1974L0483 — DA — 01.01.2007 — 006.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS DIREKTIV af 17. september 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udragende dele på motordrevne køretøjer (EFT L 266, 2.10.1974, p.4) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 128 |
1 |
26.5.1979 |
||
|
L 192 |
43 |
11.7.1987 |
||
|
L 363 |
81 |
20.12.2006 |
||
Ændret ved:
|
L 302 |
23 |
15.11.1985 |
||
|
C 241 |
21 |
29.8.1994 |
||
|
|
(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF) |
L 001 |
1 |
.. |
|
L 236 |
33 |
23.9.2003 |
RÅDETS DIREKTIV
af 17. september 1974
om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udragende dele på motordrevne køretøjer
(74/483/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:De tekniske forskrifter, som motordrevne køretøjer i henhold til nationale lovgivninger skal opfylde vedrører blandt andet udragende dele;
disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; det er derfor nødvendigt at ensartede forskrifter vedtages af samtlige medlemsstater, enten som tillæg til eller som erstatning for deres nugældende bestemmelser, særlig med henblik på, at den procedure for EØF-standardtypegodkendelse, som omhandles i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil ( 2 ) kan anvendes for alle køretøjstyper;
det er hensigtsmæssigt at gentage visse af de tekniske forskrifter, der er vedtaget af FN-organet Den økonomiske Kommission for Europa i regulativ nr. 26 (»Fælles forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår deres udragende dele«), ( 3 ) der er knyttet som bilag til aftalen af 20. marts 1958 om vedtagelse af ensartede betingelser for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af tilbehør og dele til motordrevne køretøjer;
disse forskrifter finder anvendelse på motordrevne køretøjer af klasse M1 i den internationale klasseinddeling af motorokøreøjer, som er anført i direktiv 70/156/EØF;
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjer medfører at medlemsstaterne indbyrdes anerkender den kontrol, som hver af dem gennemføre på grundlag af de fælles forskrifter; for at et sådant system kan virke tilfredsstillende, må disse forskrifter gennemføres af alle medlemsstater fra samme dato —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ved køretøjer forstås i dette direktiv ethvert motordrevet køretøj af klasse M1 (omhandlet bilag I til direktiv nr. 70/156/EØF), der er bestemt til færdsel på vej og som har mindst 4 hjul og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 25 km/t.
Artikel 2
Medlemsstaterne kan ikke nægte EØF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et køretøj af grunde, der vedrører udragende dele eller af en bagagebærer, en skiholder eller en sende- og modtageantenne for radio eller radiotelefon som teknisk enhed,
— når køretøjet, hvad udragende dele angår, svarer til forskrifterne i bilag I og II.
— når bagagebærer, skiholder eller sende- eller modtageantenne for radio eller radiotelefon, der anses for en teknisk enhed efter artikel 9a i direktiv 70/156/EØF, svarer til forskrifterne i bilag I.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne kan ikke nægte eller forbyde salg, registrering, ibrugtagning eller anvendelse af et køretøj, når de udragende dele svarer til forskrifterne i bilag I og II.
2. Medlemsstaterne kan ikke forbyde handel med bagagebærere, skiholdere eller sende- og modtageantenner til radio, der anses for en teknisk enhed efter artikel 9a i direktiv 70/156/EØF, når disse i ovenstående artikel 2's betydning svarer til en type, for hvilken der er udstedt typegodkendelse.
Artikel 4
Den medlemsstat, der har meddelt godkendelse, træffer de nødvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om enhver ændring af de komponenter eller specifikationer, der er anført i bilag I, pkt. 2.2. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat afgør, om den ændrede type skal gennemgå en ny afprøvning, og om en ny afprøvningsrapport skal udarbejdes. Såfremt afprøvningerne viser, at dette direktivs forskrifter ikke er overholdt, kan der ikke gives bemyndigelse til ændringer.
Artikel 5
De ændringer, som er nøvendige for at tilpasse forskrifterne i bilag I, II og III til den tekniske udvikling, vedtages i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF.
Artikel 6
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. juni 1975 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv og giver straks Kommissionen underretning herom.
De gennemfører disse bestemmelser fra den 1. oktober 1975.
2. Efter meddelelsen af dette direktiv underretter medlemsstaterne desuden Kommissionen om alle forslag til vigtige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger hertil.
Artikel 7
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
ALMINDELIGE OPLYSNINGER, DEFINITIONER, BEGÆRING OM EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, ALMINDELIGE FORSKRIFTER, SÆRLIGE FORSKRIFTER, PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE ( 4 )
1. ALMINDELIGT
|
1.1. |
Dette bilag gælder ikke for udvendige førerspejle og kugle på kobling for påhængskøretøj. |
|
1.2. |
Formålet med disse forskrifter er at formindske risikoen for eller sværhedsgraden af kvæstelser, som en person, der rammes eller strejfes af karosseriet, kan pådrage sig i tilfælde af sammenstød. ►M1 Dette gælder både, når køretøjet holder stille, og når det er i bevægelse. ◄ |
2. DEFINITIONER
I dette direktiv forstås ved:
|
2.1. |
»Godkendelse af køretøj«, godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår udragende dele; |
|
2.2. |
»Køretøjstype for så vidt angår udragende dele«: motordrevne køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, disse forskelle kan for eksempel vedrøre formen af den udvendige overflade, eller de materialer, den er fremstillet af; |
|
2.3. |
»Udvendig overflade«, køretøjets ydre omfattende motorhjelm, bagagerumsklap, vogndøre, skærme, taget, belysnings- og lyssignalindretninger, samt synlige forstærkende komponenter; |
|
2.4. |
»Gulvlinje«, en linje der bestemmes som følger:Rundt om et lastet køretøj forskydes en kegle med lodret akse af vilkårlig høje og en halvvinkel på 30° på en sådan måde, at den vedbliver med at tangere køretøjets udvendige flade så lavt som muligt. Gulvlinjen er det geometriske sted for tangeringspunkterne. Ved bestemmelse af gulvlinjen skal anbringelsesanordning for donkraft samt udstødningsrør og hjul ikke tages i betragtning. Udskæringerne ved hjulene betragtes som dækket af en tænkt flade, der udgør en kontinuert forlængelse af den tilstødende udvendige flade. Ved begge ender af køretøjet skal kofangerne tages i betragtning ved fastlæggelse af gulvlinjen. Afhængigt af det pågældende køretøj kan gulvlinjesporet forekomme ved kofangerens yderste del eller ved kanten af karrosseriet under kofangeren. Hvor to eller flere berøringspunkter indtræffer samtidigt, skal det laveste berøringspunkt benyttes til bestemmelse af gulvlinjen. |
|
2.5. |
»Krumningsradius«, radius i en cirkelbue svarende til den omtrentlige størrelse af krumningen af den pågældende del. |
|
2.6. |
»Belæsset køretøj« vil sige køretøjet lastet op til den teknisk tilladte totalmasse. Køretøjer udstyret med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk ophængning eller en indretning til automatisk niveauregulering afhængigt af belastningen skal afprøves med køretøjet under de ugunstigste normale kørselsbetingelser på vej som angivet af fabrikanten. |
|
2.7. |
»Yderste udvendige kant« af køretøjet vil for sidevæggenes vedkommende sige planet parallelt med køretøjets midterlængdeplan og sammenfaldende med dets yderste udvendige kant i siden og for for- og bagsidens vedkommende køretøjets lodrette tværplan, der falder sammen med den yderste udvendige kant foran og bagtil, bortset fra følgende fremspring:
|
|
2.8. |
»Fremspringets størrelse« af en komponent monteret på en flade er den størrelse, der bestemmes ved den i bilag II, pkt. 2, beskrevne metode. |
|
2.9. |
»Den nominelle linje for en flade« er den linje, der går gennem de to punkter, der repræsenterer centrums placering på en kugle, når dens overflade først og sidst berører en indretning under den i bilag II, pkt. 2.2, beskrevne måling. |
|
3. |
BEGÆRING OM EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE 3.1. Begæring om EØF-standardtypegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår udragende dele
3.2. Begæring om EØF-typegodkendelse af bagagebærere, skiholdere, samt sende- og modtageantenner til radio som teknisk enhed
|
|
4. |
EØF-TYPEGODKENDELSE
|
|
5. |
ALMINDELIGE FORSKRIFTER
|
|
6. |
SÆRLIGE FORSKRIFTER 6.1. Pynt
▼M1 ————— 6.2. Lygter
6.3. Gitre og mellemrum mellem komponenter
6.4. Vinduesviskere
6.5. Kofangere
6.6. Håndgreb, hængsler og trykknapper på døre, bagagerum og motorhjelme; påfyldningsstudse og dæksler til brændstoftank.
6.7. Hjul, hjulmøtrikker, navkapsler og pyntedæksler.
6.8. Karrosserikanter
6.9. Karrosseriplader
6.10. Sidevendte luft- og regnprelplader
6.11. Anbringelsesanordning for donkraft og udstødningsrør.
6.12. Luftindsugnings- og udluftningsklapper
6.13. Tag
6.14. Vinduer
6.15. Monteringsflader for nummerplader
6.16. Bagagebærere og skiholdere
6.17. Sende- og modtageantenner til radio
6.18. Montagevejledning
|
|
(7.) |
|
|
8. |
PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
|
|
(9.) |
|
|
(10.) |
BILAG II
METODER TIL BESTEMMELSE AF FREMSPRINGS OG MELLEMRUMS STØRRELSE
1. METODE TIL MÅLING AF HØJDEN AF FREMSPRING FOR SAMMENFØJNINGER AF KAROSSERIPLADER
|
►M1 1.1. ◄ |
Højden »H« af et fremspring bestemmes grafisk i forhold til omkredsen af en cirkel med en diameter på 165 mm, som indvendigt tangerer det udvendige omrids af den udvendige overflade på det sted, som skal kontrolleres. |
|
►M1 1.2. ◄ |
Højden »H« er maksimalværdien af afstanden, målt på en ret linje igennem centrum af cirklen med 165 mm diameter, mellem omkredsen af den nævnte cirkel og fremspringets ydre omrids (se fig. 1). |
|
►M1 1.3. ◄ |
Når fremspringet har en sådan form, at en del af det ydre omrids af den udvendige overflade på det sted, der skal undersøges, ikke kan berøres udvendig fra af en cirkel med 100 mm diameter, antages overfladens omrids på dette sted at svare til den, som omkredsen af en cirkel med 100 mm har imellem dens to tangeringspunkter med det ydre omrids (se fig. 2). |
|
►M1 1.4. ◄ |
Skematiske snittegninger af den udvendige overflade for de undersøgte dele skal leveres af fabrikanten til bestemmelse af fremspringenes højde efter den ovennævnte metode. |
2. METODE TIL BESTEMMELSE AF FREMSPRINGETS STØRRELSE FOR EN KOMPONENT MONTERET PÅ DEN UDVENDIGE OVERFLADE
|
2.1. |
Fremspringets størrelse for en komponent monteret på en konveks flade kan fastsættes enten direkte eller ved henvisning til en målskitse af et passende udsnit af komponenten i monteret stilling. |
|
2.2. |
Kan fremspringets størrelse for en komponent monteret på en ikke konveks flade ikke bestemmes ved en simpel måling, så må den fastsættes ved den maksimale variation i centrets afstand for en kugle med diameter 100 mm fra fladens nominelle linje, når kuglen føres frem i stadig kontakt med dette element. Af figur 3 fremgår et eksempel på denne fremgangsmådes anvendelse. |
3. METODE TIL BESTEMMELSE AF FREMSPRINGET PÅ SKÆRME OG KANTER PÅ FORLYGTER
|
3.1. |
Fremspringet fra forlygtens ydre overflade måles vandret fra berøringspunktet for en kugle med diameter 100 mm, som det fremgår af figur 4. |
4. METODE TIL BESTEMMELSE AF ET MELLEMRUM ELLER AFSTANDEN MELLEM ELEMENTERNE I ET GITTER
|
4.1. |
Størrelsen på et mellemrum eller afstanden mellem elementerne i et gitter bestemmes som afstanden mellem to planer, der går gennem kuglens berøringspunkter og vinkelret på linjen, der forbinder disse berøringspunkter. Af figurerne 5 og 6 fremgår eksempler på denne fremgangsmådes anvendelse. |
Fig. 1
Fig. 2
BILAG III
MODEL
BILAG IV
MODEL
(største format: A 4 (210 mm × 297 mm))
( 1 ) EFT nr. C 55 af 13. 5. 1974, s. 14.
( 2 ) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.
( 3 ) Dokument C.E.E. fra Geneve
|
E/ECE/324 |
|
||
|
E/ECE/TRANS/505 |
( 4 ) Bilaget til dette direktiv er i det væsentlige enslydende med regulativ nr. 26 fra FN-organet Den økonomiske Kommission for Europa; især er samme opdeling i punkter anvendt; hvis et punkt i regulativ nr. 26 ikke er medtaget i dette bilag, er dets nummer derfor angivet i parantes til orientering.
( 5 ) B = Belgien, D = Tyskland, DK = Danmark, E = Spanien, F = Frankrig, ►M2 EL = Grækenland ◄ , I = Italien, IRL = Irland, L = Luxembourg, N L = Nederlandene, P = Portugal, UK = Det forenede Kongerige, ► ► 12 = Østrig, 17 = Finland, 5 = Sverige, ◄ ◄ ►A3 8 for Den Tjekkiske Republik, 29 for Estland, CY for Cypern, 32 for Letland, 36 for Litauen, 7 for Ungarn, MT for Malta, 20 for Polen, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, ◄ ►M3 34 for Bulgarien, 19 for Rumænien. ◄