|
9.8.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 199/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/1614
af 10. juli 2023
om undertegnelse og indgåelse på Unionens vegne af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne med henblik på at lette en EU-medlemsstats overførsel af personer, der er pågrebet og tilbageholdt i henhold til dens nationale ret for at deltage i overtrædelser af De Forenede Nationers våbenembargo over for Somalia eller i ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 22. december 2020 forlængede Rådet ved afgørelse (FUSP) 2020/2188 (1) Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) oprettet i henhold til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP (2) indtil den 31. december 2022 og udvidede sit mandat til de to sekundære opgaver med gennemførelsesbeføjelser, nemlig at bidrage til De Forenede Nationers våbenembargo over for Somalia og til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster. |
|
(2) |
Fælles aktion 2008/851/FUSP fastsætter bl.a. at der kan indgås aftaler med tredjestater på grundlag af tilladelser udstedt af Rådet fra sag til sag med henblik på at lette en medlemsstats overførsel af personer, der er pågrebet eller tilbageholdt i henhold til dens nationale ret for at deltage i overtrædelser af De Forenede Nationers våbenembargo over for Somalia eller i ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster, med henblik på retsforfølgning af sådanne personer. Sådanne aftaler skal omfatte betingelser for overførsel af sådanne personer, som er i overensstemmelse med relevant international ret, navnlig internationale menneskerettigheder, for navnlig at sikre, at de pågældende personer ikke underkastes dødsstraf, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. |
|
(3) |
Den 20. maj 2021 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede forhandlinger med Republikken Seychellerne med henblik på indgåelse af en aftale med henblik på at lette en medlemsstats overførsel af personer, der er pågrebet og tilbageholdt i henhold til dens nationale ret for at deltage i overtrædelser af De Forenede Nationers våbenembargo over for Somalia eller i ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster. |
|
(4) |
Den 12. december 2022 omdøbte Rådet ved afgørelse (FUSP) 2022/2441 (3) Atalanta til »EUNAVFOR Atalanta« og forlængede dens mandat indtil den 31. december 2024 samt besluttede, at den under udførelsen af dens opgaver skal bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav. |
|
(5) |
Der er blevet forhandlet en aftale mellem Unionen og Republikken Seychellerne på grundlag af den tilladelse, der blev udstedt af Rådet den 20. maj 2021. |
|
(6) |
Aftalen mellem Unionen og Republikken Seychellerne bør godkendes på Unionens vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne med henblik på at lette en EU-medlemsstats overførsel af personer, der er pågrebet og tilbageholdt i henhold til dens nationale ret for at deltage i overtrædelser af De Forenede Nationers våbenembargo over for Somalia eller i ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne (4).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2023.
På Rådets vegne
P. NAVARRO RÍOS
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2188 af 22. december 2020 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 74).
(2) Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta) (EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2441 af 12. december 2022 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EUT L 319 af 13.12.2022, s. 80).
(4) Se side 3 i denne EUT.