12008E128

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde - TREDJE DEL: UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER - AFSNIT VIII: DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK - Kapitel 2: Den monetære politik - Artikel 128 (tidl. artikel 106 i TEF)

EU-Tidende nr. 115 af 09/05/2008 s. 0103 - 0103


Artikel 128

(tidl. artikel 106 i TEF)

1. Den Europæiske Centralbank har eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan udstede pengesedler. De pengesedler, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i Unionen.

2. Medlemsstaterne kan udstede euromønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks godkendelse af omfanget heraf. Rådet kan på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Unionen.

--------------------------------------------------