Bruxelles, den 19.6.2024

COM(2024) 625 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Slovakiets økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 625 final}


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Slovakiets økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(2)REPowerEU-forordningen 4 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Slovakiet tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.

(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 5 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 6 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der præger Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.

(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 7 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, den 22. marts 2024. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2024, hvori Slovakiet blev udpeget som en af de medlemsstater, der kan være berørt eller kan være i risiko for at blive berørt af ubalancer, og for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024. Den 16. januar 2024 vedtog Kommissionen en udtalelse om Slovakiets udkast til budgetplan 2024.

(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 8 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 9 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.

(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(7)Den 29. april 2021 indgav Slovakiet sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan 10 , som blev ændret den 14. juli 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU 11 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Slovakiet på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(8)Den 24. april 2024 forelagde Slovakiet sit nationale reformprogram 2024 og sit stabilitetsprogram 2024 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. Det nationale reformprogram 2024 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Slovakiets halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(9)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Slovakiet 12 . Heri foretages der en vurdering af Slovakiets fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Slovakiets gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Slovakiets fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(10)Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Slovakiet i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Slovakiet med henblik på nævnte forordning blev offentliggjort i marts 2024 13 . Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Slovakiet er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig står Slovakiet over for sårbarheder relateret til omkostningskonkurrenceevnen, betalingsbalancen, boligmarkedet og husholdningsgælden, som varer ved til trods for visse forbedringer på det seneste, og der er ikke gjort synderligere politiske tiltag. Slovakiet var genstand for en dybdegående undersøgelse i 2023, og sårbarhederne blev vurderet ikke at udgøre makroøkonomiske ubalancer, da de forventedes at aftage på mellemlang sigt. Sårbarhederne er aftaget, men ikke så hurtigt som forventet for et år siden. Forbedringerne synes desuden at være konjunkturbestemte, mens de strukturelle sårbarheder lader til at være rodfæstede, og der er ikke truffet nogen politiske foranstaltninger. Det store underskud på betalingsbalancens løbende poster faldt sidste år, men det forventes stadig at være meget negativt, hvilket fører til en vedvarende meget negativ nettostilling over for udlandet. Kerneinflationen er faldet langsommere end ventet og ligger stadig over gennemsnittet for euroområdet, mens enhedslønomkostningerne fortsat stiger kraftigere end hos de fleste handelspartnere. Dette pris- og omkostningspres ventes ikke at aftage synderligt hverken i år eller næste år, hvilket kan vanskeliggøre forbedringer af konkurrenceevnen og handelsbalancen. Husholdningernes låntagning er steget markant med årene, om end tempoet faldt en smule i 2023 som følge af et fald i udstedelsen af realkreditlån. Boligpriserne er faldet, men er dog stadig noget overvurderede og ventes at begynde at stige igen på grund af et fortsat begrænset boligudbud. Boligefterspørgslen understøttes af politiske indgreb, som f.eks. de nyligt vedtagne realkreditfradrag, som hindrer den pengepolitiske transmission og vejer tungt på budgettet. Den finanspolitiske tilpasning er blevet udsat, og det store offentlige underskud ventes at stige i år, mens den offentlige gældskvote ventes at stige i 2024 og 2025 til trods for en understøttende vækst i BNP, hvilket øger presset på den indenlandske efterspørgsel. Overordnet set er der ikke gjort tilstrækkelige politiske tiltag til at håndtere de identificerede sårbarheder, og de er derfor blevet mere fastgroet. En finanspolitisk tilpasning vil bidrage til at mindske kerneinflationen og styrke betalingsbalancen samt begrænse stigninger af den offentlige gæld, og en sådan tilpasning vil kunne understøttes af, at der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der skal også sættes ind for at forbedre den prismæssige og den ikkeprismæssige konkurrenceevne og nedbringe risiciene i forbindelse med boligmarkedet og ophobningen af gæld i husholdningerne, bl.a. ved at udvikle et velfungerende lejemarked.

(11)Ifølge data valideret af Eurostat 14 steg Slovakiets offentlige underskud fra 1,7 % af BNP i 2022 til 4,9 % i 2023, mens den offentlige gæld faldt fra 57,7 % af BNP ved udgangen af 2022 til 56,0 % ved udgangen af 2023. Som bebudet i de finanspolitiske retningslinjer for 2024 15 vil Kommissionen i overensstemmelse med de gældende regler tage det første skridt til at indlede underskudsbaserede procedurer i foråret 2024 på grundlag af endelige data for 2023. Den 19. juni 2024 vedtog Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 16 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Slovakiet, eftersom landets offentlige underskud i 2023 oversteg referenceværdien på 3 % af BNP. Det blev konkluderet, at Kommissionen på baggrund af denne redegørelse og efter at have taget Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, jf. artikel 126, stk. 4, i TEUF, i betragtning i juli agter at foreslå, at der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ved at henstille til Rådet, at det vedtager en afgørelse efter artikel 126, stk. 6, om et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet.

(12)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 17 , at Slovakiet i 2023 skulle føre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst 18 på mellemlang sigt, under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig skulle Slovakiet være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Slovakiet at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling samt i energiforsyningssikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, bl.a. ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 19 i 2023 ekspansiv med 6,1 % af BNP i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et ekspansivt bidrag på 3,8 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter en reduktion på 0,2 % af BNP af udgifterne til målrettede nødstøtteforanstaltninger til fordel for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne. Det omfatter også lavere udgifter til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (med 0,1 % af BNP). Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter, der overstiger den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt, skyldtes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldtes generelle energistøttenødforanstaltninger, varige stigninger i offentlige lønninger og sociale ydelser, højere udgifter til sundhedspleje og en reduktion af momsen på udvalgte varer. Alt i alt var væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde beløb sig til 3,2 % af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 3,2 % af BNP i 2023, hvilket svarer til en årlig stigning på 0,8 procentpoint i forhold til 2022. Slovakiet finansierede yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Slovakiet finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. investeringer i nulemissionsenergiinfrastruktur og -transport samt energieffektivitet i bygninger, som delvist finansieres ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(13)De centrale prognoser i stabilitetsprogrammet 2024 kan opsummeres som følger. Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, ventes det reale BNP at stige med 2,0 % i 2024 og 3,1 % i 2025, mens HICP-inflationen vil være på 3,2 % i 2024 og 4,4 % i 2025. Det offentlige underskud ventes at stige til 5,9 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 5,4 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 58,6 % ved udgangen af 2024 og 59,8 % ved udgangen af 2025. Efter 2025 ventes det offentlige underskud at falde gradvist til 5,2 % af BNP i 2026 for derefter at stige til 5,5 % i 2027. Den offentlige saldo vil derfor efter planen ikke falde ned under referenceværdien på 3 % af BNP i løbet af programperioden. Samtidig ventes den offentlige gældskvote efter 2025 at stige til 63,6 % i 2026 og til 67,8 % i 2027.

(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 2,2 % i 2024 og 2,9 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 3,1 % i 2024 og 3,6 % i 2025.

(15)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige underskud at udgøre 5,9 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil stige til 58,5 % ved udgangen af 2024. Stigningen i underskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig videreførelsen af de eksisterende støtteforanstaltninger til håndtering af energipriserne og nye udgiftsforøgende foranstaltninger såsom en varig forøgelse af den 13. pensionsudbetaling, øgede udgifter til sundhedspleje, oprettelsen af et nyt ministerium for turisme og sport, en ændring af undervisningsloven med indførelsen af en ret til optagelse i børnehaver for børn over tre og forbedringen af rettighederne for børn med særlige undervisningsbehov samt indførelsen af resultatbaserede kontrakter på de offentlige universiteter. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være kontraktiv med 1,4 % af BNP i 2024.

(16)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter via ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 1,2 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,5 % i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Slovakiets offentlige saldo og offentlige gæld.

(17)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 20 , at Slovakiet skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter 21 i 2024 til højst 5,7 %. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af deres udkast til budgetplaner for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Slovakiets nationalt finansierede primære nettoudgifter at stige med 6,2 % i 2024, hvilket er over den anbefalede maksimale vækstrate. Denne overskridelse af den anbefalede maksimale vækstrate for nationalt finansierede primære nettoudgifter svarer til 0,2 % af BNP i 2024. Dette risikerer ikke at være i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling.

(18)Derudover henstillede Rådet, at Slovakiet skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger hurtigst muligt i 2023 og 2024 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Slovakiet sikre, at disse er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes nettobudgetomkostningerne 22 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 2,1 % af BNP i 2023, 0,4 % i 2024 og 0,0 % i 2025. Navnlig antages loftet over gaspriserne for husholdninger at forblive i kraft i 2024. Hvis de deraf følgende besparelser bruges til at nedbringe det offentlige underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling, peger fremskrivningerne i retning af en finanspolitisk tilpasning på 1,7 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med et kontraktivt bidrag fra de nationalt finansierede primære nettoudgifter 23 til den finanspolitiske kurs svarende til 0,2 % af BNP i samme år. Energistøttenødforanstaltningerne forventes ikke afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Derudover forventes de deraf følgende besparelser ikke at blive brugt fuldt ud til at nedbringe det offentlige underskud. Dette risikerer ligeledes ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Budgetomkostningerne ved de energistøttenødforanstaltninger, der er rettet mod beskyttelse af sårbare husholdninger og virksomheder, anslås at udgøre 0,0 % af BNP i 2024 (0,0 % i 2023).

(19)Rådet henstillede også, at Slovakiet skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under faciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at falde til 3,0 % af BNP i 2024 (fra 3,2 % af BNP i 2023). Dette fald skyldes afslutningen på programmeringsperioden for EU's strukturfonde 2014-2020, til hvilken der er tilgængelige midler indtil 2023. Det skyldes også udsættelsen af en levering af militært udstyr indtil 2025. Under hensyntagen til disse yderligere faktorer vurderes de offentlige investeringer i 2024 at være i overensstemmelse med Rådets henstillinger. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at falde til 2,0 % af BNP i 2024 (fra 3,2 % af BNP i 2023). Dette fald skyldes afslutningen på programmeringsperioden for EU's strukturfonde 2014-2020, til hvilken der er tilgængelige midler indtil 2023.

(20)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 5,4 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig øgede indtægter som følge af et højere nominelt BNP på grund af den øgede inflation. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 59,9 % ved udgangen af 2025. En forsigtig finanspolitik vil bidrage til dels at reducere kerneinflationen, som ligger et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet og kan føre til tab af konkurrenceevne, hvis den varer ved, og dels at styrke stillingen over for udlandet.

(21)Skattemikset i det slovakiske skattesystem kunne med fordel gøres mere vækstfremmende for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og samtidig fremme miljøbeskyttelse og finanspolitisk holdbarhed og sikre større retfærdighed. Skatten på arbejdsindkomst tegner sig for 52,4 % af de samlede skatteindtægter, hvilket er det femte højeste i EU. I Slovakiet er skattekilen forholdsvis stor for personer med lavere indkomst, hvilket mindsker incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, samtidig med at beskatningen af arbejdsindkomst er mindre progressiv end EU-gennemsnittet. Lønningerne og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor påvirkes negativt af store forskelle mellem ansatte og selvstændige med hensyn til beskatning, sociale bidrag og ikkeskattemæssige obligatoriske betalinger, hvilket resulterer i, at landet har den højeste andel af selvstændige, som udviser afhængighedslignende kendetegn i EU. De løbende ejendomsskatter er lavere i Slovakiet end i resten af EU, og indtægterne heraf udgør således kun 0,4 % af BNP i forhold til et gennemsnit i EU på 2,1 %. Denne forskel skyldes, at Slovakiet anvender et arealbaseret skattesystem, hvor skatten beregnes på grundlag af ejendommens størrelse i stedet for markedsværdien, hvilket fører til stagnerende skatteindtægter, mens boligpriserne er steget i de seneste år. Hvad angår miljøbeskatning viste Slovakiet påfaldende gode resultater i 2022, som oversteg EU-gennemsnittet for miljøskatter, både målt i BNP og i forhold til den samlede beskatning. Dette skyldes dog hovedsagelig solide indtægter fra energiafgifter som følge af et stort skattegrundlag. Til gengæld ligger indtægterne fra afgifter på transport, forurening og ressourcer under EU-gennemsnittet, hvilket tyder på, at anvendelsen af princippet om "forureneren betaler" kunne gøres mere udbredt. Til trods for markante forbedringer i de seneste år ligger indikatorerne for manglende overholdelse af momsreglerne fortsat over EU-gennemsnittet. Slovakiet har dog formået at reducere den manglende overholdelse betydeligt mellem 2010 og 2021, efter at der i 2014 blev indført et krav om obligatorisk indberetning af alle nationale og EU-interne transaktioner sammen med en bredere anvendelse af ordningen for omvendt betaling. Tiltag til at strømline beskatningen, de sociale bidragsordninger og ordningen med ikkeskattemæssige obligatoriske betalinger kombineret med foranstaltninger til at reducere de administrative omkostninger og efterlevelsesomkostningerne kan øge de offentlige indtægter og støtte finanspolitisk holdbarhed. Slovakiet har i de seneste år vedtaget adskillige ikkemålrettede foranstaltninger, som muligvis har negative virkninger for eksempelvis ejendomspriserne og priskonkurrenceevnen, hvilket også fører til en urimelig ressourcefordeling. Samtidig er der ikke taget hensyn til eksisterende udgiftsanalyser i budgetproceduren, hvilket forhindrer gennemførelsen af identificerede besparelser, som kunne styrke de offentlige finanser. Endelig kan der ske en yderligere digitalisering af skatteforvaltningen, navnlig med hensyn til elektronisk fakturering og forhåndsudfyldelse af selvangivelser, hvilket vil bidrage til at lukke smuthullerne i skattesystemet, lette regeloverholdelsen og mindske omkostningerne.

(22)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Slovakiets langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Slovakiet fortsætter gennemførelsen af reformer og fremskynder investeringerne ved at sætte ind over for de forsinkelser, der er ved at opstå, og samtidig sikrer en effektiv forvaltning og en stærk administrativ kapacitet. Slovakiet står over for adskillige udfordringer, der hindrer en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, og flere større investeringsprojekter risikerer ikke at blive sat i værk. Tempoet for gennemførelsen af investeringer er faldende, navnlig inden for sundhedspleje, bygningsrenovering, industriel dekarbonisering, naturbeskyttelse og vandforvaltning. Nogle af de igangværende reformer skrider heller ikke frem efter planerne, f.eks. inden for landskabsplanlægning, hvilket risikerer at udgøre yderligere hindringer. Den slovakiske offentlige forvaltning er præget af strukturelt lav effektivitet og mangel på administrativ kapacitet på flere forvaltningsniveauer, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre komplekse reformer og investeringer. Andre hindringer knytter sig f.eks. til offentlige indkøb og langvarige tilladelsesprocedurer, som skaber betydelige forsinkelser. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.

(23)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Slovakiet gennemgå sit program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Slovakiet har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er stadig store regionale forskelle i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling mellem hovedstadsregionen og de øvrige regioner. Det er afgørende at fremskynde gennemførelsen af programmet under samhørighedspolitikken og fortsætte med at gennemføre de aftalte prioriteter for programmerne, som stadig er relevante. Det er især vigtigt at styrke de lokale, regionale og nationale myndigheders administrative kapacitet og at forbedre partnerskabet og ejerskabet, bl.a. gennem en større inddragelse af interessenter fra civilsamfundet. Det vil stadig kræve en indsats at forbedre den sociale og økonomiske inklusion af marginaliserede romasamfund ved at forbedre deres levevilkår, sikre adgang til ikkesegregeret uddannelse af høj kvalitet og støtte deres integration på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de planlagte investeringer i drikkevands- og spildevandsinfrastruktur gennemføres. De planlagte investeringer i cirkulær økonomi, affaldshåndtering og øget energieffektivitet i offentlige bygninger og beboelsesejendomme er også afgørende for den grønne omstilling. Lige så vigtigt er det at gøre yderligere fremskridt med udviklingen af vedvarende energikilder og dekarboniseringen af økonomien. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal styrkes for at bekæmpe langtidsledigheden. I den forbindelse spiller effektive omskolings- og voksenuddannelsesordninger en vigtig rolle. Et vigtigt element til at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt er at tilbyde førskoleundervisning og børnepasning af kvalitet og til overkommelige priser for børn under tre år. 

(24)I forbindelse med midtvejsgennemgangen af programmet under samhørighedspolitikken er det værd at lægge større vægt på potentialet for at fremme investeringerne i bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, navnlig i lyset af manglen på investeringer på området i den tidligere programmeringsperiode. Slovakiet kan også gøre brug af platformen for strategiske teknologier for Europa til at støtte digitale teknologier og deep tech-innovation, rene og ressourceeffektive teknologier og bioteknologier for at støtte den industrielle omstilling.

(25)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-fonde er rettet mod, står Slovakiet over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med den retslige ramme og rammen for bekæmpelse af korruption, manglende gennemsigtighed og konkurrence i udbudsprocedurerne, arbejdsmarkedet, et utilstrækkeligt niveau af grundlæggende færdigheder, manglende inklusion og lav deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning samt klimatilpasning, bevarelse af naturressourcer og rammen for den cirkulære økonomi.

(26)Nyere lovgivningsændringer, især ændringen af straffeloven og opløsningen af den særlige anklagemyndighed, giver anledning til alvorlig bekymring om uafhængigheden af det slovakiske retssystem og retshåndhævelsessystem. Hvis der ikke træffes passende foranstaltninger, risikerer denne udvikling at svække det strafferetlige systems kapacitet og den effektive bekæmpelse af korruption, herunder den afskrækkende virkning samt efterforskningen og retsforfølgningen af sager om korruption og svig på højt plan. Situationen risikerer at blive forværret yderligere af den påtænkte omorganisering af politiets særlige korruptionsenhed (NAKA). De nylige afskedigelser af flere medlemmer af domstolsrådet før udløbet af deres mandat og manglen på foranstaltninger til at sikre domstolsrådets uafhængighed er også bekymrende. Denne udvikling vil kunne svække Slovakiets erhvervsklima og reguleringsmæssige rammer og dermed landets konkurrenceevne.

(27)Slovakiets fragmenterede forvaltningssystem og den ringe koordinering mellem de forskellige niveauer i den offentlige forvaltning svækker erhvervsklimaet og især landets evne til effektivt at gennemføre politiske tiltag og investeringsprojekter. Samtidig ligger ydelsen af offentlige tjenester af kvalitet og de lokale og regionale myndigheders finansielle uafhængighed generelt på et lavt niveau. Dette fører sammen med den fortsatte brug af hasteprocedurer til manglende lovgivningsmæssig forudsigelighed. Selv om genopretnings- og resiliensplanen tager sigte på at forenkle udbudsprocedurerne i Slovakiet, er der stadig udfordringer med hensyn til manglende gennemsigtighed og konkurrence i forbindelse med procedurerne. Dette afspejles f.eks. i det forhold, at 33 % af de offentlige kontrakter i 2023 blev tildelt enlige tilbudsgivere. Som følge heraf gøres der ikke tilstrækkeligt eller strategisk brug af udbudsprocedurer til at få gennemført vigtige politiske tiltag, hvilket svækker fremskridtene med den grønne og den digitale omstilling og hæmmer Slovakiets evne til at løfte sit økonomiske potentiale. Nyligt fremsatte forslag til ændringer af udbudsprocedurerne og ny lovgivning om strategiske investeringer risikerer yderligere at svække gennemsigtigheden og konkurrencen inden for offentlige udbud såvel som sikkerhedsforanstaltningerne hertil, navnlig for store investeringer.

(28)En forholdsvis stor andel af Slovakiets unge elever besidder ikke et minimumsniveau af grundlæggende færdigheder inden for matematik, læsning og naturfag. Ifølge OECD's PISA-undersøgelse fra 2022 (programmet for international elevevaluering) er Slovakiet et af de lande, der klarer sig dårligst inden for grundlæggende færdigheder, idet mere end 30 % af eleverne præsterer lavt inden for matematik og læsning, mens andelen af højt præsterende er faldende, hvilket svækker landets innovationspotentiale og konkurrenceevne på lang sigt. Resultaterne viser også en markant forskel for elever fra socioøkonomisk dårligt stillede miljøer, herunder marginaliserede romasamfund, hvor 62,6 % ikke opnår grundlæggende færdigheder inden for matematik. Dette stemmer også overens med de bredere forskelle i det slovakiske uddannelsessystem. Den slovakiske genopretnings- og resiliensplan indeholder mange foranstaltninger på uddannelsesområdet, men disse er ikke i tilstrækkelig grad målrettet mod at øge andelen af børn med grundlæggende færdigheder. Uddannelsen af lærere kunne med fordel være mere fokuseret på at støtte udviklingen af elevernes grundlæggende færdigheder. Samtidig er lærerfaget ikke tilstrækkeligt attraktivt til at rette op på manglen på kvalificeret personale, og der er mulighed for at forbedre kvaliteten af uddannelsen af lærere samt øge antallet af lærerassistenter og adgangen til peerlæring og mentorordninger. Der er også et stort potentiale for at øge børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning ved at øge antallet af pladser og tilskynde forældrene til at indskrive deres børn. Den slovakiske genopretnings- og resiliensplan indeholder tiltag til at støtte deltagelsen blandt børn fra treårsalderen, hvorimod kun 1 % af børnene under tre år deltog i førskoleundervisning og børnepasning i 2023, hvilket er den lavest andel i EU. En øget deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning hjælper med at forberede børnene bedre på at lære færdigheder senere i livet, mindsker tidligt skolefrafald og fremmer forældrenes arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinderne.

(29)Slovakiets nettokulstoffjernelse inden for sektorerne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug forventes at falde markant, hvilket peger i retning af, at landet ikke vil nå sit mål om en reduktion på 6 821 kiloton CO2-ækvivalenter i 2030 inden for rammerne af LULUCF-forordningen. Dette går hånd i hånd med Slovakiets utilstrækkelige klimarisikovurdering og landets udfordringer med at omsætte oplysninger om klimarisici til praktiske løsninger. For at vende denne tendens i de kommende år er det vigtigt at gøre fremskridt med klimatilpasningsforanstaltningerne, herunder naturbaserede løsninger, og integrere dem i de relevante nationale politikker, at fuldføre inddelingen af beskyttede naturområder og fremme en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Samtidig er der behov for yderligere politiske tiltag til at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi. Slovakiet risikerer ikke at nå sit 2025-mål for kommunalt fast affald, idet landet stadig lå 19,2 procentpoint under 2025-målet på 55 % i 2020, og der er også tvivl om målet for emballageaffald, idet landet stadig lå 5,3 procentpoint under 2025-målet på 65 % i 2020 24 . Slovakiet ville have gavn af at forbedre affaldshåndteringen med henblik på en bedre ressourceudnyttelse for derved at mindske deponeringen og øge genanvendelsen af kommunalt affald og emballageaffald og i højere grad anvende cirkulært materiale i industrien og i bygge- og anlægssektoren.

(30)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2024, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet. For Slovakiet bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden, tredje, fjerde og femte henstilling i henstillingen vedrørende euroområdet.

(31)I lyset af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens konklusion om tilstedeværelsen af ubalancer afspejler henstilling 1 og 3 nedenfor henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til boligmarkedet, husholdningsgælden og betalingsbalancen. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til omkostningskonkurrenceevnen. Henstilling 1 og 3 bidrager til dels at rette op på ubalancer, dels at gennemføre henstillingen vedrørende euroområdet, jf. betragtning 30,

HENSTILLER, at Slovakiet i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid; i overensstemmelse med kravene i den reformerede stabilitets- og vækstpagt begrænse væksten i nettoudgifter 25 i 2025 til et niveau, der er nødvendigt for at nedbringe det offentlige underskud i retning af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP og fastholde den offentlige gæld på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt; gøre skattemikset mere effektivt, herunder ved at mindske de negative incitamenter på arbejdsmarkedet, og udbrede anvendelsen af miljøafgifter og løbende ejendomsskatter; reducere omkostningskrævende udgiftsforanstaltninger, herunder ved at foretage udgiftsanalyser; fortsætte med at styrke overholdelsen af skattereglerne, herunder gennem yderligere digitalisering af skatteforvaltningen; mindske de risici, der er forbundet med husholdningsgæld, ved at støtte boligudbuddet og udvidelsen af lejemarkedet

2.sikre en effektiv forvaltning, styrke den administrative kapacitet til at forvalte EU-midler, fremskynde investeringer og opretholde momentum i gennemførelsen af reformer; afhjælpe de forsinkelser, der opstår, for at muliggøre en fortsat hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, og sikre fuldførelse af reformer og investeringer senest i august 2026; fremskynde gennemførelsen af programmet under samhørighedspolitikken; i forbindelse med midtvejsgennemgangen fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, træffe foranstaltninger til bedre at dække behovene for investering i bæredygtig anvendelse af naturressourcer, idet der tages hensyn til de muligheder, som platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen

3.styrke effektiviteten, uafhængigheden og integriteten af retssystemet og systemet til bekæmpelse af korruption, herunder gennem passende foranstaltninger til at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruptionssager på højt plan; forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten, herunder ved at sikre gennemsigtighed og konkurrence i udbudsprocedurerne for at fremme god forvaltningsskik og sikre en mere effektiv udnyttelse af offentlige udgifter; styrke undervisningen i grundlæggende færdigheder, herunder for børn fra dårligt stillede miljøer såsom marginaliserede romasamfund, og udbrede tilgængeligheden og anvendelsen af førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og til overkommelige priser for børn under tre år; forbedre affaldshåndteringen med henblik på en bedre ressourceudnyttelse og genanvendelsen af kommunalt affald og emballageaffald og styrke bevarelsen af naturressourcer ved at integrere naturbaserede løsninger og fuldføre inddelingen af beskyttede naturområder.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj .
(2)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1176/oj .
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj ).
(5)    COM(2023) 168 final.
(6)    COM(2024) 77 final.
(7)    COM(2023) 901 final.
(8)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj ) og Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).
(9)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024. ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ). Nettoudgifter er offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(10)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan (ST 10156/2021; ST 10156/2021 ADD 1; ST 10156/2021 COR 1).
(11)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 14. juli 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan (ST 11205/2023 INIT, ST 11205 2023 ADD 1).
(12)    SWD(2024) 625 final.
(13)    SWD(2024) 84 final.
(14)    Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2024.
(15)    COM(2023) 141 final.
(16)    Rapport fra Kommissionen udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2024) 598 final af 19.6.2024).
(17)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Slovakiets nationale reformprogram for 2022 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 205).
(18)    På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2024 anslås Slovakiets potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt i 2023 nominelt til 12,4 %, målt ud fra den gennemsnitlige potentielle realvækst over 10 år og BNP-deflatoren for 2023.
(19)    Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden (og ekskl. midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) og inkl. udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Hvis indikatoren er negativ (positiv), er det tegn på en ekspansiv (kontraktiv) finanspolitik.
(20)    Rådets henstilling af 14. juli 2023 om Slovakiets nationale reformprogram for 2023 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2023 (EUT C 312 af 1.9.2023, s. 233).
(21)    Primære nettoudgifter defineres som nationalt finansierede udgifter eksklusive i) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, ii) renteudgifter, iii) konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter samt iv) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(22)    Tallene angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved disse foranstaltninger, inklusive indtægter og udgifter og, hvor det er relevant, eksklusive indtægter fra skatter og afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjeneste.
(23)    Dette bidrag bestemmes som ændringen i de primære offentlige udgifter eksklusive i) budgetændringen som følge af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, ii) engangsforanstaltninger, iii) konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter samt iv) udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, idet der tages hensyn til den potentielle nominelle vækst i BNP på mellemlang sigt (10-års gennemsnit); bidraget udtrykkes som andel af det nominelle BNP.
(24)    Det europæiske miljøagentur og ETC/CE (2022) "Early Warning Assessment Related to the 2025 Targets for Municipal and Packaging Waste" (https://www.eea.europa.eu/publications/country-profiles-early-warning-assessments).
(25)    I henhold til artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263 er "nettoudgifter" offentlige udgifter, eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.