European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/262

6.2.2025

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2025/262

af 2. februar 2025

om genåbning af fiskeriet efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører græsk flag, ved ophævelse af forordning (EU) 2024/3250

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2024/257 (2) er der fastsat kvoter for 2024.

(2)

Den 4. december 2024 underrettede Grækenland i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 Kommissionen om sin beslutning om at forbyde fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra den 7. november 2024.

(3)

Der er ved Kommissionens forordning (EU) 2024/3250 (3) fastsat forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører græsk flag.

(4)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen modtog den 10. december 2024 fra de græske myndigheder, står der igen en kvote for denne bestand til rådighed for Grækenland som følge af udveksling af fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (4). Fiskeriet efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører græsk flag eller er registreret i Grækenland, bør derfor genåbnes, indtil andet fastsættes.

(5)

Fiskeriet bør genåbnes med virkning fra den 9. december 2024, således at den pågældende mængde almindelig tun kan fiskes inden udgangen af 2024.

(6)

Forordning (EU) 2024/3250 bør derfor ophæves med virkning fra den 9. december 2024.

(7)

En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om berettigede forventninger, da der igen er en kvote til rådighed for den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeriet i fangstsæsonen 2024 efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører græsk flag eller er registreret i Grækenland, jf. bilaget, genåbnes hermed.

Forordning (EU) 2024/3250 ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 9. december 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2025.

På Kommissionens vegne

For formanden

Costas KADIS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2024/257 af 10. januar 2024 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 (EUT L, 2024/257, 11.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/257/oj).

(3)  Kommissionens forordning (EU) 2024/3250 af 20. december 2024 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører græsk flag (EUT L, 2024/3250, 31.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3250/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1380/oj).


BILAG

Nr.

32/TQ257 — Genåbning

Medlemsstat

Grækenland

Bestand

BFT/AE45WM (herunder de særlige betingelser BFT/*641, BFT/*643, BFT/*8301, BFT/*8302 og BFT/*8303F)

Art

Almindelig tun (Thunnus thynnus)

Område

Atlanterhavet øst for 45°V og Middelhavet

Dato for fiskestop

7. november 2024

Dato for genåbning

9. december 2024


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/262/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)