<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-02-202602C126202203810-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0381-22-202511508-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="2/03/2026 14:09:29" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="1ejS+3Z71V2pQen8Tre7Op4i5hws+jO9mrtVljCyWr+DSJ46UwQASoSIEmsWAtD9hMkVRiYHhuHylqMbVi4QMw/yonTFnEPvkhakbhWSYKvAGjp0SB+VcRJaTMnzJWoWEc53WeFaVmKi3ErKNuqGotu1ndNEY+URtWTKtb+4cR0=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0381" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 13-11-25 11:16:35" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="6a407c9ae0484a9da32c6c782e57cb06" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0381" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 26.2.2026 – sag C-381/22 P</div>
      <div id="rId21" style="default">Japan Airlines mod Kommissionen</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      26. februar 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Appel – konkurrence – karteller – markedet for luftfragt – Europa-Kommissionens afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og af artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart – samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og et afslag på betaling af en kommission af tillæggene) – indgående fragtydelser – Kommissionens territoriale kompetence – kvalificerede virkninger – betingelse om væsentlighed – betingelse om umiddelbarhed – samlet og vedvarende overtrædelse«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-381/22 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 9. juni 2022,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Japan Airlines Co. Ltd, Tokyo (Japan), ved avocat J.-F. Bellis, solicitor R. Burton og advocaat K. Van Hove,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-7" title="page-1">
      appellant,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Europa-Kommissionen ved A. Dawes og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede, bistået af J. Holmes, BL,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-10" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-12" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, I. Jarukaitis (refererende dommer), som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne E. Regan og D. Gratsias,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      generaladvokat: A. Rantos,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig R. Stefanova-Kamisheva,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 22. april 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 5. september 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-19" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines Co. Ltd har med appellen nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 30. marts 2022, Japan Airlines mod Kommissionen (T-340/17, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2022:181), hvorved Retten delvist frifandt Kommissionen i appellantens søgsmål med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258<br/> – Luftfragt) (herefter »den omtvistede afgørelse«), for så vidt som afgørelsen vedrører appellanten, og, subsidiært, om nedsættelse af den bøde, som appellanten blev pålagt i afgørelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved afgørelse 2002/309/EF, Euratom truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (EFT 2002, L 114, s. 1, berigtiget i EUT 2015, L 210, s. 38) (herefter »aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart«) trådte i kraft den 1. juni 2002. Denne aftales artikel 8 og 9 svarer mutatis mutandis til henholdsvis artikel 101 TEUF og 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte aftales artikel 11 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-2">
      »1. [Fællesskabets institutioners anvendelse] af artikel 8 og 9 […] finder sted i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning, således som den fremgår af denne aftales bilag, idet der tages hensyn til behovet for et snævert samarbejde mellem Fællesskabets institutioner og de schweiziske myndigheder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-2">
      2. Når det drejer sig om ruter mellem Schweiz og tredjelande, afgør de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med artikel 8 og 9, om aftaler, vedtagelser, samordnet praksis […] kan tillades.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med virkning fra den 5. december 2002 blev Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [...] artikel [101 TEUF] og 102 [TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1) gjort anvendelig inden for rammerne af denne aftale ved afgørelse nr. 1/2007 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 5. december 2007 om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (EUT 2008, L 34, s. 19). Denne forordning erstattede denne dag Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 af 14. december 1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (EFT 1987, L 374, s. 1), der havde fremgået af bilaget til aftalen mellem EF og Schweiz siden denne aftales ikrafttræden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUF-traktaten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 101, stk. 1, TEUF</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-2">
      »Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, er uforenelige med det indre marked og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-31" title="page-2">
      a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre handelsbetingelser
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-2">
      b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-2">
      c) opdeling af markeder eller forsyningskilder
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-34" title="page-2">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EØS-aftalen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 (EFT 1994, L 1, s. 3, herefter »EØS-aftalen«) svarer mutatis mutandis til artikel 101 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 1/2003, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 411/2004 af 26. februar 2004 (EUT 2004, L 68, s. 1), blev integreret i EØS-aftalen ved dels afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 130/2004 af 24. september 2004 om ændring af bilag XIV (Konkurrence), protokol 21 (om gennemførelse af konkurrencereglerne for virksomheder) og protokol 23 (om samarbejde mellem tilsynsmyndighederne) til EØS-aftalen (EUT 2005, L 64, s. 57), der trådte i kraft den 19. maj 2005, og dels afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 40/2005 den 11. marts 2005 om ændring af bilag XIII (transport) og protokol 21 (om gennemførelse af konkurrencereglerne for virksomheder) til EØS-aftalen (EUT 2005, L 198, s. 38), der trådte i kraft samme dag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagens baggrund og den omtvistede afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund og den omtvistede afgørelse, der er fremstillet i den appellerede doms præmis 1-61, kan med henblik på nærværende sag sammenfattes som følger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines er et luftfartsselskab. På tidspunktet for de faktiske omstændigheder var Japan Airlines et datterselskab til Japan Airlines Corp., som det overtog, og hvis retlige efterfølger det er. Selskabet driver virksomhed på markedet for luftfragtydelser gennem en af sine afdelinger, der har navnet JAL Cargo.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for fragtsektoren sikrer luftfartsselskaberne lasttransport ad luftvejen (herefter »transportvirksomhederne«). Som hovedregel leverer transportvirksomhederne fragtydelser til speditører, som tilrettelægger befordringen af lasten på afsendernes vegne. Som modydelse betaler disse speditører transportvirksomhederne en pris, som dels består af satser, der beregnes pr. kilo, dels i forskellige tillæg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den administrative procedure</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 7. december 2005 modtog Europa-Kommissionen en anmodning om bødefritagelse i henhold til denne institutions meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002, C 45, s. 3), indgivet af Deutsche Lufthansa AG og dette selskabs datterselskaber Lufthansa Cargo AG og Swiss International Air Lines AG. Ifølge denne anmodning var der konkurrencebegrænsende kontakter mellem flere transportvirksomheder vedrørende de elementer, som priserne for de ydelser, der leveres på markedet for luftfragt, består af, nemlig om indførelsen af et såkaldt »brændstoftillæg« og »sikkerhedstillæg« samt disse transportvirksomheders afslag på at betale kommissioner af tillæggene til speditørerne (herefter »afslaget på at betale kommissioner«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 14. og 15. februar 2006 gennemførte Kommissionen uanmeldte kontrolundersøgelser i flere transportvirksomheders lokaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter kontrolundersøgelserne indgav flere transportvirksomheder, herunder Japan Airlines, en anmodning om bødefritagelse i medfør af den meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, der er omtalt i nærværende doms præmis 11.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 19. december 2007 tilstillede Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til 27 transportvirksomheder, herunder Japan Airlines, som herefter indgav skriftlige indlæg. Der blev afholdt en mundtlig høring fra den 30. juni til den 4. juli 2008.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den oprindelige afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 9. november 2010 vedtog Kommissionen afgørelse K(2010) 7694 endelig vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt) (herefter »den oprindelige afgørelse«). 21 transportvirksomheder var adressater herfor, herunder Japan Airlines.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I begrundelsen for nævnte afgørelse var anført, at de anklagede transportvirksomheder havde samordnet deres prisadfærd med hensyn til levering af fragtydelser, idet de havde aftalt brændstoftillægget, sikkerhedstillægget og afslaget på at betale kommissioner, og herved havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, som omfattede hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Schweiz.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dommene af 16. december 2015</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 16. december 2015, Japan Airlines mod Kommissionen (T-36/11, EU:T:2015:992), annullerede Retten den oprindelige afgørelse, for så vidt som den vedrørte Japan Airlines. Ved 12 andre domme afsagt samme dag annullerede Retten ligeledes denne afgørelse helt eller delvist, for så vidt som den vedrørte 12 andre transportvirksomheder eller koncerner af transportvirksomheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog, at nævnte afgørelse var behæftet med en begrundelsesmangel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 20. maj 2016 tilstillede Kommissionen de af den oprindelige afgørelse omhandlede transportvirksomheder, som havde anlagt sag ved Retten til prøvelse heraf, en skrivelse, hvorved den meddelte dem, at den påtænkte at træffe en ny afgørelse, hvori det ville blive fastslået, at disse transportvirksomheder havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart på alle de i den oprindelige afgørelse omtalte ruter. Transportvirksomhederne fik en frist på en måned til at fremsætte deres bemærkninger. Alle udnyttede denne mulighed. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. marts 2017 vedtog Kommissionen den omtvistede afgørelse, for hvilken 19 transportvirksomheder var adressater, herunder Japan Airlines.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den omtvistede afgørelse beskrives det, at de anklagede transportvirksomheder havde samordnet deres prisadfærd med hensyn til levering af fragtydelser i hele verden, idet de havde aftalt brændstoftillægget, sikkerhedstillægget og afslaget på at betale kommissioner (herefter »det omtvistede kartel«), og herved havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne afgørelses afsnit 4 med overskriften »Beskrivelse af de faktiske omstændigheder« anførte Kommissionen bl.a., at undersøgelsen havde afsløret et verdensomspændende kartel, som var støttet på et bilateralt og multilateralt kontaktnetværk over en lang periode mellem konkurrenter vedrørende den adfærd, som de havde besluttet, forventet eller påtænkt at vedtage i forhold til de forskellige elementer i prisen på fragtydelserne nævnt i den foregående præmis. Denne institution fremhævede, at dette kontaktnetværk havde det fælles mål at samordne konkurrenternes prisadfærd eller reducere usikkerheden med hensyn til deres prispolitik. Kommissionen beskrev herefter kontakterne vedrørende henholdsvis brændstoftillægget, sikkerhedstillægget og afslaget på at betale kommissioner og vurderede de faktuelle beviser vedrørende dels det omtvistede kartel som helhed, dels hver af adressaterne for nævnte afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den omtvistede afgørelses afsnit 5 med overskriften »Anvendelsen af de relevante konkurrenceregler« anvendte Kommissionen artikel 101 TEUF på de faktiske omstændigheder i sagen, idet den præciserede, at henvisningerne til denne artikel ligeledes skulle forstås som henvisninger til EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, eftersom disse bestemmelser fandt anvendelse mutatis mutandis, medmindre andet var bestemt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende undersøgte Kommissionen med hensyn til sin kompetence grænserne for sin tidsmæssige og territoriale kompetence til at konstatere en overtrædelse af konkurrencereglerne og pålægge sanktioner herfor i det foreliggende tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 822.-832. betragtning til den omtvistede afgørelse, som udgør denne afgørelses underafsnit 5.2 med overskriften »Kommissionens kompetence«, tilkendegav denne institution i det væsentlige først, at den ikke ville anvende artikel 101 TEUF på aftaler og praksis, der lå før den 1. maj 2004, vedrørende ruterne mellem lufthavne i Den Europæiske Union og lufthavne uden for EØS (herefter »ruterne mellem EU og tredjelande«), og dernæst ikke ville anvende EØS-aftalens artikel 53 på aftaler og praksis, der lå før den 19. maj 2005, vedrørende ruterne mellem EU og tredjelande og ruterne mellem lufthavne i lande, som var kontraherende parter i EØS-aftalen, og som ikke var medlemmer af Unionen, og lufthavne i tredjelande (herefter »EØS-ruterne, med undtagelse af ruterne mellem EU og tredjelande«, og, sammen med ruterne mellem EU og tredjelande, »ruterne mellem EØS og tredjelande«) og endelig ikke ville anvende artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart på aftaler og praksis, der lå før den 1. juni 2002, vedrørende ruterne mellem lufthavne i EU og lufthavne i Schweiz (herefter »ruterne mellem EU og Schweiz«). I 832. betragtning til nævnte afgørelse præciserede Kommissionen, at samme afgørelse »på ingen måde [tilsigtede] at vise nogen form for overtrædelse af artikel 8 i [aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart] vedrørende fragtydelser [mellem] Schweiz [og] tredjelande«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">1036.-1046. betragtning til den omtvistede afgørelse, som udgør denne afgørelses underafsnit 5.3.8 med overskriften »Anvendeligheden af artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 på indgående forbindelser«, anførte Kommissionen grundene til, at den forkastede argumenterne fra flere anklagede transportvirksomheder om, at den havde overskredet grænserne for sin territoriale kompetence i henhold til folkeretten ved at konstatere og pålægge sanktioner for en overtrædelse af disse to bestemmelser på ruter fra tredjelande til EØS (herefter »indgående ruter« og med hensyn til de fragtydelser, der tilbydes på disse ruter, »indgående fragtydelser«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 1045. betragtning til nævnte afgørelse anførte Kommissionen navnlig, at den konkurrencebegrænsende praksis med hensyn til indgående fragtydelser kunne »have umiddelbare, væsentlige og forudsigelige virkninger inden for EU og EØS, eftersom de øgede omkostninger til lufttransport til EØS, og således højere priser på importerede varer, efter deres art kan have virkninger på forbrugerne inden for EØS«. Denne institution tilføjede, at denne praksis i det foreliggende tilfælde ligeledes kunne have sådanne virkninger for andre transportvirksomheders levering af luftfragtydelser i EØS mellem knudepunkter (»hubs«) i EØS, som transportvirksomheder fra tredjelande benytter, og bestemmelseslufthavne for disse forsendelser i EØS, som ikke betjenes af transportvirksomheden fra dette tredjeland.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 1046. betragtning til samme afgørelse anførte Kommissionen endvidere, at det omtvistede kartel var blevet »gennemført på verdensplan«, at tiltagene vedrørende de indgående ruter var en integrerende del af en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, og at den ensartede anvendelse af tillæggene på verdensplan var et nøgleelement i dette kartel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede afgørelses underafsnit 5.3 vedrørende anvendelsen af artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart indeholder 833.-1052. betragtning til afgørelsen. For det første lagde Kommissionen i 846. betragtning til denne afgørelse til grund, at de anklagede transportvirksomheder havde samordnet deres adfærd eller påvirket prisfastsættelsen, »hvilket endeligt [medførte] en prisfastsættelse i forhold til« brændstoftillægget, sikkerhedstillægget og betalingen af en kommission af tillæggene til speditørerne. I 861. betragtning til nævnte afgørelse anførte denne institution, at »den generelle ordning for samordning af prisadfærd for fragtydelser«, som dens undersøgelse havde påvist, godtgjorde, at der forelå en »kompleks overtrædelse, der bestod i forskellige handlinger, som [kunne] kvalificeres enten som aftale eller som samordnet praksis, hvorunder konkurrenterne bevidst [havde] erstattet den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbejde«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet lagde Kommissionen i 869. betragtning til den omtvistede afgørelse til grund, at »den omhandlede adfærd [udgjorde] en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF«, idet den i 870.-902. betragtning til denne afgørelse præciserede, at de omhandlede tiltag forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, der bestod i at hæmme konkurrencen i fragtsektoren inden for EØS, at tiltagene vedrørte leveringen af fragtydelser og prisfastsættelse heraf, angik de samme virksomheder, havde en samlet og vedvarende karakter og bestod af tre bestanddele, nemlig brændstoftillægget, sikkerhedstillægget og afslaget på at betale kommissioner. I denne forbindelse anførte Kommissionen i 881. betragtning til denne afgørelse, at Japan Airlines havde været involveret i disse tre bestanddele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje anførte Kommissionen i 903. betragtning til nævnte afgørelse, at den omhandlede konkurrencebegrænsende adfærd havde konkurrencebegrænsende formål i hvert fald inden for EU, i EØS og i Schweiz. I 917. betragtning til afgørelsen tilføjede den i det væsentlige, at det følgelig ikke var nødvendigt at tage hensyn til denne adfærds konkrete virkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde undersøgte Kommissionen i 972.-1021. betragtning til den omtvistede afgørelse lovgivningen i syv tredjelande, om hvilken lovgivning flere anklagede transportvirksomheder anførte, at de i medfør heraf var pålagt at aftale tillæggene, hvilket således var til hinder for anvendelsen af de relevante konkurrenceregler. Kommissionen fandt, at disse transportvirksomheder ikke havde godtgjort, at de havde handlet under pres i disse tredjelande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det femte lagde Kommissionen i 1024.-1035. betragtning til denne afgørelse til grund, at den samlede og vedvarende overtrædelse kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen og mellem de kontraherende parter i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart betydeligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede afgørelses afsnit 7 med overskriften »Overtrædelsens varighed« indeholder 1146.-1169. betragtning til denne afgørelse. Som det fremgår af 1146. betragtning til nævnte afgørelse, lagde Kommissionen til grund, at det omtvistede kartel begyndte den 7. december 1999 og varede til den 14. februar 2006. I 1146. betragtning præciserede denne institution, at kartellet havde tilsidesat:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">artikel 101 TEUF fra den 7. december 1999 til den 14. februar 2006 med hensyn til lufttransporten mellem lufthavne i EU</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">artikel 101 TEUF fra den 1. maj 2004 til den 14. februar 2006 med hensyn til lufttransport på ruterne mellem EU og tredjelande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EØS-aftalens artikel 53 fra den 7. december 1999 til den 14. februar 2006 med hensyn til lufttransporten mellem lufthavne i EØS</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EØS-aftalens artikel 53 fra den 19. maj 2005 til den 14. februar 2006 med hensyn til lufttransport på EØS-ruterne, med undtagelse af ruterne mellem EU og tredjelande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart fra den 1. juni 2002 til den 14. februar 2006 med hensyn til lufttransport på ruterne mellem EU og Schweiz.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 1169. betragtning til samme afgørelse anførte Kommissionen, at overtrædelsens varighed for så vidt angik Japan Airlines strakte sig fra den 7. december 1999 til den 14. februar 2006.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den omtvistede afgørelses afsnit 8 undersøgte Kommissionen de korrigerende foranstaltninger, der skulle træffes, og de bøder, der skulle pålægges, idet den henviste til retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2). Denne institution anvendte i henhold til disse retningslinjers punkt 37 bl.a. en nedsættelse på 50% af bødernes grundbeløb, idet en del af tjenesteydelserne vedrørende de indgående ruter samt ruterne fra EØS til tredjelande, med undtagelse af ruterne mellem EU og Schweiz, blev leveret uden for det område, som er dækket af EØS-aftalen, og idet en del af skaden således kunne opstå uden for dette område. I medfør af disse retningslinjers punkt 29 indrømmede Kommissionen desuden de anklagede transportvirksomheder en yderligere nedsættelse på 15% af grundbeløbene med den begrundelse, at visse regelsæt havde tilskyndet til det omtvistede kartel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1, 3 og 4 i den omtvistede afgørelses dispositive del har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-78" title="page-8">
      »Artikel 1
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-79" title="page-8">
      Ved at samordne deres adfærd vedrørende prisfastsættelse for levering af luftfragtydelser i hele verden med hensyn til brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene har følgende virksomheder begået en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF, af [EØS-aftalens] artikel 53 […] og af artikel 8 i [aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart] hvad angår følgende ruter og i følgende perioder.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-80" title="page-8">
      1) Følgende virksomheder har tilsidesat artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 hvad angår ruter mellem lufthavne i EØS for følgende perioder:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-81" title="page-8">
      [...]
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-82" title="page-8">
      h) [Japan Airlines] fra den 7. december 1999 til den 14. februar 2006
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-83" title="page-8">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-84" title="page-8">
      2) Følgende virksomheder har tilsidesat artikel 101 TEUF hvad angår [ruter mellem EU og tredjelande] for følgende perioder:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-85" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-86" title="page-9">
      h) [Japan Airlines] fra den 1. maj 2004 til den 14. februar 2006
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-87" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-88" title="page-9">
      3) Følgende virksomheder har tilsidesat EØS-aftalens artikel 53 hvad angår [EØS-ruterne, med undtagelse af ruterne mellem EU og tredjelande] for følgende perioder:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-89" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-90" title="page-9">
      h) [Japan Airlines] fra den 19. maj 2005 til den 14. februar 2006
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-91" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-92" title="page-9">
      4) Følgende virksomheder har tilsidesat artikel 8 [i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart] hvad angår [ruter mellem EU og Schweiz] for følgende perioder:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-93" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-94" title="page-9">
      h) [Japan Airlines] fra den 1. juni 2002 til den 14. februar 2006
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-95" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-96" title="page-9">
      Artikel 3
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-97" title="page-9">
      For den i artikel 1 omhandlede samlede og vedvarende overtrædelse pålægges følgende bøder::
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-98" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-99" title="page-9">
      h) [Japan Airlines]: 35 700 000 EUR
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-100" title="page-9">
      [...]
    </p>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-101" title="page-9">
      Artikel 4
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-102" title="page-9">
      De i artikel 1 omhandlede virksomheder bringer omgående den i nævnte artikel omhandlede samlede og vedvarende overtrædelse til ophør, såfremt de ikke allerede har gjort det.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-103" title="page-9">
      De afholder sig ligeledes fra at træffe enhver foranstaltning eller fra enhver adfærd, der har samme eller tilsvarende formål eller virkning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen for Retten og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 30. maj 2017 anlagde Japan Airlines sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse, for så vidt som den vedrørte selskabet, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som selskabet var blevet pålagt ved denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines havde til støtte for sit søgsmål fremsat ti annullationsanbringender. Det første af disse anbringender vedrørte en tilsidesættelse af princippet om ne bis in idem, af artikel 266 TEUF og af forældelsesfristen. Det femte vedrørte Kommissionens manglende kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på de indgående fragtydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved den appellerede dom annullerede Retten den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 1, litra h), og artikel 1, stk. 4, litra h), for så vidt som det heri blev fastslået, at Japan Airlines havde tilsidesat artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 for så vidt angår ruter mellem lufthavne inden for EØS og artikel 8 i aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart for så vidt angår ruter mellem lufthavne beliggende inden for Den Europæiske Union og lufthavne beliggende i Schweiz. Retten fastslog således, at Kommissionen havde tilsidesat reglerne om forældelse ved at pålægge selskabet en sanktion for den samlede og vedvarende overtrædelse for så vidt angår disse ruter, men at dette forhold ikke kunne medføre annullation af denne afgørelse i dens helhed, idet Japan Airlines ikke havde godtgjort, at Kommissionen havde begået en fejl ved at konstatere, at selskabet havde deltaget i denne overtrædelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som led i udøvelsen af sin fulde prøvelsesret fastsatte Retten endvidere den bøde, som Japan Airlines var blevet pålagt, til 28 875 000 EUR. Retten bemærkede bl.a., at sidstnævnte ikke havde haft nogen omsætning på de ruter, der var omfattet af de annullerede bestemmelser i den omtvistede afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande i appelsagen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten heri fastslog, at artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 finder anvendelse på indgående fragtydelser på ruterne mellem EØS og tredjelande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede afgørelse annulleres i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært annulleres denne afgørelse, for så vidt som det heri fastslås, at artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 finder anvendelse på indgående fragtydelser på ruterne mellem EØS og tredjelande, og bøden nedsættes til 26 775 000 EUR eller til et beløb, som Domstolen måtte finde passende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne ved begge instanser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes, og Japan Airlines tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært, såfremt Domstolen måtte tage appellen til følge, hjemvises sagen til Retten, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om appellen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har til støtte for appellen fremsat to anbringender. Det første anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten begik ved at afvise at undersøge selskabets anbringende om, at den omtvistede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 som følge af forbuddet mod en adfærd vedrørende indgående fragtydelser, der ikke begrænser konkurrencen inden for EØS, og den fejlagtige anvendelse af et kriterium, der følger af folkeretten, dvs. et kriterium, der er støttet på kvalificerede virkninger af konkurrencebegrænsende praksis i EU (herefter »kriteriet om kvalificerede virkninger«), med henblik på at godtgøre Kommissionens kompetence i henhold til EU-retten. Det andet anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 ved anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger med henblik på at fastslå, at Kommissionen havde kompetence til at anvende disse bestemmelser på indgående fragtydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende om det kriterium, der gør det muligt at godtgøre Kommissionens kompetence i forhold til indgående fragtydelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har med det første anbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at afvise at undersøge det femte anbringendes første led i første instans, hvorved selskabet anfægtede Kommissionens konklusion om, at anvendelsen af artikel 101 TEUF på adfærd vedrørende indgående ruter var i overensstemmelse med det kriterium, der er baseret på det sted, hvor den konkurrencebegrænsende praksis gennemføres (herefter »kriteriet om gennemførelse«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den begrundelse, som Retten anførte til støtte for sin afvisning af at undersøge dette argument, er ifølge den appellerede doms præmis 79, at kriteriet om gennemførelse og kriteriet om kvalificerede virkninger udgør to alternative grundlag, der i henhold til folkeretten gør det muligt at begrunde Kommissionens kompetence til at anvende artikel 101 TEUF. Eftersom det i den appellerede doms præmis 165 er anført, at betingelserne for anvendelse af kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt, fastslog Retten, at det ikke var nødvendigt at undersøge appellantens argumenter, hvorved anvendelsen af kriteriet om gennemførelse i den omtvistede afgørelse blev anfægtet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne begrundelse er behæftet med to retlige fejl. I første række er argumentet om kriteriet om gennemførelse i det femte anbringendes første led i første instans, i modsætning til hvad Retten implicit anførte, ikke baseret på folkeretten, men udelukkende på EU-retten, dvs. på kravet i artikel 101 TEUF om, at den omhandlede adfærd begrænser konkurrencen »inden for det indre marked«. Rettens konklusion om, at Kommissionen i henhold til folkeretten angiveligt havde kompetence til at vedtage en afgørelse vedrørende indgående ruter, fritog den ikke fra forpligtelsen til at undersøge argumentet om, at denne institution ikke havde en sådan kompetence i henhold til EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række gælder, at selv om begrebet kvalificerede virkninger utvivlsomt udgør et folkeretligt begreb, er dette ikke tilfældet for gennemførelsesbegrebet. Der er tale om et EU-retligt begreb, som Domstolen udviklede i dom af 27. september 1988, Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen (89/85, 104/85, 114/85, 116/85, 117/85 og 125/85-129/85, EU:C:1988:447), på grundlag af en analyse af ordlyden af artikel 85 EØF og nærmere bestemt af kravet om en begrænsning af konkurrencen »inden for fællesmarkedet«. I denne dom fastslog Domstolen, at det var uden betydning for anvendelsen af artikel 85 EØF, nu artikel 101 TEUF, om prisaftalen var indgået i et tredjeland, for så vidt som den vedrørte priser, der blev faktureret til kunder i Det Europæiske Fællesskab, eller med andre ord så længe aftalen fandt anvendelse i Det Europæiske Fællesskab. Den omstændighed, at Domstolen i den nævnte dom fastslog, at denne fastlæggelse af det territoriale anvendelsesområde for artikel 85 EØF var omfattet af »territorialprincippet, som er almindeligt anerkendt i folkeretten«, gør ikke kriteriet om gennemførelse til et folkeretligt begreb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om undersøgelsen af folkeretten ganske vist er åbenbart relevant, når en EU-institutions kompetence til at vedtage en specifik retsakt anfægtes i henhold til denne ret, er denne undersøgelse unødvendig, når denne institutions kompetence til at vedtage en retsakt i henhold til EU-retten anfægtes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om artikel 101 TEUF ikke gjorde det muligt for Kommissionen at vedtage en foranstaltning vedrørende adfærd på indgående ruter i mangel af salg af fragtydelser til kunder med hjemsted i EØS, kan denne konklusion således ikke drages i tvivl alene af den grund, at vedtagelsen af en sådan foranstaltning er mulig i henhold til folkeretten. I det foreliggende tilfælde støttede Retten sig imidlertid på folkeretten for at fastslå, at Kommissionen havde kompetence til at pålægge sanktioner for en adfærd, der ikke opfylder en væsentlig betingelse for at være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF, nemlig konstateringen af, at den nævnte adfærd begrænser konkurrencen på markedet for luftfragtydelser inden for det indre marked. Retten begik således en retlig fejl, da den fastslog, at folkeretten gjorde det muligt at udvide rækkevidden af artikel 101 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i denne forbindelse tilføjet, at selskabet, i modsætning til hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 100, aldrig har hævdet, at »kriteriet om kvalificerede virkninger udspringer af ordlyden af artikel 101 TEUF«. Tværtimod fremhævede selskabet i punkt 31 i sin replik for Retten, at »anvendelsen af begrebet kvalificerede virkninger ikke kan veje tungere end den klare ordlyd af artikel 101 TEUF, som kun forbyder aftaler, der begrænser konkurrencen »inden for det indre marked««.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har bestridt denne argumentation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dom af 6. september 2017, Intel mod Kommissionen (C-413/14 P, EU:C:2017:632), fastslog Domstolen – der skulle tage stilling til et anbringende, hvormed Retten blev foreholdt, at den havde kendt for ret, at Kommissionens kompetence til i henhold til artikel 102 TEUF at konstatere og pålægge sanktioner for en adfærd, der er udvist uden for EU, på grundlag af folkeretlige regler, kunne fastslås enten på grundlag af kriteriet om gennemførelse eller på grundlag af kriteriet om kvalificerede virkninger – i denne doms præmis 46, at kriteriet om kvalificerede virkninger i sig selv kan danne grundlag for Kommissionens kompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen nåede frem til denne konklusion efter i den nævnte doms præmis 42 og 45 at have bemærket dels, at de EU-konkurrenceregler, der er fastsat i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, har til formål at ramme kollektiv eller ensidig virksomhedsadfærd, som begrænser konkurrencen inden for det indre marked, dels at kriteriet om gennemførelse og kriteriet om kvalificerede virkninger forfølger det samme formål, nemlig at ramme adfærd, der ganske vist ikke er udvist på EU’s område, men hvis konkurrencebegrænsende virkninger kan mærkes på EU-markedet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at kriteriet om gennemførelse og kriteriet om kvalificerede virkninger er alternative, og at et enkelt af disse kriterier i sig selv er tilstrækkeligt til på grundlag af de folkeretlige regler at begrunde Kommissionens kompetence til at anvende EU-konkurrenceretten over for en adfærd, der er udvist uden for EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er således for det første med urette, at Japan Airlines har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 93 at fastslå, at kriteriet om kvalificerede virkninger giver mulighed for at godtgøre Kommissionens kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på en konkurrencebegrænsende adfærd, der er udvist uden for EU’s eller EØS’ område, og at den følgelig kunne støtte sig på dette kriterium for at godtgøre sin kompetence til at vurdere det omtvistede kartel, for så vidt som det vedrørte indgående fragtydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet følger det heraf, at det ligeledes er med urette, at Japan Airlines har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 79 at fastslå, at dette kriterium var alternativt i forhold til kriteriet om gennemførelse, og ved derfor i denne doms præmis 165 at fastslå, at eftersom denne instans havde konstateret, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at det var forudsigeligt, at den omtvistede adfærd skabte væsentlige og umiddelbare virkninger i EØS, var det ikke længere nødvendigt at undersøge Japan Airlines’ argumentation om fejl ved anvendelsen af kriteriet om gennemførelse. Kommissionens kompetence i henhold til EU-retten til at gribe ind over for en adfærd, der er udvist uden for EU eller EØS, kan således godtgøres, selv om det ikke er bevist, at de pågældende aftaler eller samordnet praksis har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det tredje angår Japan Airlines’ argument om, at selskabet, i modsætning til hvad der fremgår af den appellerede doms præmis 100, aldrig har hævdet, at »kriteriet om kvalificerede virkninger udspringer af ordlyden af artikel 101 TEUF«, er dette argument uvirksomt. Selv om Retten fejlagtigt måtte have tillagt Japan Airlines et sådant argument, er dette nemlig uden betydning for konklusionen i de to foregående præmisser vedrørende den primære forudsætning, som det foreliggende anbringende fra Japan Airlines er støttet på, nemlig at kriteriet om kvalificerede virkninger og kriteriet om gennemførelse ikke udgør alternative kriterier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første appel anbringende skal følgelig forkastes, da det delvist er uvirksomt, delvist er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende vedrørende anvendelse af kriteriet om kvalificerede virkninger og anvendelsen af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på de indgående fragtydelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende består af to led. Japan Airlines har med det første led gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at eftersom Kommissionen havde vurderet, at den omhandlede adfærd på de indgående ruter var en del af et samlet kartel, der omfattede de udgående ruter, var virkningen af det verdensomspændende inden for EØS tilstrækkelig til at opfylde kriteriet om kvalificerede virkninger. Japan Airlines har med det andet led gjort gældende, at Retten begik retlige fejl ved at anvende kriteriet om kvalificerede virkninger på adfærden vedrørende indgående ruter isoleret set.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led skal undersøges først.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led om retlige fejl ved analysen af de kvalificerede virkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i første række gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at et konkurrencebegrænsende formål i sig selv har en relevant virkning med henblik på anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger, og ved under alle omstændigheder at anvende dette retlige kriterium til at identificere et konkurrencebegrænsende formål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten for det første med urette i den appellerede doms præmis 103, at når Kommissionen først havde kvalificeret adfærden som havende et konkurrencebegrænsende formål, var den under omstændighederne i den foreliggende sag ikke længere forpligtet til at påvise, at adfærden havde kvalificerede virkninger inden for EØS. Idet Retten støttede sig på dommen i sagen Intel mod Kommissionen udtalte denne instans nemlig, at det ikke var nødvendigt at godtgøre, at den omtvistede adfærd faktisk havde konkurrencebegrænsende virkninger inden for EØS, men at det var tilstrækkeligt at tage hensyn til den sandsynlige virkning. Retten fastslog imidlertid i det væsentlige, at konkurrencebegrænsende formål efter deres art har sandsynlige virkninger for konkurrencen inden for EØS.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger imidlertid af Domstolens praksis, at for at en adfærd kan kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål, er det tilstrækkeligt, at den kan have negative virkninger for konkurrencen, eller at den kan have sådanne virkninger, hvilket udgør et retligt kriterium, der er væsentligt mindre krævende end det, der følger af anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har for det andet gjort gældende, at Retten under alle omstændigheder i den appellerede doms præmis 104 uden yderligere vurdering med urette fastslog, at den adfærd, der blev udvist og gennemført uden for EØS vedrørende ydelser solgt uden for EØS, var tilstrækkeligt konkurrencebegrænsende på det indre marked til at kunne anses for at have et konkurrencebegrænsende formål. Det fremgår klart af retspraksis, at det for at vurdere, om en adfærd kan kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål, er nødvendigt fra sag til sag og under hensyntagen til alle sagens relevante omstændigheder at vurdere adfærdens konkurrencebegrænsende virkning inden for EØS. Det følger heraf, at det ligeledes er nødvendigt at vurdere, om der er årsagsforbindelse mellem adfærden og den angivelige konkurrencebegrænsende virkning inden for EØS. Retten begrænsede sig imidlertid til at tiltræde Kommissionens konklusion om, at adfærden på de indgående ruter kunne kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål, uden fuldt ud at vurdere sagens omstændigheder, navnlig den omstændighed, at adfærden blev udvist og gennemført uden for EØS i forbindelse med ydelser solgt uden for EØS.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i denne forbindelse anført, at det ikke kan antages, at en adfærd, der er udvist og gennemført uden for EØS for så vidt angår ydelser, der sælges uden for EØS, selv om den indebærer en samordning af priselementer, har en tilstrækkelig konkurrencebegrænsende virkning inden for det indre marked til, at denne adfærd kan kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål. Det skal snarere fastslås, hvilken virkning en sådan adfærd har, eller i det mindste godtgøres, at den kan have en tilstrækkelig konkurrencebegrænsende virkning inden for det indre marked.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Analogt fastslog Domstolen i dom af 28. april 1998, Javico (C-306/96, EU:C:1998:173, præmis 20 og 21), at et forbud mod eksport til EU fra et land uden for EU ikke udgjorde en begrænsning med et konkurrencebegrænsende formål, selv om det samme eksportforbud mellem Unionens medlemsstater faktisk udgjorde en sådan begrænsning. Domstolen har endvidere kendt for ret, at forbuddet mod eksport fra et tredjeland kun kunne være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis det på grundlag af en vurdering af alle sagens omstændigheder var godtgjort, at den pågældende klausul havde en tilstrækkelig konkurrencebegrænsende virkning inden for EU. Denne retspraksis viser klart, at en adfærd, der har et konkurrencebegrænsende formål, når den konstateres inden for EU, ikke er omfattet af artikel 101, stk. 1, TEUF, når den konstateres uden for EØS, medmindre det fremgår af en vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, at den nævnte adfærd har haft en tilstrækkelig konkurrencebegrænsende virkning inden for EU. Med andre ord bliver et konkurrencebegrænsende formål en konkurrencebegrænsende virkning, når den indtræffer i en eksterritorial sammenhæng. Kommissionen anførte imidlertid udtrykkeligt i 917. betragtning til den omtvistede afgørelse, at den ikke havde foretaget nogen vurdering af konkurrencebegrænsende virkninger. Retten begik således en retlig fejl ved ikke i den appellerede doms præmis 104 at anerkende relevansen af denne manglende vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i anden række gjort gældende, at Retten ved anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger under alle omstændigheder med urette fastslog, at Kommissionen havde opfyldt dette kriterium, idet den støttede sig på en begrundelse og beviser, som Kommissionen ikke havde støttet sig på i den omtvistede afgørelse. Retten vendte derved bevisbyrden om.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mens Kommissionen således i 1045. betragtning til den omtvistede afgørelse i en enkelt sætning begrundede anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger, redegjorde Retten i den appellerede doms præmis 116-153 detaljeret for sin egen argumentation vedrørende betingelserne om forudsigelighed, væsentlighed og umiddelbarhed med henblik på at begrunde anvendelsen af dette kriterium. Herved satte Retten sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens og begik således flere retlige fejl, herunder en tilsidesættelse af Japan Airlines’ ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten vendte i øvrigt indledningsvis bevisbyrden om i forbindelse med undersøgelsen af betingelsen om forudsigelighed, da den dels anførte i den appellerede doms præmis 121, at Japan Airlines ikke havde godtgjort, at en »effekt af deres nære indbyrdes forbindelse« var sandsynlig i en sådan grad, at den omhandlede virkning var uforudsigelig, dels i denne doms præmis 125 anførte, at selskabet ikke havde fremlagt nogen oplysning, der godtgjorde, at omstændighederne i den foreliggende sag var uegnede til at overvælte meromkostningerne som følge af den samlede og vedvarende overtrædelse på de indgående ruter på de senere led, nemlig afsenderne. Retten vendte desuden bevisbyrden i forbindelse med undersøgelsen af betingelsen om væsentlighed, da den i nævnte doms præmis 140 erklærede, at Japan Airlines blot havde fremsat et udsagn for at bestride, at prisen for fragtydelserne udgjorde et væsentligt element i omkostningerne til transporterede varer, som havde indvirkning på salget heraf. Det påhviler imidlertid ikke Japan Airlines at føre bevis for Kommissionens kompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i tredje række gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af betingelserne om væsentlighed og umiddelbarhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selskabet har i denne forbindelse for det første gjort gældende, at Retten anvendte betingelsen om væsentlighed urigtigt, idet de forhold, som den støttede sig på i den appellerede doms præmis 132-142, vedrører den væsentlige karakter af adfærden på de indgående ruter i Japan og ikke inden for EØS. De faktorer, som Retten støttede sig på, nemlig adfærdens varighed, rækkevidde og art samt den forholdsmæssige størrelse af tillæggene og den omtvistede afgørelses adressaters samlede markedsandel, er relevante for vurderingen af, om adfærden har en væsentlig indvirkning på prisen på luftfragtydelser i Japan. I sin vurdering tog Retten imidlertid ikke hensyn til den omstændighed, at enhver virkning af den omhandlede adfærd inden for EØS ifølge denne instans’ egen argumentation i den appellerede doms præmis 120-130 sker mindst to faser efter den adfærd, der blev konstateret i Japan, hvilket bevirker, at den således analyserede virkning er mindre væsentlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår betingelsen om umiddelbarhed har Japan Airlines gjort gældende, at Rettens tilgang i den appellerede doms præmis 144-146 gør denne betingelse indholdsløs, for så vidt som denne tilgang indebærer, at uafhængige tredjeparters indgriben i afgørelsen om at overvælte stigningen i omkostninger på de efterfølgende omsætningsled eller ej ikke er tilstrækkelig til at bryde årsagssammenhængen. En sådan tilgang ville medføre en yderst bred anvendelse af kriteriet om kvalificerede virkninger, som gør det muligt at dække praktisk talt enhver adfærd, herunder når et produkt sælges af flere mellemhandlere, inden det bringes på markedet i EØS. For at bevare relevansen af betingelsen om umiddelbarhed er det imidlertid nødvendigt, at der ved anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger ikke kan tages hensyn til lige så fjerntliggende virkninger som dem, der er omhandlet i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at dette andet led er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række skal det bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 99, anførte, at når der foreligger en adfærd, hvorom Kommissionen, som i det foreliggende tilfælde, har fundet, at den havde en vis skadelig virkning for konkurrencen på det indre marked eller inden for EØS, således at den kunne kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende »formål« som omhandlet i artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, kan anvendelsen af kriteriet om kvalificerede virkninger ikke kræve, at der føres bevis for de konkrete virkninger, der forudsætter, at en adfærd kan kvalificeres som havende konkurrencebegrænsende »virkning« i disse bestemmelsers forstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde anførte Retten i nævnte doms præmis 103, at hvis kriteriet om kvalificerede virkninger skulle fortolkes således, hvilket synes at være Japan Airlines’ opfattelse, at dette kriterium kræver, at der føres bevis for den omtvistede adfærds konkrete virkninger, selv om der foreligger et konkurrencebegrænsende »formål«, ville dette bevirke, at Kommissionens kompetence til at konstatere og pålægge sanktioner for en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 underkastes en betingelse, som ikke har grundlag i disse bestemmelsers ordlyd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I nævnte doms præmis 104 udledte Retten heraf, at Japan Airlines ikke gyldigt kunne foreholde Kommissionen, at denne institution havde begået en fejl ved at fastslå, at kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt, selv om den i 917., 1190. og 1277. betragtning til den omtvistede afgørelse havde anført, at den ikke havde pligt til at vurdere de konkurrencebegrænsende virkninger af den omtvistede adfærd i lyset af denne adfærds konkurrencebegrænsende formål, og at dette selskab heller ikke af disse betragtninger kunne udlede, at Kommissionen ikke havde foretaget nogen analyse af nævnte adfærds virkninger på det indre marked eller i EØS med henblik på anvendelsen af dette kriterium.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det allerede er anført de grunde, der er anført i anden række i denne præmis 104, kan det imidlertid ikke udledes af de af Japan Airlines anfægtede præmisser, at Retten for at godtgøre, at kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt i det foreliggende tilfælde, fastslog, at det var tilstrækkeligt, at det omtvistede kartel kunne kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af en samlet læsning af den appellerede doms præmis 95-115, at Retten i de nævnte anfægtede præmisser alene forkastede den af Japan Airlines fremførte argumentation, som er gengivet i denne doms præmis 82. I disse præmisser anførte Retten således grundene til, at Japan Airlines med urette havde gjort gældende, at den omstændighed, at Kommissionen, i de grunde i den omtvistede afgørelse, der i 917. betragtning hertil vedrører kvalificeringen af den omhandlede konkurrencebegrænsning, og i 1190. og 1277. betragtning hertil vedrører beregningen af bøden, havde tilkendegivet, at det ikke var nødvendigt at påvise de reelle konkurrencebegrænsende virkninger, da det konkurrencebegrænsende formål med den foreholdte adfærd var godtgjort, betød, at Kommissionen som følge af dette konkurrencebegrænsende formål undlod at vurdere, om denne adfærd havde haft de fornødne kvalificerede virkninger, med henblik på at godtgøre sin kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på indgående fragtydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første begik Retten ikke en retlig fejl ved i det væsentlige at svare, at kriteriet om kvalificerede virkninger, som tjener som grundlag for Kommissionens eksterritoriale kompetence, adskiller sig fra spørgsmålet om, hvorvidt det omtvistede kartel kan kvalificeres som en konkurrencebegrænsning som omhandlet i artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53. Som generaladvokaten også har anført i punkt 42 i forslaget til afgørelse, er kriteriet om kvalificerede virkninger, som kan danne grundlag for Kommissionens kompetence til eksterritorial anvendelse af EU- og EØS-konkurrencereglerne i lyset af folkeretten, ikke sammenfaldende med det væsentlige kriterium vedrørende konkurrencebegrænsende formål eller virkning inden for det indre marked i EU eller i EØS, hvilket kriterium Kommissionens kompetence til i henhold til EU-retten at konstatere og pålægge sanktioner for en overtrædelse af disse konkurrenceregler er underlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet er Rettens analyse med henblik på at afgøre, om Kommissionen korrekt havde vurderet, at kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt i det foreliggende tilfælde, anført i den appellerede doms præmis 115-153 vedrørende samordningen af indgående fragtydelser isoleret set og i nævnte doms præmis 154-164 vedrørende den samlede og vedvarende overtrædelse samlet set.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Japan Airlines anlagt en urigtig læsning af den appellerede dom, for så vidt som dette selskab har gjort gældende, at Retten fastslog, at det med henblik på ud fra kriteriet om kvalificerede virkninger at godtgøre Kommissionens kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på adfærd udvist uden for EØS’ område var muligt at undlade at påvise sådanne virkninger, når denne adfærd kunne kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den i nærværende doms præmis 62-64 anførte argumentation skal dermed forkastes som ugrundet. Det samme gælder følgelig for argumentationen i nærværende doms præmis 65-67, idet denne argumentation hviler på den forudsætning, at Retten i de præmisser i den appellerede dom, der anfægtes, fejlagtigt kvalificerede det omtvistede kartel som havende et konkurrencebegrænsende formål, selv om Retten, således som det fremgår af ovenstående analyse, i disse præmisser ikke tog stilling hertil, idet den begrænsede sig til at henvise til de betragtninger, som Kommissionen havde anført i den omtvistede afgørelse vedrørende kvalificeringen af overtrædelsen og beregningen af bøden. Japan Airlines gjorde i øvrigt end ikke for Retten gældende, at en sådan kvalificering af det omtvistede kartel i den omtvistede afgørelse var fejlagtig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række skal det bemærkes, at det ganske vist fremgår af retspraksis, at den legalitetskontrol, der er fastsat i artikel 263 TEUF, omfatter samtlige elementer ved Kommissionens afgørelser vedrørende procedurerne i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF, med hensyn til hvilke Retten sikrer en grundig kontrol, såvel retligt som faktisk, i lyset af de af en sagsøger fremsatte anbringender og henset til samtlige oplysninger, som denne sidstnævnte har fremlagt. Unionens retsinstanser kan dog under alle omstændigheder ikke i forbindelse med denne kontrol sætte deres egen begrundelse i stedet for den, som udstederen af den omhandlede retsakt har angivet (dom af 4.7.2024, Westfälische Drahtindustrie og Pampus Industriebeteiligungen mod Kommissionen, C-70/23 P, EU:C:2024:580, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten må således ikke udfylde et hul i den anfægtede retsakts begrundelse med sin egen begrundelse, således at dens undersøgelse ikke er knyttet til nogen vurdering heri (dom af 18.7.2013, UEFA mod Kommissionen, C-201/11 P, EU:C:2013:519, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når Retten blot besvarer den argumentation, der er fremført for den, og angiver den omtvistede afgørelses begrundelse detaljeret, kan den imidlertid ikke anses for at have sat sin egen begrundelse i stedet for den, som udstederen af denne retsakt har angivet (jf. i denne retning dom af 12.6.2014, Deltafina mod Kommissionen, C-578/11 P, EU:C:2014:1742, præmis 56, og af 23.11.2023, Ryanair mod Kommissionen, C-209/21 P, EU:C:2023:905, præmis 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 89 og 105, indeholdt 1045. betragtning, første punktum, til den omtvistede afgørelse om end kortfattet de oplysninger, der gjorde det muligt for Retten at efterprøve, om Kommissionen havde godtgjort sin eksterritoriale kompetence i forhold til kriteriet om kvalificerede virkninger. Disse oplysninger er dem, der, sammenholdt med de øvrige relevante betragtninger til denne afgørelse, som er anført i den appellerede doms præmis 110, 118-121, 124, 127, 135-137, 140 og 141, gjorde det muligt for Retten at efterprøve, om Kommissionen rent faktisk havde påvist sådanne virkninger. Det fremgår i øvrigt af den appellerede doms præmis 95-153, at Retten i disse præmisser blot besvarede den argumentation, som Japan Airlines havde fremført for den, og angav den omtvistede afgørelses begrundelse, idet den nærmere bestemt udledte visse indikationer af de heri anførte oplysninger. Henset til den retspraksis, der er omtalt i nærværende doms foregående præmis, er den angivelige erstatning af begrundelsen ved nævnte præmis 95-153 således ikke påvist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endvidere angår argumenterne om en tilsidesættelse af retten til forsvar er det tilstrækkeligt at bemærke, at eftersom Retten, i modsætning til hvad Japan Airlines har gjort gældende, ikke erstattede begrundelsen ved at støtte sig på en argumentation, som Kommissionen havde fremført under retsforhandlingerne, men tværtimod i den appellerede dom gengav det ræsonnement, der var indeholdt i den omtvistede afgørelse, kan Japan Airlines ikke med føje foreholde Retten, at den støttede sig på en retspraksis og en analyse, som Japan Airlines ikke havde haft lejlighed til at udtale sig om.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i øvrigt angår det hævdede om omvendt bevisbyrde skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at det tilkommer Kommissionen at fastlægge de beviser, der i tilstrækkelig grad kan påvise, at de faktiske omstændigheder, som udgør en overtrædelse af konkurrenceretten, foreligger. Det tilkommer derimod den virksomhed, som fremsætter et anbringende til forsvar mod konstateringen af en sådan overtrædelse, at føre bevis for, at dette forsvarsanbringende skal tages til følge. Selv om bevisbyrden efter disse principper påhviler enten Kommissionen eller den berørte virksomhed, kan de faktiske omstændigheder, som en part gør gældende, forpligte den anden part til at fremkomme med en forklaring eller en begrundelse, i mangel af hvilken det kan antages, at reglerne om bevisbyrden er blevet opfyldt (jf. i denne retning dom af 21.12.2023, Royal Antwerp Football Club, C-680/21, EU:C:2023:1010, præmis 120 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I medfør af de almindelige regler for bevisførelse kan denne retspraksis overføres på den situation, hvor Kommissionen skal godtgøre sin territoriale kompetence i forhold til adfærd, der har oprindelse uden for EU’s eller EØS’ område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår det klagepunkt, der omhandler den appellerede doms præmis 121, skal det bemærkes, at Retten i denne præmis bemærkede, at priserne på fragtydelser, som det fremgik af 17. betragtning til den omtvistede afgørelse, bestod af satser og tillæg, herunder brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, og at en forhøjelse af brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, medmindre en sådan forhøjelse som følge af en tilstrækkelig sandsynlig »effekt af deres nære indbyrdes forbindelse« anses for at kompenseres ved et tilsvarende fald i disse satser og andre tillæg, principielt kunne medføre en forhøjelse af den samlede pris for indgående fragtydelser. Retten tilføjede ganske vist, at Japan Airlines ikke havde påvist, at »en effekt af deres nære indbyrdes forbindelse« var så sandsynlig, at virkningen på priserne på importerede varer blev gjort uforudsigelig. Retten foretog imidlertid forud for denne konstatering i den appellerede doms præmis 118-120 og præmis 121, første punktum, en analyse, på baggrund af hvilken den fastslog, at de anklagede transportvirksomheder kunne forudse, at den horisontale fastsættelse af brændstoftillægget og sikkerhedstillægget samt afslaget på at betale kommissioner ville medføre en forhøjelse af den samlede pris på indgående fragtydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var først efter, at Retten havde vurderet den omtvistede afgørelse og fastslået, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde påvist, at en sådan forhøjelse var forudsigelig, at den undersøgte, om Japan Airlines havde fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt at afkræfte denne konstatering. Under disse omstændigheder vendte Retten ikke bevisbyrden, da den fastslog, at det påhvilede Japan Airlines at føre modbevis med henblik på at afkræfte sådanne konstateringer. Klagepunktet vedrørende den appellerede doms præmis 121 skal følgelig forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår klagepunktet vedrørende den appellerede doms præmis 125 skal det bemærkes, at Retten i denne præmis anførte, at Japan Airlines ikke havde fremlagt nogen oplysning, der godtgjorde, at omstændighederne i den foreliggende sag var uegnede til at overvælte meromkostningerne som følge af den samlede og vedvarende overtrædelse på de indgående ruter på de senere led, nemlig afsenderne. Indledningsvis fastslog Retten i denne doms præmis 118-122, at det fremgik af forskellige elementer i den omtvistede afgørelse, at parterne i det omtvistede kartel med rimelighed kunne forudse, at den samlede og vedvarende overtrædelse, for så vidt som den vedrørte indgående fragtydelser, medførte en forhøjelse af priserne for fragtydelser på de indgående ruter. Retten bemærkede dernæst i den nævnte doms præmis 123, at spørgsmålet derfor var, om det var forudsigeligt for de anklagede transportvirksomheder, at speditørerne overvæltede en sådan meromkostning på deres egne kunder, dvs. afsenderne. I denne henseende fastslog Retten i samme doms præmis 124, at det fremgik af 14. og 70. betragtning til den omtvistede afgørelse, at prisen på fragtydelserne udgør et input for speditørerne, og at der er tale om en variabel omkostning, hvis stigning i princippet bevirker en forøgelse af de marginalomkostninger, i forhold til hvilke speditørerne fastsætter deres egne priser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at eftersom Retten forinden havde fastslået, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde godtgjort de omstændigheder, som den havde anført i den appellerede doms præmis 118-124, kan det ikke lægges til grund, at Retten med sin konstatering i den appellerede doms præmis 125 ulovligt vendte bevisbyrden om. Klagepunktet vedrørende denne præmis 125 skal følgelig forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår klagepunktet vedrørende den appellerede doms præmis 140 er det tilstrækkeligt at fastslå, at det først var efter at have bemærket, at det fremgik af 1031. betragtning til den omtvistede afgørelse, at prisen for fragtydelserne udgjorde et væsentligt element i omkostningerne til transporterede varer, som påvirkede salget heraf, at Retten anførte, at Japan Airlines anfægtede denne betragtning ved blot at fremsætte et udsagn herom. Klagepunktet vedrørende denne præmis 140 skal følgelig forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den i nærværende doms præmis 68 og 70 anførte argumentation skal følgelig forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række skal det bemærkes, at en appel i henhold til artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er begrænset til retsspørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når Retten har fastlagt eller vurderet de faktiske omstændigheder, har Domstolen i henhold til artikel 256 TEUF alene kompetence til at gennemføre en kontrol med den retlige subsumption af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget (jf. i denne retning dom af 28.5.1998, Deere mod Kommissionen, C-7/95 P, EU:C:1998:256, præmis 21, og af 11.1.2024, Planistat Europe og Charlot mod Kommissionen, C-363/22 P, EU:C:2024:20, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er derimod alene Retten, der har kompetence til såvel at fastlægge og bedømme de relevante faktiske omstændigheder som til at vurdere beviserne. Når disse beviser er blevet forskriftsmæssigt tilvejebragt, og de almindelige retsgrundsætninger og de processuelle regler om bevisbyrde og bevisførelse er blevet overholdt, er det således alene Retten, der har kompetence til at vurdere, hvilken bevisværdi der skal tillægges de oplysninger, den har fået forelagt. Bedømmelsen af disse faktiske omstændigheder og beviser er således ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen under en appelsag, medmindre disse omstændigheder og beviser er blevet urigtigt gengivet (dom af 28.5.1998, Deere mod Kommissionen, C-7/95 P, EU:C:1998:256, præmis 22, og af 18.3.2021, Pometon mod Kommissionen, C-440/19 P, EU:C:2021:214, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i det foreliggende tilfælde indledningsvis foreholdt Retten, at den tog hensyn til en række faktorer med henblik på at vurdere, om den væsentlige karakter af indvirkningen på priserne på importerede varer var blevet godtgjort, selv om disse faktorer viser, at de kvalificerede virkninger er væsentlige i Japan, men ikke inden for EØS.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har herved anfægtet Rettens konstateringer i den appellerede doms præmis 132-142. I disse præmisser begrænsede Retten sig imidlertid til at redegøre for og vurdere de faktiske omstændigheder, således som de fremgik af 1146., 1215., 1217., 889. og 1030. betragtning til den omtvistede afgørelse vedrørende overtrædelsens varighed, rækkevidde og art, og for fuldstændighedens skyld af 1031. og 1209. betragtning til denne afgørelse og af visse beviser vedrørende tillæggenes andel af den samlede pris for fragtydelserne samt de anklagede transportvirksomheders samlede markedsandel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således fastslås, at Japan Airlines med denne argumentation, for så vidt som selskabet har gjort gældende, at disse faktorer ikke gør det muligt at fastslå en væsentlig virkning inden for EØS, har opfordret Domstolen til at foretage en ny vurdering af de faktiske omstændigheder, som Retten allerede har vurderet i disse præmisser 132-142, hvilket i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 98, falder uden for Domstolens kompetence i appelsagen, idet det ikke er gjort gældende, at disse faktiske omstændigheder er gengivet urigtigt. Denne argumentation skal følgelig afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i øvrigt angår betingelsen om umiddelbarhed, for så vidt som Japan Airlines har foreholdt Retten, at den i den appellerede doms præmis 144-146 anvendte denne betingelse bredt, er det tilstrækkeligt at fastslå, at selskabets argumentation i denne henseende skyldes en urigtig læsning af disse præmisser, og at den derfor skal forkastes som ugrundet. I modsætning til hvad Japan Airlines har anført, udelukkede Retten nemlig på ingen måde, at uafhængige tredjeparters indgriben i afgørelsen om at overvælte stigningen i omkostningselementerne på de efterfølgende omsætningsled eller ej kan bryde årsagssammenhængen, men fastslog, således som det navnlig fremgår af nævnte doms præmis 146, at dette ikke var tilfældet, når dette indgreb objektivt følger af det pågældende kartel i overensstemmelse med markedets normale funktion. Japan Airlines har imidlertid ikke gjort gældende, at denne vurdering er behæftet med en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringendes andet led skal således forkastes, da det delvist skal afvises, delvist er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led om en retlig fejl, for så vidt som Retten konkluderede, at virkningen af det verdensomspændende kartel inden for EØS var tilstrækkelig til at opfylde kriteriet om kvalificerede virkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i første række gjort gældende, at hvert element i den samlede og vedvarende overtrædelse isoleret set skal være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF for at godtgøre Kommissionens kompetence i det foreliggende tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede doms præmis 154-157 indebærer imidlertid, at det for at udløse Kommissionens kompetence er tilstrækkeligt, at denne fastslår, at en adfærd, der er gennemført uden for EØS, og som isoleret set ikke har virkninger i EØS, er en del af den samme samlede og vedvarende overtrædelse, som en adfærd der er gennemført eller har virkninger i EØS. Den tilgang, som Retten anlagde, gør det muligt for Kommissionen ved at anvende kriteriet om en samlet og vedvarende overtrædelse at udvide sin kompetence til at omfatte adfærd, der ikke materielt er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF. Dette risikerer at give Kommissionen en potentielt ubegrænset kompetence med hensyn til adfærd overalt i verden, forudsat at den vurderer, at en given adfærd er en del af en samlet og vedvarende overtrædelse, hvoraf visse, men ikke alle, elementer har virkninger inden for EØS.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Japan Airlines bør hvert enkelt element i en samlet og vedvarende overtrædelse isoleret set kunne udgøre en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF. Dette er særligt vigtigt i situationer som den foreliggende, hvor adfærden vedrørende de indgående ruter, der bestod i fastsættelse af tillæg på flyvninger fra en lufthavn beliggende uden for EØS, dvs. for så vidt angår Japan Airlines i Japan, for det første ikke var indbyrdes forbundet med adfærden vedrørende de udgående ruter, der bestod i fastsættelse af tillæg på flyvninger fra en lufthavn beliggende i EØS, for det andet i det hele blev gennemført uden for EØS, for det tredje isoleret set ikke havde virkninger inden for EØS og for det fjerde således udgjorde en særskilt adfærd, der adskilte sig fra adfærden på de udgående ruter. Begrebet samlet og vedvarende overtrædelse kan ikke anvendes til at omgå grænserne for de beføjelser, som Kommissionen er tillagt, eller til at udvide anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF til adfærd, der i sig selv ikke henhører under Kommissionens kompetence eller ikke opfylder betingelserne for anvendelse af denne artikel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har i anden række gjort gældende, at Retten under alle omstændigheder i den appellerede doms præmis 158-164 med urette fastslog, at Kommissionen med føje kunne fastslå, at adfærden på de indgående ruter, som dette luftfartsselskab havde deltaget i, udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse sammen med adfærden på de udgående ruter, uden forinden at godtgøre, at denne adfærd på de indgående ruter havde en tilstrækkelig forbindelse til EØS til behørigt at kunne anses for at forfølge det samme formål som adfærden på de udgående ruter. En sådan fortolkning ville nemlig gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, at samordningen af tillæggene på flyvninger mellem Japan og De Forenede Stater tilsidesætter artikel 101 TEUF alene med den begrundelse, at den forfølger det samme formål som samordningen på de udgående ruter mellem EØS og tredjelande, der tilsigter at begrænse konkurrencen overalt i verden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines har fremhævet, at formålet med hvert enkelt element i en samlet og vedvarende overtrædelse skal være at begrænse konkurrencen inden for EØS. I det foreliggende tilfælde forfulgte Japan Airlines’ adfærd på de indgående ruter åbenbart et andet formål end det, der blev forfulgt med adfærden på de udgående ruter, idet selskabets adfærd på de indgående ruter vedrørte konkurrencen på det japanske marked. I denne henseende anførte Retten med urette i den appellerede doms præmis 158, at Japan Airlines ikke havde bestridt, at adfærden på de indgående ruter var en del af den samlede og vedvarende overtrædelse, der blev fastslået i den omtvistede afgørelse. Japan Airlines gjorde i virkeligheden gældende, at selskabets adfærd end ikke kunne udgøre en overtrædelse, eftersom den ikke var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF, idet denne adfærd ikke hindrede konkurrencen inden for EØS.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at dette led er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at Japan Airlines med sit femte anbringende for Retten begrænsede sig til at anfægte Kommissionens kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på den omhandlede adfærd, for så vidt som den vedrørte indgående fragtydelser. I denne henseende konkluderede Retten i den appellerede doms præmis 153, at Kommissionen med føje kunne fastslå, at kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt for så vidt angår samordningen af indgående fragtydelser isoleret set, således at Kommissionens kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på den omhandlede adfærd, for så vidt som den var anfægtet, var godtgjort. Det følger heraf, at det var for fuldstændighedens skyld, at Retten i den appellerede doms præmis 154-164 undersøgte, om Kommissionen med henblik på at godtgøre sin kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på den omhandlede adfærd ligeledes med rette i 1046. betragtning til den omtvistede afgørelse kunne fastslå, at kriteriet om kvalificerede virkninger var opfyldt, henset til virkningerne af den samlede og vedvarende overtrædelse samlet set.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det følger af ovenstående analyse som helhed om det andet appelanbringendes andet led, begik Retten endvidere hverken retlige fejl eller erstattede begrundelsen, som hævdet, ved at nå til denne konklusion i den appellerede doms præmis 153.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det fastslås, at det foreliggende led tager sigte på grunde, der er anført for fuldstændighedens skyld i den appellerede dom. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at klagepunkter, der er rettet mod præmisser, som er anført for fuldstændighedens skyld, i en afgørelse fra Retten, ikke kan føre til dens ophævelse og derfor er uvirksomme (dom af 15.10.2002, Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P – C-252/99 P og C-254/99 P, EU:C:2002:582, præmis 537, og af 4.10.2024, thyssenkrupp mod Kommissionen, C-581/22 P, EU:C:2024:821, præmis 263 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det andet appelanbringendes første led skal forkastes som uvirksomt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet anbringende forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da ingen af Japan Airlines’ anbringender til støtte for appellen er blevet tiltrådt, skal denne forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen ikke tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af nævnte reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Japan Airlines tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og dette selskab har tabt sagen, bør det pålægges dette at bære sine egne omkostninger og at betale Kommissionens omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-206" title="page-26">
      På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Japan Airlines Co. Ltd betaler sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-209" title="page-26">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
