(1)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal de fiskerimuligheder, som medlemsstaterne tildeles, sikre de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(2)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, idet der samtidig sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og tages hensyn til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(3)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, været omfattet af landingsforpligtelsen siden den 1. januar 2019, om end der gælder visse undtagelser. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har Kommissionen på grundlag af fælles henstillinger fra medlemsstaterne vedtaget delegerede retsakter med de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i visse fiskerier.

(4)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid i princippet ikke længere er tilladt. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes på grundlag af det tal for samlede fangster, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har angivet i sin rådgivning. De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra nævnte tal for de samlede fangster. Fiskerimulighederne for bestande, for hvilke ICES kun yder landingsrådgivning, bør desuden fastsættes på grundlag af nævnte rådgivning.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (2) er der opstillet en flerårig plan for Nordsøen (»den flerårige plan for Nordsøen«), og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (3) er der opstillet en flerårig plan for de vestlige farvande (»den flerårige plan for de vestlige farvande«). I den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande fastsættes mål og foranstaltninger for den langsigtede forvaltning af de bestande, der er omfattet af disse flerårige planer. Fiskerimulighederne for de bestande (»målbestande«), der er anført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, bør fastsættes i overensstemmelse med værdierne i det fiskeridødelighedsinterval, der resulterer i det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) (»FMSY-intervallet«), eller på et lavere niveau og i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordninger. Værdierne i FMSY-intervallet er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger fyldestgørende videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for målbestandene eller de bestande, der er omhandlet i nævnte forordningers artikel 1, stk. 4, (»bifangstbestande«) fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i nævnte forordninger.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan for Nordsøen og artikel 4, stk. 7, i den flerårige plan for de vestlige farvande skal fiskerimulighederne for målbestandene fastsættes således, at sandsynligheden for, at biomassen falder til under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim) (4), er mindre end 5 %.

(7)

I artikel 7 i den flerårige plan for Nordsøen og artikel 8 i den flerårige plan for de vestlige farvande er det fastsat, at hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af målbestandene ligger under MSY Btrigger (5), skal der træffes afhjælpende foranstaltninger, og fiskerimulighederne fastsættes på det niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der er reduceret forholdsmæssigt for at tage hensyn til nedgangen i bestandens biomasse. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af målbestandene ligger under Blim, skal der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at bestanden hurtigt genoprettes til over de niveauer, der kan give MSY. Disse afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse eller andre bestande i fiskeriet.

(8)

Der er visse bestande, for hvilke ICES anbefaler nulfangst eller lave fangster, eller ICES forventer, at sandsynligheden på mindre end 5 % for, at biomassen falder til under Blim, kun kan opnås ved lave fangster, kun kan opnås ved nulfangst, eller ikke vil kunne opnås med nulfangst. Hvis TAC'erne for nævnte bestande imidlertid fastsættes på det niveau, som ICES har angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke-art-effekten«. En »choke-art« er en art, for hvilken kvoten hurtigt er opbrugt, hvilket resulterer i, at et eller flere fiskerfartøjer indstiller fiskeriet, selv om de stadig har kvoter for andre arter. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande, jf. artikel 5, stk. 3, i den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, litra c) og f). Nævnte bifangst-TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for nævnte bestande eller en stabilisering af deres biomasse, og som tilskynder til en forbedring af selektiviteten og undgåelse af bifangster af disse bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de fiskerier, hvori der fanges fisk fra disse bestande, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer.

(9)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for medlemsstater, der ikke har en kvote til dækning af deres uundgåelige bifangster.

(10)

I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne for bestande, der ikke er omfattet af den flerårige plan for Nordsøen eller den flerårige plan for de vestlige farvande, hvis der foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, fastsættes i overensstemmelse med den fiskeridødelighed, der fører til MSY, og, hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)

For visse bestande gælder ICES-rådgivningen i flere år, og denne rådgivning er fortsat den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for hele rådgivningsperioden. I disse tilfælde bør der fastsættes årlige TAC'er for hele rådgivningsperioden (»flerårige TAC'er«). Hvis ICES imidlertid fremlægger ny rådgivning i løbet af den pågældende periode, bør det dog sikres, at den flerårige TAC fortsat er i overensstemmelse med den nye rådgivning. For at tage hensyn til undtagelserne fra landingsforpligtelsen bør det desuden sikres, at de mængder, der hvert år trækkes fra EU-kvoterne, fortsat er i overensstemmelse med de foreliggende data.

(12)

I henhold til rådgivningen fra ICES for 2025 forventes biomassen for havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b at falde yderligere i 2024 og at forblive under MSY Btrigger, men over Blim. I henhold til artikel 8, stk. 1, i den flerårige plan for de vestlige farvande skal Spanien og Frankrig derfor, når de fastsætter deres kvoter for erhvervsfiskeriet efter denne bestand, i fællesskab sikre, at summen af landinger og udsmid i erhvervsfiskeriet og landinger og udsmid i det rekreative fiskeri ligger under FMSY-værdien (6) for det samlede optag, reduceret forholdsmæssigt for at tage højde for nedgangen i biomassen. For at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge den korrekte anvendelse af de målsætninger og regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i den flerårige plan for de vestlige farvande, bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen oplysninger om disse kvoter.

(13)

De yderligere foranstaltninger, der er truffet for fiskeriet efter havbars i ICES-afsnit 8a og 8b, bør videreføres i betragtning af det rekreative fiskeris betydelige indvirkning på havbarsbestandens faldende biomasse.

(14)

Der er visse bestande, for hvilke ICES anbefaler fangster lige over det laveste niveau. Hvis TAC'erne for disse bestande imidlertid fastsættes på disse niveauer, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke-art-effekten«, hvilket vil føre til en for tidlig lukning af visse fiskerier. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande, jf. artikel 5, stk. 3, i den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, litra c) og f). Disse bifangst-TAC'er bør fastsættes på grundlag af dokumentation for, at fastsættelse af TAC'erne på det niveau, der anbefales af ICES, både vil føre til for tidlig lukning af et eller flere fiskerier og have potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Bifangst-TAC'erne bør desuden fastsættes på niveauer, der mindsker risikoen for fænomenet »choke-arter« og en for tidlig lukning af det relevante fiskeri, mindsker de dermed forbundne socioøkonomiske virkninger og reducerer fiskeridødeligheden for nævnte bestande eller sikrer, at deres biomasse forbliver stabil, samt skaber incitamenter til at forbedre selektiviteten og undgå bifangster af disse bestande.

(15)

Ifølge den videnskabelige rådgivning er de fangster af lubbe (Pollachius pollachius), der tages i det rekreative fiskeri efter denne art i ICES-underområde 8, 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF 34.1.1, ikke ubetydelige. Begrænsningerne for det rekreative fiskeri i disse områder bør derfor opretholdes. For at beskytte gydepladserne og begrænse fangsterne af ungfisk må der i det rekreative fiskeri ikke fanges og beholdes lubbe fra den 1. januar til den 30. april, mens der eventuelt kan gives tilladelse til maksimalt to fisk for den resterende del af året.

(16)

I maj 2022 bemærkede ICES, at der til trods for medlemsstaternes bestræbelser på at genoprette bestanden af europæisk ål (Anguilla anguilla) overordnet set ikke var gjort nogen fremskridt hen imod målet om, at mindst 40 % af biomassen af blankål undslipper tilbage til havet i hele Unionen, jf. kravet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (7), og at der ikke var blevet observeret nogen tydelige dødelighedsmønstre. I november 2024 anbefalede ICES endnu en gang, at der i henhold til den forsigtighedsbaserede tilgang burde fastsættes nulfangst for europæisk ål i alle habitater og på alle livsstadier i hele dens naturlige udbredelsesområde, hvilket omfatter det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet. Dette gælder både fangster i det rekreative fiskeri og i erhvervsfiskeriet, herunder fangster af glasål til udsætning og til opdræt i akvakultur.

(17)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 (8) blev forbudsperioden for erhvervsfiskeriet efter ål i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav forlænget til seks måneder. Ved samme forordning blev der desuden nedlagt forbud mod alt rekreativt fiskeri efter ål i disse farvande. En seksmåneders forbudsperiode blev anset for at beskytte bestanden bedre end de EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der var blevet gennemført indtil 2022. En sådan forlænget forbudsperiode blev også anset for at kunne fremme opfyldelsen af målet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 om, at mindst 40 % af blankålene undslipper tilbage til havet. Disse foranstaltninger blev opretholdt ved Rådets forordning (EU) 2024/257 (9), som samtidig præciserede kriterierne for fastsættelsen af forbudsperioden og den undtagelse, der på visse betingelser giver mulighed for et fortsat begrænset ålefiskeri i ålens vandringsperiode. I betragtning af den europæiske åls fortsat kritiske tilstand bør nævnte foranstaltninger opretholdes i 2025.

(18)

I henhold til forordning (EF) nr. 1100/2007 er udsætning af glasål en bevarelsesforanstaltning, som visse medlemsstater har valgt at inkludere i deres åleforvaltningsplaner. For at gøre det muligt for disse medlemsstater at fortsætte gennemførelsen af denne foranstaltning kan det være nødvendigt at fange glasål i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav på et passende tidspunkt af året og eventuelt i deres vigtigste vandringsperiode eller -perioder. Medlemsstaterne kan derfor give tilladelse til, at der udelukkende til udsætningsformål fortsat fiskes efter glasål i yderligere 50 dage i den eller de vigtigste vandringsperioder for glasål.

(19)

I sin rådgivning for visse bestande af Elasmobranchii (rokker og hajer) anbefaler ICES nulfangst på grund af deres dårlige bevaringsstatus, idet selv et begrænset fiskeri vil kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Desuden udviser sådanne arter høje overlevelsesrater, når de smides ud. Derfor bør fangster af disse bestande smides ud og ikke landes, da udsmid ikke anses for at øge fiskeridødeligheden væsentligt og endda vil kunne bidrage til bevarelsen af disse bestande. Fiskeriet efter disse arter bør derfor forbydes, da landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke finder anvendelse på arter, som det er forbudt at fiske efter. Når disse arter fanges utilsigtet, må de ikke skades og skal straks genudsættes.

(20)

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af fiskerimulighederne bør der gives tilladelse til en vis fleksibilitet mellem visse TAC-områder for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(21)

Artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (10) indeholder bestemmelser om fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter for bestande, der er omfattet af både præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4, navnlig på grundlag af deres biologiske tilstand. Artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 giver desuden mulighed for yderligere fleksibilitet fra år til år for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssigt høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, bør fleksibiliteten fra år til år i forbindelse med kvoter i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 imidlertid ikke anvendes kumulativt. Endelig bør anvendelsen af fleksibiliteten fra år til år i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 udelukkes, hvis det er relevant som følge af bestandenes biologiske tilstand.

(22)

Hvis en TAC kun tildeles én medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bemyndiges til at fastlægge den pågældende TAC. En sådan bemyndigelse er hensigtsmæssig, forudsat at medlemsstaten ved fastsættelsen af TAC-niveauet overholder de målsætninger og regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande. For at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge den korrekte anvendelse af de målsætninger og regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande, bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen oplysninger om nævnte kvoter. Desuden kan Kommissionen anmode Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) om at vurdere disse TAC'er, og hvis STECF vurderer, at TAC'erne ikke er i overensstemmelse med målsætningerne og reglerne i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i den flerårige plan for Nordsøen og den flerårige plan for de vestlige farvande, skal medlemsstaterne revidere TAC'erne i overensstemmelse med STECF's rådgivning.

(23)

Der bør fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for tunge (Solea solea) i den vestlige del af Den Engelske Kanal (ICES-afsnit 7e) i overensstemmelse med artikel 12 i den flerårige plan for de vestlige farvande.

(24)

Der bør i overensstemmelse med artikel 6, 11, 13 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2053 (11) fastsættes fiskeriindsatslofter for 2025.

(25)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (12), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(26)

På sit årsmøde i 2024 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) en TAC for de kontraherende parter i NEAFC for rødfisk (Sebastes mentella) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2025, som må fiskes i perioden fra den 1. juli 2025 til den 30. november 2025. EU-kvoten for rødfisk i dette område for 2025 bør fastsættes til niveauet for denne TAC. Når de kontraherende parter i NEAFC fuldt ud udnytter TAC'en, og fiskeriet er lukket, bør medlemsstaterne desuden forbyde målrettet fiskeri efter rødfisk fra fartøjer, der fører deres flag.

(27)

NEAFC vedtog for 2025 de samme bevarelsesforanstaltninger som i 2024 for de to bestande af rødfisk (lavvandspelagiske og dybvandspelagiske) i Irmingerhavet og de tilstødende farvande og vedtog yderligere foranstaltninger for fiskerfartøjer, der har udøvet målrettet fiskeri efter disse bestande. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(28)

NEAFC vedtog ingen henstilling om hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i ICES-underområde 1 og 2 for 2025. EU-kvoten for hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2025 bør fastsættes til 1 711 ton. Denne EU-kvote svarer til 9,25 % af niveauet i ICES-rådgivningen for 2023 på 18 494 ton. ICES-rådgivningen er den seneste bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for hellefisk i ICES-underområde 1 og 2.

(29)

Makrel (Scomber scombrus), blåhvilling (Micromesistius poutassou) og atlantoskandisk sild (Clupea harengus) i det nordøstlige Atlanterhav er omfattet af kyststaternes konsultationer om forvaltningen af fiskeriet efter disse bestande og er bestande, der også forvaltes af NEAFC. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af de holdninger, som blev godkendt af Rådet den 10. oktober 2024. Resultatet af disse konsultationer blev dokumenteret i de aftalte protokollater for atlantoskandisk sild i det nordøstlige Atlanterhav for 2025, der blev undertegnet den 18. oktober 2024, for blåhvilling i det nordøstlige Atlanterhav for 2025, der blev undertegnet den 16. oktober 2024, og for makrel i det nordøstlige Atlanterhav for 2025, der blev undertegnet den 22. oktober 2024. NEAFC vedtog på sit årsmøde i 2024 henstillinger om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for atlantoskandisk sild, blåhvilling og makrel for 2025. TAC'erne for atlantoskandisk sild, blåhvilling og makrel i det nordøstlige Atlanterhav bør derfor fastsættes på samme niveau som de fiskerimuligheder, der er anført i kyststaterne respektive aftalte protokollater og i NEAFC's henstillinger.

(30)

På sit årsmøde i 2024 besluttede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) at bibeholde de nuværende foranstaltninger for visse bestande i ICCAT-konventionsområdet. Desuden forhøjede ICCAT TAC'erne for 2025 i forhold til 2024 for storøjet tun (Thunnus obesus) og nordatlantisk sværdfisk (Xiphias gladius). Endvidere flyttede ICCAT lukningen for anvendelse af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) til fiskeri efter tropisk tunfisk til senere på året og reducerede dens varighed til 45 dage. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(31)

EU-kvoterne for bestande i ICCAT-konventionsområdet for 2025 blev justeret på ICCAT's årsmøde 2024 i overensstemmelse med flere ICCAT-henstillinger, i henhold til hvilke Unionen efter anmodning kan overføre en bestemt procentdel af sin uudnyttede kvote af fiskerimuligheder fra 2023 til 2025. I afventning af sådanne eventuelle justeringer af EU-kvoter i henhold til EU-retten bør der fastsættes kvoter for de enkelte medlemsstater på grundlag af den samlede EU-kvote for 2025 som fastsat af ICCAT, inden der foretages sådanne overførsler.

(32)

På årsmødet i 2024 vedtog Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for bestande i CCAMLR-konventionsområdet for perioden fra den 1. december 2024 til den 30. november 2025. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(33)

På sit årsmøde i 2024 besluttede Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) at bibeholde foranstaltningerne for gulfinnet tun (Thunnus albacares) og storøjet tun i IOTC-kompetenceområdet i 2025: fangstbegrænsningen, begrænsningen af fiskerikapaciteten og begrænsningen af antallet af FAD'er og forsyningsfartøjer. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(34)

Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder efter planen sted den 17.-21. februar 2025. De nuværende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet, der er funktionelt knyttet til TAC'erne, bør derfor opretholdes midlertidigt, indtil årsmødet har fundet sted, og TAC'erne for 2025 er fastsat.

(35)

På sit årsmøde i 2024 besluttede Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) at bibeholde de nuværende foranstaltninger, der finder anvendelse i IATTC-konventionsområdet, og bekræftede samtidig reduktionen af antallet af drivende FAD'er i 2025. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(36)

På sit årsmøde i 2023 vedtog Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) TAC'en for sydlig tun (Thunnus maccoyii) for en treårig periode fra 2024 til 2026. Nævnte foranstaltning bør gennemføres i EU-retten for 2025.

(37)

På sit årsmøde i 2024 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) at bibeholde de TAC'er for perioden 2025-2026, der var fastsat for SEAFO-konventionsområdet for 2024. TAC'en for sort patagonsk isfisk (Dissostichus eleginoides) i SEAFO-underområde D blev dog forhøjet med 13 ton for 2025 i forhold til 2024. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(38)

På sit årsmøde i 2024 besluttede Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) at bibeholde de foranstaltninger, der var vedtaget for 2024, i 2025. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(39)

På det 46. årsmøde i 2024 vedtog Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) fiskerimulighederne for 2025 for visse bestande i NAFO konventionsområdet. Den besluttede også at bibeholde foranstaltninger for 2025, som er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne for nordlig blæksprutte (Illex illecebrosus) i NAFO-underområde 3 og 4 og gulhalet ising (Limanda ferruginea) i NAFO-afsnit 3LNO, med det formål at minimere omfanget af bifangster af ikkemålarter, uden hvilke fiskerimulighederne for disse bestande ville skulle reduceres for at beskytte ikkemålarterne. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(40)

På årsmødet i 2024 reviderede parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) fiskerimulighederne for isfiskarter (Dissostichus spp.) i Del Cano-området. Selv om parterne i SIOFA ikke vedtog den videnskabelige komités henstilling om at oprette et nyt forvaltningsområde for isfiskarter i South Indian Ridge-området og fastsætte en fangstbegrænsning, bør Unionen anvende disse foranstaltninger i overensstemmelse med nævnte henstilling og sin holdning udtrykt på nævnte årsmøde mellem parterne i SIOFA. De ajourførte også listen over dybhavshajer, som det er forbudt at fiske målrettet efter i SIOFA-aftaleområdet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(41)

I henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (13) (»handels- og samarbejdsaftalen«) skal Unionen og Det Forenede Kongerige årligt afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC'erne for det følgende år for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Hvis parterne ikke når til enighed om disse TAC'er senest den 10. december, skal de omgående genoptage konsultationerne med det formål at nå til enighed om TAC'erne, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 499, stk. 1.

(42)

I 2024 afholdt Unionen og Det Forenede Kongerige bilaterale konsultationer om fastsættelsen af en lang række TAC'er for 2025 for bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Konsultationerne blev ført i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, stk. 2, 4, og 6. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af Unionens holdning, som blev godkendt af Rådet den 7. oktober 2024, og i overensstemmelse med uofficielle dokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, som blev godkendt af Rådet den 5., 8. og 19. november og den 2. december 2024. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et skriftligt protokollat, der blev undertegnet den 6. december 2024. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på de niveauer, der er anført i nævnte skriftlige protokollat, og de øvrige foranstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, og som også er anført i nævnte protokollat, bør gennemføres i EU-retten.

(43)

Unionen og Det Forenede Kongerige er blevet enige om at give hinanden gensidig adgang i 2024 med ret til i første omgang at fiske i alt 280 ton nordlig hvid tun (Thunnus alalunga) i medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zoner. Dette udelukker adgang til områder, der er omfattet af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(44)

TAC'erne for 2024 for de dybhavsbestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen, blev taget med i forordning (EU) 2024/257, men blev angivet som »fastsættes senere«. Forordning (EU) 2024/257 bør derfor ændres, og fiskerimulighederne for disse bestande bør fastsættes på de niveauer, der er anført i det skriftlige protokollat.

(45)

Ledsageforanstaltningerne for de pågældende bestande bør opretholdes, herunder afhjælpende foranstaltninger for torsk (Gadus morhua) i Nordsøen og afhjælpende foranstaltninger for spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i ICES-underområde 6, 7 og 8. De funktionelt forbundne tekniske foranstaltninger for torskefisk og spidstandet blankesten bør kun finde anvendelse, indtil de relevante delegerede retsakter træder i kraft.

(46)

Unionen og Det Forenede Kongerige blev enige om, at en maksimal fangststørrelse på 100 cm bør overholdes, når der fiskes efter almindelig pighaj (Squalus acanthias), for at forhindre målrettet fiskeri efter stimer af kønsmodne hunner med henblik på at beskytte en del af denne bestande, der er særlig sårbar over for fiskeridødelighed. En sådan foranstaltning er funktionelt knyttet til TAC'en for bestanden, da TAC-niveauet alene uden en sådan foranstaltning ikke ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af ynglende hunner, som udgør en særlig sårbar del af bestanden. Denne maksimale størrelse bør kun gælde, indtil en delegeret retsakt, der indfører tilsvarende foranstaltninger, træder i kraft.

(47)

Forbudsperioderne for fiskeri efter tobisarter (Ammodytes spp.) med visse trukne redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 bør videreføres for at gøre det muligt at beskytte gydepladser og begrænse fangsterne af ungfisk.

(48)

I 2024 afholdt Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge trilaterale konsultationer om seks delte og i fællesskab forvaltede bestande, der forekommer i områderne under deres jurisdiktion, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for 2025. Disse konsultationer blev afholdt i perioden mellem den 4. november og den 2. december 2024 på grundlag af den EU-holdning, som blev godkendt af Rådet den 7. oktober 2024, og i overensstemmelse med det uofficielle dokument fra Kommissionens tjenestegrene, som blev godkendt af Rådet den 8. november 2024. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et aftalt protokollat, som blev undertegnet af delegationscheferne den 2. december 2024. De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er aftalt med Det Forenede Kongerige og Norge, og de øvrige bestemmelser i nævnte aftalte protokollat bør gennemføres i EU-retten.

(49)

Unionen har afholdt bilaterale konsultationer med Norge om syv delte og i fællesskab forvaltede bestand i Skagerrak (torsk (Gadus morhua), kuller (Melanogrammus aeglefinus), sild (Clupea harengus), dybvandsreje (Pandalus borealis), rødspætte (Pleuronectes platessa), brisling (Sprattus sprattus) og hvilling (Merlangius merlangus)) for at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande og fiskerimulighederne for 2025 samt udveksling af kvoter og adgangsordninger. Disse konsultationer blev afsluttet den 5. december 2024, og resultatet blev dokumenteret i tre aftalte protokollater, som blev undertegnet af delegationscheferne den 5. december 2024. De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er aftalt med Norge, og de øvrige bestemmelser i nævnte aftalte protokollater bør gennemføres i EU-retten.

(50)

Under bilaterale konsultationer var Unionen og Norge ikke i stand til at nå til enighed om adgang til deres respektive farvande for to i fællesskab forvaltede pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav: Atlantoskandisk sild (Clupea harengus) og blåhvilling (Micromesistius poutassou). Unionen og Norge vil genoptage drøftelserne så tidligt som muligt med henblik på at finde passende adgangsordninger. Indtil disse konsultationer om adgangsniveauerne er afsluttet, bør disse adgangsniveauer markeres som »fastsættes senere«.

(51)

I overensstemmelse med proceduren i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side (14) og gennemførelsesprotokollen dertil blev parterne enige om at fastsætte niveauet for de fiskerimuligheder, der er til rådighed for Unionen i grønlandske farvande for 2025, på det niveau, der er aftalt og fastsat i nævnte gennemførelsesprotokol, og som skal bekræftes ved brevveksling, jf. nævnte aftales artikel 12, stk. 8, efter parternes midlertidige anvendelse af gennemførelsesprotokollen dertil. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i gennemførelsesprotokollen, under hensyntagen til de overførsler til Norge, der er aftalt i bilaterale fiskerikonsultationer mellem Unionen og Norge for 2025.

(52)

Ved traktaten af 9. februar 1920 angående Spitzbergen (Svalbard) (»Paristraktaten af 1920«) indrømmes alle parter i denne traktat lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder med hensyn til fiskeri. Unionens holdning til denne adgang er fastlagt i flere verbalnoter til Norge, hvoraf de seneste er dateret den 26. februar 2021, den 28. juni 2021, den 1. august 2022 og den 26. oktober 2023. For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber (Chionoecetes spp.) i området omkring Svalbard bør det fastsættes, hvor mange fiskerfartøjer der højst har tilladelse til at udøve dette fiskeri, for at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området omkring Svalbard sker i overensstemmelse med de forvaltningsregler om ikkeforskelsbehandling, der er fastsat af Norge, under hvis højhedsområde og jurisdiktion området hører i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention og Paristraktaten af 1920. Fordelingen af sådanne fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2025. Hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaterne.

(53)

For så vidt angår fiskerimulighederne for torsk i det nordøstlige Arktis bør EU-kvoten for torsk i farvandene omkring Svalbard og internationale farvande i ICES-underområde 1 og ICES-afsnit 2b for 2025 fastsættes på grundlag af reference-TAC'en for den pågældende bestand og Unionens historiske fiskeriandel på 2,8274 %. Denne EU-kvote bør fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 87/277/EØF (15) med forbehold af de nødvendige tilpasninger som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, jf. tabel E i bilag 36 til handels- og samarbejdsaftalen.

(54)

I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i EU-farvande i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, som godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 (16), bør det fastsættes, hvor mange tilladelser til fiskeri efter snapperarter i EU-farvande der højst må udstedes til Venezuela.

(55)

NAFO besluttede på sit 46. årsmøde i 2024 at genåbne fiskeriet efter torsk (Gadus morhua) i den del af NAFO-afsnit 2J, 3K og 3L (»2J3KL«), der er omfattet af det regulerede NAFO-område, efter at Canada har vedtaget en fangstbegrænsning på 18 000 ton for landets fiskerfartøjer i NAFO-afsnit 2J3KL for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025. NAFO vedtog navnlig en TAC og en EU-kvote for denne bestand for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 på 735 ton på grundlag af en revideret fordelingsnøgle i NAFO. Desuden har NAFO fastsat genopretningsforanstaltninger for denne bestand for den pågældende periode. TAC'en, EU-kvoten og genopretningsforanstaltningerne trådte i kraft den 11. oktober 2024 uden tilbagevirkende kraft. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(56)

Forordning (EU) 2024/257 bør derfor ændres.

(57)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne for torsk, sild og rødfisk i norske farvande i ICES-område 1 og 2 vil Tyskland og Frankrig bestræbe sig på at stille 20 % af hver af deres kvote for kuller (HAD/1N2AB.), sej (Pollachius virens) (POK/1N2AB.), hellefisk (GHL/1N2AB.) og andre arter (OTH/1N2AB.) til rådighed for udveksling med medlemsstater, der ikke har tilstrækkelige kvoter for disse bestande. Spanien, Portugal og andre berørte medlemsstater skal anmode om udvekslinger senest den 31. januar 2025. Anmodningerne må ikke overstige behovet for at dække uundgåelige bifangster i fiskeriet efter torsk, sild og rødfisk. Uudnyttede mængder, der ikke er overført, skal returneres til de medlemsstater, der oprindeligt bidrog til udvekslingen. Medmindre andet aftales, vil medlemsstater, der ikke har tilstrækkelige kvoter for sådanne uundgåelige bifangster, bestræbe sig på til gengæld at stille torskekvoter til rådighed (COD/1N2AB.). Hvis nævnte mængder ikke gør det muligt for de berørte medlemsstater at dække deres uundgåelige bifangster, vil Tyskland og Frankrig bestræbe sig på at nå til enighed om yderligere udvekslinger alt efter de disponible kvoter og den globale balance i udvekslingen.

(58)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af ordningen med fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, tildele ekstra havdage med henblik på endeligt ophør med fiskeriaktiviteter og øget videnskabelig observatørdækning samt fastlægge formatet for regneark til indsamling og fremsendelse af oplysninger om overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(59)

For at sikre kontinuerlig anvendelse og undgå juridisk usikkerhed i perioden mellem udgangen af det foregående år og ikrafttrædelsesdatoen for den nye forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for det følgende år bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og fiskeriforbudsperioder fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2026, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2026 træder i kraft. Af samme årsager bør bestemmelser, der finder anvendelse fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2026, fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2027, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2027 træder i kraft.

(60)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør nærværende forordning finde anvendelse med virkning fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne om fiskeriindsatsbegrænsninger bør dog finde anvendelse med virkning fra den 1. februar 2025. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter og for at skabe retssikkerhed træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(61)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, blev vedtaget af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) i slutningen af 2024 og fik virkning før denne forordnings ikrafttræden. De bestemmelser i denne forordning, der gennemfører sådanne foranstaltninger i EU-retten, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og da visse fiskerimuligheder eller -forbud i CCAMLR-konventionsområdet er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2024, bør de relevante bestemmelser i denne forordning finde anvendelse fra nævnte dato. Fangståret for isfiskarter i SIOFA-aftaleområdet løber ligeledes fra den 1. december til den 30. november, og da TAC'erne for denne gruppe af arter er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2024, bør TAC'erne finde anvendelse fra nævnte dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettigede forventninger, da det er forbudt for fartøjer, der fører en kontraherende parts flag, at fiske i CCAMLR-konventionsområdet og SIOFA-aftaleområdet uden tilladelse —