22/5861958J00220035.000113711382CJDOM AFSAGT 17. 7. 1959 — SAG 22/58<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><HT TYPE="UC">af <DATE ISO="19590717">17. juli 1959</DATE></HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Bochumer Verein fur Gußstahlfabrikation AG, Niederrheinische Hütte AG og Stahlwerke Südwestfalen AG mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab</HT></P></TI><STI><P>Sag 22/58</P><P>Processprog: Tysk</P></STI>

<TI><P>Angående:</P></TI>

Annullationssøgsmål mod Den Høje Myndigheds skrivelse af 18. december 1957 til det fælles kontor for skrotforbrugere, offentliggjort i ABl. nr. 4 af 1. februar 1958, såfremt og for så vidt som denne skrivelse skal udgøre en beslutning i den i traktatens artikel 14 og 15 forudsatte betydning.

<TI><P>Domskonklusion:</P></TI>

Sagen afvises fra realitetsbehandling.

<TI><P>Generaladvokatens forslag til afgørelse :</P></TI>

at sagen afvises.

<TI><P>Sammendrag</P></TI>

Annullationssøgsmål — begrebet beslutning — bestemmende synspunkter for den retlige vurdering af en foranstaltning fra Den Høje Myndigbed — rœkkeviden af udtalelser fra ansatte ved Den Høje Myndigbed — sondring mellem beslutning og intern tjenesteforskrift

(EKSF-traktaten, artikel 33)

a)Den retlige vurdering af en foranstaltning af Den Høje Myndighed er først og fremmest afhængig af denne foranstaltnings formål og indhold.b)Når Den Høje Myndighed tilstiller et hjælpeorgan, som den har overdraget gennemførelsen af bestemte opgaver, en skrivelse, hvori den opstiller generelle principper og navnlig opfordrer dette organ til at fortsætte med en bestemt, indtil da fulgt praksis, kan denne skrivelse udgøre en rent intern tjenesteforskrift, selv hvis den er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (Amtsblatt), og opfordringen vedrører foranstaltninger, som dette organ skal træffe over for virksomheder i Fællesskabet. Dette gælder i alle tilfælde, når det fremgår af skrivelsen, at Den Høje Myndighed ikke havde til hensigt at vedtage en beslutning, men derimod ville bekræfte principper, som den med rette eller urette antog logisk fulgte af dens tidligere beslutninger. Denne opfattelse ændres ikke af, at en ansat ved Den Høje Myndighed over for tredjemand har betegnet skrivelsen som beslutning

Jf. sammendrag i dom 20/58 af 17. juli 1959.

.