<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.7-->
  <head>
    <title>2023-02-202302C116202105240-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0524-21-202208499-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="0" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ContentBits"/>
    <meta content="Commission Use" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Name"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="24/10/2022 15:03:41" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="50jGeOscglprzg1CxL8KCMpiE6caMF4EPQs8IcOuHnOQn3T/DmGuCpWB6KgVdBGzqk5rqJ95nR2V9FR9+F4QE8NkSKMXSM36jOPjB+IBfO9j9Xz/vvGCnjDSPK9v2tIx50kAZspCm18tgTJbjVq5nnz+3swuA4GZx0rq7i5sTaY=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="true" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Enabled"/>
    <meta content="2876bc42-d382-4196-9d87-9e3f6cf976b9" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ActionId"/>
    <meta content="0524" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2021" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="b24c8b06-522c-46fe-9080-70926f8dddb1" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SiteId"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 20/09/2022 17:34:52" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="2022-10-03T10:03:30Z" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SetDate"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="28abf0c0358641efa945bfc78df32dc0" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0524" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
    <meta content="Standard" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Method"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Richard de la Tour – forenede sager C-524/21 og C-525/21</div>
      <div id="rId21" style="default">Agenția Județeană de Ocupare a Forței de Muncă Ilfov og Agenţia Municipală pentru ocuparea fortei de munca bucuresti</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      J. RICHARD DE LA TOUR
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 29. september 2022  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Forenede sager C-524/21 og C-525/21
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      IG
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Agenţia Judeţeană de Ocupare a Forţei de Muncă Ilfov (C-524/21)
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-8" title="page-1">
      og
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-9" title="page-1">
      Agenţia Municipală pentru Ocuparea Forţei de Muncă Bucureşti
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-10" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-11" title="page-1">
      IM (C-525/21)
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-12" title="page-1">
      (anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-13" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2008/94/EF – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – garantiinstitutionernes dækning af arbejdstagernes tilgodehavender – begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse – tilbagesøgning i tilfælde af overskridelse af den periode på tre måneder, der ligger forud for/efter indledningen af insolvensbehandlingen«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med tvister dels mellem IG og Agenția Județeană de Ocupare a Forței de Muncă Ilfov (arbejdsformidlingen i Ilfov-distriktet, Rumænien, herefter »AJOFM Ilfov«) (sag C-524/21), dels mellem Agenția Municipală pentru Ocuparea Forței de Muncă Bucureşti (arbejdsformidlingen i Bukarest kommune, Rumænien, herefter »AMOFM Bucureşti«) og IM (sag C-525/21) vedrørende tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt af en garantiinstitution til sikring af ubetalte løntilgodehavender som følge af arbejdsgiverens insolvens. Det spørgsmål rejser sig nemlig, om og hvordan disse beløb kan tilbagesøges hos arbejdstageren, når de ikke er blevet udbetalt for den i direktiv 2008/94 fastsatte referenceperiode, eller når kravet herom er blevet gjort gældende efter udløbet af den nationale lovbestemte forældelsesfrist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dette forslag til afgørelse, som i overensstemmelse med Domstolens anmodning er koncentreret om det tredje og det femte præjudicielle spørgsmål, vil jeg redegøre for grundene til, at direktiv 2008/94 såvel som ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at dette direktiv og disse principper er til hinder for en national lovgivning og praksis, som uden brug af overgangsforanstaltninger foreskriver tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt med urette for perioder, der ikke er omfattet af lovgivningen, eller for hvilke kravet er blevet gjort gældende efter udløbet af forældelsesfristen, når de berørte tidligere arbejdstagere ikke længere er i stand til at gøre krav om udbetaling af løntilgodehavender gældende over for garantiinstitutionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt arbejdstagerne på tidspunktet for tilbagesøgningen eller for afgørelsen fra den ret, for hvilken sagen er indbragt, stadig er i stand til at gøre deres rettigheder i henhold til direktiv 2008/94 gældende, skal den forelæggende ret efterprøve, om de nærmere regler for gennemførelsen af dette direktiv for så vidt angår tilbagesøgning af de oprindeligt udbetalte beløb er i overensstemmelse dels med ækvivalensprincippet, som kræver, at disse processuelle regler ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for behandling af sammenlignelige situationer på grundlag af udelukkende national ret, dels med effektivitetsprincippet, som kræver, at nævnte processuelle regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2008/94</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af anden, tredje og syvende betragtning til direktiv 2008/94:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-4">
      »(2) I fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, der blev vedtaget den 9. december 1989, fastsættes i punkt 7, at etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår inden for [Den Europæiske Union]. Denne forbedring skal desuden, der hvor det er nødvendigt, indebære en udvikling af bestemte aspekter af arbejdsmarkedslovgivningen, såsom procedurerne ved kollektiv afskedigelse og i forbindelse med konkurs.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      (3) Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens og for at sikre dem et minimum af beskyttelse, især for at sikre betalingen af deres tilgodehavender, under hensyntagen til kravet om en afbalanceret økonomisk og social udvikling i [Den Europæiske Union]. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en garantiinstitution, der sikrer arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-25" title="page-4">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-26" title="page-4">
      (7) Medlemsstaterne kan fastsætte begrænsninger for garantiinstitutionernes ansvar, som bør være forenelige med direktivets sociale målsætning og tage højde for kravenes forskellige størrelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte direktivs kapitel I med overskriften »Anvendelsesområde og definitioner« omfatter artikel 1 og 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 1, stk. 1, er affattet som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-4">
      »Dette direktiv finder anvendelse på tilgodehavender, som arbejdstagere i medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold har hos arbejdsgivere, der er insolvente i henhold til artikel 2, stk. 1.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 2, stk. 1, i direktiv 2008/94 fastsættes:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-4">
      »Med henblik på dette direktiv anses en arbejdsgiver for at være insolvent, når der med hjemmel i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en person med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-5">
      a) enten har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen, eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-5">
      b) har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af bobehandlingen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kapitel II i direktiv 2008/94, der har overskriften »Bestemmelser vedrørende garantiinstitutionerne«, omfatter artikel 3-5.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 3 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-5">
      »Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at garantiinstitutioner sikrer arbejdstagerne betaling af tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, herunder fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør, hvor der er hjemmel herfor i national ret, jf. dog artikel 4.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-5">
      De tilgodehavender, garantiinstitutionen dækker, er ikke-udbetalt løn, der er optjent i en periode, der ligger inden og/eller eventuelt efter en dato, som medlemsstaterne har fastsat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte direktivs artikel 4 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-5">
      »1. Medlemsstaterne kan begrænse den i artikel 3 omhandlede betalingspligt for garantiinstitutionerne.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-5">
      2. Såfremt medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, fastsætter de den periode, for hvilken garantiinstitutionen dækker tilgodehavender. Dette tidsrum kan dog ikke være kortere end en periode, der omfatter lønnen for de seneste tre måneder af det ansættelsesforhold, der ligger inden og/eller efter den i artikel 3, stk. 2, omhandlede dato.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-5">
      Medlemsstaterne kan indregne denne minimumsperiode på tre måneder i en referenceperiode, der ikke kan være kortere end seks måneder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-5">
      Medlemsstater, der fastsætter en referenceperiode på mindst 18 måneder, kan begrænse den periode, for hvilken garantiinstitutionen dækker tilgodehavender, til otte uger. I så fald lægges de perioder, der er mest favorable for arbejdstagerne, til grund for beregningen af minimumsperioden.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-5">
      3. Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over garantiinstitutionens betalinger. Disse lofter skal mindst være på et socialt niveau, der er foreneligt med dette direktivs sociale målsætning.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-5">
      Såfremt medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, skal de underrette [Europa-]Kommissionen om fremgangsmåderne ved fastsættelse af loftet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af direktivets artikel 12, litra a), fremgår følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-6">
      »Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-47" title="page-6">
      a) at træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at undgå misbrug[.]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rumænsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2 i Legea nr. 200/2006 privind constituirea și utilizarea Fondului de garantare pentru plata creanțelor salariale (lov nr. 200/2006 om oprettelse og anvendelse af garantifonden for betaling af løntilgodehavender)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>) af 22. maj 2006 foreskriver følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-6">
      »Fondul de garantare [pentru plata creanțelor salariale (garantifonden for betaling af løntilgodehavender, Rumænien, herefter »garantifonden«)] tjener til sikring af betaling af løntilgodehavender i henhold til individuelle arbejdsaftaler og kollektive overenskomster, der er indgået mellem arbejdstagerne og de arbejdsgivere, over for hvilke der er truffet endelige retsafgørelser om indledning af insolvensbehandlingen, og over for hvilke der er truffet bestemmelse om hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne lovs artikel 13, stk. 1, litra a), bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-52" title="page-6">
      »Inden for de grænser og under de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, dækkes følgende kategorier af løntilgodehavender af garantifondens midler:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-53" title="page-6">
      a) resterende lønkrav.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte lovs artikel 14, stk. 1, er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-6">
      »Det samlede beløb for løntilgodehavender, der dækkes af garantifonden, kan ikke overstige et beløb svarende til tre nationale gennemsnitsbruttolønninger pr. arbejdstager.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I samme lovs artikel 15, stk. 1 og 2, fastsættes:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-57" title="page-6">
      »(1) Løntilgodehavender som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), c), d) og e), dækkes for en periode på tre kalendermåneder.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-58" title="page-6">
      (2) Den i stk. 1 omhandlede periode er den periode, der ligger forud for den dato, hvori rettighederne gøres gældende, og ligger forud for eller efter datoen for indledningen af insolvensbehandlingen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 5, stk. 1, i Normele metodologice de aplicare a Legii nr. 200/2006 privind constituirea și utilizarea Fondului de garantare pentru plata creanțelor salariale (gennemførelsesbestemmelserne til [lov nr. 200/2006])  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>) af 21. december 2006 foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-60" title="page-7">
      »De i artikel 13, stk. 1, litra a), c), d) og e), i lov [nr. 200/2006] omhandlede løntilgodehavender vedrører den i artikel 15, stk. 1, i [denne] lov omhandlede periode på tre kalendermåneder, som ligger forud for den måned, hvori rettighederne gøres gældende.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 7 i gennemførelsesbestemmelserne har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-62" title="page-7">
      »(1) Når arbejdstagernes tilgodehavender hos en insolvent arbejdsgiver ligger forud for den måned, hvor insolvensbehandlingen indledes, går den i […] artikel 15, stk. 1, [i lov nr. 200/2006] fastsatte periode på tre måneder forud for datoen for indledningen af insolvensbehandlingen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-63" title="page-7">
      (2) Hvis arbejdstagernes tilgodehavender hos en insolvent arbejdsgiver ligger efter den måned, hvor insolvensbehandlingen er indledt, følger den periode, der er omhandlet i [denne lovs] artikel 15, stk. 1, efter indledningen af insolvensbehandlingen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 47, stk. 1, i Legea nr. 76/2002 privind sistemul asigurărilor pentru șomaj și stimularea ocupării forței de muncă (lov nr. 76/2002 om arbejdsløshedsforsikringsordningen og om fremme af beskæftigelsen)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>) af 16. januar 2002:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-65" title="page-7">
      »Beløb, der uretmæssigt er udbetalt over budgettet for arbejdsløshedsforsikringer, såvel som enhver anden post, der er afholdt over budgettet for arbejdsløshedsforsikringer, ud over poster, der hidrører fra bidraget til arbejdsforsikring, tilbagesøges på grundlag af afgørelser, der udstedes af arbejdsformidlingerne […], og som udgør fuldbyrdelsesgrundlag.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 73, stk. 1, i Legea nr. 500/2002 privind finanțele publice (lov nr. 500/2002 om offentlige finanser)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>) af 11. juli 2002 bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-67" title="page-7">
      »Tilbagesøgningen af beløb, der udgør skader/ulovlige betalinger med offentlige midler, som er fastslået af de kompetente kontrolorganer, sker, efter omstændighederne, med tillæg af renter, morarenter og tillægsrenter, der tilskrives budgetindtægterne, og som beregnes for den periode, der strækker sig fra tidspunktet for skaden/betalingen til tilbagesøgningen af beløbene.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sag C-524/21</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 13. marts 2017 imødekom AJOFM Ilfov den anmodning, der den 8. februar 2017 var blevet indgivet af en kurator med henblik på fastsættelse og betaling af det løntilgodehavende, der var dækket af garantifonden, og som IG, efter at dennes arbejdsgiver var blevet erklæret konkurs, havde ret til for månederne maj, juni og juli 2013. Løntilgodehavendet blev fastsat til 1 308 rumænske lei (RON) (ca. 287 EUR)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 6. august 2019 pålagde Curtea de Conturi (revisionsret, Rumænien), idet den støttede sig på den fortolkning af artikel 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 200/2006, som Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol, Rumænien) havde givet i sin dom nr. 16/2018 af 5. marts 2018  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>), Agenția Națională pentru Ocuparea Forței de Muncă (den nationale arbejdsformidling, Rumænien) at træffe foranstaltninger med henblik på at fastsætte skadens omfang og tilbagesøge de udbetalinger, som var blevet foretaget af garantifonden i henhold til de resterende lønkrav, som visse insolvente arbejdsgivere skyldte for perioder, der ikke var omfattet af lovgivningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forlængelse af denne afgørelse traf den administrerende direktør for AJOFM Ilfov den 31. december 2019 bestemmelse om tilbagesøgning af det løntilgodehavende, som IG havde modtaget, med tillæg af renter og morarenter. Til støtte for sin afgørelse lagde nævnte direktør til grund, at anmodningen om, at garantifonden skulle dække disse tilgodehavender, var blevet indgivet den 8. februar 2017, mens datoen for indledningen af insolvensbehandlingen over for IG’s tidligere arbejdsgiver var den 19. marts 2010, idet sidstnævnte dato angiveligt er afgørende for den referenceperiode, inden for hvilken en sådan anmodning kan indgives. Kravet om at blive omfattet af dækningen var derfor ifølge AJOFM Ilfov blevet fremsat efter udløbet af den lovbestemte frist og måtte derfor afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved søgsmål indgivet den 17. marts 2020 anfægtede IG for Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) retsligt den af AJOFM Ilfov trufne afgørelse. Ved en civilretlig afgørelse afsagt af nævnte ret den 25. maj 2020 frifandt nævnte ret AJOFM Ilfov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at nå frem til denne konklusion støttede Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) sig for det første på kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018, som i det væsentlige fastslår, at den periode på tre måneder, for hvilken garantifonden kan dække og udbetale den insolvente arbejdsgivers skyldige løntilgodehavender, udelukkende har datoen for indledningen af insolvensbehandlingen som reference. I det foreliggende tilfælde burde IG imidlertid kun have fået udbetalt løntilgodehavender henholdsvis for perioderne fra december 2009 til februar 2010 og fra april 2010 til juni 2010, eftersom insolvensbehandlingen formelt blev indledt over for IG’s tidligere arbejdsgiver den 19. marts 2010.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vel vidende, at den af kuratoren indgivne anmodning omhandlede de løntilgodehavender, der svarede til månederne maj, juni og juli 2013, og som dermed lå efter udløbet af referenceperioden, som fastslået ved kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018, fandt Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) endvidere, at der ikke var noget retsgrundlag, der gjorde det muligt at få dækket disse tilgodehavender for den periode, anmodningen vedrørte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet forkastede nævnte ret for at nå frem til frifindelsen af AJOFM Ilfov, ligeledes IG’s argument om, at AJOFM Ilfov ikke havde kompetence til at fastsætte og tilbagesøge de omhandlede løntilgodehavender. Nævnte ret gjorde i denne henseende gældende, at den rumænske lovgiver udtrykkeligt havde bestemt, at beløb, der uretmæssigt er tildelt over budgettet for arbejdsløshedsforsikringer, i lighed med de løntilgodehavender, som IG havde modtaget, skulle tilbagesøges hos modtagerne, som for så vidt angår garantifonden var arbejdstagerne og ikke arbejdsgiverne, idet sidstnævnte i det væsentlige var bidragsydere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">IG har anlagt sag ved Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) til prøvelse af den af Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) afsagte dom. IG har til støtte for sit søgsmål for det første gjort gældende, at Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) ved sin vurdering støttede sig på en fejlagtig anvendelse, som Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) havde foretaget af de for sagen relevante bestemmelser, idet der med denne vurdering blev rejst tvivl om lønrettigheder, som sagsøgeren retmæssigt havde erhvervet ved den af AJOFM Ilfov trufne afgørelse af 13. marts 2017, og idet denne administrative retsakt ikke længere kunne tilbagekaldes, eftersom den nu udgjorde en del af civilretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet er IG af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i lov nr. 200/2006, som fortolket i kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018, ikke længere kan anses for retsgrundlag for den af AJOFM Ilfov trufne afgørelse af 13. marts 2017, eftersom det ved en afgørelse fra Curtea Constituțională (forfatningsdomstol, Rumænien) er blevet erklæret, at disse bestemmelser er i strid med Constituția (forfatningen)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har IG fremhævet den omstændighed, at Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) med urette forkastede argumentet om, at AJOFM Ilfov ikke havde kompetence i sagen, eftersom nævnte ret tog fejl af hvem, der er den begunstigede i henhold til bestemmelserne i lov nr. 200/2006. IG har i så henseende gjort gældende, at arbejdstageren ikke er den begunstigede i henhold til denne lov, eftersom arbejdstageren opnår lønrettigheder som følge af det arbejde, der leveres, mens det er arbejdsgiveren, der betaler bidraget til garantifonden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sag C-525/21</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 14. marts 2018 imødekom AMOFM Bucureşti den anmodning, der var blevet indgivet af en kurator med henblik på fastsættelse og betaling af det løntilgodehavende, der var dækket af garantifonden, og som IM som følge af sin arbejdsgivers insolvens havde ret til for månederne oktober og november 2017. Dette tilgodehavende blev fastsat til 3 143 RON (ca. 674 EUR)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af afgørelsen fra Curtea de Conturi (revisionsret) af 6. august 2019, som beskrevet i punkt 22 i dette forslag til afgørelse, annullerede den administrerende direktør for AMOFM Bucureşti ved afgørelse af 2. december 2019, suppleret den 6. december 2019 (herefter »afgørelsen af 6. december 2019«), den af AMOFM Bucureşti trufne afgørelse af 14. marts 2018, idet nævnte direktør fandt, at den periode, for hvilken løntilgodehavendet var blevet udbetalt, ikke svarede til referenceperioden, som fastsat ved kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere blev det ved afgørelsen af 6. december 2019 fastslået, at den periode, for hvilken garantifonden kunne dække og udbetale IM’s løntilgodehavender, udelukkende havde datoen for indledningen af insolvensbehandlingen over for IM’s arbejdsgiver som reference, dvs. den 22. januar 2015, således at dette tilgodehavende var blevet uretmæssigt udbetalt. Den administrerende direktør for AMOFM Bucureşti traf derfor bestemmelse om tilbagesøgning af det pågældende beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved søgsmål indgivet den 21. januar 2020 anfægtede IM ved Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) afgørelsen af 6. december 2019 og nedlagde påstand om fritagelse for betaling af det omhandlede beløb og udsættelse af fuldbyrdelsen af nævnte retsakt, indtil der var truffet afgørelse om sagens realitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved en civilretlig afgørelse af 14. juli 2020 tog nævnte ret IM’s søgsmål til følge og annullerede afgørelsen af 6. december 2019. Den fastslog i denne forbindelse dels, at bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i lov nr. 200/2006, som fortolket i kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018, ikke kunne anvendes i det foreliggende tilfælde, eftersom Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) havde erklæret, at disse bestemmelser var i strid med Constituția (forfatningen)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dels anvendte Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>), hvorefter et krav om tilbagesøgning med tilbagevirkende kraft af sociale ydelser, der er blevet udbetalt med urette, tilsidesætter bestemmelserne i artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) lagde for det første til grund, at udbetalingen af de omhandlede sociale ydelser henhørte under begreberne »ejendom« og »berettiget forventning« som omhandlet i denne konvention, og, for det andet, at den forpligtelse, som den administrative myndighed pålagde IM til at tilbagebetale disse sociale ydelser, medførte en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) konkluderede, at IM på ingen måde havde bidraget til tildelingen af de løntilgodehavender, som var blevet udbetalt af garantifonden, og ikke kunne drages til ansvar for den fejl, som AMOFM Bucureşti havde begået, idet denne myndighed var ansvarlig for at undersøge kuratorens anmodning på baggrund af sine egne kompetencer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AMOFM Bucureşti har efterfølgende iværksat appel for Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest) til prøvelse af den af Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) afsagte dom. Nævnte myndighed har nærmere bestemt gjort gældende, at Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest) anlagde en fejlagtig fortolkning af og tilsidesatte rækkevidden af kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018 og flere bestemmelser i lov nr. 200/2006.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AMOFM Bucureşti har nærmere bestemt gjort gældende, at det beløb, der var blevet udbetalt til IM for løntilgodehavender, ikke var skyldigt, eftersom den påberåbte personlige rettighed ikke var omfattet af den lovgivningsmæssige ramme på tre måneder forud for eller tre måneder efter datoen for indledningen af insolvensbehandlingen over for arbejdsgiveren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende rets begrundelse og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger er den forelæggende ret af den opfattelse, at selv om AJOFM Ilfov (sag C-524/21) og AMOFM Bucureşti (sag C-525/21) ved at udbetale de løntilgodehavender, der var sikret ved garantifonden, anvendte lov nr. 200/2006 til gennemførelse af direktiv 2008/94, førte afgørelsen af 6. august 2019 fra Curtea de Conturi (revisionsret) til en efterfølgende revurdering af de betalingskrav, som garantifonden allerede havde accepteret. Denne revurdering udgør følgelig en fornyet vurdering af den enkelte arbejdstagers personlige krav på betaling af en godtgørelse, der vedrører en periode, som ikke er omfattet af lovgivningen, eller for hvilken kravet er blevet fremsat efter udløbet af forældelsesfristen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende rets fortolkning fører en sådan administrativ praksis til en alvorlig situation for disse arbejdstagere, ikke alene idet en revurdering af allerede udbetalte løntilgodehavender er til skade for visheden og trygheden i retsforholdet, men også idet der derved træffes bestemmelse om tilbagesøgning af de modtagne beløb, efter omstændighederne med tillæg af skattemæssige renter og morarenter, vel at mærke uden, at der foreligger noget retsgrundlag i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte ret er desuden af den opfattelse, at denne administrative praksis er i strid med den sociale målsætning med direktiv 2008/94, som defineret i tredje og syvende betragtning hertil, og at Domstolens fortolkning af de relevante bestemmelser i dette direktiv vil kunne bidrage til at løse et betydeligt antal tvister, der vedrører enslydende faktiske omstændigheder, som afgøres forskelligt af de nationale retter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-95" title="page-12">
      »1) Er bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 2008/94 med hensyn til det selvstændige begreb »insolvent« til hinder for en national lovgivning til gennemførelse af [dette] direktiv[…] – artikel 15, stk. 1 og 2, i [lov nr. 200/2006], sammenholdt med artikel 7 i [gennemførelsesbestemmelserne] – som fortolket af Înalta Curte de Casație și Justiție [kassationsdomstol] ved afgørelse nr. 16/2018, hvorefter den periode på [tre] måneder, for hvilken garantifonden kan dække og udbetale den insolvente arbejdsgivers skyldige løntilgodehavender, udelukkende [har] datoen for indledningen af insolvensbehandlingen [som reference]?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-96" title="page-12">
      2) Er bestemmelserne i artikel 3[, andet afsnit,] og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2008/94 til hinder for artikel 15, stk. 1 og 2, i [lov nr. 200/2006] som fortolket af [Înalta] Curte de Casație și Justiție [kassationsdomstol] ved afgørelse nr. 16/2018, hvorefter den maksimale periode på tre måneder[,] for hvilken garantifonden kan dække den insolvente arbejdsgivers skyldige løntilgodehavender, ligger i referenceintervallet mellem de [tre] måneder umiddelbart forud for indledningen af insolvensbehandlingen og de [tre] måneder umiddelbart efter indledningen af insolvensbehandlingen?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-97" title="page-13">
      3) Er en national administrativ praksis, hvorved der på grundlag af en afgørelse truffet af Curtea de Conturi (revisionsret) og i mangel af en specifik national lovgivning, der forpligter arbejdstageren til tilbagebetaling, iværksættes tilbagesøgning hos arbejdstageren af beløb, der angiveligt er betalt for perioder, der ikke er omfattet af lovgivningen, eller som er blevet gjort gældende efter udløbet af den lovbestemte forældelsesfrist, i overensstemmelse med det sociale formål med direktiv 2008/94 […]?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-98" title="page-13">
      4) Ved fortolkningen af begrebet »misbrug« i artikel 12, litra a), i direktiv 2008/94 udgør det forhold, at der med det erklærede formål at overholde den almindelige forældelsesfrist hos arbejdstageren iværksættes tilbagesøgning af de lønrettigheder, som [garantifonden] har betalt gennem kurator, da en tilstrækkelig objektiv begrundelse?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-99" title="page-13">
      5) Er det foreneligt med [bestemmelserne i og formålet med direktiv 2008/94] at fortolke og anvende en national forvaltningspraksis, hvorefter løntilgodehavender, som kræves tilbagebetalt af arbejdstagerne, sidestilles med et skattetilgodehavende, der tilskrives renter og morarenter?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den rumænske og den spanske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil indledningsvis anføre, at spørgsmålet om muligheden, og de nærmere regler, for tilbagesøgning af beløb, som en garantiinstitution har udbetalt til arbejdstagerne til en insolvent arbejdsgiver på grundlag af direktiv 2008/94, adskiller sig dels fra spørgsmålet om fastsættelsen af den referenceperiode, inden for hvilken den minimumsperiode på tre måneder, hvori løntilgodehavender er sikret, ligger, dels fra definitionen af begrebet »misbrug« som omhandlet i dette direktivs artikel 12, litra a).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette er grunden til, at jeg i overensstemmelse med Domstolens anmodning udelukkende behandler det tredje og det femte præjudicielle spørgsmål, som endvidere kan være genstand for en fælles bedømmelse og besvarelse for de to sager. Jeg antager således, i henhold til oplysningerne fra den forelæggende ret, at de udbetalinger, som tilbagesøgningen er rettet mod, er blevet foretaget for perioder, der ikke er omfattet af lovgivningen, eller for hvilke kravet er blevet gjort gældende efter udløbet af forældelsesfristen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da direktiv 2008/94 ikke indeholder bestemmelser herom, henhører de nærmere regler for tilbagesøgning af løntilgodehavender, der er udbetalt med urette, under medlemsstaternes procesautonomi  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Domstolen har således tidligere i medfør af direktiv 80/987/EØF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>) fastslået, at reglerne om forældelse eller om tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb skal findes i den berørte medlemsstats nationale lovgivning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid ligeledes ubestridt, at denne procesautonomi er underlagt et krav om at overholde effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>), hvortil i de foreliggende sager kan føjes princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden jeg undersøger den procedure, der i henseende til hvert enkelt af disse principper er iværksat i de foreliggende sager, vil jeg erindre om tre forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er den sociale målsætning med direktiv 2008/94 klart tilkendegivet i tredje og syvende betragtning hertil. Denne målsætning er desuden anerkendt af Domstolen, som har fastslået, at det fremgår af fast retspraksis, at den sociale målsætning med det nævnte direktiv består i at sikre alle arbejdstagere en minimumsbeskyttelse på EU-plan i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens ved betaling af tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, og som vedrører løn for en bestemt periode  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). I konsekvens heraf skal denne målsætning tjene som vejledning for medlemsstaterne ved gennemførelsen af de rettigheder, der følger af nævnte direktiv  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst har Domstolen bemærket, at direktiv 2008/94 gennem medlemsstaternes mulighed for i et vist omfang at begrænse deres garanti tager hensyn til disse staters finansielle kapacitet og forsøger at bevare garantiinstitutionernes finansielle ligevægt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>). I de sager, der førte til de i fodnote 18 i dette forslag til afgørelse nævnte domme, var retstvisterne imidlertid opstået på tidspunktet for afgørelsen af, hvorvidt de godtgørelser, som der var blevet gjort krav på, kunne udbetales, og ikke på stadiet for tilbagesøgningen af allerede udbetalte godtgørelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig forekommer det mig, at det, såfremt anmodningen om godtgørelse kommer fra en fagperson og ikke direkte fra arbejdstageren, kan afvises, at der foreligger en risiko for misbrug, idet det dog ikke fremgår af oplysningerne i anmodningerne om præjudiciel afgørelse, at der skulle være tale om misbrug i hovedsagerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår ækvivalensprincippet erindres om, at anvendelsen af dette princip kræver, at der foretages en sammenligning mellem den procedure, der anfægtes i henhold til EU-retten, og tilsvarende nationalretlige procedurer, der gælder for sammenlignelige situationer, således at det sikres, at betingelserne i forbindelse med førstnævnte procedure ikke er mindre gunstige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har oplyst, at den nationalretlige procedure, hvorpå den procedure for tilbagesøgning, der er anvendt i det foreliggende tilfælde – analogt, da loven ikke indeholder bestemmelser herom – er støttet, er en procedure, der anvendes i sager om inddrivelse af ubetalt skattegæld, og som indebærer, at der pålægges renter og morarenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Kommissionen har anført, er inddrivelse af skattegæld på ingen måde sammenlignelig med for meget udbetalt løntilgodehavende, særligt i tilfælde som de foreliggende. En arbejdstager, der har krav på godtgørelse fra en insolvent arbejdsgiver som følge af ikke-udbetalt løn, befinder sig nemlig i en situation, hvor den pågældende – på grund af en fejl, som han eller hun ikke synes at kunne gøres ansvarlig for – med urette har modtaget de beløb, der sikrer betalingen af den skyldige løn, og alligevel skal tilbagebetale disse beløb, med tillæg af renter og morarenter. Ikke alene forbliver arbejdstagerens løntilgodehavende dermed ubetalt, alt imens den pågældende burde være sikret tre måneders løn, men han eller hun skal endvidere betale renter og morarenter for en periode, der er begyndt at løbe en måned efter afgørelsen om udbetaling af tilgodehavendet (sag C-524/21).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal der efter min opfattelse, for at det kan vurderes, om ækvivalensprincippet er overholdt, foretages en sammenligning med procedurerne for tilbagesøgning af tilgodehavender, ikke på skatteområdet, men derimod på socialområdet, som indeholder bestemmelser om tilbagesøgning af uberettiget modtagne ydelser. Jeg erindrer ligeledes om, at Domstolen har fastslået, at »en ansøgning om betaling af en arbejdstagers ubetalte løn over for [garantifonden] og en ansøgning fra en sådan arbejdstager over for en insolvent arbejdsgiver ikke kan sammenlignes«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fastslog Domstolen i forbindelse med den sag, der førte til Pasquini-dommen, og som vedrørte et krav om tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb på området for alderspension, at kontrollen i henhold til ækvivalensprincippet vedrørte dels forældelse og tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb og, i videre udstrækning, samtlige processuelle regler om behandling af sammenlignelige situationer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>), dels en hensyntagen til, hvorvidt der er tale om god tro  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder gælder det i hovedsagerne, at selv hvis der skulle betales renter, ville disse alene kunne være skyldige fra det tidspunkt, hvor arbejdstagerne modtog underretning om, at de skulle tilbagebetale de med urette udbetalte beløb, og ikke som i de procedurer for skattemæssig inddrivelse, der er anvendt i hovedsagerne, fra det tidspunkt, hvor »skade[n]/[den] ulovlige] betaling[…]« med offentlige midler skete  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer således den forelæggende ret i henseende til ækvivalensprincippet at efterprøve følgende forhold: muligheden for at tilbagesøge uberettiget modtagne beløb, hensyntagen til, hvorvidt der er tale om god tro, og, efter omstændighederne, starttidspunktet for morarenterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår effektivitetsprincippet har Domstolen opstillet en regel, hvorefter de processuelle regler, der finder anvendelse i medfør af national ret, ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt tilbagesøgningen i de foreliggende sager skulle blive gennemført, ville arbejdstagerne skulle tilbagebetale de modtagne beløb, med tillæg af renter og morarenter, selv om bestemmelserne i direktiv 2008/94 som et minimum sikrer dem betaling af tre måneders løn i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne eventualitet rejser to vanskeligheder med hensyn til effektivitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dels synes de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i hovedsagerne, nemlig at indikere, at det er arbejdstageren, der bærer konsekvenserne af mangler eller fejl i den kontrol, som kuratoren, der er en kvalificeret sagkyndig med ansvar for at anmode om udbetaling af de garanterede beløb, samt arbejdsformidlingen og garantiinstitutionen, der godkender og iværksætter denne udbetaling, foretager, idet arbejdstageren kan blive tvunget til at tilbagebetale disse beløb flere år efter, at de er blevet udbetalt. Med henblik på at sikre, at arbejdstageren kan udøve sine rettigheder i henhold til direktiv 2008/94, uden at en sådan udøvelse er gjort uforholdsmæssigt vanskelig, burde det imidlertid ikke forholde sig således. I særdeleshed vil det forhold, at den kompetente administration kan iværksætte tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb flere år senere, endog uden forældelsesfrist, og kan anvende en procedure, der er forbeholdt skattesvig, kunne få arbejdstageren til at opgive at udøve disse rettigheder. Hvis tilbagesøgningen påbegyndes på et tidspunkt, hvor arbejdstagerens krav om at få sin løn udbetalt er forældet, eller hvis et sådant krav nødvendigvis skal gå gennem en kurator, der risikerer ikke længere at være i funktion, er arbejdstageren desuden afskåret fra at opnå den sikring af lønnen, som dette direktiv foreskriver. Effektivitetsprincippet er dermed ikke overholdt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dels kan den omstændighed at blive dømt til at betale renter og morarenter for den oprindelige udbetaling, selv hvis det fortsat ville være muligt at indgive en ny anmodning om godtgørelse, analyseres som en tilsidesættelse af effektivitetsprincippet. For så vidt som det i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2008/94 er fastsat, at der som minimum skal sikres et beløb svarende til de seneste tre lønninger, vil regler om en tilbagesøgning, der indebærer, at arbejdstageren må tilbagebetale mere end det, som han eller hun har modtaget, nemlig være med til at styrke tilsidesættelsen af dette princip.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal den forelæggende ret efterprøve, hvorvidt det tidspunkt, på hvilket tilbagesøgningen iværksættes, stadig giver arbejdstageren mulighed for at anmode om sikring af de løntilgodehavender, der fremgår af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2008/94, og, i bekræftende fald, hvorvidt den omstændighed, at udbetalingen af uberettiget modtagne beløb pålægges renter og morarenter, medfører en nedsættelse af det beløb, der er garanteret ved bestemmelserne i dette direktiv. Det er under disse forudsætninger, at den nationale lovgivning og praksis sikrer effektiviteten af disse rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder udgør den i retspraksis anlagte fortolkning af referenceperioden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>), sammen med det af Curtea de Conturi (revisionsret) udstedte pålæg om at iværksætte tilbagesøgning af godtgørelser, der er udbetalt tidligere efter udløbet af referenceperioden, når tilbagesøgningen ikke er ledsaget af overgangsforanstaltninger, i sig selv en tilsidesættelse af effektivitetsprincippet. Analogt hermed har Domstolen nemlig i en sag om forkortelse af fristen for, hvornår der kan fremsættes krav om tilbagebetaling af beløb, der er betalt i strid med EU-retten, fastslået, at »[e]n […] overgangsordning [hvorunder borgerne har en tilstrækkelig lang frist til at fremsætte de krav om tilbagebetaling, som de havde ret til at fremsætte efter den tidligere lovgivning] er nødvendig, idet det forhold, at en forældelsesfrist, der er kortere end den tidligere gældende, med øjeblikkelig virkning finder anvendelse på disse krav, ville medføre, at visse borgere med tilbagevirkende kraft ville blive frataget deres ret til tilbagebetaling eller havde en for kort frist til at gøre denne ret gældende«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). Så meget desto mere er tilbagesøgning, der iværksættes uden at være ledsaget af overgangsforanstaltninger, som har til formål at bevare arbejdstagernes erhvervede rettigheder, efter min opfattelse i strid med overholdelsen af effektivitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig vil jeg for det tredje behandle spørgsmålet om foreneligheden af den omhandlede nationale lovgivning og praksis med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Dette princip beskytter privatpersoner »mod ændringer i retsreglerne, der, selv om de er lovlige, er hårdhændede i en sådan grad, at følgerne heraf uundgåeligt er chokerende«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har anerkendt, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning hører til EU-rettens grundlæggende principper  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>), og har fastslået, at »[man] ikke [kan] nære en berettiget forventning om, at der slet ikke vil blive foretaget lovændringer, men alene anfægte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af en sådan ændring«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har præciseret, at »retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning [gælder] for enhver retsundergiven, hos hvem en EU-institution har givet anledning til begrundede forventninger ved at afgive præcise løfter til den pågældende. Ingen kan derimod påberåbe sig tilsidesættelse af dette princip, såfremt sådanne løfter ikke er afgivet«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Den har ligeledes anerkendt, at dette princip skal overholdes af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Domstolen hovedsageligt har anvendt dette princip i sager om tilbagebetaling af skatter, der fejlagtigt er opkrævet af en medlemsstat under tilsidesættelse af de EU-retlige regler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>), eller om tilbagesøgning af statsstøtte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>), har det ikke desto mindre været anvendt på området for tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb for alderspensioner  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er således efter min opfattelse muligt og ønskværdigt at anvende dette princip i de foreliggende sager, eftersom arbejdstagerne havde modtaget mere end præcise løfter, nemlig de beløb, som de havde anmodet om for den i direktiv 2008/94 fastsatte minimumsperiode, nærmere bestemt tre måneders løn. De havde følgelig alle gode grunde til at tro, at de havde ret til disse beløb, så meget desto mere, som der var blevet anmodet om beløbene af en sagkyndig inden for insolvensbehandling, nemlig kuratoren, og som de var blevet udbetalt af den kompetente institution, nemlig garantiinstitutionen til sikring af lønningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis Domstolen i henhold til overholdelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kontrollerer de overgangsforanstaltninger, som en medlemsstat iværksætter i tilfælde af en lovændring, der er til ugunst for den berørte, for at beskytte de rettigheder, der er erhvervet på grundlag af EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>), bør det samme efter min opfattelse gøre sig gældende, når det drejer sig om tilbagesøgning af modtagne beløb i de i hovedsagerne omhandlede situationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis en tilbagesøgning følger af en kursændring i retspraksis, der ikke er ledsaget af overgangsforanstaltninger, som har til formål at bevare de rettigheder, der er erhvervet på grundlag af direktiv 2008/94, og den vedrører beløb, der er udbetalt forud for denne kursændring, tilsidesætter den nemlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, hvis tilbagesøgningen iværksættes på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at indgive en fornyet anmodning om udbetaling, der er forenelig med de nye krav i retspraksis, uagtet om dette skyldes den forældelsesfrist, der gælder for denne anmodning, eller, hvis arbejdstagerne ikke selv kan anmode om udbetaling, den omstændighed, at kuratoren har afsluttet sagens behandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sammenfattende fremgår det efter min opfattelse, at direktiv 2008/94 såvel som ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at dette direktiv og disse principper er til hinder for en national lovgivning og praksis, som uden brug af overgangsforanstaltninger foreskriver tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt med urette for perioder, der ikke er omfattet af lovgivningen, eller for hvilke kravet er blevet gjort gældende efter udløbet af forældelsesfristen, når de berørte tidligere arbejdstagere ikke længere er i stand til at gøre krav om udbetaling af løntilgodehavender gældende over for garantiinstitutionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt arbejdstagerne på tidspunktet for tilbagesøgningen eller for afgørelsen fra den ret, for hvilken sagen er indbragt, stadig er i stand til at gøre deres rettigheder i henhold til direktiv 2008/94 gældende, skal den forelæggende ret efterprøve, om de nærmere regler for gennemførelsen af dette direktiv for så vidt angår tilbagesøgning af de oprindeligt udbetalte beløb er i overensstemmelse dels med ækvivalensprincippet, som kræver, at disse processuelle regler ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for behandling af sammenlignelige situationer på grundlag af udelukkende national ret, dels med effektivitetsprincippet, som kræver, at nævnte processuelle regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det tredje og det femte af de af Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-135" title="page-20">
      »1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens såvel som ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-136" title="page-20">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-137" title="page-20">
      dette direktiv og disse principper er til hinder for en national lovgivning og praksis, som uden brug af overgangsforanstaltninger foreskriver tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt med urette for perioder, der ikke er omfattet af lovgivningen, eller for hvilke kravet er blevet gjort gældende efter udløbet af forældelsesfristen, når de berørte tidligere arbejdstagere ikke længere er i stand til at gøre krav om udbetaling af løntilgodehavender gældende over for garantiinstitutionen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-138" title="page-20">
      2) Såfremt arbejdstagerne på tidspunktet for tilbagesøgningen eller for afgørelsen fra den ret, for hvilken sagen er indbragt, stadig er i stand til at gøre deres rettigheder i henhold til direktiv 2008/94 gældende, skal den forelæggende ret efterprøve, om de nærmere regler for gennemførelsen af dette direktiv for så vidt angår tilbagesøgning af de oprindeligt udbetalte beløb er i overensstemmelse dels med ækvivalensprincippet, som kræver, at disse processuelle regler ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for behandling af sammenlignelige situationer på grundlag af udelukkende national ret, dels med effektivitetsprincippet, som kræver, at nævnte processuelle regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – EUT 2008, L 283, s. 36.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Monitorul Oficial al României, del I, nr. 453 af 25.5.2006, herefter »lov nr. 200/2006«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Monitorul Oficial al României, del I, nr. 1038 af 28.12.2006, herefter »gennemførelsesbestemmelserne«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Monitorul Oficial al României, del I, nr. 103 af 6.2.2002.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Monitorul Oficial al României, del I, nr. 597 af 13.8.2002.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Ved valutakursen pr. 13.3.2017.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Herefter »kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018«. Nævnte ret fandt i denne dom, at den referenceperiode, i hvilken der som omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 200/2006 kan tildeles betaling af løntilgodehavender i henhold til resterende lønkrav, der skyldes af insolvente arbejdsgivere, strækker sig fra henholdsvis de tre måneder umiddelbart forud for indledningen af insolvensbehandlingen til de tre måneder umiddelbart efter denne dato.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. afgørelse nr. 565 fra Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) af 8.7.2020.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Ved valutakursen pr. 14.3.2018.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. fodnote 9 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Nævnte ret støttede sig på Menneskerettighedsdomstolens dom af 26.4.2018, Čakarević mod Kroatien (CE:ECHR:2018:0426JUD004892113).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Konventionen blev undertegnet i Rom den 4.11.1950.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. dom af 16.7.2009, Visciano (C-69/08, herefter »Visciano-dommen«, EU:C:2009:468, præmis 30).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Rådets direktiv af 20.10.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT 1980, L 283, s. 23).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Jf. analogt hvad angår beløb, der med urette er modtaget i alderspension, dom af 19.6.2003, Pasquini (C-34/02, herefter »Pasquini-dommen«, EU:C:2003:366, præmis 53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. Visciano-dommen (præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. dom af 25.7.2018, Guigo (C-338/17, EU:C:2018:605, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis), og af 25.11.2020, Sociálna poisťovňa (C-799/19, EU:C:2020:960, præmis 64).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. dom af 25.7.2018, Guigo (C-338/17, EU:C:2018:605, præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. dom af 25.7.2018, Guigo (C-338/17, EU:C:2018:605, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. Visciano-dommen (præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. Visciano-dommen (præmis 41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. Pasquini-dommen (præmis 62 og domskonklusionen, tredje afsnit).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. Pasquini-dommen (præmis 63).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Jf. artikel 73, stk. 1, i lov nr. 500/2002 om offentlige finanser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. Pasquini-dommen (præmis 58) og Visciano-dommen (præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. kassationsdomstolens dom af 5. marts 2018. Jeg minder om, at nævnte ret i den pågældende dom fandt, at den referenceperiode, i hvilken der som omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 200/2006 kan tildeles betaling af løntilgodehavender i henhold til resterende lønkrav, der skyldes af insolvente arbejdsgivere, strækker sig fra henholdsvis de tre måneder umiddelbart forud for indledningen af insolvensbehandlingen til de tre måneder umiddelbart efter denne dato.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Jf. dom af 11.7.2002, Marks &amp; Spencer (C-62/00, herefter »Marks &amp; Spencer-dommen«, EU:C:2002:435, præmis 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Jf. J.-P. Puissochet, »Vous avez dit confiance légitime?: Le principe de confiance légitime en droit communautaire«, i L’État de droit, Mélanges en l’honneur de Guy Braibant, Dalloz, Paris, 1996, s. 581-596, særligt s. 593.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. dom af 7.6.2005, VEMW m.fl. (C-17/03, EU:C:2005:362, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis), og af 14.3.2013, Agrargenossenschaft Neuzelle (C-545/11, EU:C:2013:169, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. dom af 7.6.2005, VEMW m.fl. (C-17/03, EU:C:2005:362, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jf. dom af 16.12.2020, Rådet mod K. Chrysostomides &amp; Co. m.fl. (C-597/18 P, C-598/18 P, C-603/18 P og C-604/18 P, EU:C:2020:1028, præmis 178 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Jf. Marks &amp; Spencer-dommen (præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Jf. Marks &amp; Spencer-dommen (præmis 46) og dom af 12.12.2013, Test Claimants in the Franked Investment Income Group Litigation (C-362/12, EU:C:2013:834, præmis 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 20.9.1990, Kommissionen mod Tyskland (C-5/89, EU:C:1990:320 præmis 16).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. Pasquini-dommen (præmis 71).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. Marks &amp; Spencer-dommen (præmis 38, 45 og 46).</p>
</body>
</html>
