|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/5302 |
12.10.2026 |
Bekendtgørelse til de personer, enheder eller organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2135 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2026/2261 og Rådets forordning (EU) 2023/2147 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/2262 om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan
(C/2026/5302)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder eller organer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2135 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2026/2261 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2023/2147 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/2262 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan.
Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer, enheder eller organer fortsat skal være opført på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, i afgørelse (FUSP) 2023/2135 og i forordning (EU) 2023/2147 om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan.
De berørte personer, enheder eller organer gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2023/2147, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 3 i forordningen).
De berørte personer, enheder eller organer kan inden den 30. april 2027 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at beslutningen om at medtage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
RELEX.1 |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
|
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu |
Eventuelle modtagne bemærkninger vil blive taget i betragtning i forbindelse med Rådets næste gennemgang i henhold til artikel 9 i afgørelse (FUSP) 2023/2135.
De berørte personer, enheder eller organer gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L, 2023/2135, 11.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2135/oj.
(2) EUT L, 2026/2261, 9.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2261/oj.
(3) EUT L, 2023/2147, 11.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2147/oj.
(4) EUT L, 2026/2262, 9.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2262/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/5302/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)