DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
28. november 2024 ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse – økonomisk og monetær politik – det europæiske national- og regionalregnskabssystem – statistiske rapporteringskrav for pensionskasser – særlige pensionsordninger for de liberale erhverv – obligatorisk medlemskab og obligatoriske bidrag«
I de forenede sager C-758/22 og C-759/22,
angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) ved afgørelser af 27. september 2022, indgået til Domstolen den 15. december 2022, i sagerne
Bayerische Ärzteversorgung,
Bayerische Architektenversorgung,
Bayerische Apothekerversorgung,
Bayerische Rechtsanwalts- und Steuerberaterversorgung,
Bayerische Ingenieurversorgung-Bau m. Psychotherapeutenversorgung (C-758/22),
Sächsische Ärzteversorgung (C-759/22)
mod
Deutsche Bundesbank,
har
DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, I. Jarukaitis, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne E. Regan og Z. Csehi (refererende dommer),
generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,
justitssekretær: fuldmægtig M. Siekierzyńska,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. december 2023,
efter at der er afgivet indlæg af:
|
– |
Bayerische Ärzteversorgung, Bayerische Architektenversorgung, Bayerische Apothekerversorgung, Bayerische Rechtsanwalts- und Steuerberaterversorgung, Bayerische Ingenieurversorgung-Bau m. Psychotherapeutenversorgung ved Rechtsanwälte S. Altenschmidt og P. Müller, |
|
– |
Sächsische Ärzteversorgung ved Rechtsanwalt C. Köhler, |
|
– |
Deutsche Bundesbank ved Rechtsanwälte L. Luyken, M. Mogendorf og W. Spoerr, |
|
– |
Europa-Kommissionen ved F. Blanc, S. Delaude og L. Mantl, som befuldmægtigede, |
|
– |
Den Europæiske Centralbank (ECB) ved S.J. Hlásková Murphy, K. Kaiser og B. van der Eem, som befuldmægtigede, |
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 29. februar 2024,
afsagt følgende
Dom
|
1 |
Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2018/231 af 26. januar 2018 om statistiske rapporteringskrav for pensionskasser (EUT 2018, L 45, s. 3), sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 174, s. 1). |
|
2 |
Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med to tvister mellem flere socialforsikringsordninger, nemlig, på den ene side, Bayerische Ärzteversorgung (sygesikringskassen for læger i Bayern, Tyskland), Bayerische Architektenversorgung (sygesikringskassen for arkitekter i Bayern), Bayerische Apothekerversorgung (sygesikringskassen for farmaceuter i Bayern), Bayerische Rechtsanwalts- und Steuerberaterversorgung (sygesikringskassen for advokater og revisorer i Bayern) og Bayerische Ingenieurversorgung-Bau m. Psychotherapeutenversorgung (sygesikringskassen for civilingeniører og psykoterapeuter i Bayern) i sag C-758/22 samt Sächsische Ärzteversorgung (sygesikringskassen for læger i Sachsen, Tyskland) i sag C-759/22, og, på den anden side, Deutsche Bundesbank (den tyske nationalbank) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt disse socialforsikringsordninger er underlagt det statistiske rapporteringskrav, der finder anvendelse på pensionskasser. |
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 549/2013
|
3 |
Følgende fremgår af 1., 3., 12. og 14. betragtning til forordning nr. 549/2013:
[...]
[...]
[...]
|
|
4 |
Denne forordnings artikel 1, stk. 2, har følgende ordlyd: »I ENS 2010 fastlægges der:
[...]« |
|
5 |
Bilag A til denne forordning indeholder i kapitel 1 med overskriften »Hovedtræk og grundprincipper« punkt 1.34, 1.35, 1.37 og 1.57, der har følgende ordlyd:
Tabel 1.1
[...]
[...]
|
|
6 |
Bilag A til forordning nr. 549/2013 indeholder i kapitel 2 med overskriften »Enheder og deres gruppering« punkt 2.32-2.35, 2.38, 2.40, 2.43, 2.105-2.110 og 2.117, der har følgende ordlyd:
Figur 2.1 – Fordeling af enheder på sektorer
[...]
[...]
[...]
Tabel 2.2 – Producenttyper samt hovedaktiviteter og ‑funktioner klassificeret efter sektor
[...] Pensionskasser (S.129)
[...] Sociale kasser og fonde (S.1314)
Der er sædvanligvis ingen direkte forbindelse mellem de bidrag, der indbetales af et medlem, og den risiko, som den pågældende er udsat for.« |
|
7 |
Bilag A til denne forordning indeholder et kapitel 3 med overskriften »Produkttransaktioner og transaktioner i ikkeproducerede aktiver«, hvis punkt 3.17-3.19, 3.24 og 3.26-3.28 har følgende ordlyd:
[...]
Ikkeøkonomisk signifikante priser kan forventes at blive opkrævet for at sikre en vis indtægt eller mindske den uforholdsmæssigt store efterspørgsel, der kan forekomme, når tjenester tilbydes helt gratis. Den økonomisk signifikante pris på et produkt defineres ud fra den institutionelle enhed og den lokale faglige enhed, som har produceret produkterne. [F.eks.] gælder, at al produktion, som personlige foretagender ejet af husholdninger sælger til andre institutionelle enheder, sælges til økonomisk signifikante priser, dvs. betragtes som markedsmæssig produktion. For en række andre institutionelle enheders produktion gælder, at for at fastslå om en markedsmæssig aktivitet udføres til økonomisk signifikante priser, anvendes et kvantitativt kriterium (50%-kriteriet) baseret på forholdet mellem omsætning og produktionsomkostninger. For at være markedsproducent skal enhedens omsætning dække mindst 50% af dens omkostninger over en sammenhængende flerårig periode. [...]
[...]
Institutionelle enheder: sondring mellem markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig
Tabel 3.1 – Sondringen mellem markedsproducenter, producenter af produkter til eget brug og ikkemarkedsproducenter i relation til institutionelle enheder
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
8 |
Bilag A til denne forordning indeholder et kapitel 17, hvis punkt 17.43 har følgende ordlyd: »Definition: Socialsikringspensioner er aftalebaserede forsikringsordninger, hvor offentlig forvaltning og service gør det obligatorisk for ydelsesmodtagerne som deltagere i en socialforsikringsordning at forsikre sig mod alderdom og andre alderdomsrelaterede risici, herunder invaliditet, sygdom osv. Sådanne socialsikringspensioner ydes af offentlig forvaltning og service.« |
|
9 |
Dette bilag A’s kapitel 20 med overskriften »Konti for offentlig forvaltning og service« indeholder bl.a. punkterne 20.05, 20.15, 20.32-20.34, 20.38, 20.39, 20.306, 20.309 og 20.310, der bestemmer følgende: »DEFINITION AF SEKTOREN OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
[...] NPI’er, der henregnes til sektoren offentlig forvaltning og service [...]
[...]
At en enkelt indikator er opfyldt, kan være nok til, at en nonprofitinstitution må anses for at være kontrolleret af det offentlige. Hvis en nonprofitinstitution, der hovedsagelig finansieres af det offentlige, fortsat er i stand til at bestemme sin politik eller strategi i betydeligt omfang som nævnt i de øvrige indikatorer, anses den imidlertid ikke for at være kontrolleret af det offentlige. I de fleste tilfælde er det en række indikatorer, der tilsammen peger på, at nonprofitinstitutionen er kontrolleret af det offentlige. Det vil være en skønsmæssig afgørelse, der kan træffes på grundlag af disse indikatorer. [...] Finansiel formidling og afgrænsningen af det offentlige
[...] Pensionskasser
[...] DEN OFFENTLIGE SEKTOR [...]
[...] Offentlig kontrol
[...]
|
Forordning 2018/231
|
10 |
Anden betragtning til forordning 2018/231 er affattet som følger: »Formålet med at pålægge PF’er rapporteringskrav er at give [Den Europæiske Centralbank (ECB)] et fyldestgørende statistisk billede af de finansielle aktiviteter i PF-delsektoren i de medlemsstater, der har euroen som valuta [...], der betragtes som ét økonomisk område. Indsamlingen af statistiske oplysninger om PF’er er nødvendig for at opfylde regelmæssige og ad hoc-baserede analytiske behov for derved at støtte ECB’s udarbejdelse af monetære og finansielle analyser og ESCB’s bidrag til det finansielle systems stabilitet.« |
|
11 |
Denne forordnings artikel 1 bestemmer: »I denne forordning forstås ved: »pensionskasse« (pension fund, PF): (delsektor S.129 i ENS 2010) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning i puljer af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring). Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst og kan yde ydelser ved død og invaliditet. Nedenstående er ikke omfattet af definitionen: [...]
[...]« |
Tysk ret
VersoG
|
12 |
I Bayern er socialforsikringsordninger bl.a. omfattet af § 1 med overskriften »Retlig form, hjemsted, anvendelsesområde, regelfastsættende kompetence« i Gesetz über das öffentliche Versorgungswesen (lov om offentlige pensionsordninger) af 16. juni 2008 (BayGVBl. s. 182) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen i sag C-758/22 (herefter »VersoG«). |
|
13 |
VersoG’s § 9 med overskriften »Principper for erhvervsmæssig virksomhed« bestemmer i stk. 1-3: »(1) Socialforsikringsordninger skal udøve deres virksomhed på et gensidigt grundlag og udelukkende til almennyttige formål. De skal udøve økonomisk og omhyggelig forvaltning. Socialforsikringsordningernes aktiver skal holdes adskilt. (2) Socialforsikringsordningerne dækker deres administrative omkostninger, herunder vederlag til tjenestemænd, ansatte, arbejdere og ydelsesberettigede pårørende, af deres egne midler. Fordelingen mellem de forskellige pensionsordninger skal ske på grundlag af de faktisk afholdte omkostninger. (3) Socialforsikringsordningernes midler og aktiver må kun anvendes til at udføre deres forsikringsmæssige opgaver. Hvis en institution opløses, tilfalder de resterende midler medlemmerne, de forsikrede og de begunstigede i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægterne.« |
|
14 |
VersoG’s § 10 med overskriften »Vedtægter« bestemmer i stk. 1-3: »(1) Socialforsikringsordningerne skal regulerer deres virksomhed ved vedtægter i overensstemmelse med denne lov. (2) Vedtægterne skal ud over de oplysninger, der specifikt er nævnt i denne lov, indeholde bestemmelser om:
(3) Vedtægterne og eventuelle ændringer af disse skal udarbejdes af bestyrelsesformanden efter godkendelse af tilsynsmyndighederne og offentliggøres i Bayerischer Staatsanzeiger. De træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, medmindre der fastsættes en anden dato.« |
|
15 |
Anden del i VersoG med overskriften » Sygesikringskassen for læger i Bayern, sygesikringskassen for farmaceuter i Bayern, sygesikringskassen for arkitekter i Bayern, sygesikringskassen for civilingeniører og psykoterapeuter i Bayern, sygesikringskassen for advokater og revisorer i Bayern« indeholder et kapitel 1 med overskriften »Fælles bestemmelser«, der omfatter denne lovs § 28 med overskriften »Opgaver«. Denne paragraf bestemmer i tredje punktum, at »socialforsikringsordningerne skal opfylde betingelserne for, at deres medlemmer kan fritages fra forsikringspligten hos den lovpligtige pensionsforsikring«. |
|
16 |
VersoG’s § 30 med overskriften »Medlemskab« bestemmer følgende i stk. 1-3: »(1) Medlemskab af pensionskasser er obligatorisk. (2) Vedtægterne kan fastsætte undtagelser fra og fritagelse for obligatorisk tilslutning, bl.a. når erhvervsudøveren:
[...] (3) Obligatoriske medlemmer, der ikke længere er medlemmer, kan forblive frivillige medlemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægterne.« |
|
17 |
VersoG’s § 31 med overskriften »Bidrag, overgang« bestemmer i stk. 1-4: »(1) Medlemmerne skal betale bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægterne. Vedtægterne kan fastsætte minimumsbidrag, der er uafhængige af indkomsten. De kan fastsætte, at der for at bevare pensionsbeskyttelsen skal indbetales passende bidrag for perioder uden erhvervsmæssig eller lønnet beskæftigelse eller uden indkomst. Det obligatoriske bidrag må ikke overstige den grænse, der er bestemmende for den selskabsskattefritagelse, som socialforsikringsordningen nyder godt af. [...] (4) Vedtægterne kan tillade frivillige supplerende indbetalinger for at øge pensionsrettighederne. Disse indbetalinger må sammen med det obligatoriske bidrag ikke overstige den grænse, der er fastsat i stk. 1, fjerde punktum.« |
|
18 |
VersoG’s §§ 33-36 og 38 indeholder regler om obligatorisk medlemskab af socialforsikringsordningerne. |
Sachsens lov om sundhedsfagene
|
19 |
§ 6 i Sächsisches Heilberufekammergesetz (Sachsens lov om sundhedsfagene) af 24. maj 1994 (SächsGVBl. s. 935) i den affattelse, der finder anvendelse på sag C-759/22 med overskriften »Pensionsordning« fastsætter: »(1) Pensionsordninger kan i deres vedtægter oprette en pensionskasse til sikring af pension for deres medlemmer og deres familiemedlemmer. [...] Medlemmerne af pensionsordningerne er medlemmer af pensionskassen i henhold til vedtægterne. [...] (3) Vedtægterne fastsætter regler for:
[...] Vedtægterne kan fastsætte de betingelser, hvorunder et medlem kan overføre de bidrag, vedkommende har indbetalt til pensionskassen, til en anden offentligretlig forsikringsinstitution eller til en anden socialforsikringsordning inden for den pågældendes erhvervskategori (socialforsikringsordning), samt betingelserne og størrelsen af retten til godtgørelse af indbetalte bidrag, når medlemskabet ophører. (4) Socialforsikringsordningens aktiver udgør særlige aktiver, der kun er til rådighed for at opfylde socialforsikringsordningens forpligtelser. Aktiverne skal forvaltes adskilt fra pensionskassens øvrige aktiver. De må udelukkende anvendes til formål, der er tilladt ved lov, herunder til dækning af nødvendige administrative omkostninger.« |
Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål
|
20 |
I løbet af 2018 og 2019 modtog sagsøgerne i hovedsagerne meddelelser fra Deutsche Bundesbank om, at de i henhold til artikel 1 og 2 i forordning 2018/231 i deres egenskab af pensionskasser var fuldt indberetningspligtige, og at de som følge heraf fra den 30. september 2019 til Deutsche Bundesbank skulle fremsende mere præcise oplysninger om deres økonomiske situation, kvartalsvis for visse sagsøgere og på årsbasis for andre. |
|
21 |
Sagsøgerne i hovedsagerne anlagde sag ved Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (forvaltningsdomstolen i Frankfurt am Main, Tyskland) med principal påstand om annullation af disse meddelelser og, subsidiært, at det blev fastslået, at de ikke var omfattet af de ovenfor nævnte statistiske indberetningsforpligtelser. |
|
22 |
Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (forvaltningsdomstolen i Frankfurt am Main) frifandt de sagsøgte med den begrundelse, at sagsøgerne er pensionskasser som omhandlet i artikel 1, nr. 1), i forordning 2018/231, og at de som følge heraf var fuldt indberetningspligtige i medfør af denne forordnings artikel 2, stk. 1. Ifølge denne domstol er socialforsikringsordninger som sagsøgerne i hovedsagerne i deres egenskab af markedsproducenter finansielle kapitalselskaber, og de falder derfor ind under delsektor S.129 i ENS 2010 i henhold til forordning nr. 549/2013. I forbindelse med deres hovedaktivitet leverer de forsikringstjenester. Med henblik herpå fastsætter de økonomisk signifikante priser. Det samme gælder for de obligatoriske ydelser. Uden statsstøtte er socialforsikringsordningerne forpligtede til at regulere bidrag og ydelser på en sådan måde, at deres bidragsevne sikres. Under alle omstændigheder følger kvalificeringen af de obligatoriske ydelser som markedsproduktion bl.a. af punkt 3.19 i bilag A til forordning nr. 549/2013, idet sagsøgerne i hovedsagerne gennem flere år har dækket mindst 50% af deres omkostninger gennem salg af deres produkter. Ifølge denne domstol er punkt 1.37 i bilag A til denne forordning ikke til hinder for en sådan kvalificering, da denne bestemmelse udelukkende finder anvendelse på offentlige enheder, som sagsøgerne i hovedsagerne ikke er omfattet af, for så vidt som de ikke er statskontrollerede. Som følge heraf kunne de heller ikke tilknyttes delsektoren sociale kasser og fonde i ENS 2010, der ikke er omfattet af oplysningspligten. Punkt 20.39 i bilag A til denne forordning bekræfter kvalificeringen af sagsøgerne i hovedsagerne som pensionskasser. I henhold til denne bestemmelse skal en på forhånd fastsat bidragsordning, der forvaltes af en offentlig myndighed, ikke anses for at være en social sikringsordning, hvis den, som det er tilfældet for sagsøgerne i hovedsagerne, fungerer uden nogen statslig garanti for størrelsen af de ydelser, der skal udbetales, og hvis dette beløb, der afhænger af rentabiliteten af de forvaltede aktiver, nødvendigvis er usikkert. |
|
23 |
Sagsøgerne i hovedsagerne har iværksat revisionsanke til prøvelse af denne dom ved Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland), som er den forelæggende ret. De har gjort gældende, at de ikke er markedsproducenter. Deres obligatoriske ydelser, som udgør størstedelen af deres produktion, sælges ikke til økonomisk signifikante priser. Medlemmerne, der er underlagt en medlemspligt, kan i denne henseende ikke frit vælge, om de vil købe pensionsydelser på grundlag af de krævede bidrag, hvilket er i strid med de betingelser, som ligger til grund for sådanne priser, dvs. betingelserne i punkt 3.19, stk. 1, litra b), i bilag A til forordning nr. 549/2013, hvorefter forbrugerne frit kan vælge, om de vil købe eller ikke og træffe deres valg på grundlag af de krævede priser. Det 50%-kriterium, der er omhandlet i punkt 3.19, stk. 3, i bilag A til denne forordning, og hvorefter en enhed skal anses for markedsproducent, hvis dens omsætning dækker mindst 50% af dens omkostninger, er ikke relevant, idet det ikke er medvirkende til at fastlægge værdien af produktionen. Under alle omstændigheder henhører socialforsikringsordningerne i lighed med den lovpligtige pensionsforsikring under den sociale sikring. |
|
24 |
Deutsche Bundesbank har gjort gældende, at dommen fra Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (forvaltningsdomstolen i Frankfurt am Main) ikke er behæftet med de hævdede retlige fejl. |
|
25 |
Den forelæggende ret er i tvivl om, hvordan sagsøgerne i hovedsagerne skal kvalificeres, navnlig henset til artikel 1, nr. 1), litra f), i forordning 2018/231 og punkt 1.37, 2.107, 2.117, 3.17-3.19, 3.24, 3.26, 17.43, 20.10, 20.12 og 20.39 i bilag A til forordning nr. 549/2013. Den ønsker oplyst, om de skal kvalificeres som pensionskasser eller sociale kasser og fonde, eller hvorvidt de skal kvalificeres på en anden måde. |
|
26 |
Den forelæggende ret har fremhævet, at sagsøgerne i hovedsagerne er offentligretlige organer, der er juridiske personer. De må kun udøve virksomhed af almen interesse og må udelukkende anvende deres ressourcer og aktiver med henblik på at opfylde deres offentlige serviceopgave. De skal afholde deres administrationsomkostninger, herunder aflønning af ansatte og ydelser til ydelsesberettigede pårørende, af deres egne midler. |
|
27 |
Den forelæggende ret har anført, at i henhold til tysk ret er langt størstedelen af medlemmerne af sagsøgerne i hovedsagernes ordninger underlagt obligatorisk medlemskab i kraft af, at de udøver deres erhverv i Bayern eller Sachsen. Når dette obligatoriske medlemskab ophører, er det muligt at forblive medlem på frivillig basis for fortsat at erhverve pensionsrettigheder. Sagsøgerne i hovedsagerne regulerer opkrævningen af bidrag eller tilskud til finansiering af deres opgaver samt betingelserne, arten, størrelsen og udbetalingen af pensionsrettigheder i deres vedtægter. Frivillige supplerende betalinger er også mulige, men de er begrænset til et tilladt maksimum. Sagsøgerne i hovedsagerne leverer mere end 50% af deres ydelser til deres medlemmer, der er omfattet af en obligatorisk tilslutning. |
|
28 |
På denne baggrund har Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagerne og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål, der er affattet enslydende i sag C-758/22 og i sag C-759/22:
|
Om de præjudicielle spørgsmål
|
29 |
Med sine spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i bilag A til forordning nr. 549/2013 skal fortolkes således, at socialforsikringsordninger, der tilbyder ydelser til dækning af risikoen for pensionering, død og invaliditet til fordel for medlemmer, hvoraf størstedelen er underlagt en medlemskabsforpligtelse som følge af udøvelsen af et bestemt erhverv, er omfattet af begrebet »pensionskasser« som omhandlet i punkt 2.105 i bilag A og følgelig underlagt de statistiske indberetningsforpligtelser, der er fastsat i forordning 2018/231. |
|
30 |
Det skal bemærkes, at det fremgår af 14. betragtning til forordning nr. 549/2013, at ENS 2010 opstiller en referenceramme, der til brug for EU og navnlig ved udformningen og forvaltningen af den økonomiske og sociale politik for EU skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber. I denne henseende fremgår det af tredje betragtning til denne forordning, at disse regnskaber skal udarbejdes på grundlag af ét enkelt sæt principper, der ikke giver mulighed for forskellige fortolkninger, således at der opnås sammenlignelige resultater (dom af 13.7.2023, Ferrovienord, C-363/21 og C-364/21, EU:C:2023:563, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis). |
|
31 |
Som det fremgår af nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, litra a), fastlægges der i ENS 2010 en metode, der er anført i bilag A, vedrørende fælles standarder, definitioner, klassifikationer, og regnskabsregler, der anvendes til udarbejdelse af sammenlignelige regnskaber og tabeller til brug for Unionen. |
|
32 |
I henhold til punkt 1.01 i dette bilag er ENS 2010 »et internationalt kompatibelt regnskabssystem til systematisk og detaljeret beskrivelse af en samlet økonomi (f.eks. en region, et land eller en række lande), dens bestanddele og sammenhæng med andre samlede økonomier«. |
|
33 |
Det nævnte bilag er udformet som en manual og består af 24 kapitler, der er kort redegjort for i dets punkt 1.03 og 1.04. Kapitel 1 indeholder en oversigt over de grundlæggende begrebsmæssige træk ved ENS og fastlægger dets principper. Dette kapitel beskriver de grundlæggende statistiske enheder og deres grupperinger og giver en oversigt over kontosystemet. Kapitel 2 beskriver de institutionelle enheder, der anvendes til opgørelse af økonomiens elementer, og hvordan disse enheder er klassificeret efter sektorer og andre grupper med henblik på at foretage analyser. Kapitel 20 omhandler regnskaberne for sektoren offentlig forvaltning og service. |
|
34 |
I punkt 1.34 og 1.57 i bilag A til forordning nr. 549/2013 fastsættes det, at enhver institutionel enhed – defineret som en økonomisk enhed, der er i stand til at eje varer og aktiver, stifte gæld og udøve økonomiske aktiviteter og på egne vegne indgå transaktioner med andre enheder – tilknyttes en af de seks hovedsektorer, der er identificeret i ENS 2010, nemlig ikkefinansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger, nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger og udlandet (jf. i denne retning dom af 13.7.2023, Ferrovienord, C-363/21 og C-364/21, EU:C:2023:563, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis). |
|
35 |
Det følger af disse bestemmelser samt af punkt 2.41 i dette bilag, at disse sektorer gensidigt udelukker hinanden, således at en institutionel enhed udelukkende kan tilhøre én sektor eller delsektor. I henhold til punkt 2.32 i samme bilag omfatter hver af sektorerne og delsektorerne de institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd. |
|
36 |
Delsektoren pensionskasser henhører under sektoren finansielle selskaber, således som det er præciseret i punkt 2.66 i bilag A til forordning nr. 549/2013. Følgelig klassificeres pensionskasser i lighed med enhver institutionel enhed i denne sektor som »markedsproducenter« i overensstemmelse med definitionen af begrebet »finansielle selskaber« i dette bilags punkt 2.55. |
|
37 |
Hvad angår denne klassificering af pensionskasser som »markedsproducenter« skal det fremhæves, at der foreligger særlige kendetegn ved disse pensionskassers aktiviteter, der er nærmere beskrevet i det nævnte bilags punkt 2.105-2.110. Det fremgår nemlig af punkt 2.108 i samme bilag, at i modsætning til livsforsikringsselskaber »er pensionskasser ved lov forbeholdt bestemte grupper af lønmodtagere og selvstændige«. Delsektorerne for pensionskasser omfatter således finansielle selskaber, der ikke frit kan tilbyde deres ydelser til hele offentligheden. |
|
38 |
I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelserne, at de i hovedsagerne omhandlede socialforsikringsordninger, der udøver aktiviteter i Bayern (sag C-758/22) og i Sachsen (sag C-759/22), sikrer deres medlemmer ydelser i tilfælde af pensionering, død og invaliditet og er organiseret på sektorbasis, for så vidt som de fleste af deres medlemmer er underlagt en lovbestemt medlemskabspligt som følge af udøvelsen af et bestemt erhverv, såsom læger, farmaceuter, advokater eller arkitekter. |
|
39 |
Det er i øvrigt socialforsikringsordningernes sektorspecifikke organisationsmodel og deres medlemmers modsvarende obligatoriske medlemskab, der har ført til, at den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt disse socialforsikringsordningers aktiviteter kan anses for at være omfattet af begrebet »markedsmæssig produktion« eller begrebet »markedsmæssig aktivitet« som omhandlet i bilag A til forordning nr. 549/2013. |
|
40 |
Det skal imidlertid bemærkes, at en sådan sektorspecifik organisationsmodel for pensionskasser udtrykkeligt er nævnt i punkt 2.107 og 2.108 i bilag A til forordning nr. 549/2013, som anført i denne doms præmis 37. På trods af dette særlige forhold har EU-lovgiver valgt at klassificere pensionskasser som finansielle selskaber og derfor som markedsproducenter. I den foreliggende sag er det derfor ikke nødvendigt at tage stilling til fortolkningen af begrebet »markedsmæssig produktion« eller begrebet »markedsmæssig aktivitet«, men at undersøge, om socialforsikringsordninger som de i hovedsagerne omhandlede kan kvalificeres som »pensionskasser« i lyset af de kriterier, der er opstillet i punkt 2.105-2.110 i nævnte bilag. |
|
41 |
I denne henseende kan det udledes af ordlyden af punkt 2.105-2.110 i bilag A til forordning nr. 549/2013, at pensionskassernes aktiviteter opfylder følgende kriterier. |
|
42 |
For det første fremgår det af punkt 2.105 og 2.107 i dette bilag, at pensionskasser, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov, sikrer ydelser til de forsikrede i tilfælde af pensionering. Disse pensionskasser kan ligeledes sikre den forsikrede ydelser i tilfælde af invaliditet samt ydelser til den forsikredes ægtefælle og børn, såfremt den forsikrede dør. |
|
43 |
For det andet fastsætter punkt 2.106 i samme bilag, at pensionskasser, der er adskilt fra de enheder, der har oprettet dem, har fri beslutningsret og fører et fuldstændigt regnskab. |
|
44 |
For det tredje, og som anført i denne doms præmis 37, præciseres det i punkt 2.107 og 2.108 i bilag A til forordning nr. 549/2013, at i modsætning til livsforsikringsselskaber er pensionskasser ved lov forbeholdt bestemte grupper af lønmodtagere og selvstændige, såsom bl.a. personer, der udøver det samme erhverv. |
|
45 |
For der fjerde følger det af punkt 2.110 i dette bilag, at begrebet »pensionskasser« ikke omfatter de sociale kasser og fonde, der er henhører under punkt 2.117 i det nævnte bilag. I henhold til sidstnævnte punkt er sociale kasser og fonde, hvis hovedaktivitet er levering af sociale ydelser, kendetegnet ved dels, at visse befolkningsgrupper er retligt forpligtede til at deltage i ordningen eller at betale bidrag, dels at de offentlige myndigheder fastsætter eller godkender bidrag og ydelser, uden at der sædvanligvis er en direkte forbindelse mellem størrelsen af de bidrag, der betales af en person, og de risici, som vedkommende er udsat for. |
|
46 |
I sidstnævnte henseende fremgår det af punkt 20.39 i bilag A til forordning nr. 549/2013, som henhører under kapitel 20 i dette bilag med overskriften »Konti for offentlig forvaltning og service«, at en pensionsordning, selv om den er oprettet af en offentlig enhed, ikke behandles som en social sikringsordning og klassificeres i delsektoren pensionskasser, når der ikke er nogen offentlig garanti for størrelsen af pensionsrettighederne, og størrelsen af pensionsudbetalingerne er usikker, fordi den afhænger af aktivernes forrentning. |
|
47 |
Ifølge fast retspraksis har Domstolen inden for rammerne af proceduren i artikel 267 TEUF, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, ikke kompetence til at fortolke national ret, og det tilkommer alene den nationale ret at fastslå og vurdere de faktiske omstændigheder i hovedsagen samt at fastlægge den nøjagtige rækkevidde af nationale retsregler og administrative forskrift (dom af 28.4.2022, SeGEC m.fl., C-277/21, EU:C:2022:318, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis). |
|
48 |
Domstolen, hvis opgave det er at give den forelæggende ret et fyldestgørende svar, er imidlertid kompetent til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlæg at vejlede den forelæggende ret på en sådan måde, at denne kan træffe sin afgørelse (dom af 28.4.2022, SeGEC m.fl., C-277/21, EU:C:2022:318, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis). |
|
49 |
I det foreliggende tilfælde fremgår det af den forelæggende rets oplysninger, at de i hovedsagerne omhandlede pensionskassers aktiviteter har følgende kendetegn. |
|
50 |
For det første er det ubestridt, at disse socialforsikringsordninger sikrer deres medlemmer ydelser i tilfælde af pension, død og invaliditet. |
|
51 |
For det andet fremgår det af den forelæggende rets oplysninger, at de i sag C-758/22 omhandlede socialforsikringsordninger er juridiske personer, har fri beslutningsret og fører et fuldstændigt regnskab. Ifølge de samme oplysninger er den socialforsikringsordning, der er omhandlet i sag C-759/22, selv om den er et organ med begrænset retsevne i lægeforeningen, organisatorisk og økonomisk uafhængig, har en høj grad af selvstændighed, råder over sin egen formue og fører et fuldstændigt regnskab. Sådanne socialforsikringsordninger, der har fri beslutningsret og fører et fuldstændigt regnskab, opfylder det kriterium, der er nævnt i denne doms præmis 43. |
|
52 |
For det tredje fremgår det ligeledes af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, og som er nævnt i denne doms præmis 38, at langt størstedelen af medlemmerne af de i hovedsagerne omhandlede socialforsikringsordninger er underlagt en lovbestemt medlemskabsforpligtelse som følge af udøvelsen af et bestemt erhverv, idet det er underforstået, at disse socialforsikringsordninger i princippet ikke har tilladelse til at udbetale deres ydelser til andre personer. Følgelig synes sådanne socialforsikringsordninger at opfylde det kriterium, der er nævnt i denne doms præmis 44. |
|
53 |
For det fjerde fremgår det af anmodningerne om præjudiciel afgørelse, at størrelsen af de ydelser, der tilbydes medlemmerne, og som der ikke er nogen offentlig garanti for størrelsen af, afhænger af størrelsen af de indbetalte bidrag og af den pågældende socialforsikringsordningers resultater af forvaltningen af aktiverne. Den forelæggende ret har i øvrigt anført, at de i hovedsagerne omhandlede socialforsikringsordninger inden for de rammer, der er fastsat ved lov, fastsætter størrelsen af de bidrag, som de oppebærer, og størrelsen af de ydelser, som de udbyder. Sådanne socialforsikringsordninger opfylder dermed de kriterier, der er nævnt i denne doms præmis 45 og 46, hvorefter en social sikringsordning ikke kan kvalificeres som en pensionskasse. |
|
54 |
Det følger heraf, at såfremt de i hovedsagerne omhandlede socialforsikringsordningers aktiviteter rent faktisk har de kendetegn, der er opregnet i denne doms præmis 50-53, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at fastslå, kan disse socialforsikringsordninger klassificeres i delsektoren »pensionskasser« som omhandlet i punkt 2.105 i bilag A til forordning nr. 549/2013. |
|
55 |
Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at bestemmelserne i bilag A til forordning nr. 549/2013 skal fortolkes således, at socialforsikringsordninger kan kvalificeres som »pensionskasser« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette bilags punkt 2.105 og følgelig principielt underlægges de statistiske indberetningsforpligtelser, der er fastsat i forordning 2018/231, såfremt deres aktiviteter har samtlige følgende kendetegn:
|
Sagsomkostninger
|
56 |
Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. |
|
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: |
|
Bestemmelserne i bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union |
|
skal fortolkes således, at |
|
socialforsikringsordninger kan kvalificeres som »pensionskasser« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette bilags punkt 2.105 og følgelig principielt underlægges de statistiske indberetningsforpligtelser, der er fastsat i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2018/231 af 26. januar 2018 om statistiske rapporteringskrav for pensionskasser, såfremt deres aktiviteter har samtlige følgende kendetegn: |
|
|
Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: tysk.