<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2006DAA.0800756901.case.xml"><NO.CASE>C-81/05</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62005C0081</NO.CELEX><NO.SEQ>0013.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>7572</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7584</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>13</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT TIZZANO — SAG C-81/05</LEFT><RIGHT>CORDERO ALONSO</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Antonio Tizzano</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20060427">27. april 2006</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag vedrører tre præjudicielle spørgsmål, som Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) har forelagt Domstolen i henhold til artikel 234 EF om fortolkningen af Rådets direktiv 80/987/EF<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT L 283, s. 23.</P></NOTE> af <DATE ISO="19801020">20. oktober 1980</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>direktiv 80/987<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> eller blot <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>), som ændret ved direktiv 2002/74/EF<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af <DATE ISO="20020923">23.9.2002</DATE> om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="270" DATE.PUB="2002" PAGE.FIRST="10">EFT L 270, s. 10</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>direktiv 2002/74<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagt i korthed er der endnu en gang rejst spørgsmål om foreneligheden med fællesskabsretten af en national bestemmelse, hvorefter en arbejdstagers tilgodehavende (i nærværende sag afskedigelsesgodtgørelse) i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, kun skal betales af en lønmodtagergarantifond, såfremt disse krav er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, dvs. at tilgodehavender, som er fastsat i henhold til en forligsaftale, ikke er omfattet.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Retsforskrifter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den relevante fællesskabsret</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1, i direktiv 80/987 bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>[d]ette direktiv finder anvendelse på krav, som arbejdstagere i medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold har erhvervet i forhold til arbejdsgivere, der er insolvente i henhold til artikel 2, stk. 1<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 2, stk. 2 præciserer, at direktivet &#x00BB;[ikke] berører medlemsstaternes nationale retsregler for så vidt angår definitionen af udtrykkene <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>arbejdstager<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>arbejdsgiver<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>erhvervet ret<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>delvis erhvervet ret<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-7573"?><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at garantiinstitutioner, med forbehold af artikel 4, sikrer arbejdstagerne betaling af tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, og som vedrører løn for perioden inden en bestemt dato.<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal der endvidere henvises til direktiv 2002/74, som ændrede direktiv 80/987, idet det, for så vidt det er af betydning for denne sag, ændrede ordlyden af artikel 3 som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at garantiinstitutioner sikrer arbejdstagerne betaling af tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, herunder fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør, hvor der er hjemmel herfor i national ret, jf. dog artikel 4.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 2, slk. 1, første afsnit, i direktiv 2002/74, som trådte i kraft den <DATE ISO="20021008">8. oktober 2002</DATE>, havde medlemsstaterne en frist indtil den <DATE ISO="20051008">8. oktober 2005</DATE> til at <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>sætte [...] de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>. I den forbindelse præciseres det i bestemmelsens andet afsnit, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne anvender de i første afsnit omhandlede love og bestemmelser på alle former for insolvens, der opstår for en arbejdsgiver efter disse love og bestemmelsers ikrafttræden.<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den nationale ret</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 26 i Estatuto de los Trabajadores (herefter <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>lov om arbejdstagernes forhold<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>), som ændret ved kongeligt lovdekret nr. 1 af <DATE ISO="19950324">24. marts 1995</DATE><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>BOE nr. 75 af <DATE ISO="19950329">29.3.1995</DATE>. s. 9654.</P></NOTE> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Ved løn forstås alle de økonomiske fordele, som arbejdstageren modtager i kontanter eller i naturalier som modydelse for de tjenester, han i kraft af sit arbejde yder for andres regning, når disse fordele honorerer det egentlige arbejde, uanset aflønningsformen, eller de hvileperioder, der betragtes som arbejdstid [...]</TXT></NP><?PAGE NO="I-7574"?><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Der tages ikke hensyn til de beløb, arbejdstageren modtager i form af godtgørelser eller til dækning af udgifter, han har afholdt som følge af sin erhvervsmæssige beskæftigelse, samt ydelser og godtgørelser fra den sociale sikringsordning og godtgørelser for forflyttelser, tvungen tjenestefritagelse og afskedigelse.<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det bestemmes i artikel 33 i loven om arbejdstagernes forhold, som affattet ved lov nr. 60 af <DATE ISO="19971219">19. december 1997</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>BOE nr. 304 af <DATE ISO="19971220">20.12.1997</DATE>, s. 37453.</P></NOTE>, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Lønmodtagernes garantifond [herefter <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Fogasa<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>], som er et selvstændigt organ under ministeren for arbejdsforhold og sociale anliggender [...] udbetaler den løn, som arbejdstagerne har krav på i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, konkurs eller betalingsstandsning.</TXT><P>[...]</P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I de stk. 1 nævnte tilfælde betaler lønmodtagernes garantifond godtgørelse, der er tilkendt arbejdstagerne ved dom eller administrativ afgørelse som følge af afskedigelse eller som følge af, at aftaler er bragt til ophør i overensstemmelse med denne lovs artikel 50, artikel 51 og artikel 52, litra c), idet beløbet dog ikke kan overstige et års løn, og idet den løn pr. dag, som er anvendt som grundlag for beregningen, ikke kan overstige det dobbelte af den ved lov fastsatte mindsteløn.<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Endelig foreskriver artikel 33, stk. 8, at Fogasa for egen regning skal betale 40% af godtgørelsen ved opsigelser af økonomiske årsager i virksomheder med mindre end 25 arbejdstagere, uden at det kræves, at arbejdsgiveren er insolvent.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20021104">4. november 2002</DATE> blev Cordero Alonso afskediget af selskabet Transportes San-Gom, S.L, hvor han var ansat, af grunde, der skyldtes virksomhedens økonomiske situation.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Efter at Cordero Alonso havde anlagt sag til prøvelse af afskedigelsen, underskrev han<?PAGE NO="I-7575"?> en forligsaftale med Transportes San-Gom, som efterfølgende blev godkendt af den ret, for hvilken sagen oprindeligt var indbragt. Det blev i forliget bekræftet, at arbejdsforholdet var bragt til ophør af de af arbejdsgiveren anførte grunde, og der fastsattes en afskedsgodtgørelse til arbejdstageren på <FT TYPE="DECIMAL">5540,06</FT> EUR.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Efter at Transportes San-Gom var blevet erklæret insolvent den <DATE ISO="20030424">24. april 2003</DATE>, anmodede Cordero Alonso derfor Fogasa om udbetaling af den nævnte godtgørelse. Fogasa accepterede i henhold til artikel 33, stk. 8, i loven om arbejdstagernes forhold at betale Cordero Alonso 40% af den godtgørelse, han havde ret til, men nægtede at betale ham de resterende 60%, da han ifølge Fogasa ikke var berettiget til denne del af beløbet, eftersom der var tale om en godtgørelse, der var tilkendt ved forlig og ikke ved dom eller administrativ afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="20040709">9. juli 2004</DATE> frifandt Juzgado de lo Social de Palenda Fogasa i den sag, som Cordero Alonso havde anlagt til prøvelse af Fogasas afgørelse. Cordero Alonso appellerede denne dom til Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León, der nærede tvivl om fortolkningen af direktiv 80/987 og 2002/74 samt om rækkevidden af det almindelige ligebehandlingsprincip og princippet om fællesskabsrettens forrang, hvorfor den ved kendelse af <DATE ISO="20050128">28. januar 2005</DATE> besluttede at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Indebærer medlemsstaternes forpligtelse til at træffe alle de almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af EF-traktaten eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner (traktatens artikel 10), samt princippet om, at fællesskabsretten har forrang for national ret, i sig selv, og uden at der kræves udtrykkelige nationale retsforskrifter, at de nationale domstole har kompetence til at undlade at anvende en hvilken som helst form for nationale bestemmelser, der er i strid med fællesskabsretlen, uafhængigt af de pågældende bestemmelsers rang i regelhierarkiet (administrative forskrifter, love eller tilmed forfatningsbestemmelser)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Når de spanske administrative myndigheder og domstole skal træffe afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager, hvis arbejdsgiver er erklæret insolvent, har ret til at modtage betaling fra lønmodtagernes garantifond af det tilgodehavende, der skyldes ham ved en arbejdsaftales ophør, hvis sikring i tilfælde af insolvens er fastslået i den nationale lovgivning, anvender de så fællesskabsretten, selv om artikel 1 og 3 i direktiv 80/987/EØF ikke udtrykkeligt<?PAGE NO="I-7576"?> omfatter fratrædelsesgodtgørelse ved aftalens ophør?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Er de spanske administrative myndigheder og domstole ved anvendelsen af direktiv 80/987/EØF og af de nationale bestemmelser, som gennemfører direktivets indhold, i bekræftende fald bundet af princippet om lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling, der følger af fællesskabsretten, og med den rækkevidde, der er fastslået ved De Europæiske Fællesskabers Domstols fortolkning, selv om denne fortolkning ikke er sammenfaldende med fortolkningen af den tilsvarende grundlæggende rettighed, der er anerkendt i den spanske forfatning, således som denne rettighed er fortolket i den spanske forfatningsdomstols retspraksis?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Pålægger den grundlæggende ret til lighed for loven, der følger af fællesskabsretten, i bekræftende fald en forpligtelse til ligebehandling af de situationer, hvor arbejdstagerens ret til godtgørelse for arbejdsaftalens ophør er fastslået ved en retsafgørelse, og de situationer, hvor den beror på et forlig mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, der er indgået for en retsinstans og med dennes godkendelse?</TXT></NP></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Når en medlemsstat — før ikrafttrædelsen af direktiv 2002/74/EF — allerede i sin nationale lovgivning har anerkendt arbejdstagerens ret til beskyttelse fra garantiinstitutionen i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens i forbindelse med en godtgørelse for aftalens ophør, indebærer dette da, at fra det nævnte direktivs ikrafttræden den <DATE ISO="20021008">8. oktober 2002</DATE> anvender medlemsstaten fællesskabsretten, selv om fristen for at gennemføre direktivet ikke er udløbet, når den træffer afgørelse om betaling fra garantiinstitutionen af de nævnte godtgørelser for arbejdsaftalens ophør, såfremt arbejdsgiverens insolvens er erklæret efter den <DATE ISO="20021008">8. oktober 2002</DATE>?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Er de spanske administrative myndigheder og domstole ved anvendelsen af direktiv 80/987/EØF og af de nationale bestemmelser, som gennemfører direktivets indhold, i bekræftende fald bundet af princippet om lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling, der følger af fællesskabsretten, og med den rækkevidde, der er fastslået ved De Europæiske Fællesskabers Domstols fortolkning, selv om denne fortolkning ikke er sammenfaldende med fortolkningen af den tilsvarende grundlæggende rettighed, der er anerkendt i den spanske forfatning, således som denne rettighed er<?PAGE NO="I-7577"?> fortolket i den spanske forfatningsdomstols retspraksis?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Pålægger den grundlæggende ret til lighed for loven, der følger af fællesskabsretten, i bekræftende fald en forpligtelse til ligebehandling af de situationer, hvor arbejdstagerens ret til godtgørelse for arbejdsaftalens ophør er fastslået ved en retsafgørelse, og de situationer, hvor den beror på et forlig mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, der er indgået for en retsinstans og med dennes godkendelse?<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Der er i den således iværksatte sag indgivet skriftlige indlæg af Fogasa, den spanske regering og Kommissionen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Retlig vurdering</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet om, hvorvidt direktiv 80/987 finder anvendelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Jeg skal indledningsvis undersøge spørgsmål 2a) og 3a), hvormed den spanske domstol i det væsentlige spørger, om den pågældende nationale lovgivning falder ind under fællesskabsrettens anvendelsesområde, og navnlig direktiv 80/987.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det vigtigste spørgsmål i den sag, der verserer for den nationale ret, er som allerede nævnt den behandling, som afskedsgodtgørelser underkastes i henhold til artikel 33, stk. 2, i loven om arbejdstagerens forhold, når de er tilkendt i medfør af en forligsaftale, tilsidesætter ligebehandlingsprincippet eller ej<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Et princip, der som bekendt <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>kræver |...ļ at forhold, der er sammenlignelige, ikke må behandles forskelligt, medmindre en sidan forskellig behandling er objektivt begrundet<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>. If. bl.a. dom af <DATE ISO="20020108">8.1.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-507/99" YEAR="2002" PAGE.ECR="1">C-507/99, Denkavit, Sml. 1. s. 169. præmis 44</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20021212">12.12.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-442/00" YEAR="2002" PAGE.ECR="II-1915">C 442/00, Rodriguez Caballero, Sml. 1, s. 11915, præmis 32</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20011216">16.12.2001</DATE> sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-520/03" YEAR="2004" PAGE.ECR="12065">C-520/03, Olaso Valero, Sml. I, s. 12065. præmis 34</REF.DOC.ECR>, og kendelse af <DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-177/05" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-10887">C-177/05, Guerrero Pečino. Sml. 1, s. 10887, præmis 26</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>I henhold til Domstolens faste praksis, og som den forelæggende ret har erindret om, er det kun de nationale retsforskrifter, som <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>falder inden for anvendelsesområdet for fællesskabsretten<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, der kan være genstand for en domstolskontrol i henhold til de almindelige grundsætninger i fællesskabsretten — sådan som princippet om forbud mod forskelsbehandling — idet medlemsstaterne udelukkende er bundet af disse principper,<?PAGE NO="I-7578"?> når de <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>gennemfører fællesskabsbestemmelserne<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rodríguez Cabellero-dommen, præmis 30-32. Andre sager om, hvorvidt nationale bestemmelser, der er vedtaget til opfyldelse af fællesskabsbestemmelser, er forenelige med det almindelige lighedsprincip, illustreres i dom af <DATE ISO="19861125">25.11.1986</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="201/85+202/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="3477">201/85 og 202/85, Klensch, Smi. s. 3477, præmis 9 og 10</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19940714">14.7.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-351/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-3361">C-351/92, Graff, Smi. I, s. 3361, præmis 15-17</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19970417">17.4.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-15/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-1961">C-15/95, EARL de Kerlast, Sml. I, s. 1961, præmis 35-40</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Det er derfor nødvendigt at undersøge spørgsmål 2a) og 3a) før de andre, da det først og fremmest skal afgøres, om artikel 33, stk. 2, i loven om arbejdstagerens forhold faktisk gennemfører fællesskabsbestemmelser og dermed bliver omfattet af anvendelsesområdet for fællesskabsretten. Det er nemlig kun i tilfælde af et bekræftende svar på dette spørgsmål, at bestemmelsens forenelighed med ligebehandlingsprincippet dernæst skal undersøges.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>I henhold til forelæggelseskendelsen er det uklart, om direktiv 80/987, såvel i den oprindelige som i den ændrede udgave, finder anvendelse på de i hovedsagen omhandlede forhold. På den ene side spørges der i forelæggelseskendelsen, om en godtgørelse i anledning af kontraktens ophør som den foreliggende udgør <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, i den forstand udtrykket er anvendt i direktivets artikel 3, stk. 1 (i dens oprindelige affattelse), og dermed om godtgørelsen er omfattet af anvendelsesområdet for den garantiforpligtelse, der følger af denne artikel. På den anden side spørges der, om muligheden for alternativt at anvende artikel 3, som ændret ved direktiv 2002/74, der udtrykkeligt henviser til <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Med hensyn til den sidstnævnte mulighed har den forelæggende ret særligt henvist til den omstændighed, at selv om fristen for gennemførelsen af direktivet endnu ikke var udløbet på tidspunktet for sagens faktiske omstændigheder, var det i spansk ret, nemlig i artikel 33 i loven om arbejdstagerens forhold, foreskrevet, at Fogasa skulle yde dækning for godtgørelse ved afskedigelse. Det må således antages, at den nævnte artikel 33 i loven om arbejdstagerens forhold på tidspunktet, hvor det ændrede direktiv trådte i kraft (hvilket det gjorde, inden sagsøgeren blev afskediget, og inden arbejdsgiveren blev erklæret for insolvent), allerede fungerede som en gennemførelsesforanstaltning af den nye affattelse af artikel 3 i direktiv 2002/74.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Sagens parter har forskellig opfattelse af svaret på spørgsmålene.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Fogasa og den spanske regering har således gjort gældende, at den omtvistede godtgørelse ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og dette af to grunde. For det første finder de ændringer, som blev indført ved direktiv 2002/74, ikke anvendelse, da den frist, der blev fastsat til<?PAGE NO="I-7579"?> gennemførelse heraf, endnu ikke var udløbet på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen. For det andet kan denne godtgørelse næppe anses for at udgøre <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> i den forstand som følger af den oprindelige udgave af direktiv 80/987. I henhold til den anvendelige nationale ret (i den foreliggende sag artikel 26, stk. 2, i loven om arbejdstagernes forhold<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. ovenfor i punkt 8.</P></NOTE>) — og som direktivets artikel 2 henviser til for en definition af dette begreb — er det nemlig udtrykkeligt udelukket, at afskedigelsesgodtgørelse kan udgøre løn.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Kommissionen har derimod i det væsentlige gjort gældende, at selv om det tilkommer hver medlemsstat i sin lovgivning at definere begrebet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, er den nationale ret alligevel altid forpligtet til at fortolke intern ret i overensstemmelse med fællesskabsretten, heriblandt de direktiver — sådan som direktiv 2002/74 — der allerede var trådt i kraft på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen, men hvis gennemførelsesfrist endnu ikke var udløbet på dette tidspunkt<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I den forbindelse bar Kommissionen navnlig benvist til dom af <DATE ISO="19871008">8.10.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="80/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="3969">80/86. Kolpinghuis Nijmegen. Sml. s. 3969, præmis 15</REF.DOC.ECR>, og til generaladvokat Jacobs' forslag til afgørelse af <DATE ISO="19920520">20.5.1992</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-295/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-4193">0295/90. Parlamentet mod Ridet, dom af <DATE ISO="19920707">7.7.1992</DATE>. Sml. L s. 4193, punkt 43</REF.DOC.ECR>. samt til generaladvokat Harmons forslag til afgorelse af <DATE ISO="19931117">17.11.1993</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-236/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-483">C 236/92, dom af <DATE ISO="19940223">23.2.1994</DATE>, Comitato di coordinamento per la difesa della Cava m.fl., Sml. I. s. 483, punkt 27</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Ifølge Kommissionen indebærer dette i den foreliggende sag, at den forelæggende ret, som skal tolke de omtvistede bestemmelser i loven om arbejdstagernes forhold i henhold til ordlyden af og formålet med de ændringer, der er indført med direktiv 2002/74, skal inkludere afskedigelsesgodtgørelsen i de tilgodehavender, der sikres i henhold til fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Jeg skal indledningsvis henvise til, at direktiv 2002/74 indeholder to bestemmelser, der kan være særlig relevante for den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Til forskel fra den første affattelse, som helt og holdent overlod det til medlemsstaterne at bestemme, hvilke fordringer garantiinstitutionerne skulle sikre, præciseres det udtrykkeligt i den ændrede affattelse, at disse institutioner i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens skal sikre betalingen af <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, når der er <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>hjemmel herfor i national ret<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> (den nye artikel 3).</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Hvad angår tidsfristen for anvendelsen af disse ændringer erindrer jeg om, at det følger af artikel 3 i direktiv 2002/74, at dette trådte i kraft på dagen for offentliggørelsen i <HT TYPE="ITALIC">De Europæiske Fællesskabers Tidende,</HT> dvs. den <DATE ISO="20021008">8. oktober 2002</DATE>, hvorimod fristen for dets gennemførelse i national ret i henhold til artikel 2, stk. 1, første afsnit, var fastsat til den <DATE ISO="20051008">8. oktober 2005</DATE>. Det angives dog i<?PAGE NO="I-7580"?> artikel 2, stk. 1, andet afsnit, at medlemsstaterne <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>anvender de [nødvendige] bestemmelser [for at efterkomme dette direktiv] på alle former for insolvens, der opstår for en arbejdsgiver efter disse love og bestemmelsers ikrafttræden<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Dette indebærer, at ved en fremrykket gennemførelse af direktivet før denne dato skal de nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse hermed, finde anvendelse på alle former for insolvens, som indtræffer efter bestemmelsernes ikrafttræden, herunder således de former for insolvens, der blev erklæret før den <DATE ISO="20051008">8. oktober 2005</DATE>. Det er næppe nødvendigt at nævne, at de nævnte foranstaltninger, idet de gennemfører fællesskabsbestemmelser, ved et sådant tilfælde omfattes af disses anvendelsesområde.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Dette forekommer mig netop at være tilfældet i den foreliggende sag. Det fremgår nemlig klart af forelæggelseskendelsen, at</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>arbejdsgiveren, selskabet Transportes San-Gom, blev erklæret insolvent den <DATE ISO="20030424">24. april 2003</DATE>, altså efter ikrafttrædelsen af direktiv 2002/74 den <DATE ISO="20021008">8. oktober 2002</DATE>, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>at artikel 33, stk. 2, i loven om arbejdstagernes forhold på tidspunktet for insolvenserklæringen allerede var gældende. Bestemmelsen foreskriver, at Fogasa sikrer dækning af afskedigelsesgodtgørelse, hvilket således var fuldt ud i overensstemmelse med de ændringer, der blev indført med direktiv 2002/74. Som den forelæggende ret har anført, kunne den nye affattelse af direktivets artikel 3, til trods for, at der ikke findes en specifik gennemførelsesbestemmelse hertil, med andre ord godt anses for at være gennemført ved den gældende nationale lovgivning på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denne tolkning forekommer tillige at være korrekt, for så vidt som det fremgår, at Spanien indtil dato ikke har vedtaget nogen specifik gennemførelsesbestemmelse.</P></NOTE>. Som bekendt er det udtrykkeligt fastslået i fællesskabsretspraksis, at tilpasningen af national ret til et direktiv ikke altid kræver udstedelse af en formel og udtrykkelig gennemførelsesretsakt, og navnlig ikke, når den nationale lovgivning allerede er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19850523">23.5.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="29/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1661">29/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1661, præmis 23</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19870409">9.4.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="363/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1733">363/85, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1733, præmis 7</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20001116">16.11.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-214/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-9601">C-214/98, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 9601, præmis 49</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010510">10.5.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-144/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-3541">C-144/99, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 3541, præmis 17</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Hvis man følger dette ræsonnement, må det således konkluderes, at anvendelsen af en national bestemmelse sådan som artikel 33, stk. 2, i loven om arbejdstagernes forhold, under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74.</TXT></NP><?PAGE NO="I-7581"?><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Men også selv om Domstolen måtte være af den opfattelse, at det ikke er den ændrede, men den tidligere udgave af direktivet, som er anvendelig i den foreliggende sag, indebærer dette ikke, at de pågældende godtgørelser nødvendigvis udelukkes fra anvendelsesområdet for fællesskabsretten, for så vidt som de ikke anses for at udgøre <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg skal nemlig erindre om, at Domstolen i Olaso Valero-dommen præciserede, at selv om det <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>tilkommer [...] national ret at præcisere udtrykket <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> og at definere indholdet heraf<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>[udelukker] [d]en omstændighed, at direktiv 80/987 knytter udbetaling af løn til referenceperioder, ikke dets anvendelse på godtgørelse for [...] afskedigelse<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>, navnlig eftersom <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>[d]ette bestyrkes af<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> ændringerne i henhold til direktiv 2002/74, som på dette tidspunkt endnu ikke var trådt i kraft<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Olaso Valero-dommen, præmis 31 og 32. 1 denne sag mente den forelæggende ret således, al henvisningen i direktivet til løn i bestemte tidsperioder, <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>vanskeligt kan forenes med ideen om godtgorelse<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> (præmis 26).</P></NOTE>. Med andre ord kunne begrebet <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>løn<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> allerede inden direktivet trådte i kraft være omfattet af såvel lønkrav — som udgør betaling for arbejde, der er udført i en bestemt periode — som andre former godtgørelse, såsom godtgørelse ved arbejdsforholdets ophør.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>En lignende tolkning er efter min mening desto mere berettiget i en sag som den foreliggende, hvor direktiv 2002/74 allerede var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder. Dette er i overensstemmelse med såvel den nævnte forpligtelse til en fortolkning i overensstemmelse med fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Vedrorende sporgsmalet om, hvorvidt der tillige foreligger en sådan forpligtelse for så vidt angår direktiver, der er trådt i kraft, men hvør gennemførelsesfristen endnu ikke er udlnbet, se særligt Kolpinghuis Nijmegen-dommen, præmis 15 og 16. Jf. i samme retning mit forslag til afgørelse af <DATE ISO="20050630">30.6.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C 114/04" YEAR="2005" PAGE.ECR="9981">C 114/04, Mangold, dom af <DATE ISO="20051122">22.11.2005</DATE>, Sml. I. s. 9981, punkt 115-120</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, sådan som Kommissionen med rette har anført (jf. ovenfor, punkt 24), som med det mere generelle formål i fællesskabsretten om beskyttelsen af arbejdstagerne.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Med spørgsmål 2c) og 3c) ønsker Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León nærmere bestemt oplyst, om det almindelige ligebehandlingsprincip i tilfælde, hvor den omhandlede bestemmelse er omfattet af fællesskabsrettens anvendelsesområde, udgør en hindring for, at den garanti, som Fogasa yder, begrænser sig til de afskedigelsesgodtgørelser, som er tilkendt ved en dom eller administrativ afgørelse, og dermed udelukker godtgørelse i henhold til en forligsaftale fra denne sikkerhed.</TXT></NP><?PAGE NO="I-7582"?><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg skal erindre om, at svaret herpå tydeligt fremgår af Fællesskabets retsinstansers praksis. I Rodrigues Caballero-, Olaso Valero- og Guerrero Pecino-sagerne har Domstolen allerede haft lejlighed til at udtale sig om den ordning, der i Spanien anvendes på sådanne krav i henhold til en forligsaftale. Fællesskabets retsinstanser har i den forbindelse altid fastslået, at der er tale om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet den nationale lovgivning dels indebærer, at arbejdstagere, der <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>befinder sig i samme situation<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rodríguez Caballero-dommen, præmis 33.</P></NOTE>, udsættes for forskelsbehandling, dels at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>der ikke [var] fremført noget overbevisende argument, som [kunne] retfærdiggøre den forskellige behandling af krav [...], som er tilkendt ved dom eller administrativ afgørelse, og krav [...], som er aftalt ved forlig<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Olaso Valero-dommen, præmis 37. Jf. i samme retning Rodríguez Caballero-dommen, præmis 34-39, og kendelsen i Guerriero Pecino-sagen, præmis 28 og 29.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er der også udøvet forskelsbehandling over for arbejdstagere, der befinder sig i samme situation, idet de er blevet afskediget af økonomiske årsager og derfor har ret til udbetaling af en godtgørelse. Jeg skal i den forbindelse tilføje, at hverken den forelæggende ret eller sagens parter har fremført nye argumenter, som Domstolen ikke allerede har haft lejlighed til at undersøge ved behandlingen af de nævnte sager. Den spanske regering og Fogasa hatend ikke fremsat nogen som helst bemærkninger herom.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Derfor finder jeg, at det almindelige ligebehandlingsprincip er til hinder for en national bestemmelse som den her omtvistede, hvorefter en garantiinstitution i henhold til sit subsidiære ansvar kun skal udbetale afskedigelsesgodtgørelser, når de er tilkendt ved dom eller administrativ afgørelse, og som dermed udelukker afskedigelsesgodtgørelser, der derimod er tilkendt ved forligsaftale, fra denne garantiordning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Om følgerne af Domstolens fortolkning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Sluttelig skal spørgsmål 1), 2b) og 3b) besvares, hvormed den forelæggende ret anmoder Domstolen om at angive de retlige følger af en eventuel dom fra Domstolen, som fastslår, at en national bestemmelse som den omhandlede ikke er forenelig med fællesskabsretten, og navnlig om retten på<?PAGE NO="I-7583"?> baggrund af en sådan dom skal undlade at anvende denne bestemmelse i hovedsagen.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har ved formuleringen af dette spørgsmål særligt henvist til, at det i henhold til den spanske retsorden ikke er muligt for retten at tilsidesætte en norm, der har status som lov, sådan som loven om arbejdstagernes forhold, og at Domstolens fortolkning af ligebehandlingsprincippet i Rodríguez Caballero- og Olaso Valero-dommene desuden ikke er forenelig med fortolkningen af det forfatningsretlige princip om <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>ret til lighed for loven<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 14 i den spanske forfatning, sådan som fastslået af diverse nationale domstole, heriblandt den spanske forfatningsdomstol<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den forelæggende ret henviser i sin forelæggelseskendelse til Tribunal Constitucionais dom nr. 30f, af <DATE ISO="19931025">25.10.1993</DATE>, hvori denne ret ikke fandt, at artikel 33 i lov om arbejdstagernes forhold tilsidesalte princippet om lighed for loven.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Jeg skal imidlertid erindre om, at Domstolen allerede for lang tid siden har givet et aldeles klart svar på dette spørgsmål. Det følger nemlig af dens faste praksis, at den nationale ret <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>inden for sin kompetence har pligt til at anvende fællesskabsretten fuldt ud og til at beskytte de rettigheder, som fællesskabsretten tillægger private, idet den skal undlade at anvende enhver modstridende bestemmelse i national lov [...], uden at (den] behøver anmode om eller afvente en forudgående ophævelse af denne bestemmelse ad lovgivningsvejen eller ved noget andet forfatningsmæssigt middel<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>jf. den beromte dom af <DATE ISO="19780309">9.3.1978</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="106/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="629">106/77, Simmenthal, Sml. s. 629, præmis 21 og 24</REF.DOC.ECR>. If. også dom af <DATE ISO="19900619">19.6.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-213/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-2433">C-213/89, Factortame, Sml. 1, s. 2433, præmis 20</REF.DOC.ECR>. af <DATE ISO="19911119">19.11.1991</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-6/90+C-9/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-5357">C-6/90 og C-9/90, Franameli m.fl., Sml. I, s. 5357, præmis 32</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20000608">8.6.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-258/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-4217">C-258/98, Carra m.fl., Sml. 1, s. 4217, præmis 16</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20030918">18.9.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-416/00" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-9343">C-416/00, Mordíalo, Sml. I, s. 9343, præmis 43 og 44</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050503">3.5.2005</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-387/02+C-391/02+C-403/02" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-3565">C387/02, C-391/02 og C'403/02, Berlusconi m.fl., Sml. I, s. 3565, præmis 72</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Domstolen har derudover, netop på det område som denne sag drejer sig om, for nyligt i Rodríguez Caballero-dommen fastslået, at <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>den nationale ret [har] pligt til at tilsidesætte enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, [og som er i strid med ligebehandlingsprincippet], og [at] den har pligt til at anvende de samme regler på den gruppe, der forskelsbehandles, som gælder for de øvrige arbejdstagere<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rodriguez Caballero-dommen, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis. If. ligeledes Olaso Valero-dommcn, præmis 38, og kendelsen i Guerrero Pecino-sagen, præmis 30.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor at kunne konkludere, at den forelæggende ret er forpligtet til at tilsidesætte en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som i strid med ligebehandlingsprincippet udelukker den afskedigelsesgodtgørelse, der er tilkendt ved en forligsaftale, fra den betalingsgaranti, der er omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-7584"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Herefter foreslår jeg Domstolen at besvare de spørgsmål, der er forelagt af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Anvendelsen af en national bestemmelse som artikel 33, stk. 2, i loven om arbejdstagernes forhold på omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 80/987/EØF af <DATE ISO="19801020">20. oktober 1980</DATE>, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af <DATE ISO="20020923">23. september 2002</DATE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det almindelige ligebehandlingsprincip er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omtvistede, hvorefter en national garantiinstitution i henhold til sin subsidiære hæftelse kun skal udbetale afskedigelsesgodtgørelse, når denne er tilkendt ved dom eller administrativ afgørelse, og som dermed udelukker den afskedigelsesgodtgørelse, der derimod er tilkendt ved forligsaftale, fra denne garantiordning.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er forpligtet til at undlade at anvende en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som i strid med ligebehandlingsprincippet udelukker den afskedigelsesgodtgørelse, der er tilkendt ved en forligsaftale, fra den betalingsgaranti, der er omhandlet i denne bestemmelse.<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>