|
7.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 226/5 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2018/1219
af 23. august 2018
om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/2432 (EUNAVFOR MED/1/2018)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 af 18. maj 2015 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/778 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED operation SOPHIA (»øverstbefalende for EU-styrken«). |
|
(2) |
Den 13. december 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/2432 (2), hvorved kontreadmiral (LH) Alberto MAFFEIS udnævntes til øverstbefalende for EU-styrken. |
|
(3) |
Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet, at kontreadmiral (LH) Stefano TURCHETTO udnævnes som efterfølger for kontreadmiral (LH) Alberto MAFFEIS som ny øverstbefalende for EU-styrken fra den 13. september 2018. |
|
(4) |
EU's Militærkomité gav den 16. juli 2018 sin støtte til denne indstilling. |
|
(5) |
En afgørelse om udnævnelse af kontreadmiral (LH) Stefano TURCHETTO bør træffes, og afgørelse (FUSP) 2017/2432 bør ophæves. |
|
(6) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kontreadmiral (LH) Stefano TURCHETTO udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) fra den 13. september 2018.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2017/2432 ophæves hermed.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 13. september 2018.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. august 2018.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
(1) EUT L 122 af 19.5.2015, s. 31.
(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/2432 af 13. december 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/1534 (EUNAVFOR MED/3/2017) (EUT L 344 af 23.12.2017, s. 20).