Angående
Traktatbrud – fælles fiskeripolitik – Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EFT L 261, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik – nationale myndigheders tilladelse til brug af thonaille-garn til trods for Fællesskabets forbud mod drivgarn med en længde på 2,5 km eller derover – mangel på effektivt kontrolsystem med henblik på at sikre overholdelse af dette forbud.
Konklusion
1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og artikel 31, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2846/98 af 17. december 1998, og artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 24 og artikel 25, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, idet den har undladt i tilstrækkelig grad at kontrollere, inspicere og overvåge udøvelse af fiskeri, navnlig med hensyn til forbuddet mod fiskeri med drivgarn af visse arter, og idet den ikke har sørget for, at der træffes passende foranstaltninger over for de personer, som er ansvarlige for overtrædelser af fællesskabsforskrifterne om anvendelse af drivgarn.
2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.