<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1991DAA.0800443701.case.xml"><NO.CASE>C-261/89</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61989C0261</NO.CELEX><NO.SEQ>0008.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>4446</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>4454</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>9</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT VAN GERVEN — SAG C-261/89</LEFT><RIGHT>ITALIEN MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Walter Van Gerven</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19910612">12. juni 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. præsident,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Nærværende sag er anlagt af den italienske regering i medfør af EØF-Traktatens artikel 173 med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 90/224/EØF af <DATE ISO="19890524">24. maj 1989</DATE> om den italienske regerings støtte til to statsejede virksomheder i aluminiumsindustrien, Alumínia og Comsal<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="118" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="42">EFT 1990 L 118, s. 42</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den omtvistede beslutning<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>). Den omtvistede beslutning er truffet af Kommissionen på grundlag af EØF-Traktatens artikel 93, stk. 2, første afsnit, og lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Artikel 1</TI.ART><ALINEA>Den støtte i form af rentefrie lån på 70 mia. LIT og 30 mia. LIT, som senere skal konverteres til egenkapital, og som den italienske regering har stillet til rådighed for virksomhederne Alumínia og Comsal, er uforenelig med fællesmarkedet efter EØF-Traktatens artikel 92, stk. 1, idet støtten er ydet i strid med bestemmelserne i EØF-Traktatens artikel 93, stk. 3, og med betingelserne i Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE>.</ALINEA><ALINEA>Støtten skal derfor ophæves og tilbagekræves hos støttemodtagerne.</ALINEA><ALINEA>Den italienske regering må ikke konvertere disse to lån på 70 mia. LIT og 30 mia. LIT til egenkapital.</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART>Artikel 2</TI.ART><ALINEA>Den italienske regering underretter inden to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet til at efterkomme den.</ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></P><P>Den italienske regering har til støtte for sin annullationspåstand i stævningen og replikken for det første gjort gældende, at den omhandlede finansiering blev holdt inden for det ved Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> godkendte beløb på 989 mia. LIT, for det andet, at Kommissionen i den omtvistede beslutning med urette har betegnet finansieringen som statsstøtte i henhold til artikel 92, stk. 1, og for det tredje, at den omtvistede beslutning ikke er fyldestgørende begrundet, idet Kommissionen ikke undersøgte, om de i artikel 92, stk. 3, litra<?PAGE NO="I-4447"?> c), opstillede betingelser for at fravige forbuddet mod statsstøtte var opfyldt. Den italienske regering har under retsmødet frafaldet det førstnævnte anbringende. Jeg vil derfor ikke tage stilling til det i det følgende.</P><P>Efter kort at have beskrevet de faktiske omstændigheder (punkt 2 til 4) vil jeg i mit forslag til afgørelse først undersøge, om de rentefrie lån, som skulle konverteres til egenkapital, og som i 1987 blev ydet Alumínia og Comsal, rent faktisk — som fastslået af Kommissionen i den omtvistede beslutning — udgør statsstøtte i henhold til artikel 92, stk. 1 (punkt 5 til 13). Jeg vil derefter undersøge, om den omtvistede beslutning er utilstrækkelig begrundet, fordi Kommissionen ikke undersøgte, om de i artikel 92, stk. 3, litra c), opstillede betingelser for at fravige forbuddet mod statsstøtte var opfyldt (punkt 14 til 16).</P></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Med henblik på en økonomisk genopretning af den delvis statsejede aluminiumsindustri udarbejdede den italienske regering i første halvdel af 1980'erne en omstruktureringsplan for den pågældende industri. I henhold til planen (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>aluminiumsplanen<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) skulle der i perioden fra 1983 til 1988 ydes offentlig støtte på i alt <FT TYPE="NUMBER">1445</FT> mia. LIT i form af kapitalindskud, tilskud og lån med rentegodtgørelse. Den <DATE ISO="19841205">5. december 1984</DATE>, henholdsvis den <DATE ISO="19851120">20. november 1985</DATE> indledte Kommissionen proceduren i henhold til EØF-Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til denne støtte. Den fandt bl.a., at det planlagte støttebeløb forekom at være betydeligt større end behovene i henhold til aluminiumsplanen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del I, forste afsnit.</P></NOTE>. Efter at den italienske regering havde foretaget en række ændringer i aluminiumsplanen og navnlig havde accepteret at nedsætte den planlagte støtte i form af kapitalindskud med 200 mia. LIT<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. den italienske regerings telex af <DATE ISO="19861121">21.11.1986</DATE>, jf. bilag II til svarskriftet.</P></NOTE>, besluttede Kommissionen imidlertid at afslutte de i 1984 og 1985 indledte procedurer, jf. Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> (som blev meddelt den italienske regering ved skrivelse af <DATE ISO="19870113">13.1.1987</DATE>). Den godkendte samtidig en støtte på 989 mia. LIT i form af et kapitalindskud og en støtte på 400 mia. LIT i form af et lån med rentegodtgørelse til det statsejede holdingselskab EFIM's aktiviteter i aluminiumsindustrien<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFIM er forkortelsen for <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Ente partecipazioni e finanziamenti industrie manifatturiere<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>. Den godkendte desuden tilskud på 48,1 mia. LIT og et lån på 7,9 mia. LIT med rentegodtgørelse til det statsejede aluminiumssmelteri i Bolzano<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del I, andel og tredje afsnit.</P></NOTE>. Kommissionen godkendte imidlertid kun den støtte, som skulle ydes i henhold til aluminiumsplanen (1983-1988), på den — i beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> udtrykkelig anførte — betingelse, at den italienske regering ikke ydede nogen form for yderligere støtte til den statsejede aluminiumsindustri indtil udgangen af 1988.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19870918">18. september 1987</DATE> pålagde den italienske regering (ved en beslutning truffet af CIPE<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>CIPE er forkortelsen for <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Comitato interministeriale per la programmazione economica<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>) det statsejede holdingselskab EFIM at yde lån på 100 mia. LIT til to af dets datterselskaber, nemlig Alumínia og Comsal, som er statsejede aluminiumsvirksomheder<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del I, ottende afsnit; jf. også bilag I til stævningen.</P></NOTE>.</TXT><?PAGE NO="I-4448"?><P>Den italienske regering underrettede ikke på forhånd Kommissionen om disse lån i overensstemmelse med EØF-Traktatens artikel 93, stk. 3. Først efter at modtaget en udtrykkelig forespørgsel oplyste den italienske regering — ved skrivelse af <DATE ISO="19880328">28. marts 1988</DATE> — Kommissionen om lånene og de nærmere betingelser herfor. Regeringen understregede navnlig i skrivelsen, at de to lån var bestemt til finansiering af investeringer, idet lånet til Alumínia, som var på 70 mia. LIT, skulle anvendes til moderniseringer og lånet til Comsal, som var på 30 mia. LIT, skulle benyttes til udvidelse og spredning af produktionen. Den oplyste også over for Kommissionen, at lånene var forbundet med en afdragsfri periode på fire år og skulle tilbagebetales mellem 1991 og 1994<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del II, andet afsnit.</P></NOTE>. Renteudgifter og afdrag i forbindelse med de to lån ville blive overtaget af staten, og lånene ville derved i takt med ydelserne blive konverteret til egenkapital for EFIM<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del ÏI, tredje afsnit.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>På grundlag af disse oplysninger og andre offentligt tilgængelige oplysninger besluttede Kommissionen i september 1988 at indlede den i artikel 93, stk. 2, foreskrevne procedure med hensyn til de pågældende lån. Den fandt, at statens overtagelse af samtlige renteudgifter tydeligt var et tilfælde af statsstøtte<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del IV, andet afsnit.</P></NOTE>, og at konverteringen af de to lån til egenkapital udgjorde en kapitaltegning, som efter omstændighederne kunne indeholde elementer af statsstøtte<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del IV, tredje, fjerde og femte afsnit.</P></NOTE>. Den <DATE ISO="19890524">24. maj 1989</DATE> blev proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, afsluttet med den i nærværende sag anfægtede beslutning. Som det fremgår af den allerede citerede del af den omtvistede beslutning, fandt Kommissionen, at de omhandlede lån i virkeligheden udgjorde en statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, idet Kommissionen ikke på forhånd var blevet underrettet om støtten, og da den blev ydet i strid med betingelserne i beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE>, nærmere bestemt betingelsen om, at der ikke måtte ydes nogen form for yderligere støtte til den statsejede aluminiumsindustri indtil udgangen af 1988<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 1, første punktum, i den omtvistede beslutning.</P></NOTE>. Kommissionen pålagde den italienske regering at kræve støtten tilbagebetalt af støttemodtagerne, Alumínia og Comsal<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 1, andet punktum, i den omtvistede beslutning.</P></NOTE>, og påbød udtrykkeligt regeringen ikke at konvertere lånene til egenkapital<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 1, tredje punktum, i den omtvistede beslutning.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Er de omhandlede lån statsstøtte i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 1?</P></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Den italienske regering har til støtte for påstanden om annullation af den omtvistede beslutning gjort gældende, at Kommissionen ikke har givet en fyldestgørende eller korrekt begrundelse for sin påstand om, at de rentefrie lån, som skal konverteres til egenkapital, er statsstøtte i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 1. Regeringen har nærmere anført, at Kommissionen i sin bedømmelse af de omhandlede lån udelukkende tog hensyn til støttemodtagernes meget kritiske finansielle og økonomiske situation i perioden 1985-1987, og ikke til de resultater, virksomhederne opnåede i 1988<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Alumínia havde overskud i 1988, mens Comsal reducerede sine tab med 50% i forhold til 1987, jf. også i note 21.</P></NOTE>. Regeringen har endvidere gjort gældende,<?PAGE NO="I-4449"?> at Kommissionen har bedømt de omhandlede lån uden hensyntagen til, at de ikke var bestemt til at dække allerede opståede tab, men — som nævnt — til at finansiere investeringer. For Aluminia's vedkommende var formålet med investeringerne at modernisere produktionen inden for rammerne af aluminiumsplanen, der var godkendt af Kommissionen. For Comsal's vedkommende var investeringerne bestemt til modernisering, udvidelse og spredning af produktionen, og de var et led i en omstruktureringsplan, som specielt var udarbejdet for denne virksomhed<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stævningen, s. 7 og 8.</P></NOTE>.</TXT><P>Ifølge den italienske regering har Kommissionen ved ikke at tage hensyn til disse faktiske omstændigheder med urette i den omtvistede beslutning konkluderet, at en <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>privat aktionær<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> ikke ville have ydet de pågældende lån, og at disse derfor er statsstøtte.</P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Den italienske regering har desuden gjort gældende, at det af Kommissionen anvendte kriterium om <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>virksomhedens muligheder for at rejse de omtalte beløb på det private kapitalmarked<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> er i strid med det princip om ligebehandling af private og offentlige virksomheder, som følger af EØF-Traktatens artikel 222. Den har anført, at private virksomheder, der indgår i en større koncern, ikke nødvendigvis må søge at fremskaffe nye midler på kapitalmarkedet, men <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>kan<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> regne med koncernens finansieringskapacitet. Ved at anvende det nævnte kriterium opstilles der — ifølge den italienske regering — for offentlige virksomheder, der indgår i en større koncern, en <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>betingelse<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>, som ikke gælder for private virksomheder, der indgår i en større koncern, hvilket indebærer en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Dette sidste anbringende er efter min mening baseret på en fejlagtig opfattelse af kriteriet. Som det allerede er fastslået af Domstolen i klare vendinger i dommene i Meura- og Boch li-sagerne og bekræftet i senere domme, indebærer kriteriet om <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>virksomhedens muligheder for at rejse de omtalte beløb på det private kapitalmarked<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>, at det navnlig skal vurderes, <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>om en privat virksomhed... under lignende omstændigheder (som dem hvorunder de offentlige myndigheder indskød nye midler) ville have foretaget en sådan kapitalforhøjelse<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19860710">10.7.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="234/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="2263">234/84, Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Meurao-sagcn, Sml. s. 2263, præmis 14</REF.DOC.ECR>, og dom af <DATE ISO="19900321">21.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-142/87" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-959">C-142/87, Belgien mod Kommissionen, Tubemcuse<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>-sagen, Sml. I, s. 959, præmis 29</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Det nævnte kriterium er således sammenfaldende med kriteriet om <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>den private investor<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. I en for nylig afsagt dom (af <DATE ISO="19910321">21.3.1991</DATE>, sag C-305/89, Alfa Romeo) har Domstolen præciseret dette kriterium om den private investor. Den fremgangsmåde, der følges af en privat investor, og som skal sammenlignes med den adfærd, som udvises af en offentlig investor, er i virkeligheden den fremgangsmåde, der følges af et privat holdingselskab eller en privat koncern af virksomheder, der har samme størrelse som det pågældende offentlige holdingselskab, og som følger en global eller sektorbestemt strukturpolitik og lader sig lede af mere langsigtede rentabilitetsudsigter (præmis 19 og 20)<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se ogsä mit forslag til afgørelse af <DATE ISO="19910110">10.1.1991</DATE> i sagen, punkt II og 12 (Sml. s. 1616).</P></NOTE>. Domstolen udtalte udtrykkeligt, at Kommissionen ved at anvende det pågældende kriterium ikke tilsidesætter EØF-Traktatens artikel 222 (præmis 24).</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har bemærket i sine indlæg og modsat det af den italienske regering anførte, har det for bedømmelsen af, om de omhandlede lån udgør en støtte, ikke i sig selv betydning, at lånene er bestemt til at finansiere investeringer eller skal indgå i en omstruktureringsplan.<?PAGE NO="I-4450"?> Det afgørende er, om en privat investor ville have været indstillet på at foretage et kapitalindskud — i det konkrete tilfælde i form af rentefrie lån, som skal konverteres til egenkapital — i betragtning af <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> de forhold, som sætter ham i stand til at vurdere virksomhedens økonomiske og finansielle situation (herunder eventuelt den omstændighed, at der foreligger en troværdig omstruktureringsplan)<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf f-eks. Meura-dommen, præmis 15 og 16, jf. ovenfor, Tubemeuse-dommen, præmis 26 og 29, jf. ovenfor, Alfa Romeo-dommen, præmis 19 og 20, jf. ovenfor, dom af <DATE ISO="19900214">14.2.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-301/87" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-307">C-301/87, Frankrig mod Kommissionen (Boussac), Sml. I, s. 307, præmis 39 og 40</REF.DOC.ECR>, og dom af <DATE ISO="19910321">21.3.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-303/88" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-1433">C-303/88, Italien mod Kommissionen (ENI-Lanerossi), Sml. I, s. 1433, præmis 20 og 24</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Spørgsmålet skal naturligvis besvares på baggrund af støttemodtagernes økonomiske og finansielle situation <HT TYPE="ITALIC">på det tidspunkt,</HT> hvor støtten blev ydet. Lad os se på, hvordan situationen var på daværende tidspunkt.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Da EFIM i september 1987 bevilgede de omhandlede lån til Alumínia og Comsal, befandt de to virksomheder sig i en kritisk økonomisk og finansiel situation. Det fremgår af den omtvistede beslutning, at <HT TYPE="ITALIC">Alumínia</HT> led tab på 77,8 mia. LIT i 1985, 57,5 mia. LIT i 1986 og 98,3 mia. LIT i 1987. Virksomhedens samlede gæld udgjorde 943,3 mia. LIT eller 155% af omsætningen i 1985, 989,3 mia. LIT eller 153% af omsætningen i 1986 og <FT TYPE="DECIMAL">1189,8</FT> mia. LIT eller 133% af omsætningen i 1987. <HT TYPE="ITALIC">Comsal</HT> led tab på 14,2 mia. LIT i 1985, 10,2 mia. LIT i 1986 og 9,4 mia. LIT i 1987. Virksomhedens samlede gæld udgjorde 53,1 mia. LIT eller 125% af omsætningen i 1985, 68,2 mia. LIT eller 156% af omsætningen i 1986 og 72,8 mia. LIT eller 142% af omsætningen i 1987<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del IV, fjerde afsnit.</P></NOTE>.</TXT><P>Den italienske regering har ikke bestridt disse tal, som er citeret i den omtvistede beslutning, men den har — som allerede nævnt — gjort gældende, at der ved bedømmelsen af, om de omhandlede ydelser udgør en støtte, også skal tages hensyn til resultaterne i 1988<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det fremgår af den omtvistede beslutning, at den italienske regering under proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, nemlig i begyndelsen af 1989 (jf. nedenfor i punkt 12), oplyste til Kommissionen, at man forventede, at den statsejede aluminiumsindustri, med undtagelse af Comsal, ville give et overskud på 3 mia. LIT i 1988, mens det forventede resultat for Comsal i samme år ville være et tab på 4,6 mia. LIT (den omtvistede beslutning, del III, andet afsnit).</P><P>I stævningen og replikken har den italienske regering blot anført, at såvel den statsejede aluminiumsindustri i sin helhed som Alumínia i 1988 havde haft overskud, og at Comsal havde reduceret sine tab med mere end 50% (stævningen, s. 16, og replikken, s. 14). Der er ikke givet andre eller mere præcise oplysninger om saneringen af de to virksomheder. Den italienske regering har under retsmødet oplyst, at Alumínia i 1988 havde et overskud på 7-8 mia. LIT.</P></NOTE>. Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt, men har anført, at der ved bedømmelsen af, om der foreligger en støtte, kun skal tages hensyn til de økonomiske og finansielle forhold, som var kendt på tidspunktet for ydelsen af støtten, dvs. i september 1987.</P><P>Jeg mener, at Kommissionen har ret i sit synspunkt. Eftersom Kommissionen under normale omstændigheder på forhånd skulle have været underrettet om støtten (hvilket ikke skete i det konkrete tilfælde), og Kommissionens undersøgelser derefter skulle have været foretaget ud fra de faktiske omstændigheder, som var kendt på dette tidspunkt, forekommer det indlysende, at Kommissionen ved bedømmelsen af en støtte, som den ikke er blevet underrettet om, skal tage udgangspunkt i den situation, som forelå på tidspunktet for ydelsen af støtten. Hvis den tog hensyn til senere forhold, som man i mellemtiden havde fået kendskab til, ville den favorisere medlemsstater, som ikke på forhånd underretter om støtteforanstaltninger<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I Alfa Romeo-sagen tog Domstolen heller ikke ved bedømmelsen af støtte, der blev ydet i 1985 og 1986, hensyn til det betydelige opsving i automobilindustrien i de efterfølgende år.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den italienske regering har imidlertid gjort gældende, at de bedre (eller mindre<?PAGE NO="I-4451"?> dårlige) resultater i 1988 allerede <HT TYPE="ITALIC">kunne forudses</HT> i september 1987, dvs. på tidspunktet for ydelsen af støtten, og at en privat investor — som det gentagne gange er blevet anerkendt af såvel Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. den omtvistede beslutning, del IV, tredje afsnit, og Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19840917">17.9.1984</DATE> til medlemsstaterne, Bulletin ¡or De Europæiske Fællesskaber, nr. 9/1984, punkt 3.5.1.</P></NOTE> som Domstolen<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.cks. Mcura-dommen, præmis 14, jf. ovenfor, i note 17.</P></NOTE> — når han beslutter sig for at foretage et kapitalindskud, især baserer sig på virksomhedens fremtidsperspektiver og indskuddets forventede rentabilitet.</TXT><P>Efter min opfattelse er dette synspunkt fra den italienske regerings side principielt rigtigt. Der skal nemlig ved anvendelsen af kriteriet om <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>den private investor<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> ganske rigtigt tages hensyn til den pågældende virksomheds fremtidsperspektiver. Spørgsmålet er imidlertid, om den forbedring af Alumi-nia's og Comsal's resultater, som viste sig i 1988, allerede kunne forudses i 1987, og om den fremgang, som i givet fald kunne forudses på daværende tidspunkt, var egnet til at få en fornuftig investor til at indskyde kapital i virksomhederne på trods af deres kritiske finansielle situation.</P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Det er naturligvis vanskeligt ved bedømmelsen af, om en allerede ydet støtte er lovlig, efterfølgende at bevise, hvad der kunne eller ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Denne vanskelighed ville ikke have foreligget, hvis den italienske regering rettidigt havde underrettet Kommissionen om støtten og meddelt den alle de oplysninger, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at bedømme Aluminia's og Comsal's fremtidsperspektiver på det relevante tidspunkt. I et sådant tilfælde, hvor medlemsstaten ikke har givet meddelelse om en støtte, har den pågældende medlemsstat bevisbyrden for, at eventuelle gunstige fremtidsperspektiver kunne forudses på tidspunktet for ydelsen af støtten, selv om den manglende underretning ikke fritager Kommissionen for at foretage en realitetsbedømmelse af støtten — hvilket den da også gjorde i det foreliggende tilfælde.</TXT><P>I det konkrete tilfælde påhvilede det altså den italienske regering under den administrative procedure i henhold til artikel 93, stk. 2, at fremkomme med sådanne faktiske oplysninger, som Kommissionen kunne have taget hensyn til, da den traf den omtvistede beslutning, og som klart havde vist, at forbedringen af Aluminia's og Comsal's resultater i 1988 allerede kunne forudses i september 1987, og at den fremgang, som kunne forudses på daværende tidspunkt, var egnet til at få en privat investor til at indskyde kapital i disse tabgivende virksomheder.</P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det fremgår ikke af de dokumenter, som er fremlagt for Domstolen, at den italienske regering under proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, gav Kommissionen oplysninger om, at der kunne forudses gunstige fremtidsperspektiver, som havde betydet, at en privat investor ville have anset det for berettiget at yde støtten. Det fremgår blot af den omtvistede beslutning, at sagsøgeren ved skrivelser af henholdsvis <DATE ISO="19890131">31. januar</DATE> og <DATE ISO="19890317">17. marts 1989</DATE> oplyste Kommissionen om, at den statsejede aluminiumsindustri, med undtagelse af Comsal, i 1988 — for første gang i adskillige år — forventedes at give et overskud på 3 mia. LIT, mens det forventede resultat for Comsal i samme år ville være et tab på 4,6 mia. LIT<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omtvistede beslutning, del III, andet afsnit.</P></NOTE>. Derimod blev der ikke sagt noget om, hvorvidt disse resultater allerede kunne forudses i september 1987. Den italienske regering har hverken i stævningen eller i replikken gjort gældende, at den under proceduren i henhold<?PAGE NO="I-4452"?> til artikel 93, stk. 2, faktisk gav Kommissionen nærmere oplysninger om de forbedrede fremtidsperspektiver. Den har derimod under retsmødet anført, at der allerede i 1987 var klare tegn på, at der i nær fremtid igen ville blive tale om fremgang for aluminiumsindustrien. Kommissionen har imidlertid bestridt dette, og den italienske regering er ikke fremkommet med noget, der kan danne grundlag for at fastslå, at dens udtalelse er korrekt.</TXT><P>Men også selv om dette havde været tilfældet, følger det dog ikke heraf, at den fremgang, som kunne forudses, ville have været betydelig og holdbar nok til at få en privat investor til at indskyde ny kapital i virksomheder, som længe havde været tabgivende. En udsigt til et rent konjunkturbestemt opsving for industrien er ikke tilstrækkelig hertil<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det har heller ikke senere vist sig, at det af den italienske regering omtalte opsving rent faktisk i de følgende år har ført till holdbar sanering af Alumínia og Comsal. Som nævnt i note 21 oplyste den italienske regering under retsmødet, at Alumínia i 1988 havde et overskud på 7-8 mia. LIT, hvilket ikke er særlig imponerende, når det tages i betragtning, at virksomheden led tab pá næsten <FT TYPE="NUMBER">1000</FT> mia. LIT i perioden fra 1982 til 1987 og på 98,3 mia. LIT alene i 1987.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>På baggrund af det således anførte kan jeg konstatere, at den italienske regering ikke har bevist, at Kommissionen med urette ikke tog hensyn til de forbedringer af Alu-minia's og Comsal's resultater, som ifølge den italienske regering allerede kunne forudses i 1987, og at Kommissionen med rette har fastslået, at lånene, som skulle konverteres til egenkapital, er statsstøtte i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 1.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Skulle Kommissionen have undersøgt, om EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), finder anvendelse i det foreliggende tilfælde?</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den italienske regering har desuden til støtte for sin annullationspåstand gjort gældende, at den omtvistede beslutning ikke er fyldestgørende begrundet, da Kommissionen ikke har undersøgt, om den omhandlede støtte eventuelt var berettiget i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c). Den italienske regering har henvist til, at Kommissionen anerkendte, at den støtte, som skulle ydes som led i aluminiumsplanen, var berettiget i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og herom i beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> fastslog, at aluminiumsplanen bidrog til en generel omstrukturering af aluminiumsindustrien<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ellevte afsnit i beslutningen af <DATE ISO="19861217">17.12.1986</DATE>, jf. bilag I til svarskriftet.</P></NOTE>. Den italienske regering har hævdet, at støtten til Comsal og Alumínia var et led i de samme omstruktureringsbestræbelser. Ikke desto mindre undlod Kommissionen efter at have fastslået, at den omhandlede støtte overskred det allerede godkendte maksimale støttebeløb, at undersøge, om støtten til Comsal og Alumínia alligevel kunne være berettiget i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), på linje med den i aluminiumsplanen omhandlede støtte. Den italienske regering har erkendt, at beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> indeholdt en stiltiende negativ bedømmelse af lovligheden af yderligere støttebeløb, men den finder, at Kommissionen alligevel skulle have bedømt den pågældende støtte på baggrund af EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c). Regeringen har fremført tre argumenter til støtte herfor.</TXT><P>Den har for det første anført, at beslutninger, som træffes i henhold til artikel 93, stk. 2, første afsnit, såsom den omtvistede<?PAGE NO="I-4453"?> beslutning, ikke kan benyttes til at fastslå, at forpligtelser, der følger af en tidligere beslutning — i det konkrete tilfælde beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> — ikke er blevet opfyldt. For at få fastslået dette skal Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 2, andet afsnit, indbringe sagen direkte for Domstolen. Den italienske regering har for det andet gjort gældende, at beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> indeholdt en opfordring til og ikke et pålæg om ikke at yde yderligere støtte. Den har for det tredje anført, at der ikke i den nævnte beslutning kunne opstilles et absolut forbud mod enhver fremtidig støtte. Enhver ny støtte skal nemlig bedømmes ud fra dens formål, den økonomiske situation og markedsforholdene på det tidspunkt, hvor den bliver besluttet.</P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Inden disse argumenter undersøges nærmere, skal det først bemærkes, at den italienske regering på intet tidspunkt under den administrative procedure i henhold til EØF-Traktatens artikel 93, stk. 2, gjorde gældende, at støtten til Alumínia og Comsal skulle bedømmes på baggrund af EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c). Den henviste under proceduren heller ikke til faktiske omstændigheder, som kunne have betydning i så henseende. Ifølge Domstolens faste praksis skal retmæssigheden af en anfægtet beslutning imidlertid vurderes i forhold til de oplysninger, som Kommissionen sad inde med på det tidspunkt, hvor den vedtog den<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.eks. Meura-dommen, se ovenfor i note 17, præmis 16.</P></NOTE>. Allerede på baggrund af denne retspraksis kan det konkluderes, at det her omhandlede anbringende ikke kan føre til annullation af den omtvistede beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Jeg vil dog alligevel kort omtale den italienske regerings argumenter og tilslutte mig visse af Kommissionens bemærkninger.</TXT><P>For så vidt angår det første argument, skal det bemærkes, at Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 2, første afsnit, kan og skal fastslå, om en støtte er forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 92, og at Kommissionen ifølge Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.cks. dom af <DATE ISO="19700625">25.6.1970</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="47/69" YEAR="1970" PAGE.ECR="73">47/69, Frankrig mod Kommissionen, Sml. s. 73, præmis 7</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> ved bedømmelsen heraf også kan tage hensyn til alle faktiske og retlige omstændigheder, såsom beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE>.</P><P>For så vidt angår det andet argument, må man ikke glemme, at Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> ikke er en negativ beslutning, men en betinget positiv beslutning, som derfor fik form af en skrivelse til den italienske udenrigsminister. Sådanne skrivelser bliver naturligvis formuleret i et diplomatisk sprog, hvilket ikke er ensbetydende med, at opfordringen til ikke at yde støtte ikke skal forstås som et forbud.</P><P>For så vidt angår det tredje argument, skulle Kommissionen kun, hvis der var fremkommet nye faktiske omstændigheder efter vedtagelsen af beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE>, have bedømt støtten til Alumínia og Comsal på baggrund af EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og ikke længere på baggrund af betingelserne i den nævnte beslutning. Den italienske regering har med rette anført, at beslutningen af <DATE ISO="19861217">17. december 1986</DATE> ikke kan indeholde et absolut forbud<?PAGE NO="I-4454"?> mod <HT TYPE="ITALIC">enhver</HT> fremtidig støtte. Der kan nemlig indtræffe nye faktiske omstændigheder, og støttens lovlighed skal så bedømmes på baggrund heraf. Den italienske regering har imidlertid i det foreliggende tilfælde på ingen måde bevist, at der opstod nye faktiske omstændigheder. I øvrigt kunne den italienske regering, selv om der havde foreligget nye faktiske omstændigheder, ikke fuldstændig ignorere forbuddet mod yderligere støtte. Den skulle også i dette tilfælde have underrettet Kommissionen om støtten til Alumínia og Comsal under henvisning til de nye faktiske omstændigheder, og den kunne ikke have ydet støtten, før Kommissionen havde udtalt sig om lovligheden heraf.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Sammenfattende skal jeg foreslå Domstolen at frifinde Kommissionen for påstanden om annullation af den omtvistede beslutning og at tilpligte den italienske regering at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>