevarede Kina en dominerende markedsposition og dominerede markedet på bekostning af navnlig EU-erhvervsgrenen.

(200)

Importen fra Kina voksede meget hurtigere end det samlede markedsforbrug og steg med mere end dobbelt så stor hastighed i den betragtede periode.

(201)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbud i forbindelse med importen blev fastslået på grundlag af cif-priser fra de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven.

(202)

Den vejede gennemsnitlige importpris ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/enhed)

(203)

Den lave gennemsnitlige importpris for Kina skyldes primært import angivet under KN-kode 7311001190, som tegnede sig for mere end 80 % af den samlede kinesiske importmængde, målt i styk, i den betragtede periode. Denne KN-kode svarer til mindre, lettere og dermed billigere produkttyper. Desuden påvirkes gennemsnitsprisen også af produktsammensætningen, som formes af efterspørgselsmønstre og kan variere over tid.

(204)

I den betragtede periode fulgte importpriserne fra Kina en klar nedadgående tendens og faldt samlet set med 31 %. Importpriserne faldt med 4 % i 2022, yderligere 6 % i 2023 og faldt derefter i undersøgelsesperioden med 22 % i forhold til det foregående år.

(205)

Dette vedvarende og accelererende prisfald udøvede et stigende prispres fra kinesiske eksportører på EU-erhvervsgrenen, hvilket tvang sidstnævnte til at sænke deres priser betydeligt. Det kraftige fald i undersøgelsesperioden tydede på en strategi med aggressiv prisfastsættelse, som sandsynligvis intensiverede konkurrencepresset på EU-producenterne. De faldende priser faldt sammen med en kraftig stigning i mængden og markedsandelen for importen fra Kina, hvilket viser, at billigere import spillede en vigtig rolle i at fortrænge EU-erhvervsgrenens salg.

(206)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(207)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 29 % og 76 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land.

(208)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(209)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i spørgeskemabesvarelsen fra klagerne, som efterfølgende blev ajourført til at omfatte undersøgelsesperioden, og som indeholdt data vedrørende alle EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(210)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(211)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(212)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(213)

I den betragtede periode faldt EU-produktionen med 24 %, og kapacitetsudnyttelsen faldt fra 65 % til 48 %, på trods af at EU-forbruget steg med 15 %. Dette tydede på, at faldet i produktionen ikke skyldtes faldende efterspørgsel, men snarere stigende konkurrencepres fra importen.

(214)

Navnlig steg importen fra Kina med 33 % i samme periode, hvor markedsandelen voksede fra 60 % i 2021 til 70 % i undersøgelsesperioden. Denne betydelige stigning i både mængde og markedsandel for importen fra Kina indikerede, at en stigende del af efterspørgslen i Unionen blev dækket af importerede produkter frem for indenlandsk produktion.

(215)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(216)

I den betragtede periode udviste EU-producenternes salg på EU-markedet et støt og vedvarende fald, både i absolutte mængder og i markedsandel.

(217)

I 2022 faldt salgsmængderne en smule i forhold til 2021, hvilket tyder på en indledende stagnation. Situationen forværredes imidlertid betydeligt i 2023, hvor salget faldt kraftigt med 20 %, et niveau, der forblev uændret i undersøgelsesperioden. Dette tydede på, at faldet i salget ikke var et midlertidigt udsving, men en del af en vedvarende nedadgående tendens.

(218)

Markedsandelen fulgte en lige så vedvarende negativ udvikling. Den faldt fra 32 % i 2021 til 27 % i 2022, derefter yderligere til 25 % i 2023 og nåede til sidst ned på blot 22 % i UP. Den årlige udhuling af markedsandelen illustrerede EU-producenternes gradvise tab af tilstedeværelse på deres eget marked.

(219)

Det er værd at bemærke, at dette fortsatte fald fandt sted på baggrund af et stigende forbrug i Unionen, som steg betydeligt i den betragtede periode. Samtidig steg importen fra Kina betydeligt i både mængde og markedsandel. Unionens producenter mistede derfor ikke salg på grund af et vigende marked, men deres salg blev i stedet i stigende grad erstattet af import, navnlig fra Kina.

(220)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 15 %, hvilket afspejler et ekspanderende marked med stigende efterspørgsel. EU-producenterne var imidlertid ikke i stand til at drage fordel af denne vækst. Deres salgsmængde faldt med 20 %, og markedsandelen faldt fra 32 % til 22 %, mens produktionen faldt med 24 %. Trods en lille kapacitetsstigning faldt kapacitetsudnyttelsen kraftigt fra 65 % til 48 %. Samtidig steg importen fra Kina med 33 %, hvilket gav en stigning i markedsandelen på 10 procentpoint, så den nåede op på 70 % i UP. Denne modsatrettede tendens viste, at EU-producenterne tabte terræn, ikke på grund af faldende efterspørgsel, men som følge af et stigende pres fra den hastigt stigende og muligvis urimelige import fra Kina.

(221)

Kombinationen af vedvarende fald i salget, faldende markedsandel og stagnerende produktion på trods af stigende efterspørgsel udgør klare beviser på skade og afspejler en strukturel svækkelse af EU-erhvervsgrenens position på markedet.

(222)

Denne modsatrettede tendens indikerer, at EU-producenterne i stigende grad blev fortrængt fra markedet, ikke på grund af faldende efterspørgsel, men som følge af det stigende pres fra den hurtige vækst i importen fra Kina.

(223)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(224)

I den betragtede periode udviste beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen et gradvist, men vedvarende fald, hvilket afspejler de forværrede resultater i sektoren. Antallet af fuldtidsækvivalenter (FTE) faldt år for år: et fald på 3 % i 2022, yderligere et lille fald i 2023, og det nåede et samlet fald på 6 % i UP i forhold til 2021. Denne vedvarende nedgang tyder på, at producenterne gradvist tilpassede sig den svækkede produktionsaktivitet ved at reducere arbejdskraftinputtet.

(225)

Samtidig faldt produktiviteten kraftigt, især mellem 2022 og 2023, med 19 % efter et beskedent fald på 2 % i 2022, og forblev på dette lave niveau i undersøgelsesperioden. Det afspejler underudnyttet kapacitet og operationelle ineffektiviteter, da EU-producenterne ikke var i stand til hurtigt eller forholdsmæssigt at tilpasse deres arbejdsstyrke til det vedvarende fald i produktionen som følge af faldende salg og stigende importpres.

(226)

Sammenfattende viser tendensen i beskæftigelsen en forsigtig nedjustering af arbejdsstyrken, mens det markante fald i produktiviteten understreger det bredere økonomiske pres på industrien, idet den opererede under optimal effektivitet på grund af faldende produktion og intensiveret konkurrence på markedet.

(227)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(228)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(229)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(230)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet indledningsvis betydeligt og steg med 34 % i 2022 sammenlignet med 2021. Denne opadgående tendens fortsatte i mindre grad ind i 2023, hvor priserne toppede med en stigning på 37 % i forhold til 2021. I undersøgelsesperioden faldt priserne imidlertid med 14 % i forhold til 2023, men de lå stadig 18 % over niveauet i 2021. Dette mønster tydede på, at EU-producenterne i første omgang væltede en del af de stigende omkostninger over på kunderne, men senere blev tvunget til at sænke priserne på grund af et voksende konkurrencepres fra lavprisimport, især fra Kina.

(231)

Sideløbende hermed fulgte enhedsomkostningerne en lignende, men endnu mere udtalt tendens. Omkostningerne steg med 35 % i 2022 og toppede i 2023 med en stigning på 50 % i forhold til basisåret. Selv om omkostningerne faldt noget i UP, lå de stadig 28 % over niveauet i 2021. Den indledende stigning afspejlede sandsynligvis inflationspres, stigende priser på inputmaterialer (f.eks. energi, materialer) og reducerede stordriftsfordele som følge af faldende produktionsmængder.

(232)

Navnlig steg produktionsomkostningerne i det meste af den betragtede periode hurtigere end salgspriserne, især i 2023, hvor forskellen mellem omkostninger og priser var størst, hvilket forværrede EU-producenternes økonomiske situation. I undersøgelsesperioden faldt både priser og omkostninger, men omkostningerne oversteg stadig salgspriserne.

(233)

Faldet i importpriserne og den stigende andel af kinesiske importvarer gjorde det vanskeligere for EU-producenterne at holde deres priser tilstrækkeligt høje til at dække de stigende omkostninger. Stigningen i billigere import, især i undersøgelsesperioden, pressede EU-salgspriserne kraftigt ned.

(234)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(235)

Mellem 2021 og UP steg de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat støt. Den største stigning fandt sted i periodens første år, hvor arbejdskraftomkostningerne steg med 9 %. Denne kraftige tidlige stigning skyldtes sandsynligvis inflationspres efter covid-19-pandemien, hvor producenterne stod over for stigende lønkrav og, i nogle medlemsstater, lovbestemte eller kollektivt forhandlede løntilpasninger.

(236)

I det efterfølgende år fortsatte lønomkostningerne med at stige, om end i et lidt langsommere tempo på omkring 5 %. Denne vækst pegede på vedvarende, men afdæmpede inflationseffekter samt bestræbelser på at fastholde kvalificeret arbejdskraft på et konkurrencepræget marked. I UP aftog stigningen yderligere til cirka 2 %, hvilket indikerer en mulig lettelse af det opadgående lønpres eller virkningen af de omkostningsbegrænsende og effektivitetsfremmende foranstaltninger, som producenterne indførte.

(237)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(238)

Lagerbeholdningerne fulgte i den betragtede periode en svingende, men i sidste ende nedadgående tendens, hvilket afspejlede ændrede produktionsniveauer og markedsforhold. I 2022 forblev lagrene forholdsvis stabile med kun et mindre fald på 4 % i forhold til 2021. I 2023 steg slutlagrene imidlertid med 17 % og nåede deres højeste niveau i perioden. Denne stigning skyldtes sandsynligvis lavere salg og en faldende markedsandel, hvilket førte til, at flere usolgte produkter blev oplagret.

(239)

I slutningen af UP var lagerbeholdningerne faldet kraftigt, med 44 procentpoint i forhold til 2023, og vendte tilbage til et niveau, der lå betydeligt under niveauet i begyndelsesåret. Når man ser på lagerbeholdningerne som en andel af produktionen, blev det konstateret, at lagrene forblev lave i hele den betragtede periode, hvilket tydede på, at producenterne forvaltede lagrene forsigtigt.

(240)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(241)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen. Rentabiliteten faldt støt i perioden, idet den startede positivt, men faldt gradvist hvert år. Den blev markant negativ i det tredje år og forblev negativ i undersøgelsesperioden. Denne nedadgående tendens afspejlede stigende omkostninger, lavere salgsmængder og faldende markedsandele som følge af øget konkurrence fra import, hvilket pressede fortjenstmargenerne betydeligt.

(242)

Nettolikviditeten, der afspejler EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, faldt fra ca. 14,8 – 15,2 mio. EUR i det første år til omkring 14,0 – 14,5 mio. EUR i det andet år, før den styrtdykkede til omkring 2,3 – 2,6 mio. EUR i det tredje år og yderligere faldt til omtrent 1,7 – 1,85 mio. EUR i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til et fald på ca. 88 % i forhold til det første år. Dette kraftige fald understregede det finansielle pres, der var forårsaget af den reducerede rentabilitet og den begrænsede interne finansiering.

(243)

På trods af økonomiske vanskeligheder steg investeringerne fra ca. 2,8 – 3,0 mio. EUR i det første år til over 4,9 – 5,1 mio. EUR i det andet år, og forblev tæt på 4,9 – 5,05 mio. EUR gennem undersøgelsesperioden. Dette udgjorde en samlet stigning på næsten 72 % i forhold til det første år, hvilket tyder på bestræbelser på at opretholde eller opgradere produktionskapaciteten på trods af stadig strammere finansielle forhold.

(244)

Investeringsafkastet, defineret som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, faldt fra [15,5 % – 17,2 %] i det første år til [11,2 % – 12,4 %] i det andet år, før det blev negativt på [-17,3 % til -15,8 %] i det tredje år og forblev negativt på [-15,4 % til -14,6 %] i undersøgelsesperioden. Disse negative afkast tydede på, at investeringerne ikke længere genererede tilstrækkelig fortjeneste, sandsynligvis på grund af forværrede driftsforhold og øget markedspres.

(245)

I betragtning af disse tendenser, hvor rentabiliteten faldt fra [3,7 % – 4,2 %] til [-4,4 % til -4,1 %], likviditeten faldt med over 85 %, og investeringsafkastet blev og forblev negativt, blev EU-producenternes evne til at rejse kapital betydeligt svækket. Reduceret fortjeneste og mindre kontantbeholdninger ville have svækket investorernes tillid og begrænset adgangen til finansiering, hvilket dermed ville have indskrænket producenternes evne til at investere og konkurrere effektivt.

(246)

I undersøgelsesperioden steg importen fra Kina betydeligt, idet mængderne steg med ca. 33 % i forhold til basisåret, og markedsandelen voksede fra 60 % til 70 %. Samtidig faldt importpriserne markant med ca. 31 %. Denne kombination af stigende mængder og faldende priser lagde et stærkt nedadgående pres på EU-markedet, hvilket gjorde det vanskeligt for EU-producenterne at konkurrere både på mængde og pris. Den stigende forekomst af import til lavere priser var en nøglefaktor, der påvirkede markedsdynamikken.

(247)

De fleste skadesfaktorer udviste klare negative tendenser. Produktionen faldt med ca. 24 %, kapacitetsudnyttelsen faldt fra 65 % til 48 % (et fald på ca. 26 %), og salgsmængden faldt med 21 %. Rentabiliteten vendte fra en positiv margen på [3,7 % – 4,2 %] til tab på ca. [-4,4 % til -4,1 %], mens nettolikviditeten faldt med over 85 %, hvilket i alvorlig grad begrænsede den finansielle fleksibilitet. Disse negative tendenser opvejede enhver positiv udvikling, hvilket afspejler den dybe og vedvarende skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det fortsatte tab af markedsandele og det nedadgående pres på priserne, drevet af stigende importmængder og lavere importpriser, var dominerende faktorer, der forårsagede denne skade.

(248)

Desuden steg EU-erhvervsgrenens priser, hvilket blev opvejet af den kraftigere stigning i produktionsomkostningerne, og kun to skadesfaktorer udviste positive tendenser, nemlig EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, der steg med 3 % i den betragtede periode, og EU-producenternes vedvarende investeringsniveau, der steg med næsten 72 % i denne periode. Dette tyder på fortsatte bestræbelser på at opretholde eller opgradere produktionskapaciteten på trods af ugunstige forhold. Disse positive tendenser var imidlertid ikke tilstrækkelige til at opveje de negative virkninger. Produktionen faldt f.eks. med ca. 24 %, selv om EU-forbruget steg med ca. 15 %. Desuden faldt produktiviteten betydeligt med næsten 19 %, sandsynligvis som følge af en reduktion af arbejdsstyrken og operationelle ineffektiviteter, hvilket tyder på, at positive investeringer ikke gav sig udslag i forbedret produktion.

(249)

Samlet set steg EU-forbruget med 15 %, mens EU-produktionen faldt med 24 %, salget faldt med 21 %, og producenternes rentabilitet faldt kraftigt fra [3,7 % – 4,2 %] til [-4,4 % til -4,1 %]. Dette billede viser, at EU-erhvervsgrenen, på trods af et voksende marked, oplevede en svækkelse af sin position, i takt med at importen, hovedsagelig fra Kina, tog en større andel af markedet.

(250)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(251)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, stigning i produktionsomkostningerne og EU-efterspørgslen.

(252)

For at vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er det nødvendigt at undersøge, om mængden og prisniveauet af den import, der er omfattet af undersøgelsen, har bidraget væsentligt til den væsentlige skade.

(253)

I den betragtede periode steg importmængden fra Kina betydeligt, både i absolutte tal og i markedsandel. Konkret steg importen fra Kina med 53 %, hvilket øgede dens markedsandel med 10 procentpoint. Samtidig steg EU-forbruget med 15 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt imidlertid med 21 %, og dens markedsandel faldt tilsvarende.

(254)

Denne modsatrettede udvikling — hvor dumpingimporten steg kraftigt, mens EU-producenterne mistede både salgsmængde og markedsandel — tydede stærkt på en årsagssammenhæng mellem de to. Tabet af salgsmængde for EU-producenterne var et resultat af øget konkurrence fra dumpingimport til lavere priser. Denne mængdeeffekt bidrog klart til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(255)

Desuden understøttede prisvirkningen af dumpingimporten fra Kina eksistensen af en årsagssammenhæng med den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I hele den betragtede periode faldt den gennemsnitlige enhedspris på importen fra Kina med 31 % fra 14,16 EUR til 9,83 EUR pr. stk. Derimod steg EU-erhvervsgrenens priser indtil 2023, men faldt derefter kraftigt i undersøgelsesperioden som følge af pres fra lavprisimporten.

(256)

Dette konsekvente og betydelige underbud fra kinesiske importvarer havde en klar pristrykkende effekt på EU-markedet. Som følge heraf var EU-producenterne ikke i stand til at opretholde deres prisniveau i takt med de stigende produktionsomkostninger, hvilket førte til en forværring af deres finansielle situation. Rentabiliteten faldt fra [3,7 % – 4,2 %] i 2021 til et tab på [-4,4 % til -4,1 %] i UP. Det vedvarende nedadgående pres på priserne, forårsaget af dumpingimporten fra Kina, bidrog direkte til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(257)

På baggrund af ovenstående har dumpingimporten fra Kina i væsentlig grad bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(258)

Dumpingimporten udøvede et betydeligt mængde- og prispres på EU-erhvervsgrenen. Dette resulterede i underudnyttet kapacitet, forværrede finansielle nøgletal og manglende evne til at hæve priserne tilstrækkeligt til at dække de stigende omkostninger. Selv om det måske ikke er den eneste årsag, spillede dumpingimporten derfor klart en væsentlig rolle i at forvolde den konstaterede væsentlige skade.

(259)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periodes om følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(260)

I den betragtede periode var de eneste andre tredjelande, hvorfra der blev importeret betydelige mængder sømløse højtryksstålcylindre til Unionen, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige.

(261)

Samlet set registrerede alle tredjelande undtagen det pågældende land en mængdestigning på 19 % mellem 2021 og UP, mens deres markedsandel forblev stabil og svingede mellem 8 % og 10 % i hele perioden. Mens mængderne steg, faldt de gennemsnitlige importpriser støt med 20 % i forhold til 2021, og de faldt gradvist hvert år. På trods af dette prisfald tyder importtendensen på, at operatørerne fra disse lande fokuserede på at bevare den eksisterende markedsandel i stedet for at udvide den aggressivt. Dette understøttes af et fald i mængden på 6 % i undersøgelsesperioden. Priserne fra disse tredjelande var stort set på linje med de stikprøveudtagne EU-producenters priser i 2022, men i UP var importpriserne faldet med ca. 34 % i forhold til 2021-niveauet, mens EU-producenternes priser kun faldt med ca. 28 %, hvilket tyder på et stigende prispres på EU-producenterne.

(262)

Store eksporterende producenter fra andre lande, der ikke er omfattet af antidumpingtold, såsom Det Forenede Kongerige og Tyrkiet, forblev enten stabile eller faldt målt i både mængde og værdi. Importen fra Det Forenede Kongerige faldt f.eks. fra 102 046 enheder i 2022 til 72 615 enheder i undersøgelsesperioden, mens importen fra Tyrkiet faldt fra 164 343 enheder i 2023 til 95 931 enheder i undersøgelsesperioden. Importværdierne fra disse lande faldt ligeledes. Dette tydede på, at den ikkedumpede import ikke steg væsentligt på en måde, der kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(263)

I lyset af ovenstående, og navnlig det forhold, at tredjelandenes markedsandel forblev forholdsvis stabil, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at denne import ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(264)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(265)

I den betragtede periode faldt eksportmængden for de stikprøveudtagne EU-producenter med 25 %, mens den gennemsnitlige eksportpris steg med 25 %. Dette samtidige fald i volumen og stigning i pris tydede på, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sin eksportstrategi og muligvis fokuserede på segmenter med højere værdi.

(266)

Prisstigningen bidrog til delvist at opveje de negative virkninger af faldende mængder, hvilket indikerer, at eksportresultaterne ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(267)

På trods af den betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina i den betragtede periode, hvor importen steg fra ca. 3,6 mio. enheder i 2021 til næsten 4,8 mio. enheder i UP, blev andre potentielle faktorer også vurderet.

(268)

Teknologiske forandringer, restriktive handelspraksisser eller ændringer i forbrugermønstre er ikke blevet registreret som relevante faktorer i den betragtede periode. Der er intet, der tyder på, at EU-erhvervsgrenen stod over for interne strukturelle svagheder som følge af teknologisk efterslæb eller dårlige eksportresultater, som uafhængigt kunne forklare faldet i produktionsniveau (– 24 %), salg (– 21 %) eller rentabilitet (fra [3,7 % – 4,2 %] til [-4,4 % til -4,1 %]). Enhedsproduktionsomkostningerne steg markant i den betragtede periode: Der skete dog et efterfølgende fald i undersøgelsesperioden. Denne opadgående tendens i produktionsomkostningerne viser, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt omkostningspres, sandsynligvis på grund af højere råvarepriser, energiomkostninger eller andre generalomkostninger, hvilket reducerede fortjenstmargenerne og begrænsede erhvervsgrenens evne til at konkurrere effektivt. Desuden var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til fuldt ud at overvælte omkostningerne på kunderne på grund af det kraftige pristryk fra dumpingimporten. De urimeligt lave priser på denne import tvang EU-producenterne til at absorbere øgede omkostninger, hvilket forværrede deres finansielle vanskeligheder. Den delvise reduktion af produktionsomkostningerne i det sidste år lettede ikke i tilstrækkelig grad dette pres. Denne manglende evne til at dække højere omkostninger gennem salgspriser er også en afgørende faktor for at påvise årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(269)

Analysen bekræftede en klar årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Importmængden fra Kina steg med 33 % mellem 2021 og undersøgelsesperioden, hvilket øgede deres markedsandel på bekostning af EU-producenterne. Denne stigning i lavprisimporten faldt sammen med et fald i produktionen på 24 %, et fald i salget på 21 % og et kraftigt fald i rentabiliteten fra [3,7 % – 4,2 %] til [-4,4 % til -4,1 %] i EU-erhvervsgrenen. Denne parallelle timing understøttede i høj grad konklusionen om, at dumpingimporten spillede en væsentlig rolle i forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(270)

Andre potentielle medvirkende faktorer, såsom eksportresultater, ændringer i forbruget og import fra andre lande, blev også undersøgt. Eksporten faldt med 25 %, men dette blev opvejet af en stigning på 25 % i de gennemsnitlige eksportpriser, hvilket begrænsede den negative virkning. Selve EU-markedet voksede med 15 %, så nedgangen i efterspørgslen kunne ikke forklare skaden. Importen fra andre lande forblev relativt stabil eller faldt endda, og der blev ikke observeret nogen væsentlige teknologiske eller strukturelle ændringer.

(271)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, primært på grund af den øgede mængde, pristryk og de øgede markedsandele for denne import, mens bidraget fra andre faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen.

(272)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(273)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(274)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(275)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår, på grundlag af den historiske gennemsnitlige fortjeneste (vægtet i forhold til omsætningen) for fem EU-producenter i årene fra 2013 til 2019. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 9,6 %.

(276)

EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation i form af investeringsplaner og bestyrelsesmødereferater, der viste, at dens niveau af investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation i undersøgelsesperioden ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger og fandt, at EU-erhvervsgrenens påstande var berettigede.

(277)

For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, blev fastsat til et niveau mellem 1 % og 5 % for de stikprøveudtagne EU-producenter.

(278)

Disse procentsatser blev lagt til den ovennævnte basisfortjeneste på 9,6 %, hvilket resulterede i en målfortjeneste på mellem 11,12 % og 14,47 %, afhængigt af den stikprøveudtagne EU-producent.

(279)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger i spørgeskemabesvarelsen fastslog Kommissionen en yderligere omkostning på 0,90 EUR/stk., som blev lagt til den ikke-skadevoldende pris.

(280)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(281)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(282)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import« med oprindelse i det pågældende land er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen.

(283)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Dernæst undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen (jf. betragtning 285 og 286).

(284)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelige beviser for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med undersøgelsen derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(285)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den midlertidigt fastsatte dumpingmargen ville være højere end den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Med henblik herpå blev der, som forklaret i afsnit 6.1, foretaget en sammenligning mellem de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris og de stikprøveudtagne EU-producenters målpris. Resultatet af disse beregninger fremgår af ovenstående tabel.

(286)

Da den således beregnede underprismargen var lavere end dumpingmargenen for BTIC-koncernen, foretog Kommissionen den undersøgelse, som der stilles krav om i grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(287)

Klageren har fremlagt tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i Kina. Ifølge beviserne i klagen er rør af kulstofstål og legeret stål, der tegner sig for 33 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, genstand for delvis momsrefusion ved eksport i Kina.

(288)

Som anført i indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionens derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, de påståede fordrejninger og andre fordrejninger, der er omfattet af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i det pågældende land.

(289)

Først identificerede Kommissionen de vigtigste råmaterialer, som hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De råmaterialer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, betragtes som de vigtigste råvarer Kommissionen fastslog, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte rør og rørledninger af legeret stål og kulstofstål som de vigtigste produktionsfaktorer til fremstilling af den undersøgte vare.

(290)

Kommissionen undersøgte derefter, om nogle af de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den pågældende vare, bliver fordrejet af en af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse, bundne minedriftsrettigheder. Med henblik herpå konsulterede Kommissionen webstedet for China Customs Solutions (101) og fastslog, at eksportmomsen på eksport af rør af kulstofstål og legeret stål henhørende under HS-kode 730439 og 730459 kun blev delvist refunderet (10 % ud af 13 %).

(291)

Kommissionen fastslog, at der var et incitament til ikke at eksportere disse produkter, således at de indenlandske markedsmekanismer for prisfastsættelse blev fordrejet.

(292)

Dernæst sammenlignede Kommissionen prisen på rør og rørledninger af kulstofstål og legeret stål, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, med priserne på det repræsentative internationale marked. I denne forbindelse sammenlignede Kommissionen den pris, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, med den referenceværdi, der blev beregnet for disse inputmaterialer, jf. tabel 1. Denne sammenligning viste, at priserne på det repræsentative internationale marked er 180-439 % højere end i det pågældende land. En sådan forskel blev også bekræftet ved at sammenligne den pris, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, med oplysningerne i klagen (102) til støtte for påstanden om fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I betragtning af omfanget af denne forskel blev hjemmemarkedspriserne anset for at være betydeligt lavere end priserne på repræsentative internationale markeder.

(293)

Endelig undersøgte Kommissionen, om nogen af de råmaterialer, der er berørt af foranstaltningerne som beskrevet i betragtning 284, hver for sig tegnede sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Med henblik på denne beregning blev der anvendt en ikkefordrejet pris på råmaterialet som fastsat i tabel 1. Kommissionen fastslog, at rør af kulstofstål og legeret stål hver især tegnede sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare.

(294)

Kommissionen konkluderede, at rør og rørledninger af kulstofstål og legeret stål er genstand for fordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(295)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b, undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige toldsats i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, herunder den uudnyttede kapacitet i eksportlandet, konkurrencen om råmaterialer og indvirkningen på EU-virksomhedernes forsyningskæder.

(296)

Klagen viste, at Kina har en betydelig uudnyttet kapacitet i produktionen af sømløse højtryksstålcylindre, som synes at være strukturel og hovedsagelig drevet af statsstyrede industripolitikker, overinvestering i sværindustrien og et vedvarende overudbud i stålsektoren, især for sømløse stålrør, som er det vigtigste råmateriale, der anvendes til fremstilling af sømløse højtryksstålcylindre. Produktion af sømløse højtryksstålcylindre involverer en specialiseret stålproces med trin såsom formning, opvarmning, svejsning, bearbejdning og belægning. De kinesiske producenter drager fordel af store industrizoner, hvor alle dele af produktionen er placeret tæt sammen og støttes af lokale myndigheders planlægning og subsidier.

(297)

Oplysninger til støtte for klagen tydede på, at Kinas samlede produktionskapacitet for sømløse højtryksstålcylindre overstiger 30 mio. enheder om året, mens det indenlandske forbrug fortsat er betydeligt lavere, især på grund af den seneste afmatning i sektorer som byggeri, bilproduktion og generel industriel efterspørgsel. Som følge heraf overstiger den anslåede uudnyttede kapacitet 10-15 mio. cylindre om året, hvilket er mere end det dobbelte af den samlede efterspørgsel i Unionen, som er på ca. 6,88 mio. enheder, hvilket understreger et stort potentiale for at omdirigere mængder til eksterne markeder. Den kinesiske eksport af sømløse højtryksstålcylindre har været støt stigende, især til markeder uden handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Dette skift er tilsigtet og velorganiseret. Efterhånden som den indenlandske efterspørgsel aftager, fokuserer kinesiske producenter på udenlandske markeder for at opbruge overskydende kapacitet. EU-markedet er attraktivt på grund af dets størrelse, efterspørgslen efter certificerede cylindre i sektorer som medicin, industri og hydrogen samt manglen på specifikke handelsbeskyttelsesforanstaltninger for mange sømløse højtryksstålcylinderprodukter.

(298)

I lyset af disse faktorer fandt Kommissionen, at Kinas betydelige uudnyttede kapacitet, kombineret med overforsyning af stål i de forudgående produktionsled og statsstøttede industripolitikker, er en væsentlig drivkraft bag stigningen i eksportmængderne til Unionen. Dette strukturelle overudbud bidrog til et nedadgående pres på priserne i Unionen, truede den økonomiske levedygtighed for Unionens industri for sømløse højtryksstålcylindre og understregede behovet for at anvende foranstaltninger til at genoprette fair konkurrence på markedet.

(299)

I Kina er konkurrencen vedrørende råmaterialer, der anvendes i produktionen af sømløse højtryksstålcylindre, stærkt påvirket af regeringens politikker og indgreb, som påvirker prisfastsættelsen og tilgængeligheden. Disse foranstaltninger bidrager til at holde omkostningerne ved inputmaterialer lavere for kinesiske producenter af sømløse højtryksstålcylindre sammenlignet med deres internationale konkurrenter.

(300)

I modsætning hertil skal EU-producenter af sømløse højtryksstålcylindre købe råmaterialer såsom sømløse stålrør og vigtige legeringer på det åbne internationale marked, hvor priserne fastsættes af globalt udbud og efterspørgsel, stålmarkedsindekser og energiomkostninger. Europæiske producenter står over for relativt højere og mere ustabile råvarepriser og har ikke adgang til subsidier eller præferentielle priser. Unionen indkøber råmaterialer fra en bred vifte af globale leverandører, herunder europæiske, asiatiske og amerikanske udbydere, hvilket gør EU-markedet følsomt over for udsving i de globale forsyningskæder, geopolitiske begivenheder og tilgængeligheden af råmaterialer.

(301)

Desuden har Kommissionen indført en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør og rørledninger fra Kina med satser på mellem ca. 29 % og 55 %. Denne told har til formål at modvirke illoyal prisfastsættelse og markedsforvridninger forårsaget af dumpingpraksis og skal beskytte EU-producenterne mod skade. Sådanne eksportrestriktioner og -afgifter kan imidlertid mindske tilgængeligheden af råvarer på det internationale marked, hvilket igen øger deres salgspris i Unionen. Denne stigning i råmaterialepriserne i Unionen øger omkostningsgabet yderligere og skaber en endnu større fordel for kinesiske producenter af sømløse højtryksstålcylindre, som fortsat drager fordel af lavere indenlandske omkostninger ved inputmaterialer.

(302)

Indførelsen af antidumpingtold på importen af sømløse højtryksstålcylindre fra Kina forventes at have en begrænset og håndterbar indvirkning på Unionens forsyningskæder. Sømløse højtryksstålcylindre anvendes i vitale sektorer, herunder sundhedspleje, industrigasser, brandbekæmpelse, sikkerhedsudstyr og det voksende marked for hydrogen.

(303)

EU-erhvervsgrenen opererer i øjeblikket kun med 48 % kapacitetsudnyttelse på grund af skadevoldende dumping, men har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet og ekspertise til at øge produktionen og imødekomme en større efterspørgsel, hvis importen fra Kina falder. Alternative leverandører fra Tyrkiet, Det Forenede Kongerige, Norge og USA dækker allerede over 9 % af markedet, og kombineret med øget EU-produktion kan de opfylde en betydelig del af Unionens behov.

(304)

Sømløse højtryksstålcylindre udgør en lille del af de samlede omkostninger for brugere i efterfølgende produktionsled, og de leases eller afskrives ofte over tid, hvilket betyder, at eventuelle omkostningsstigninger som følge af told sandsynligvis ikke vil påvirke priserne på de endelige produkter væsentligt. Tolden vil ikke blokere importen fra Kina, men sikre, at den indføres til rimelige, ikkedumpede priser.

(305)

Selv om der er omkostninger forbundet med antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at disse omkostninger vil blive opvejet af de bredere gunstige virkninger: Foranstaltningerne vil bidrage til at sikre en stabil og pålidelig forsyning af sømløse højtryksstålcylindre i Unionen, genoprette fair konkurrence på Unionens marked og styrke Unionens industrielle modstandsdygtighed. For nøglesektorer såsom gas, sundhedspleje og hydrogen er det afgørende at sørge for sikker adgang til cylindre af høj kvalitet for at opretholde driftskontinuiteten, beskytte den offentlige sikkerhed og støtte Unionens mål om strategisk autonomi og industriel modstandsdygtighed.

(306)

Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen foreløbigt, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(307)

Navnlig har Kinas industri for sømløse højtryksstålcylindre en betydelig uudnyttet kapacitet, og virkningen af at indføre antidumpingtold på importen fra Kina forventes at være håndterbar for Unionens forsyningskæde. EU-erhvervsgrenen opererer i øjeblikket under kapacitet, men har den tekniske ekspertise og et uudnyttet produktionspotentiale til at øge produktionen og imødekomme efterspørgslen. Derudover tilbyder alternative leverandører fra andre lande som Tyrkiet, Det Forenede Kongerige, Norge og USA yderligere sourcingmuligheder.

(308)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at en lavere told end dumpingmargenen ikke ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. EU-producenterne forvoldes ikke alene skade på grund af dumping, men også på grund af yderligere handelsforvridninger i forhold til de eksporterende producenter i Kina. For i tilstrækkelig grad at beskytte handelen skal omfanget af foranstaltninger derfor svare til dumpingmargenen som fastsat foreløbigt.

(309)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a:

(310)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, engros- og detailleddets, brugernes og forbrugernes.

(311)

EU-erhvervsgrenen udviste en høj grad af deltagelse i undersøgelsen, idet producenter, der tegner sig for en betydelig del af den samlede EU-produktion, gav sig til kende og samarbejdede. De samarbejdsvillige EU-producenter tegnede sig for mere end 80 % af den samlede EU-produktion og det samlede EU-salg i UP, hvilket sikrer en repræsentativ vurdering af EU-erhvervsgrenens situation.

(312)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode. Indikatorer som faldende rentabilitet, reduceret kapacitetsudnyttelse, tab af markedsandele og nedadgående pres på salgspriserne som følge af dumpingimport viser klart forringede økonomiske og finansielle resultater. Disse negative tendenser underminerede erhvervsgrenens evne til at opretholde en bæredygtig drift og investere i innovation og effektivitet.

(313)

Indførelsen af antidumpingforanstaltninger forventes at genoprette fair konkurrence på EU-markedet. Dette vil sandsynligvis sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sine salgsmængder til bæredygtige priser, genvinde tabte markedsandele og forbedre sin rentabilitet. Lige konkurrencevilkår vil også gøre det muligt for producenterne at optimere kapacitetsudnyttelsen og investere i nødvendige opgraderinger, hvilket sikrer levedygtighed og konkurrenceevne på lang sigt. Uden det urimelige prispres fra dumpingimporten ville erhvervsgrenen være i en stærkere position til at komme på fode igen og opretholde beskæftigelsesniveauet.

(314)

Derimod vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis fortsat lide under virkningerne af import til urimelige priser, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Den nedadgående tendens i priser og rentabilitet forventes at fortsætte og yderligere udhule producenternes finansielle sundhed. Dette kan føre til nedskæringer, lukninger og en betydelig reduktion af beskæftigelse og investeringer i Unionen. Den strukturelle svækkelse af erhvervsgrenen vil være vanskelig at vende, og nogle producenter kan potentielt forlade markedet.

(315)

I lyset af ovenstående er det tydeligvis i Unionens industris interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger. Det vil gøre det muligt for sektoren at komme sig over den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, genoprette fair konkurrence og sikre sektorens langsigtede bæredygtighed.

(316)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller forhandlere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Der blev således ikke fremlagt oplysninger om foranstaltningernes indvirkning på denne gruppe.

(317)

I mangel af samarbejde og specifikke oplysninger skal de sandsynlige virkninger af indførelsen af foranstaltninger for importørerne vurderes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Det kan med rimelighed antages, at importørerne kan stå over for visse omkostningsstigninger som følge af indførelsen af antidumpingtold. Dog forventes enhver negativ indvirkning at være begrænset, i betragtning af tilgængeligheden af alternative forsyningskilder, herunder fra EU-producenter, samt muligheden for fortsat import til ikkedumpede priser.

(318)

Importører kan opleve en indsnævring af forsyningsmulighederne eller øgede omkostninger på kort sigt, men disse virkninger vil sandsynligvis være moderate. Opretholdelse af status quo ville på den anden side i sidste ende true levedygtigheden af udbuddet på hjemmemarkedet og potentielt føre til større afhængighed af dumpingimport i fremtiden. Alt i alt opvejer fordelene for EU-erhvervsgrenen de begrænsede og udokumenterede potentielle ulemper for importørerne.

(319)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderes det, at indførelsen af foranstaltninger ikke i væsentlig grad vil skade uafhængige importørers interesser og derfor ikke er i strid med deres interesser.

(320)

Ingen brugere, forbrugere eller leverandører gav sig til kende for at samarbejde i undersøgelsen. Der blev således ikke fremlagt brugsdata eller specifikke betænkeligheder, der kunne tyde på betydelige negative virkninger som følge af en eventuel indførelse af foranstaltninger.

(321)

I mangel af samarbejde skal foranstaltningernes sandsynlige virkninger for brugerne vurderes på grundlag af rimelige antagelser. Sømløse cylindre er typisk en lille omkostningskomponent i de samlede aktiviteter i aftagerindustrier, herunder sundheds- og energisektorerne. Som sådan forventes eventuelle prisstigninger efter indførelsen af told ikke i væsentlig grad at påvirke brugernes aktiviteter eller de samlede forsyningskæder.

(322)

Indførelse af foranstaltninger vil bidrage til at sikre EU-erhvervsgrenens levedygtighed og opretholde en pålidelig kilde på hjemmemarkedet til et strategisk produkt, der anvendes i kritiske sektorer såsom sundhedspleje og ren energi. Selv om brugerne kan opleve marginale prisstigninger på kort sigt, opvejes disse af fordelene ved at opretholde forsyningssikkerheden og sikre fair konkurrence.

(323)

I lyset af ovenstående forventes indførelsen af foranstaltninger ikke at skade brugernes interesser væsentligt, og den vil bidrage til at sikre stabil og sikker adgang til strategisk vigtige produkter. Det konkluderes derfor, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke strider mod brugernes interesser.

(324)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(325)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(326)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af sømløse højtryksstålcylindre med oprindelse i Kina, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Kommissionen konkluderede, at det egnede niveau for at afhjælpe skaden bør være dumpingmargenen.

(327)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(328)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkelig nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkelig nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(329)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(330)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(331)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(332)

Statistikker over den pågældende vare angives ofte i styk. Der er dog ikke anført nogen supplerende enhed for den pågældende vare i den kombinerede nomenklatur gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (103). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også stykantallet af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Der angives styk for KN- og/eller Taric-koder.

(333)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(334)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(335)

Der er ikke truffet/kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(336)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(337)

BTIC fremsatte bemærkninger vedrørende beregningen af eksportprisen og de cif-værdier, der blev anvendt ved beregningen af virksomhedens dumpingmargen. Efter en analyse blev disse bemærkninger accepteret, og dumpingmargenen blev korrigeret i overensstemmelse hermed. Dumpingmargenen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og andre virksomheder blev justeret i overensstemmelse hermed.

(338)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(339)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —