31992R2158

Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande

EF-Tidende nr. L 217 af 31/07/1992 s. 0003 - 0007
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 44 s. 0003
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 44 s. 0003


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2158/92 af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Faellesskabet mod brande

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43 og 130 S,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Skovene spiller en vaesentlig rolle for den oekologiske ligevaegt, navnlig ved deres indflydelse paa jordbund, vandforhold, klima, fauna og flora;

skovene bidrager saaledes til, at landbruget og samfundet i landdistrikterne bevares og udvikles; landbrugets og landsamfundets eksistens kan i vid udstraekning vaere afhaengig af, at der er omkringliggende sunde skove;

de funktioner, som skovene saaledes har, trues af brande, der hvert aar haerger store skovarealer, navnlig i Faellesskabets sydlige del;

det er saaledes af stor betydning, at Faellesskabets skove beskyttes mod brande, og problemet er meget hastende; Faellesskabet boer derfor oege sit bidrag til de bestraebelser, medlemsstaterne har ivaerksat for at forbedre beskyttelsen;

for at formindske brandenes antal og betydning og reducere deres omfang boer Faellesskabets bidrag koncentreres om en eliminering af brandaarsagerne, om brandforebyggende foranstaltninger og om forantaltninger til overvaagning af skovene;

Faellesskabets bidrag boer foerst og fremmest gaelde de zoner, hvor der er en konstant eller regelmaessigt tilbagevendende risiko for skovbrande; Faellesskabets omraade boer derfor opdeles efter, hvilken risiko der er for skovbrande, og bidraget gradueres efter brandrisikoen i de enkelte zoner;

Faellesskabet boer navnlig i de zoner, hvor der er stor brandrisiko, bidrage til, at der ivaerksaettes integrerede planer til beskyttelse af skovene mod brande; planerne skal omfatte saavel aarsagernes eliminering som indfoerelse og forbedring af systemer til forebyggelse og overvaagning;

en databank i medlemsstaterne og paa EF-plan kan tilvejebringe et vigtigt redskab til forbedring af skovenes beskyttelse mod brande;

for at lette ivaerksaettelsen af de paataenkte foranstaltninger boer der skabes et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen; samarbejdet kan ske gennem Den Staaende Skovbrugskomité;

med henblik paa denne forordning skal der vedtages et program for en femaarsperiode;

et beloeb paa 70 mio. ECU skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette fleraarige program; de midler, der for aaret 1992 skoennes noedvendige inden for de nuvaerende finansielle overslag, beloeber sig til 12,0 mio. ECU;

de midler, der skal afsaettes til finansiering af programmet for tiden efter regnskabsaaret 1992, skal ligge inden for Faellesskabets gaeldende finansieringsramme -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. For at oege beskyttelsen af skovene og navnlig styrke bestraebelserne for at opretholde og overvaage skovoekosystemerne og bevare de forskellige funktioner, som skovene opfylder til fordel for landdistrikterne, indfoeres der en EF-aktion til beskyttelse af skovene mod brande, i det foelgende benaevnt »aktionen«.

2. Aktionen har til formaal:

- at formindske skovbrandenes antal

- at formindske skovbrandenes omfang.

3. Aktionen omfatter foranstaltninger med foelgende sigte:

a) at klarlaegge skovbrandenes aarsager og bestemme midlerne til deres bekaempelse, navnlig ved hjaelp af:

- undersoegelser med henblik paa klarlaegning af brandaarsagerne og af anledningen til brandudbruddene

- undersoegelser med henblik paa forslag til foranstaltninger, der kan eliminere brandaarsagerne og anledningen til brandudbruddene

- kampagner med henblik paa information og bevidstgoerelse

b) at indfoere eller forbedre forebyggelsessystemer, og navnlig som led i en samlet strategi for beskyttelse af skovomraader mod brande at tilvejebringe infrastrukturer til beskyttelse mod brande, f.eks. skovveje, stier, vandforsyningssteder, brandbaelter, omraader med ryddet undervaekst og skovfrie straekninger, samt at ivaerksaette arbejder med henblik paa vedligeholdelse af brandbaelter, omraader med ryddet undervaekst og skovfrie straekninger samt ivaerksaettelse af forebyggende skovplantning

c) at indfoere eller forbedre skovovervaagningssystemer, herunder forebyggende overvaagning, og navnlig at etablere faste og mobile overvaagningsstrukturer og at tilvejebringe kommunikationsudstyr

d) at ivaerksaette tilknyttede foranstaltninger, navnlig foelgende:

- uddannelse af hoejt specialiseret personale

- gennemfoerelse af analytiske undersoegelser og af pilot- og demonstrationsprojekter vedroerende nye metoder, ny teknik og ny teknologi, der kan goere aktionen mere effektiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne klassificerer deres omraade efter risikoen for skovbrande. En risikoklassificeret zone skal generelt svare til en administrativ inddeling paa mindst NUTS III-niveau.

2. Som hoejrisikozone kan kun klassificeres zoner, hvor en konstant eller regelmaessigt tilbagevendene risiko for skovbrande i alvorlig grad truer den oekologiske ligevaegt og sikkerheden for personer og ejendom eller bidrager til fremskyndet oerken- og oedemarksdannelse i landdistrikter.

Som hoejrisikozone kan kun klassificeres zoner:

- i Portugal

- i Spanien

- i Frankrig, i regionerne Aquitaine, Midi-Pyrénées, Korsika, Languedoc-Roussillon, Provence-Alpes-Côte d'Azur samt departementerne Ardèche og Drôme

- i Italien, i Mezzogiorno, Lazio, Toscana, Liguria, Umbria, Marche, Emilia-Romagna, i provinserne Cuneo og Alessandria i Piemonte og provinsen Pavia i Lombardiet samt de skovklaedte bjergomraader i Norditalien

- i Graekenland.

Efter begrundet anmodning fra en medlemsstat kan zoner i andre omraader i Faellesskabet end de ovenfor naevnte anerkendes som hoejrisikozoner.

3. Som mellemrisikozone kan klassificeres zoner, hvor risikoen for skovbrande kan true skovoekosystemerne i betydelig grad, men hvor risikoen dog ikke er konstant eller regelmaessigt tilbagevendende.

4. Som lavrisikozone betragtes de oevrige zoner i Faellesskabet.

5. Medlemsstaterne sender senest seks maaneder efter denne forordnings ikrafttraedelse Kommissionen listen over zonerne klassificeret efter risiko.

Kommissionen traeffer afgoerelse om listernes godkendelse efter fremgangsmaaden i artikel 9.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sender for hoej- og mellemrisikozonerne Kommissionen planer for beskyttelse af skovene mod brande med angivelse af, hvilke foranstaltninger til beskyttelse af skovene mod brande der allerede er gennemfoert med finansielt bidrag fra Faellesskabet, samt en evaluering af, hvor effektive de forskellige typer foranstaltninger har vaeret.

2. For hoejrisikozonerne skal planerne omfatte foelgende:

a) en redegoerelse for den foreliggende situation i den paagaeldende zone eller delzone, for saa vidt angaar det eksisterende forebyggelses- og overvaagningssystem samt de bekaempelsesmidler, der er til raadighed, og med en beskrivelse af de metoder og den teknik, der anvendes til beskyttelse af skovene mod brande

b) en oversigt over brandene i de seneste fem aar med angivelse og analyse af de vigtigste aarsager

c) de maal, der skal vaere naaet ved slutningen af planens gennemfoerelsesperiode, for saa vidt angaar:

- eliminering eller formindskelsen af de vigtigste aarsager

- forbedring af forebyggelses- og overvaagningssystemerne

- forbedring af bekaempelsessystemerne

d) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik paa at naa de fastsatte maal

e) oplysning om, hvilke partnere der er knyttet til beskyttelsen af skovene mod brande, og de naermere bestemmelser om samordningen mellem disse partnere.

3. For mellemrisikozonerne skal planerne mindst omfatte foelgende:

a) en redegoerelse for den foreliggende situation i den paagaeldende zone eller delzone, for saa vidt angaar det bestaaende forebyggelses- og overvaagningssystem; redegoerelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af de metoder og den teknik, der anvendes til beskyttelse mod brande

b) de maal, der skal vaere naaet ved slutningen af planens gennemfoerelsesperiode, for saa vidt angaar:

- eliminering eller formindskelse af de vigtigste brandaarsager

- forbedring af forebyggelses- og overvaagningssystemerne

c) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik paa at naa de fastsatte maal

d) oplysning om, hvilke partnere der er knyttet til beskyttelsen af skovene mod brande, og de naermere bestemmelser om samordningen mellem disse partnere.

4. Kommissionen afgiver efter hoering af Den Staaende Skovbrugskomité, der er nedsat ved beslutning 89/367/EOEF (4), en udtalelse om planerne for beskyttelse af skovene mod brande senest tre maaneder efter deres meddelelse.

5. Fra 1. januar 1993 er finansiering i henhold til EF-aktioner af skovbrugsforanstaltninger i hoejrisikozoner og mellemrisikozoner betinget af, at der er fastlagt planer for beskyttelse af skovene mod brande, og at naevnte foranstaltninger gennemfoeres i overensstemmelse med planerne.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne forelaegger inden 1. november hvert aar Kommissionen deres projekter eller programmer til oeget beskyttelse af skovene mod brande.

2. Projekterne og programmerne kan gaelde foelgende:

- for hoejrisikozonerne, de foranstaltninger, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, litra a) til d)

- for mellemrisikozonerne, de foranstaltninger, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, litra b) og d), samt kampagner til information og bevidstgoerelse.

3. Efter 1. november 1992 kan der kun forelaegges projekter og programmer, der indgaar i planer som omhandlet i artikel 3, om hvilke Kommissionen har afgivet positiv udtalelse.

Efter 1. november 1992 faar programmer fortrinsstilling.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 1 vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 9.

5. Multiprogrammer skal indeholde angivelse af fordelingen af udgifterne til de forskellige paataenkte foranstaltninger.

Artikel 5

1. Kommissionen sikrer samordningen og opfoelgningen af den i denne forordning fastsatte aktion til beskyttelse af skovene mod brande. Den kan navnlig soege bistand fra forskningsinstitutter og videnskabelige og tekniske konsulenter.

2. Samordningen og opfoelgningen af aktionen omfatter endvidere et faellesskabsbidrag til medlemsstaterne til hjaelp til at oprette et informationssystem for skovbrande med foelgende formaal:

- at fremme udvekslingen af oplysninger om skovbrande

- at foretage en loebende evaluering af virkningen af de foranstaltninger, medlemsstaterne og Kommissionen har ivaerksat til beskyttelse af skovene mod brande

- at klarlaegge, i hvilke perioder brandrisikoen goer sig gaeldende, samt dens grad og aarsager

- at udvikle strategier for besykttelse af skovene mod brande og navnlig for eliminering eller formindskelse af aarsagerne.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 2 vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 9. De gaelder navnlig oplysningernes art, sammenlignelighed og indsamling samt betingelserne for adgang til oplysningerne.

4. Medlemsstaterne kan begraense indsamlingen af oplysninger til hoej- og mellemrisikozonerne.

5. Kommissionen kan med henblik paa de i stk. 2 omhandlede informationssystemers forberedelse finansiere pilotprojekter, som foerst og fremmest gaelder gennemfoereligheden af systemets forskellige maalsaetninger. Projekterne ivaerksaettes i samraad med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Artikel 6 1. Kommissionen traeffer beslutning om Faellesskabets medfinansiering af de projekter og programmer, som medlemsstaterne forelaegger, jf. artikel 4. Beslutning om tilskud fra Faellesskabet traeffes efter hoering af Den Staaende Skovbrugskomité.

2. Faellesskabets medfinansiering af de i artikel 1, stk. 3, litra a) til d), naevnte foranstaltninger udgoer:

- indtil 50 % for de af Kommissionen godkendte udgifter vedroerende hoejrisikozonerne

- indtil 30 % for de af Kommissionen godkendte udgifter vedroerende mellemrisikozonerne.

3. Faellesskabet afholder udgifterne til den i artikel 5, stk. 1, naevnte samordning. Dog udgoer Faellesskabets medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til oprettelsen af det i artikel 5, stk. 2, naevnte informationssystem:

- indtil 50 % for foranstaltninger vedroerende hoejrisikozoner

- indtil 30 % for foranstaltninger vedroerende mellemrisikozoner

- indtil 15 % for foranstaltninger vedroerende de oevrige zoner.

4. Saadanne projekter og programmer vedroerende beskyttelse af skovene mod brande, der allerede faar tilskud efter andre faellesskabsordninger, kan ikke faa tilskud i henhold til denne forordning.

Artikel 7

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, som har befoejelse til at gennemfoere de foranstaltninger, der traeffes i henhold til denne forordning, og de myndigheder og organer, til hvilke Kommissionens tjenestegrene skal refundere Faellesskabets andel af finansieringen.

Artikel 8

Medlemsstaterne traeffer i overensstemmelse med nationale love og administrative bestemmelser de fornoedne foranstaltninger for:

- at sikre, at de af Faellesskabet finansierede foranstaltninger faktisk gennemfoeres, og at de gennemfoeres korrekt

- at hindre uregelmaessigheder

- at inddrive beloeb, der er mistet som foelge af uregelmaessigheder eller manglende paapasselighed.

Medlemsstaterne stiller alle noedvendige oplysninger med henblik paa dette afsnit til raadighed for Kommissionen og traeffer alle foranstaltninger, der kan lette den kontrol, Kommissionen anser for hensigtsmaessig i forbindelse med forvaltningen af Faellesskabets finansiering, herunder kontrol paa stedet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet med henblik herpaa.

Artikel 9

1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden for Den Staaende Skovbrugskomité sagen for komitéen, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget spoergsmaalet haster. Udtalelsen vedtages med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemningen i komitéen tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger og bringer dem straks i anvendelse.

Artikel 10

1. Faellesskabsaktionen skal loebe i fem aar fra 1. januar 1992.

2. De faellesskabsmidler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 70 mio. ECU, hvoraf 12 mio. ECU for aaret 1992 inden for rammerne af de finansielle overslag for 1988 til 1992.

Midler til finansiering af programmets gennemfoerelse derefter skal ligge inden for Faellesskabets gaeldende finansieringsramme.

Budgetmyndigheden fastlaegger de disponible bevillinger for hvert regnskabsaar under hensyntagen til de i artikel 2 i finansforordningen af 21. december 1977 vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget (5) omhandlede principper om forsvarlig oekonomisk forvaltning.

3. Inden udloebet af den i stk. 1 naevnte periode tager Raadet paa forslag af Kommissionen denne forordning op til fornyet behandling paa grundlag af en rapport om virksomheden i den sektor, forordningen omfatter, suppleret med navnlig oplysninger om evalueringen af, hvor effektive foranstaltningerne har vaeret, som fastsat i artikel 5, stk. 2.

Artikel 11

Raadets forordning (EOEF) nr. 3529/86 af 17. november 1986 om beskyttelse af skovene i Faellesskabet mod brande (6) anvendes fortsat paa projekter og programmer, der er indgivet inden den 1. januar 1992.

Artikel 12

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1992. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. juli 1992. Paa Raadets vegne

John COPE

Formand

(1) EFT nr. C 312 af 3. 12. 1991, s. 7. (2) Udtalelse afgivet den 10. juli 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). (3) EFT nr. C 106 af 27. 4. 1992, s. 1. (4) EFT nr. L 165 af 15. 6. 1989, s. 14. (5) EFT nr. L 356 af 31. 12. 1977, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 610/90 (EFT nr. L 70 af 16. 3. 1990, s. 1). (6) EFT nr. L 326 af 21. 11. 1986, s. 5. Forordningen er aendret ved forordning (EOEF) nr. 1614/89 (EFT nr. L 165 af 15. 6. 1989, s. 10).