<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2005DAB.0800821901.case.xml"><NO.CASE>C-58/04</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62004C0058</NO.CELEX><NO.SEQ>0006.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>8221</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>8232</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT POIARES MADURO — SAG C-58/04</LEFT><RIGHT>KÖHLER</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Poiares Maduro</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20050407">7. april 2005</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: portugisisk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse har Bundesfinanzhof (Tyskland) forelagt Domstolen et spørgsmål vedrørende fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>. Dette direktiv blev ændret ved direktiv 91/680/EØF af <DATE ISO="19911216">16.12.1991</DATE> om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="376" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="1">EFT L 376, s. 1</REF.DOC.OJ>), og ved direktiv 92/111/EØF af <DATE ISO="19921214">14.12.1992</DATE> om ændring af direktiv 77/388 og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til merværdiafgift (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="384" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="47">EFT L 384, s. 47</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>sjette direktiv<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Relevante fællesskabsbestemmelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 2 fastsætter, at merværdiafgift (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>moms<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) pålægges <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>[l]evering af goder [...], som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ved begrebet <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>indland<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> i sjette direktivs artikel 3, stk. 2, <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>forstås [...] anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, således som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 227 (efter ændring nu artikel 229 EF)<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra b), bestemmer at, <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>[v]ed et godes leveringssted forstås [...] [i] tilfælde, hvor godet ikke forsendes eller transporteres: det sted, hvor godet befinder sig på tidspunktet for leveringen<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 8, stk. 1, litra c), der blev indsat ved direktiv 91/680, som affattet ved direktiv 92/111, og som var gældende på det tidspunkt, hvor tvisten opstod, bestemmer, at ved et godes leveringssted forstås:</TXT><?PAGE NO="I-8222"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>i tilfælde, hvor leveringen af goder sker på et skib, et fly eller et tog, og under den del af en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet: afgangsstedet for personbefordringen.</P><P>Ved anvendelsen af denne bestemmelse forstås ved:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>den del af en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.,</HT> den del af en befordring, som foretages uden ophold uden for Fællesskabet, mellem afgangsstedet og ankomststedet for personbefordringen</P></ITEM><ITEM><P><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>afgangssted for en personbefordring<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></HT> det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter ophold uden for Fællesskabet</P></ITEM><ITEM><P><HT TYPE="ITALIC">-<QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>ankomststed for en personbefordring<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></HT> det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden ophold uden for Fællesskabet.</P></ITEM></LIST><P>I tilfælde af tilbagebefordring anses tilbagebefordringen for en separat befordring.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder, nationale bestemmelser og det præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Antje Köhler (herefter <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>sagsøgeren<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>) drev i regnskabsåret 1994 en butik på et krydstogtsskib. I forbindelse med driften af denne butik gennemførte hun leveringer, hvis beskatning er omtvistet. De omhandlede krydstogter begyndte i Kiel, Bremerhaven og Travemunde, med besøg i havne uden for Fællesskabet, f.eks. i Norge, Estland, Rusland og Marokko, inden rejsen afsluttedes i Kiel, Bremerhaven eller Genova. Disse rejser kunne kun købes for hele krydstogtet Det var ikke muligt at købe en rejse med mulighed for at gå ombord for første gang eller forlade skibet endeligt inden rejsens afslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Finanzamt fastslog, at butikkens omsætning var beskatnings- og afgiftspligtig i Tyskland i henhold til § 3e i Umsatzsteuergesetz af 1993 (lov af 1993 om omsætningsafgifter,<?PAGE NO="I-8223"?> herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>UStG<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>), der gennemfører sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra c). Af UStG s § 3e, stk. 1, fremgår, at <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>[i] et tilfælde, hvor leveringen af goder, der ikke er bestemt til brug på stedet, sker på et skib [...] under den del af en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet, anses afgangsstedet for det pågældende transportmiddel inden for Fællesskabet som leveringsstedet<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>UstG's § 3e, stk. 2, bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Som personbefordring inden for Fællesskabet som omhandlet i stk. 1, anses befordringen eller den del af befordringen, som foretages uden ophold uden for Fællesskabet, mellem afgangsstedet og ankomststedet for personbefordringen inden for Fællesskabet. Det i første punktum angivne afgangssted er det første sted, hvor der kan optages passagerer inden for Fællesskabet. Ankomststed, som angivet i første punktum, er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af. Ud- og hjemrejse anses for separate befordringer.<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>I den sag, der er anlagt til prøvelse af Finanzamts afgørelse, har sagsøgeren gjort gældende, at de omhandlede salg ikke var afgiftspligtige i Tyskland på grund af de ophold, der var gjort uden for Fællesskabet. I henhold til UStG's § 3e har salg ikke fundet sted under en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Finanzgericht frifandt sagsøgte. Finanzgericht fastslog, at den omstændighed, at skibet gjorde holdt mellem afgangsstedet og ankomststedet uden for Fællesskabet, ikke indebar, at leveringen af goder skulle anses for at være gennemført uden for det nationale område. Kun holdt, der gøres uden for Fællesskabet, hvor der gives mulighed for endeligt at forlade skibet, og for at nye passagerer går ombord, skal anses for <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>ophold<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i UStG's § 3e, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Sagsøgeren appellerede denne afgørelse til Bundesfinanzhof, som besluttede at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Udgør et skibs ophold i tredjestaters havne, hvorved de rejsende kun kortvarigt, f.eks. med henblik på udflugter, kan forlade skibet, men hvor der ikke foreligger nogen mulighed<?PAGE NO="I-8224"?> for at påbegynde eller afslutte rejsen, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 77/388/EØF?<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>At definere begrebet <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>ophold<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> i sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra c), er en vanskeligere opgave end man skulle tro, når man hurtigt har gennemlæst de omhandlede bestemmelser. Udtrykket <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>ophold<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> har nemlig ikke en entydig betydning, der kan udledes af teksten. I forbindelse med fortolkningen af dette begreb dukker flere udlægninger af begrebet ophold op: Fra tekniske ophold, navnlig for at genoptanke transportmidlet eller blot for at de rejsende kan nyde en flot udsigt, til ophold hvor det er muligt for nye passagerer at gå ombord eller for andre endeligt at afslutte rejsen, over ophold hvor man kan gennemføre udflugter eller indkøb i det land, hvor man befinder sig, for derefter at gå ombord på ny. Man kunne umiddelbart tro, som sagsøgeren har anført i sit skriftlige indlæg, at når lovgiver ikke har foretaget en sondring, skal der heller ikke foretages en sondring i forbindelse med fortolkningen af lovgivningen. Det ville imidlertid være en forsimpling at fortolke udtrykket <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>ophold<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> i sjette direktivs artikel 8 i ordets videste forstand, uden at forsøge at forstå, hvorfor et ophold i et tredjeland er relevant for anvendelsen af den særlige ordning i sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra c).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Artikel 8 som kollisionsregel: en regel om fordeling af beskatningskompetence mellem staterne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Besvarelsen af Bundesfinanzhofs spørgsmål kræver en indledende gennemgang af sjette direktivs artikel 8, hvor begrebet ophold uden for Fællesskabet optræder. Denne artikel indeholder flere kollisionsregler, der har til formål at fastsætte en hensigtsmæssig afgrænsning af medlemsstaternes nationale momsordninger for så vidt angår levering af goder<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>If. syvende betragtning til sjette direktiv.</P></NOTE>. Hver af disse regler bestemmer, hvilken medlemsstat der alene har kompetence til at momspålægge levering af goder, når denne levering i overensstemmelse med de tilknytningsmomenter, der er fastsat i artikel 8, finder sted inden for medlemsstatens område. I denne sammenhæng er det absolut nødvendigt at sidestille artikel 8 og artikel 9, som indeholder kollisionsreglerne i forhold til tjenesteydelser. Sjette direktivs afsnit VI, <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Stedet for afgiftspligtige transaktioner<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i denne sammenhæng generaladvokat Sir Gordon Slynns forslag til afgørelse i sagen Trans Tirreno Express (dom af <DATE ISO="19860123">23.1.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="283/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="231">283/84, Sml. s. 231, navnlig s. 235 in fine</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, består i øvrigt kun af disse to artikler, og syvende betragtning, som jeg netop har nævnt, henviser til begge artikler uden forskel.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Selv om Domstolen endnu ikke har haft mulighed for udtrykkeligt at fastslå, at sjette direktivs artikel 8 har til formål at hindre<?PAGE NO="I-8225"?> konflikter vedrørende beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, er dette klart fastslået for så vidt angår artikel 9. Domstolen har bl.a. i dom af <DATE ISO="19850704">4. juli 1985</DATE> i Berkholz-sagen fastslået, at formålet med sjette direktivs artikel 9 er <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af de nationale momslovgivningers anvendelsesområde ved en ensartet fastlæggelse af tjenesteydelsernes afgiftsmæssige tilknytningsmoment<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, og på denne måde endeligt fastlægge, hvilken medlemsstat der har eneret til at opkræve afgift for en tjenesteydelse<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="168/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="2251">168/84, Sml. s. 2251, præmis 14</REF.DOC.ECR>, dom af <DATE ISO="20030911">11.9.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-155/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-8785">C-155/01, Cookies World, Sml. I, s. 8785, præmis 46</REF.DOC.ECR>. Jf. også domme af <DATE ISO="19931117">17.11.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-68/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5881">C-68/92, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5881, præmis 14</REF.DOC.ECR>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-69/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5907">C-69/92, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 5907, præmis 15</REF.DOC.ECR>, og sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-73/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5997">C-73/92, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 5997, præmis 12</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Der er således tale om uomgængelige regler for <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>at undgå kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19900313">13.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-30/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-691">C-30/89, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 691, præmis 10</REF.DOC.ECR>, samt Berkholz-dommen, præmis 14, og Trans Tirreno Express-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 4, præmis 15.</P></NOTE>. Domstolen udtalte, også som et fortolkningskriterium til artikel 9, stk. 1, at tilknytningsmomentets forrang er til hinder for, at der opstår konflikter med hensyn til beskatningskompetence mellem medlemsstaterne<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Berkholz-dommen, præmis 17. Dom af <DATE ISO="19960502">2.5.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-231/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2395">C-231/94, Faaborg-Gelting Linien, Sml. I, s. 2395, præmis 16</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19970220">20.2.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-260/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-1005">C-260/95, DFDS, Sml. I, s. 1005, præmis 19</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Paralleliteten mellem regelsættet for fordeling af beskatningskompetencen, som er fastsat i sjette direktivs artikel 9, og regelsættet fastsat i samme direktivs artikel 8, er åbenbar. Jeg er derfor af den opfattelse, at artikel 8 bør betragtes i lyset af dens formål som kollisionsregel, som er at hindre, at der sker en overlapning af beskatningskompetence mellem stater, hvilket Domstolen har anset for at være af væsentlig betydning i forbindelse med fortolkningen af bestemmelserne i artikel 9 for så vidt angår tjenesteydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det er således i denne generelle sammenhæng, at den særlige regel i sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra c), skal forstås for så vidt angår indhold og funktion, herunder navnlig indholdet af begrebet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> i denne regel.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Baggrunden for og formålet med sjette direktivs artikel 8, stk.l, litra c), navnlig begrebet <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>ophold udenfor Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Gennemgangen af baggrunden for litra c), der blev indsat ved direktiv 91/680 og direktiv 92/111, ændrer ikke, men underbygger snarere den almindelige forståelse af artikel 8 som en bestemmelse, der indeholder et regelsæt, der skal hindre kompetencekonflikter på beskatningsområdet mellem medlemsstaterne.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Litra c), der blev indsat ved direktiv 91/680 om afskaffelse af de fiskale grænser mellem medlemsstaterne, indeholder en forenkling af ordningen med moms på levering af goder under en rejse inden for Fællesskabet,<?PAGE NO="I-8226"?> der følger princippet om beskatning i oprindelseslandet. På baggrund af dette litra forsøgte man at sikre indførelsen af en forenklet beskatningsordning, der anvendtes på rejser med begyndelse og afslutning inden for Fællesskabet, i overensstemmelse med princippet om beskatning i oprindelseslandet. En sådan løsning syntes naturlig efter afskaffelsen af de fiskale grænser mellem medlemsstaterne, og gjorde anvendelsen af hovedreglen i litra b) om beskatning på det sted, hvor godet befandt sig ved leveringen, åbenbart uanvendelig, da den førte til en opdeling af leveringer af goder, alt efter hvilken medlemsstats område transportmidlet passerede.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ordlyden af det omhandlede litra c), der blev indsat ved direktiv 91/680, blev ændret ved direktiv 92/111, hvilket ifølge Kommissionen skyldtes, at de udtryk, der var anvendt i litra c), var formuleret på en måde, der gav anledning til usikkerhed<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. s. 4 i begrundelsen til forslag til Rådets direktiv om tilføjelse til direktiv 77/388/EØF og introduktion af forenklingstiltag (KOM(92) 448 endelig) (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="335" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="10">EFT 1992 C 335, s. 10</REF.DOC.OJ>, forelagt af Kommissionen for Rådet i Bruxelles den <DATE ISO="19921104">4.11.1992</DATE>).</P></NOTE>. I denne sammenhæng bemærkes, at forarbejderne til direktiv 92/111 viser, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>uden ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> ikke var en del af det forslag til ændring af litra c), der blev forelagt af Kommissionen. Udtrykket blev tilføjet af Rådet uden en udtrykkelig angivelse af begrundelsen herfor. Samtidig med denne ændring, var det ligeledes Rådets opfattelse, at den forenklede beskatningsordning i forhold til oprindelseslandet, fastsat i litra c), ikke skulle finde anvendelse på goder, der leveres <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>under en befordring inden for Fællesskabet af personer<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, som foreslået af Kommissionen, men med en knap så bred formulering, blot <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>under <HT TYPE="ITALIC">den del</HT> af en personbefordring, som finder sted <HT TYPE="ITALIC">indenfor Fællesskabet</HT><QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse fremgår det tydeligt af disse to endelige ændringer af Kommissionens forslag, at man har haft et ønske om at sikre, at vedtagelsen af en forenklet beskatningsordning, nemlig opkrævning af moms i forhold til oprindelseslandet for befordringen inden for Fællesskabet, ikke griber ind i tredjelandes beskatningskompetence inden for deres respektive områder. Det er årsagen til, at begrebet <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> er indført i det omhandlede litra, hvilket i øvrigt er helt i overensstemmelse med international ret<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Selv om sjette betragtning i præamblen til direktiv 92/111 ikke udtrykkeligt henviser til nødvendigheden af at udvise forsigtighed i relationerne til <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>tredjelandsområder<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> i forbindelse med de præciseringer, som fællesskabslovgiver indførte med hensyn til definitionen af beskatningsstedet for visse transaktioner, der sker på et skib, et flv eller et tog under passagerbefordring inden for Fællesskabet, så viser samme direktivs anden, tredje og fjerde betragtning tydeligt, hvordan der ved udformningen af bestemmelser, der er fastsat med henblik på afskaffelsen af de fiskale grænser inden for Fællesskabet, er taget hensyn til relationer til <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>tredjelandsområder<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Det er i international ret ubestridt, at enhver stat for det første i medfør af sin suverænitet råder over en uindskrænket ret og har enekompetence til at fastsætte afgifter inden for sit område og, for det andet, at det<?PAGE NO="I-8227"?> er nødvendigt at indhente den pågældende stats samtykke ved en eventuel fravigelse af dette princip, nemlig når udenlandske skattelovgivninger finder anvendelse inden for statens område frem for dens egne love<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>If. G. Gest og G. Tixier, Droit Fiscai international, 2. oplag, PUF, Paris, 1990, s. 17, hvor der henvises til en <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>pouvoir fiscal absolu à l'intérieur de son territoire, qui constitue une sorte de chasse gardée<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>. I samme retning A.H. Qureshi, <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>The Freedom of a State to Legislate in Fiscal Matters under General International Law<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> i The Public International Law of Taxation — Text, Cases and Materials, Graham &amp; Trotman, London, 1994, s. 29 og 31, og B. Terra, The Place of Supply in European VAT, Kluwer Law, Dordrecht, 1998, s. 3. Jf. ogsâ M. Rutsel Silvestre, The Jurisdiction to tax in International Law — Theory and Practice of Legislative Fiscal Jurisdiction, Kluwer, Deventer, 1989, s. 7, 15,16, 23, og navnlig s. 37, hvor statens beskatningskompetence er beskrevet som afledt af statens suverænitet, der ligeledes fastsætter grænserne for denne kompetence. Forfatteren henviser udtrykkeligt til statens <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>territorielle suverænitet<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> og anvender som reference dommer Moores afgørelse i sagen S.S. Lotus ved Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje, af <DATE ISO="19270907">7.9.1927</DATE>, Frankrig mod Tyrkiet, serie A, nr. 10, s. 69), om at <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>Įt]he principle of absolute and exclusive jurisdiction within the national territory applies to foreigners as well as to citizens or inhabitants of the country, and the foreigner can claim no exemption from the exercise of such jurisdiction, except so far as he may be able to show either; (1) that he is, by reason of some special immunity, not subject to the operation of the local law, or (2) that the local law is not in conformity with international law<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>. Dette princip er i øvrigt helt tydeligt for så vidt angår handelsskibe, som ligger for anker i udenlandske havne. I det omfang handelsskibene befinder sig i havnestatens<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>(f. R.R. Churchill og A.V. Lowe, The Law of the Sea, juris Publishing, Manchester Univ. Press, tredje udgave, 1999, s. 61, hvor det anføres, at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>[t]he Coastal State enjoys full territorial sovereignty over its internal waters. (...] By entering foreign ports and other internal waters, ships put themselves within the territorial jurisdiction of the coastal State. Accordingly, that State is entitled to enforce its laws against the ship and those on board<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> (idem, s. 65). Om havnene som en integrerende del af en stats indre farvande, ikke at forveksle med territoriale farvande, jf. D.P. O'Connell, 77je International Law of the Sea, vol. I, Clarendon Press, Oxford, 1982, s. 385.1 samme retning påpeger D. Vignes i — <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>La juridiction de l'État du port et le navire en droit international<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> i Le navire en Droit international, Colloque de Toulon, Éditions A. Pedone, Paris, 1993, s. 127-150, navnlig s. 127, at havnestater, i den seneste tid, gradvist har udvidet kompetencen (creeping Jurisdiction).</P></NOTE> indre farvande, omfattes de fuldt ud af denne stats skattelovgivning.<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>For en mere udførlig forklaring af dette spørgsmål, jf. G. Gidel, Le Droit international public de la mer — Le temps de paix, bind II, les eaux intérieures, Topos forlag og Librairie Edouard Duchemin, Liechtenstein/Paris, 1981, s. 79 ff. og, navnlig med hensvn til den ubegrænsede anvendelse af havnestatens skattelovgivning på skibe, s. 119-125.</P></NOTE> Dette forhold påvirkes ikke af, at havnestaten faktisk kan afstå fra at udøve sin beskatningskompetence ombord på skibet, uanset om dette sker ud fra den betragtning, at der er tale om et anliggende, der udelukkende henhører under fartøjets <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>interne økonomi<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. R.R. Churchill og A.V Lowe, The Law of the Sea, s. 68, hvor det anføres, at havnestaten <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>as a matter of strict law<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> under alle omstændigheder kan håndhæve sin kompetence med hensyn til fartøjets indre anliggender ud fra den blotte omstændighed, at fartøjet frivilligt er sejlet ind i statens indre farvande.</P></NOTE>, eller blot fordi staten ikke ønsker at træffe foranstaltninger, der kan afskrække udenlandske skibe fra at anløbe dens havne<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det er velkendt, at der eksisterer en handelsmæssig konkurrence mellem havnene om anløbende krydstogtskibe. I. Combacau/S. Sur, Droit international public, femte udgave, Montchrestien, Paris, 2001, s. 461, der omhandler retten til at nægte et fartøj at anløbe havn.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Domstolens retspraksis viser desuden klart bestræbelserne på at hindre, at anvendelsen af sjette direktiv giver anledning til en overlapning af andre staters fiskale suverænitet på deres område. Domstolen fastslog således udtrykkeligt i dom af <DATE ISO="19860123">23. januar 1986</DATE>, Trans Tirreno Express, en medlemsstats ret til <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>i henhold til sin lovgivning [at] opkræve [...] moms af en transportydelse mellem to steder inden for dens nationale område, selv om strækningen delvis tilbagelægges uden for dens nationale område, <HT TYPE="ITALIC">på betingelse af, at den ikke derved griber ind i andre staters fiskale kompetencen</HT><QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 21 i Trans Tirreno Express-dommen, og dom af <DATE ISO="19900313">13.3.1990</DATE>, Kommissionen mod Frankrig, præmis 18 (min fremhævelse). Domstolen henviste i Trans Tirreno Expressdommen generelt til <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>andre stater<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>, hvilket logisk set også omfatter tredjestater og ikke kun de øvrige medlemsstater. Selv om formålet i dette tilfælde var at beskytte andre medlemsstaters beskatningskompetence, gør samme hensyn sig naturligvis gældende med hensyn til territorialprincippet i forhold til tredjestater. Som den græske regering påpegede under retsmødet, følger dette af nødvendigheden af at respektere det geografiske anvendelsesområde for det fælles merværdiafgiftssystem, som er fastsat i sjette direktivs artikel 2 og 3. Jf. B. Terra, 77ie place of supply in European VAT, s. 3 og 4.</P></NOTE>. Domstolen fremhævede<?PAGE NO="I-8228"?> således i Trans Tirreno Express-sagen med hensyn til grænsen for anvendelsen af det fælles merværdiafgiftssystem, at det <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>ikke griber ind i andre staters fiskale kompetence<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Trans Tirreno Express-dommen, præmis 21.</P></NOTE>. Antages det, at en stat kan udvide anvendelsesområdet for sin skattelovgivning i internationalt farvand, gør dette sig ikke gældende, når man <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>krydser et hvilket som helst område, der er underlagt en anden stats suverænitet<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Trans Tirreno Express-dommen, præmis 18.</P></NOTE>. Ifølge territorialprincippet ophører en medlemsstats beskatningskompetence med hensyn til at anvende det fælles merværdiafgiftssystem der, hvor tredjestaters beskatningskompetence med hensyn til at beskatte levering af goder på deres respektive områder begynder.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Følgerne af et ophold uden for Fællesskabet for beskatningen af levering af goder om bord</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>For at besvare det forelagte spørgsmål fra Bundesfinanzhof, er det nødvendigt at tage hensyn til følgerne af et ophold uden for Fællesskabet for leveringen af goder om bord.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Som jeg har bemærket, indføres der ved artikel 8 en forenklet ordning for beskatning af levering af goder, der sker om bord på et transportmiddel i forbindelse med en personbefordring inden for Fællesskabets område. Disse leveringer er således kun underlagt én momsordning, nemlig den ordning, der er gældende i staten, hvor transporten inden for Fællesskabet tager sin begyndelse. Man undgår på denne måde at falde tilbage på hovedreglen for det strenge territorialprincip i artikel 8, stk. 1, litra b), der under rejsen ville føre til, at der var lige så mange momsordninger som antallet af medlemsstater, gennem hvis områder rejsen gik, der kunne finde anvendelse<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ifølge opfattelsen i teorien udgør denne regel <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>the general rule in the Sixth Directive with regard to the place of supply of goods<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> (B. Terra og ). Kajus, A Guide to the European VAT Directives, bind I, IBFD Publications, 2005, s. 557, navnlig s. 559 og 560). Dette er naturligvis tilfældet, når det pågældende gode ikke skal sendes eller transporteres. I dette tilfælde er det artikel 8, stk. 1, litra a), der skal finde anvendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at der gøres ophold uden for Fællesskabet, begrunder af de allerede anførte grunde uden tvivl, at anvendelsen af det fælles merværdiafgiftssystem under disse ophold i områder, der er underlagt en tredjestats beskatningskompetence, suspenderes i forhold til leveringer af goder, der finder sted hér. Denne omstændighed begrunder imidlertid ikke, at man ikke anvender den forenklede ordning under hele den resterende del af rejsen, uanset om den så at sige sker på Fællesskabets område eller i internationalt farvand, og dette selv om transportmidlet blot rejser gennem en tredjestats område, uden at der reelt gribes ind i andre staters fiskale suverænitet</TXT></NP><?PAGE NO="I-8229"?><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det ville stå i diametral modsætning til formålet med den forenkling, der er indført ved litra c), at opdele det, der faktisk er en enkelt rejse inden for Fællesskabet (for så vidt som den effektivt forbinder de to mest fjerntliggende steder inden for Fællesskabet fastsat som afrejse- og ankomststed) i flere dele som følge af en suspension af den forenklede ordning på grund af et ophold uden for Fællesskabet. Samtidig kan den omstændighed, at man ønsker at undgå enhver indgriben i tredjestaters fiskale suverænitet i disses havne, ikke begrunde, at man undlader at anvende denne forenklede ordning i andre tilfælde end dem, hvor det er strengt nødvendigt for at sikre dette formål. Med henblik herpå er det tilstrækkeligt at suspendere anvendelsen af oprindelseslandets momsordning under et ophold uden for Fællesskabet</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Følgelig skal artikel 8, stk. 1, litra c), fortolkes således, at den forenklede ordning, der indføres ved denne bestemmelse, finder anvendelse under hele rejsens varighed inden for Fællesskabet, dvs., en rejse mellem passagernes første afrejsested på Fællesskabets område og det sidste sted, hvor disse passagerer kan afslutte rejsen på Fællesskabets område. Et ophold uden for Fællesskabet mellem disse to steder bør udelukkende medføre, at anvendelsen af denne forenklede ordning suspenderes under hvert enkeltophold<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Under transportmidlets ophold i en tredjestats havn, er leveringen af goder ikke underlagt den momsordning, der gælder i den første medlemsstat, hvorfra rejsen inden for Fællesskabet tog sin begyndelse. Det pågældende transportmiddel er i denne periode fuldt ud omfattet tredjestatens beskatningskompetence, og derfor sker leveringen af goder om bord under dette ophold klart uden for sjette direktivs territoriale anvendelsesområde.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Der er derimod ikke noget, der begrunder, at en rejse, hver gang den genoptages inden for Fællesskabet, skal undergives flere på hinanden følgende momsordninger. Dette ville være konsekvensen, såfremt man faldt tilbage på den territorialordning, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra b), eller såfremt man anvendte ordningen i litra c) på rejsen gentagne gange<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Af de anferte grunde kan jeg ikke tilslutte mig den fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra c), der tilsyneladende er anvendt af B. Terra og J. Kajus, A Guide to the European VAT Directives, s. 560, fodnote 552, med det der nævnte eksempel.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den således foreslåede fortolkning af artikel 8, stk.1, litra c), hvorefter et ophold uden for Fællesskabet blot udgør en begrundelse for under opholdet at suspendere anvendelsen af den forenklede ordning, der er indført ved denne artikel, er ikke til hinder for, at en rejse inden for Fællesskabet er en del af en længere rejse, som eventuelt tager sin begyndelse og/eller sin afslutning uden for Fællesskabet. Dette er præcist meningen med henvisningen i den sidste del af<?PAGE NO="I-8230"?> definitionen af befordringens afgangs- og ankomststed til et eventuelt <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I denne sammenhæng skal opmærksomheden henledes på den omstændighed, at i Tyskland f.eks. indeholder gennemførelsesbestemmelsen i § 3e, stk. 2, i UStG, ikke disse endelige bemærkninser, fastsat i sjette direktivs definitioner af <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>afgangssted for en personbefordring<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> og af <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>ankomststed for en personbefordring<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>. Under disse dele af rejsen uden fællesskabsretlig karakter er det åbenbart, at den forenklede ordning, der er fastsat i litra c), ikke finder anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>På samme måde er en rejse, der har sit afgangssted i f.eks. Tyskland, og for hvilken der ikke er fastsat et ankomststed for passagerne inden for Fællesskabets område, ikke en rejse inden for Fællesskabet, hvorfor leveringer af goder om bord er underlagt den strenge territorialordning i litra b). I dette tilfælde er de leveringer af goder, der sker på tysk område i leveringsøjeblikket, underlagt moms i Tyskland.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D —</NO.P><TXT>Den foreslåede fortolkning af begrebet <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>ophold udenfor Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>I lyset af disse konstateringer synes der hverken af ordlyden eller af formålet at kunne udledes en specifik begrundelse for indføjelsen af begrebet ophold uden for Fællesskabet i litra c), som kan bidrage til den rette fortolkning af dette begreb.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>De fortolkningselementer, der er anvendt i det foreliggende tilfælde, gør det for det første kun muligt at forkaste bestemte fortolkninger som følge af deres særlige uforenelighed med det tilstræbte formål, og for det andet at fremhæve tilstedeværelsen af flere mulige og ligeledes forsvarlige fortolkninger af dette begreb.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Hvad angår den fortolkning, der er fremført af Finanzamt, og som er gentaget af den tyske regering, er jeg af den opfattelse, at der netop er tale om en fortolkning, der er uforenelig med den pågældende bestemmelses formål. I virkeligheden ville en sådan fortolkning afstedkomme, at det fælles merværdiafgiftssystem anvendes på leveringer af goder, der sker under skibets ophold på en tredjestats område, når passagerne går fra borde og foretager indkøb på dette område. En forståelse af begrebet ophold, der medfører et sådant resultat, er efter min opfattelse ikke ønskelig i betragtning af det tilstræbte formål: at undgå konflikter med hensyn til tredjestaters beskatningskompetence på deres områder<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jeg skal desuden tilføje, som Kommissionen påpegede under retsmodet, at selv om lovgiver på flere steder i samme litra c) udtrykkeligt har henvist til, at nye passagerer kan gå ombord, henholdsvis endeligt forlade transportmidlet, for at definere befordringens afgangs- og ankomststed, har lovgiver ikke foretaget en lignede henvisning for begrebet ophold.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Med hensyn til de mulige fortolkninger af begrebet, der synes forenelige med normens formål, er Domstolen endeligt blevet konfronteret med nødvendigheden af at<?PAGE NO="I-8231"?> vælge mellem flere lige forsvarlige løsninger, der grundlæggende adskiller sig på et mere eller mindre præcist plan, som sikres gennem det dobbelte formål, lovgiver har tilstræbt: forenkling af den anvendte afgiftsordning og forebyggelse af konflikter vedrørende tredjestaters fiskale suverænitet på områder uden for Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Den fortolkning, der blandt disse teleologisk forsvarlige fortolkninger på strengeste vis sikrer, at der ikke gribes ind i beskatningskompetencen i en tredjestat, hvor der gøres ophold, er den, der blot fortolker begrebet ophold som et holdt på et sted, der afhængigt af transportmidlet er egnet hertil (havn, lufthavn, station)<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denne udlægning møder for øvrigt en del støtte fra den engelske version af teksten, der blot refererer til <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>a stop<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/> på et område uden for Fællesskabet</P></NOTE>. Således, og uafhængigt af, om passagerne f.eks. kan gå fra borde fra et skib under et ophold i en tredjestats havn, for så vidt som dette skib fuldt ud er undergivet havnestatens fiskale suverænitet, vil det fælles merværdiafgiftssystem ikke omfatte leveringer af goder om bord under dette ophold. Der er imidlertid tale om en fortolkning, som ved så strengt at tilgodese formålet om at undgå indgriben i tredjestaters territoriale kompetence, vil kunne medføre en adfærd, der har karakter af misbrug, for så vidt som den gør det lovligt at suspendere anvendelsen af ordningen i litra c) på levering af goder, der sker ombord under opholdet, hvilket udelukkende er et resultat af en beslutning om at standse transportmidlet på en tredjestats område under dets rejse inden for Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>En anden teleologisk forsvarlig fortolkning af begrebet ophold, er den af Kommissionen anførte, som næsten er den samme som den græske regerings og sagsøgerens fortolkning. Den går kort sagt ud på, at for at der er tale om et ophold i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), er det nødvendigt, at den rejsende har mulighed for at stå af det pågældende transportmiddel, selv for et kort tidsrum, og foretage indkøb i tredjestaten, hvor opholdet finder sted. Det er kun under disse omstændigheder, at leveringer af goder om bord, der undergives det fælles merværdiafgiftssystem, kan give anledning til en konflikt i forhold til tredjestatens beskatningskompetence, der bør undgås. Det er med andre ord kun, når der er mulighed for at vælge mellem at erhverve goder på transportmidlet eller uden for dette, at der kan opstå en egentlig kompetencekonflikt, som er uacceptabel i lyset af det af lovgiver tilstræbte formål med at indføje opholdsbegrebet i litra c). Med andre ord: Kompetencekonflikten, der bør undgås, vil kun opstå, når forretningerne om bord på de skibe, der ligger for anker, på et givet sted, såsom en havn, der retligt er underlagt havnestatens fiskale suverænitet, i henhold til fællesskabsretten undergives en indirekte<?PAGE NO="I-8232"?> beskatningsordning, der er forskellig fra den, der gælder for forretningerne uden for skibet i samme stat, selv om de i virkeligheden befinder sig på samme marked.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Den sidste fortolkning er ikke i lige så streng overensstemmelse med princippet om, at transportmidlet fuldt ud skal undergives den fiskale suverænitet i den stat, på hvis område det befinder sig, eller med forebyggelsen af eventuelle konflikter med tredjestaters beskatningskompetence. Efter min opfattelse må denne fortolkning imidlertid foretrækkes i betragtning af, at en konflikt som følge af, at levering af goder om bord, der eventuelt undergives en anden afgiftsordning end den, der anvendes i tredjestaten, i de tilfælde hvor det er muligt at gå fra borde og foretage indkøb, snarere synes at være hypotetisk.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med de anførte betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Bundesfinanzhof, på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>Et skibs ophold i tredjestaters havne, hvorved de rejsende kun kortvarigt, f.eks. med henblik på udflugter, kan forlade skibet, men hvor der ikke foreligger nogen mulighed for at påbegynde eller afslutte rejsen, udgør <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>ophold uden for Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af <DATE ISO="19911216">16. december 1991</DATE> om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF, og ved Rådets direktiv 92/1 Il/EØF af <DATE ISO="19921214">14. december 1992</DATE> om ændring af direktiv 77/388 og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til merværdiafgift, for så vidt som passagerne har mulighed for at foretage indkøb på disse tredjestaters områder, hvorved anvendelsen af ordningen i denne bestemmelse suspenderes i den periode, opholdet varer.<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>