|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2545 |
20.11.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/2545
af 13. november 2026
om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU for så vidt angår de praktiske arrangementer for udvekslingen af oplysninger som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra c) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU, dataindsamlingen og udfærdigelsen eller revisionen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet
(meddelt under nummer C(2026)7990)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU (2) fastsættes regler for vejledning om dataindsamling og udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og om sikringen af deres kvalitet som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra c) og d), i direktiv 2010/75/EU. |
|
(2) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 (3) blev der indført væsentlige ændringer af direktiv 2010/75/EU. Disse ændringer omfatter navnlig: nye miljømål, styrkede roller for Kommissionen – navnlig gennem oprettelsen af innovationscentret for industriel omstilling og industrielle emissioner (INCITE) – samt for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), en fastsat varighed for udvekslingen af oplysninger og for revideringscyklussen for BREF-dokumenter, skærpede regler om håndtering af fortrolige forretningsoplysninger og kommercielt følsomme oplysninger og nye krav til de godkendelser, som medlemsstaterne meddeler driftsledere af industrianlæg. |
|
(3) |
I henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU skal BAT-konklusioner, der er fastsat i BREF-dokumenter, lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene. For at sikre sammenhæng med de ændringer, der følger af direktiv (EU) 2024/1785, og i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1a, i direktiv 2010/75/EU skal bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU derfor ajourføres senest den 1. juli 2026. |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra c), i direktiv 2010/75/EU indhentede Kommissionen forummets udtalelse om denne afgørelse den 2. marts 2026. |
|
(5) |
De foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75 i direktivet – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU erstattes af bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2026.
På Kommissionens vegne
Jessika ROSWALL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/75/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for vejledning om dataindsamling og udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og om sikringen af deres kvalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT L 63 af 2.3.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/119/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, (EUT L, 2024/1785, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1785/oj).
BILAG
Vejledning om de praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra c) og d), i direktiv 2010/75/EU, dataindsamlingen, udfærdigelsen eller revisionen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet
|
1 |
KAPITEL 1: PROCEDURE FOR UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF ET REFERENCEDOKUMENT OM DEN BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT-REFERENCEDOKUMENT) | 7 |
|
1.1 |
Baggrund | 7 |
|
1.1.1 |
Lovgivningsmæssig kontekst | 7 |
|
1.1.2 |
Formålet med et BAT-referencedokument | 9 |
|
1.1.3 |
"Horisontale" og "vertikale" BAT-referencedokumenter | 9 |
|
1.2 |
Procedure for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter | 9 |
|
1.2.1 |
Generel procedure for udfærdigelse af et nyt BAT-referencedokument | 9 |
|
1.2.2 |
Generel procedure i forbindelse med revision af et BAT-referencedokument | 10 |
|
1.2.3 |
Delvis revision af et BAT-referencedokument | 10 |
|
1.2.4 |
Formål med revision af et BAT-referencedokument | 11 |
|
1.2.5 |
Typisk arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter | 11 |
|
1.3 |
Forum oprettet i henhold til det reviderede IED's artikel 13 | 13 |
|
1.4 |
Udvalg nedsat ved det reviderede IED's artikel 75, stk. 1 | 14 |
|
2 |
KAPITEL 2: BAT-REFERENCEDOKUMENTETS INDHOLD OG ANVENDELSESOMRÅDE | 14 |
|
2.1 |
Indledning | 14 |
|
2.2 |
BAT-referencedokumentets struktur | 14 |
|
2.3 |
BAT-referencedokumentets indhold | 15 |
|
2.3.1 |
Generelle oplysninger om BAT-referencedokumentets indhold | 15 |
|
2.3.2 |
Forord | 15 |
|
2.3.3 |
Virkeområde | 15 |
|
2.3.4 |
Generelle oplysninger om den pågældende sektor | 16 |
|
2.3.5 |
Anvendte processer og teknikker | 16 |
|
2.3.6 |
Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer | 17 |
|
2.3.7 |
Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik | 17 |
|
2.3.7.1 |
Generelle oplysninger om mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik | 17 |
|
2.3.7.2 |
Oplysninger om de enkelte teknikker | 19 |
|
2.3.7.2.1 |
Beskrivelse | 19 |
|
2.3.7.2.2 |
Teknisk beskrivelse | 19 |
|
2.3.7.2.3 |
Opnåede miljøfordele (eller forventede miljøfordele hvad angår ny teknik) | 19 |
|
2.3.7.2.4 |
Miljøpræstationer og operationelle data | 19 |
|
2.3.7.2.5 |
Virkninger på tværs af medier | 20 |
|
2.3.7.2.6 |
Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen | 21 |
|
2.3.7.2.7 |
Økonomi | 21 |
|
2.3.7.2.8 |
Drivkraft for gennemførelsen | 22 |
|
2.3.7.2.9 |
Eksempler på anlæg eller processer | 22 |
|
2.3.7.2.10 |
Litteraturhenvisninger | 22 |
|
2.3.7.2.11 |
Ny tekniks teknologiske modenhedsniveau | 22 |
|
2.3.8 |
BAT-konklusioner | 23 |
|
2.3.9 |
Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde | 23 |
|
2.3.10 |
Referencer | 23 |
|
2.3.11 |
Ordliste og forkortelser | 23 |
|
2.3.12 |
Bilag | 24 |
|
3 |
KAPITEL 3: BAT-KONKLUSIONER | 24 |
|
3.1 |
Indledning | 24 |
|
3.2 |
Elementer i en individuel BAT eller ny teknik | 25 |
|
3.2.1 |
Generelt | 25 |
|
3.2.2 |
Beskrivelse af teknikker | 25 |
|
3.2.3 |
Oplysninger til vurdering af anvendelse af teknikker | 25 |
|
3.3 |
Individuel BAT med tilknyttede emissionsniveauer, miljøpræstationsniveauer eller benchmarks | 25 |
|
3.3.1 |
Generelt | 25 |
|
3.3.2 |
Individuel BAT med tilknyttede emissionsniveauer | 26 |
|
3.3.3 |
Individuel BAT med tilknyttede miljøpræstationsniveauer eller med benchmarks | 27 |
|
3.4 |
Miljøledelsessystem | 27 |
|
3.5 |
Ny teknik | 28 |
|
3.5.1 |
Emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEL'er), eller miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEPL'er) | 28 |
|
3.6 |
Gennemgribende industriel omstilling | 28 |
|
4 |
KAPITEL 4: INFORMATIONSUDVEKSLING | 28 |
|
4.1 |
Indledning | 28 |
|
4.2 |
De tekniske arbejdsgruppers rolle | 28 |
|
4.2.1 |
Oprettelse af tekniske arbejdsgrupper | 28 |
|
4.2.2 |
Den tekniske arbejdsgruppes ansvarsområder og procedurer | 29 |
|
4.2.3 |
Undergrupper til den tekniske arbejdsgruppe | 30 |
|
4.2.4 |
Det Europæiske Kemikalieagenturs rolle | 30 |
|
4.2.5 |
Det Europæiske Miljøagenturs rolle | 30 |
|
4.2.6 |
Besøg på anlægsområdet | 30 |
|
4.2.7 |
Inddragelse af teknikleverandører (f.eks. leverandører af udstyr) i informationsudvekslingen | 31 |
|
4.3 |
EU-BRITE's rolle | 31 |
|
4.4 |
Innovationscentret for industriel omstilling og industrielle emissioners rolle | 32 |
|
4.5 |
Forberedende aktiviteter forud for informationsudvekslingen | 32 |
|
4.5.1 |
Tidlig frontloading | 32 |
|
4.5.2 |
Frontloading | 33 |
|
4.6 |
Milepæle i udvekslingen af informationer | 34 |
|
4.6.1 |
Møde i den tekniske arbejdsgruppe | 34 |
|
4.6.1.1 |
Generelt | 34 |
|
4.6.1.2 |
Indledende møde | 34 |
|
4.6.1.2.1 |
Identifikation af centrale miljøspørgsmål | 34 |
|
4.6.1.3 |
Mellemliggende møder i den tekniske arbejdsgruppe | 36 |
|
4.6.1.4 |
Afsluttende møde | 36 |
|
4.6.1.4.1 |
Generelt | 36 |
|
4.6.1.4.2 |
Divergerende holdninger | 36 |
|
4.6.2 |
Udvikling af spørgeskemaet til dataindsamling | 37 |
|
4.6.3 |
Indsamling og analyse af data og oplysninger | 37 |
|
4.6.3.1 |
Indsamling af data og oplysninger | 37 |
|
4.6.3.2 |
Analyse af data og oplysninger | 38 |
|
4.6.3.3 |
Datavurderingsworkshopper | 38 |
|
4.6.3.4 |
Udvælgelse af BAT og udledning af BAT-AEL'er/BAT-AEPL'er | 38 |
|
4.6.4 |
Udkast til BAT-referencedokument og bemærkninger fra den tekniske arbejdsgruppe | 39 |
|
4.7 |
Informationsudvekslingsværktøjer | 40 |
|
4.7.1 |
BAT-informationssystem (BATIS) | 40 |
|
4.8 |
Beskyttelse af personoplysninger | 40 |
|
5 |
KAPITEL 5: INDSAMLING OG INDSENDELSE AF DATA OG OPLYSNINGER | 41 |
|
5.1 |
Indledning | 41 |
|
5.2 |
Generelle principper for indsamling og indgivelse af data og oplysninger med henblik på udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter | 41 |
|
5.2.1 |
Type data/oplysninger | 41 |
|
5.2.2 |
Dataformat | 42 |
|
5.2.3 |
Datakvalitet | 42 |
|
5.3 |
Fortrolighed | 42 |
|
5.4 |
Miljøpræstationer og operationelle data, der er nødvendige for kapitlerne "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" og "BAT-konklusioner" | 43 |
|
5.4.1 |
Generelle oplysninger om miljøpræstationer og operationelle data | 43 |
|
5.4.2 |
Ressourceeffektivitet | 43 |
|
5.4.2.1 |
Generelle oplysninger om ressourceeffektivitet | 43 |
|
5.4.2.2 |
Forbrug af rå- og hjælpematerialer | 43 |
|
5.4.2.3 |
Vandforbrug | 44 |
|
5.4.2.4 |
Energiforbrug | 44 |
|
5.4.3 |
Emissioner til vand | 45 |
|
5.4.4 |
Emissioner til luft | 45 |
|
5.4.5 |
Emissioner til jord og grundvand | 46 |
|
5.4.6 |
Restprodukter | 46 |
|
5.4.7 |
Andre oplysninger | 46 |
|
5.4.8 |
Referenceoplysninger, der skal ledsage emissionsdata | 47 |
|
5.4.8.1 |
Generelt | 47 |
|
5.4.8.2 |
Overvågning | 47 |
|
5.4.8.3 |
Gennemsnit, intervaller og fordelinger af emissionsværdier | 47 |
|
5.5 |
Specifikke spørgsmål under hver enkelt teknisk arbejdsgruppes kompetenceområde | 48 |
|
6 |
KAPITEL 6: KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF BAT-REFERENCEDOKUMENTER | 49 |
1 KAPITEL 1: PROCEDURE FOR UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF ET REFERENCEDOKUMENT OM DEN BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT-REFERENCEDOKUMENT)
1.1 Baggrund
1.1.1 Lovgivningsmæssig kontekst
I 2024 ændrede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (2) ("det reviderede IED"), som fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter. Det fastsætter også regler, der er udformet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet (se det reviderede IED's artikel 1).
I det reviderede IED's artikel 13, stk. 1, fastsættes det, at Kommissionen skal tilrettelægge en udveksling af informationer mellem Kommissionen og medlemsstaterne, de berørte industrier, ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet, og Det Europæiske Kemikalieagentur med henblik på at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenter. Kommissionen bør også sikre, at Det Europæiske Miljøagentur deltager i udvekslingen af informationer, når agenturets ekspertise vil kunne bidrage til denne udveksling (3).
I artikel 13, stk. 1, fastsættes det også, at "[d]enne udveksling af informationer skal tage sigte på at gennemføre en otteårig revideringscyklus af BAT-referencedokumenterne og prioritere de dokumenter, der har det største potentiale til at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet. Varigheden af den udveksling af oplysninger [...] må ikke overstige fire år for hvert enkelt BAT-referencedokument",
Informationsudvekslingen omfatter faserne mellem det indledende møde og det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe. De forberedende aktiviteter i forbindelse med informationsudvekslingen (jf. afsnit 4.5) forventes at forkorte denne periode til under fire år.
I det reviderede IED's artikel 13, stk. 2, fastsættes det, at "[u]dvekslingen af informationer vedrører især:
|
a) |
anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner (eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår), forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion |
|
b) |
den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri |
|
c) |
den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i litra a) og b) nævnte spørgsmål" |
Et BAT-referencedokument, der er resultatet af denne udveksling af informationer, defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 11). Det er et dokument, der er udarbejdet med henblik på definerede aktiviteter og med beskrivelse af navnlig den anvendte proces og teknik, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknik under overvejelse med henblik på bestemmelse af BAT samt BAT-konklusioner og ny teknik, idet der navnlig lægges vægt på de kriterier, der er anført i bilag III til det reviderede IED (4). Et BAT-referencedokument er derfor pr. definition et beskrivende dokument, og det foreskriver ikke anvendelsen af nogen teknik eller specifik teknologi og fortolker heller ikke det reviderede IED.
"Bedste tilgængelige teknik (BAT)" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 10), som det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed:
|
a. |
"Teknik": både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. |
|
b. |
"Tilgængelig teknik": teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i Unionen, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår. |
|
c. |
"Bedste": den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, herunder menneskers sundhed og klimabeskyttelse. |
I det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), defineres "BAT-konklusioner" også som de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende BAT og ny teknik, beskrivelsen af teknikkerne, informationer til vurdering af deres anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med disse teknikker, de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med disse teknikker, indholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet. BAT-konklusionerne skal vedtages efter proceduren i det reviderede IED's artikel 75, stk. 2. De lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår for de anlæg, der er omfattet af IED's kapitel II (det reviderede IED's artikel 14, stk. 3). BAT-konklusionerne bør også udpege ny teknik og BAT, som driftsledere af industrianlæg kan indføre for at omstille anlæg, så de er i overensstemmelse med Unionens mål om en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi.
"Emissionsniveauer, der er forbundet med BAT" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 13), som den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår.
"Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 13a), som den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne.
"Miljøpræstationer" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 13aa), som præstationer med hensyn til forbrugsniveauer, ressourceeffektivitet for så vidt angår materialer, vand og energiressourcer, genbrug af materialer og vand samt affaldsproduktion.
"Ny teknik" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 14), som en ny teknik til en industriel aktivitet, der kan medføre enten et generelt højere niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet eller mindst samme niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt.
"Emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 48), som den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår.
"Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 49), som den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne.
"Benchmarks" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 13b), som den vejledende række miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT, og som skal anvendes som reference i miljøledelsessystemet.
1.1.2 Formålet med et BAT-referencedokument
Formålet med et BAT-referencedokument er at bestemme BAT og ny teknik og mindske skævheder i Unionen, hvad angår omfanget af emissioner fra industrielle aktiviteter. BAT-referencedokumenter bør formidle oplysninger til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, industrielle driftsledere, Kommissionen og den brede offentlighed om, hvad der udgør BAT og ny teknik for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til det reviderede IED. Processen for bestemmelse af BAT og ny teknik bør være gennemsigtig og objektiv og baseret på solide tekniske og økonomiske oplysninger. Et BAT-referencedokument er en drivkraft for bedre beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i hele Unionen.
For at opfylde hovedformålet og sikre brugervenligheden bør BAT-referencedokumentets indhold begrænses til de relevante oplysninger, der gør det muligt at fastlægge BAT-konklusioner som fastsat i kapitel 3 (5). Et BAT-referencedokument skal ikke betragtes som en håndbog i teknikker til forebyggelse af og kontrol med forurening. Der findes omfattende litteratur om emnet, som der i BAT-referencedokumentet kan henvises til, hvor det er relevant. Det er dog væsentligt, at BAT-referencedokumentet indeholder oplysninger om de vigtigste teknikker, som den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.2 (6)) vurderede med henblik på bestemmelsen af BAT og ny teknik, og om begrundelsen for BAT-konklusionerne samt centrale udestående spørgsmål eller videnshuller, som skal undersøges med henblik på den næste revision af BAT-referencedokumentet.
1.1.3 "Horisontale" og "vertikale" BAT-referencedokumenter
BAT-referencedokumenter er generelt begrænset til spørgsmål vedrørende bestemte industrielle aktiviteter ("vertikale" BAT-referencedokumenter). I visse tilfælde kan BAT-referencedokumenter også behandle tværsektorielle spørgsmål, der er fælles for alle eller mange IED-aktiviteter ("horisontale" BAT-referencedokumenter).
"Horisontale" og "vertikale" BAT-referencedokumenter skal udarbejdes således, at de supplerer hinanden med henblik på fastsættelse af godkendelsesvilkår for anlæg, der er omfattet af det reviderede IED.
"Vertikale" BAT-referencedokumenter skal indeholde sektorspecifikke oplysninger. Følgelig skal de BAT-konklusioner, der er nævnt i det reviderede IED's artikel 21, stk. 3, dvs. BAT-konklusioner vedrørende et anlægs hovedaktivitet, kun indgå i "vertikale" BAT-referencedokumenter.
"Horisontale" BAT-referencedokumenter skal indeholde oplysninger af generel karakter, som kan anvendes på tværs af mange aktiviteter, der er omfattet af anvendelsesområdet for det reviderede IED. Oplysninger bør medtages i "horisontale" BAT-referencedokumenter, når de supplerer oplysningerne i "vertikale" BAT-referencedokumenter om aspekter, der går på tværs af flere erhvervssektorer.
Dette bør ikke føre til modstridende konklusioner i "vertikale" og "horisontale" BAT-referencedokumenter. For at lette anvendelsen af både "vertikale" og "horisontale" BAT-referencedokumenter så de supplerer hinanden, skal der i et BAT-referencedokument foretages passende krydshenvisninger til andre relevante "vertikale" og "horisontale" BAT-referencedokumenter.
1.2 Procedure for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter
Kommissionen tilrettelægger og koordinerer udvekslingen af informationer og de forberedende aktiviteter (tidlig frontloading). De interessenter, der er involveret i udvekslingen af informationer som omhandlet i det reviderede IED's artikel 13, stk. 1 (medlemsstaterne, de berørte industrier, NGO'er, der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, Det Europæiske Kemikalieagentur og Kommissionen), fører tilsyn med processen gennem det forum, der er nedsat i overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 3. De bidrager til udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter ved at deltage i de tekniske arbejdsgrupper. Yderligere oplysninger om interessenternes rolle og forummets og de tekniske arbejdsgruppers funktion findes i henholdsvis afsnit 1.3 og 4.2.
Kommissionen træffer beslutning om at udarbejde et BAT-referencedokument eller indlede en revision af et BAT-referencedokument og tager hensyn til forummets udtalelse om arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer i overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 3, litra b).
1.2.1 Generel procedure for udfærdigelse af et nyt BAT-referencedokument
Da nye aktiviteter er medtaget i bilag I til det reviderede IED, skal der udarbejdes nye BAT-referencedokumenter. Derudover kan der også udarbejdes nye BAT-referencedokumenter for aktiviteter, der endnu ikke er omfattet af eksisterende BAT-referencedokumenter, eller efter en omorganisering af eksisterende BAT-referencedokumenter (f.eks. sammenlægning af eksisterende BAT-referencedokumenter til et nyt BAT-referencedokument).
Arbejdsgangen for udarbejdelsen af et nyt BAT-referencedokument har mange lighedspunkter med arbejdsgangen for revisionen af et BAT-referencedokument og er beskrevet i afsnit 1.2.5. For et nyt BAT-referencedokument bør der dog lægges særlig vægt på de forberedende aktiviteter, der er beskrevet i afsnit 4.5: Det kan være nødvendigt at indsamle en betydelig mængde oplysninger i frontloadingfasen, hvilket kan tage lidt længere tid end ved en revision af et BAT-referencedokument.
1.2.2 Generel procedure i forbindelse med revision af et BAT-referencedokument
Revisionen af BAT-referencedokumenter er en løbende proces på grund af BAT's dynamiske karakter. Videnskab og teknologi udvikler sig løbende, der kan opstå nye teknikker, nye eller fremspirende processer indføres med succes i industrien, nye miljøproblemer kan opstå, og der kan fremkomme ny viden om emitterede stoffer og deres farlige egenskaber. For at afspejle disse ændringer og deres konsekvenser for BAT skal BAT-referencedokumenter revideres med jævne mellemrum og om nødvendigt ajourføres i overensstemmelse hermed. Dette behandles udtrykkeligt i det reviderede IED's artikel 13, stk. 1, hvoraf det fremgår, at udvekslingen af informationer skal tage sigte på at gennemføre en otteårig revideringscyklus for BAT-referencedokumenter.
Beslutningen om at revidere et BAT-referencedokument bør tage hensyn til:
|
(i) |
oplysningerne i det afsnit i BAT-referencedokumentet, der har titlen "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde" (jf. afsnit 2.2) |
|
(ii) |
oplysninger fra INCITE (jf. afsnit 4.4) sammen med andre faktorer såsom:
|
1.2.3 Delvis revision af et BAT-referencedokument
Når et eksisterende BAT-referencedokument revideres som led i den planlagte revideringscyklus, kan det være muligt kun at revidere en del af BAT-referencedokumentet med fokus f.eks. på en specifik industriproces eller delsektor, på et specifikt miljøspørgsmål eller på en ny proces, der er opstået siden vedtagelsen af BAT-konklusionerne.
Selv om denne tilgang giver mulighed for en hurtigere revision, er den kun mulig, hvis nedenstående betingelser er opfyldt.
|
— |
Visse dele af BAT-referencedokumenterne kan forblive uændrede, f.eks. hvis en delsektor eller produktionsproces stort set er forblevet uændret, eller hvis ydeevnen for de reduktionsteknikker for et givet forurenende stof, der er observeret i praksis, ikke er forbedret væsentligt. |
|
— |
Den integrerede tilgang i IED sikres. Hvis den delvise revision f.eks. fokuserer på et specifikt miljøspørgsmål (f.eks. et specifikt forurenende stof), bør den ikke begrænses til den BAT eller de tilknyttede emissions- eller miljøpræstationsniveauer, der vedrører dette spørgsmål. Revisionen bør også omfatte mulige virkninger på tværs af medier (f.eks. de potentielle indvirkninger af de reduktionsteknikker, der anvendes til at reducere emissionerne af dette forurenende stof, på vand- eller energiforbruget, affaldsgenereringen eller potentielle emissioner af andre forurenende stoffer) og andre miljøspørgsmål, der opstår som følge af, at dette specifikke miljøspørgsmål reduceres eller forebygges. |
|
— |
Den overordnede sammenhæng i BAT-konklusionerne opretholdes. Hvis der f.eks. udvikles en BAT for en ny proces i et sæt eksisterende BAT-konklusioner, skal konklusionerne vedrørende denne nye BAT fortsat være i overensstemmelse med konklusionerne om de BAT'er, der ikke er omfattet af revisionen (f.eks. hvis den nye BAT er en generisk BAT, skal det kontrolleres, at den kan anvendes på alle processer i den berørte erhvervssektor og ikke kun på denne nye proces). |
Det er ikke hensigten at foretage en delvis revision af et BAT-referencedokument, der er offentliggjort før 2026, da den tekniske arbejdsgruppe vil skulle sikre, at også den del, der ikke behandles i den delvise revision, bringes i overensstemmelse (gennem en særlig dataindsamling) med målene og kravene i det reviderede IED, navnlig kapitlet om BAT-konklusioner.
Konklusionerne om, hvilke dele af BAT-referencedokumentet der forbliver uændrede, og hvilke dele der skal revideres, drages på den tekniske arbejdsgruppes indledende møde (jf. afsnit 4.6.1.2).
1.2.4 Formål med revision af et BAT-referencedokument
Formålet med en revision af et BAT-referencedokument er at vurdere, i hvilket omfang de tidligere vedtagne BAT-konklusioner stadig er egnede til formålet, og om nødvendigt at ajourføre disse konklusioner og identificere udviklinger inden for BAT og ny teknik. Dette opnås primært ved at gennemgå de dele af BAT-referencedokumentet, hvori konklusionerne om BAT fastsættes, ved at vurdere, hvor effektiv gennemførelsen af dem har været, og ved at revidere eller ajourføre disse konklusioner, når der foreligger nye oplysninger, der gør dette muligt.
Revisionen af et BAT-referencedokument forventes derfor ikke at involvere en fuldstændig omskrivning eller ændring af hele BAT-referencedokumentet. Det anerkendes dog, at de første revisioner af BAT-referencedokumenter i nogle tilfælde kan omfatte væsentligt flere ændringer end efterfølgende revisioner.
De nye oplysninger, det er mest relevant at identificere, indsamle og forelægge inden for rammerne af udvekslingen af informationer i forbindelse med revisionen af et BAT-referencedokument, er naturligvis de oplysninger, der kan føre til reviderede eller ajourførte BAT-konklusioner. Med henblik herpå er det afgørende, at data og oplysninger indsamles på grundlag af den vejledning, der er fastsat i kapitel 5.
Revisionen af et BAT-referencedokument skal endvidere omfatte:
|
1. |
|
|
2. |
|
|
3. |
|
Revisionen af et BAT-referencedokument bør hovedsagelig fokusere på de kapitler i BAT-referencedokumentet, der har titlen "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik", "BAT-konklusioner" og "Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer" og i mindre grad på de kapitler i BAT-referencedokumentet, der har titlen "Anvendte processer og teknikker" (i tilfælde af væsentlige ændringer i dette kapitel). Revisionen af de andre kapitler i BAT-referencedokumentet skal prioriteres lavere.
Generelt er der behov for at sikre, at alle de oplysninger, der forbliver i BAT-referencedokumentet, er så ajourførte, konsistente og præcise, som det med rimelighed er muligt.
1.2.5 Typisk arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter
Den typiske arbejdsgang for udarbejdelse og revision af BAT-referencedokumenter omfatter som vigtige milepæle et indledende møde, en fase for indsamling af data og oplysninger, et udkast til BAF-referencedokumentet og et afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.1.4). De vigtigste faser i udarbejdelsen og revisionen af BAF-referencedokumenter beskrives nærmere i tabel 1.
Ved disse faser tages der hensyn til:
|
— |
målet i det reviderede IED's artikel 13, stk. 1, om, at et BAF-referencedokument skal ajourføres senest otte år efter offentliggørelsen af den foregående version |
|
— |
målet i det reviderede IED's artikel 13, stk. 1, om, at "[v]arigheden af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, må ikke overstige fire år for hver enkelt BAT-referencedokument". |
De præcise faser og tidsfristen for arbejdet med hvert enkelt BAT-referencedokument afhænger af en række faktorer, herunder BAT-referencedokumentets anvendelsesområde (og den eventuelle udvidelse af anvendelsesområdet i forbindelse med revisioner af BAT-referencedokumenter), antallet og kompleksiteten af de emner, der skal tages op, European Bureau for Research on Industrial Transformation and Emissions' (EU-BRITE) ressourcer i lyset af dets centrale rolle i forbindelse med informationsudvekslingsprocessen og frem for alt den tekniske arbejdsgruppes aktive og effektive deltagelse. Den fleksibilitet, der hersker i forbindelse med tilpasningen af arbejdsgangen til de særlige forhold ved et bestemt BAT-referencedokument, berører ikke det overordnede mål om at afslutte arbejdet inden for de ovenfor angivne frister og samtidig sikre, at det udarbejdede BAT-referencedokument er af høj kvalitet.
Det forventes, at der i princippet afholdes to plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe i løbet af en revision af et BAT-referencedokument (det indledende og det afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.1)). I visse tilfælde (f.eks. hvis der er fremlagt mange nye oplysninger, eller hvis bestemmelsen af BAT er særlig kontroversiel) kan der dog afholdes mellemliggende møder i den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.1.3). Ud over disse plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe tilrettelægges der workshops om datavurdering (jf. afsnit 4.6.3.3), og der kan tilrettelægges møder i undergrupper for at lette arbejdet (jf. afsnit 4.2.3).
Med henblik på at anvende ressourcerne fra alle dem, der er involveret i udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, bedst muligt, skal der være en klar frist for indgivelse af de oplysninger, som er blevet lovet eller identificeret i konklusionerne fra det indledende møde (jf. afsnit 4.6.1.2). Oplysninger, der indgives efter denne frist, kan kun accepteres under ekstraordinære omstændigheder efter høring af den tekniske arbejdsgruppe, og EU-BRITE kan kun tage hensyn til dem, hvis de i væsentlig grad bidrager til at udlede eller ajourføre konklusioner om BAT eller til at løse kontroversielle eller teknisk komplicerede spørgsmål.
Om nødvendigt anmoder EU-BRITE den tekniske arbejdsgruppe om yderligere oplysninger eller præciseringer med henblik på at indsamle eventuelle vigtige manglende oplysninger, der anses for nødvendige, navnlig for at udlede BAT-konklusioner i overensstemmelse med vejledningerne i kapitel 3 og 5.
|
Fase nr. |
Fase i udfærdigelse/revision af BAT-referencedokumenter |
Beskrivelse |
|
Forberedende aktiviteter inden informationsudvekslingen |
||
|
0.1 |
Tidlig frontloading |
Jf. afsnit 4.5.1. |
|
0.2 |
Aktivering/reaktivering af teknisk arbejdsgruppe |
Den tekniske arbejdsgruppe aktiveres/reaktiveres med identificering og bekræftelse af medlemskab og kontaktoplysninger (jf. afsnit 4.2.1). |
|
0.3 |
Frontloading |
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe afgiver indledende input (jf. afsnit 4.5.2). |
|
Informationsudvekslingsaktiviteter |
||
|
1.1 |
Indledende møde |
Der tilrettelægges et indledende møde (jf. afsnit 4.6.1.2) på grundlag af et baggrundsdokument, der på forhånd forelægges den tekniske arbejdsgruppe. Konklusionerne fra det indledende møde og en rapport herom rundsendes efter mødet. |
|
1.2 |
Indsamling og analyse af oplysninger/data |
Den tekniske arbejdsgruppe indsamler og indgiver de masseoplysninger, der er identificeret i konklusionerne fra det indledende møde (jf. afsnit 4.6.3.1). Masseoplysninger omfatter alle oplysninger, der udveksles inden for "Sevilla-processen", undtagen dem, der modtages via spørgeskemaer. |
|
EU-BRITE udarbejder et spørgeskema (jf. afsnit 4.6.2) til indsamling af anlægs-, drifts- og processpecifikke data, som færdiggøres sammen med den tekniske arbejdsgruppe (bl.a. gennem en workshop om udvikling af spørgeskemaet og en testfase). Spørgeskemaet sendes til de anlæg eller driftsanlæg, der deltager i indsamlingen af data/oplysninger (jf. også afsnit 4.6.3.1). |
||
|
Der indsamles anlægs- og processpecifikke data (jf. afsnit 4.6.3.1). |
||
|
Oplysninger og data analyseres (jf. afsnit 4.6.3.2) og drøftes i den tekniske arbejdsgruppe (bl.a. gennem en første workshop om datavurdering). |
||
|
1.3 |
Første udkast |
Der udarbejdes et første udkast (jf. afsnit 0), som forelægges den tekniske arbejdsgruppe med henblik på bemærkninger. |
|
1.4 |
Analyse af bemærkninger og ajourføring af det første udkast |
Den tekniske arbejdsgruppes bemærkninger analyseres og drøftes med den tekniske arbejdsgruppe (bl.a. gennem en anden workshop om datavurdering). Der tages hensyn til den tekniske arbejdsgruppes bemærkninger ved ajourføringen af BAT-referencedokumentet (eller dets relevante kapitler) med henblik på det afsluttende møde. Der kan om nødvendigt tilrettelægges andre workshops om datavurdering. |
|
1.5 |
Afsluttende møde |
Der udarbejdes et baggrundsdokument til den tekniske arbejdsgruppes afsluttende møde. En ajourført version af de relevante kapitler i BAT-referencedokumentet rundsendes til den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.1.4). Der tilrettelægges et afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.1.4). Konklusionerne fra det afsluttende møde rundsendes efter det afsluttende møde. |
|
Endeligt udkast |
||
|
2. |
Endeligt udkast |
På grundlag af konklusionerne fra det afsluttende møde udarbejdes et endeligt udkast til BAT-referencedokumentet. Dette stilles til rådighed med henblik på en udtalelse fra artikel 13-forummet (jf. afsnit 1.3). |
For at øge effektiviteten i forberedelsen af arbejdet underretter EU-BRITE forummet (jf. afsnit 1.3) så lang tid i forvejen, som det med rimelighed er muligt, om de datoer/perioder, hvor en teknisk arbejdsgruppe forventes reaktiveret eller nedsat. På samme måde underretter EU-BRITE medlemmerne i den tekniske arbejdsgruppe i god tid om de næste faser og eventuelle frister.
1.3 Forum oprettet i henhold til det reviderede IED's artikel 13
Det forum, der er oprettet i henhold til det reviderede IED's artikel 13, stk. 3, er en ekspertgruppe, der indkaldes og ledes af Kommissionen, og som består af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet. Udnævnelsen af forummets medlemmer sker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2011/C 146/03 om oprettelse af forummet (7), hvori forummets opgave også fastlægges.
Forummets rolle, som forklaret i betragtning 14 til det reviderede IED og beskrevet i direktivets artikel 13, stk. 3, er at sikre en effektiv, aktiv og gennemsigtig udveksling af informationer, som resulterer i BAT-referencedokumenter af høj kvalitet, ved at drøfte og afgive udtalelse om de praktiske ordninger for udvekslingen af oplysninger.
Konkret skal forummet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i det reviderede direktiv om industrielle emissioner afgive udtalelse om de praktiske ordninger for udvekslingen af informationer, navnlig om:
|
1. |
forummets forretningsorden |
|
2. |
arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer |
|
3. |
vejledning om dataindsamlingen |
|
4. |
vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format. |
Forummets medlemmer er ansvarlige for at udnævne deres repræsentanter i de tekniske arbejdsgrupper (jf. navnlig afsnit 4.2.2, som omhandler opgaverne og profilen for medlemmerne af de tekniske arbejdsgrupper) og for at holde kontakten med dem gennem hele udfærdigelsesprocessen med henblik på at sikre en aktiv og effektiv udveksling af informationer.
Forummet afgiver på et tidligt tidspunkt udtalelse om arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer (dvs. arbejdsprogrammet for BAT-referencedokumenter) (f.eks. to år i forvejen) for at give interessenterne tilstrækkelig tid til at udføre forberedende arbejde, inden processen med revision eller udarbejdelse af BAT-referencedokumenter indledes, navnlig den tidlige frontloading (jf. afsnit 4.5.1).
Det er også i forummet, at generelle spørgsmål vedrørende udveksling af informationer drøftes. Gennem forummet kan interessenterne give udtryk for deres holdninger til informationsudvekslingsprocessen, herunder indhøstede erfaringer fra processen og kvalitetssikringsaspekter. Forummet kan, hvis det anses for nødvendigt, foreslå specifikke forbedringer eller aspekter, der bør behandles under udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument.
Forummets hovedopgave er at evaluere resultatet af informationsudvekslingen i de tekniske arbejdsgrupper under hensyntagen til dette vejledningsdokument og at afgive udtalelse om det foreslåede indhold af de BAT-referencedokumenter, der er resultatet af det arbejde, der er udført på teknisk niveau. Med henblik herpå skal det ajourførte endelige udkast til et BAT-referencedokument efter afslutningen af arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe sendes til forummet senest otte uger inden det møde i forummet, hvor dokumentet skal drøftes (8). Forummets medlemmer bør afgive alle deres bemærkninger til udkastet til den endelige version af BAT-referencedokumentet skriftligt forud for mødet.
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 4, skal udtalelsen fra forummet "om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumenterne forelægges senest seks måneder efter det endelige møde i den tekniske arbejdsgruppe" (jf. afsnit 4.6.1.4). I betragtning af den minimumsperiode på otte uger, der er nævnt ovenfor, betyder dette, at det endelige udkast til et BAT-referencedokument bør sendes til forummet senest fire måneder efter det afsluttende møde.
Forummet kan bl.a. behandle:
|
1. |
spørgsmål, der er rejst i den tekniske arbejdsgruppe, med hensyn til hvilke den divergerende holdning, som det berørte medlem af den tekniske arbejdsgruppe har gjort gældende, (jf. afsnit 4.6.1.4.2) ikke er nøjagtigt afspejlet i teksten til det endelige udkast |
|
2. |
begrundede forslag fra forummets medlemmer om at fjerne eller ændre en divergerende holdning hos deres egen repræsentant i den tekniske arbejdsgruppe |
|
3. |
præcisering af tekst |
|
4. |
tekstrevisioner, der bedre afspejler den konklusion, som den tekniske arbejdsgruppe er nået frem til |
|
5. |
rettelser af typografiske fejl i det endelige udkast |
|
6. |
forslag om at overføre vigtige spørgsmål, som allerede er omtalt i selve BAT-referencedokumentet, til afsnittet "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde" (jf. afsnit 2.3.9). |
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 4, offentliggør Kommissionen forummets udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet og tager hensyn til den ved vedtagelsen af afgørelser om BAT-konklusionerne og i det endelige offentliggjorte BAT-referencedokument.
1.4 Udvalg nedsat ved det reviderede IED's artikel 75, stk. 1
I det reviderede IED's artikel 75, stk. 1, fastsættes det, at der nedsættes et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9), der består af repræsentanter for alle medlemsstater, og som skal bistå Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.
I henhold til det reviderede IED's artikel 13, stk. 3, inddrages udvalget i drøftelsen og vedtagelsen af "vejledning om indsamling af data" og "vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format" [(dvs. dette dokument)].
I det reviderede IED's artikel 13, stk. 5, fastsættes det, at afgørelser om BAT-konklusioner skal vedtages efter undersøgelsesproceduren som fastsat i det reviderede IED's artikel 75, stk. 2. Udvalget skal derfor inddrages i vedtagelsen af afgørelser om BAT-konklusioner, der følger af informationsudveksling.
Efter vedtagelsen af afgørelsen om "BAT-konklusionerne" ændrer EU-BRITE om nødvendigt BAT-referencedokumentet i overensstemmelse med den vedtagne afgørelse om BAT-konklusionerne og gør den engelske version af det endelige BAT-referencedokument offentligt tilgængelig. Afgørelserne om BAT-konklusionerne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på Unionens officielle sprog.
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 6, skal det endelige BAT-referencedokument og afgørelserne om BAT-konklusionerne offentliggøres hurtigst muligt.
2 KAPITEL 2: BAT-REFERENCEDOKUMENTETS INDHOLD OG ANVENDELSESOMRÅDE
2.1 Indledning
Et BAT-referencedokument er et teknisk dokument, som fremlægger faktuelle tekniske og økonomiske oplysninger, der afspejler resultatet af udvekslingen af informationer i henhold til det reviderede IED's artikel 13, og som indeholder de nødvendige elementer, der danner grundlag for BAT-konklusionerne for de pågældende aktiviteter.
Hvis det tjener det specifikke formål at hjælpe læseren med at søge yderligere oplysninger om et spørgsmål, kan virksomheder (dvs. anlæg eller leverandører), handelsnavne, bidragydere eller medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe nævnes i et BAT-referencedokument, medmindre dette er i strid med konkurrencereglerne eller databeskyttelsesreglerne.
2.2 BAT-referencedokumentets struktur
Definitionen af et BAT-referencedokument i det reviderede IED's artikel 3, nr. 11), fastsætter, at et BAT-referencedokument navnlig beskriver anvendte processer og teknikker, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknikker under overvejelse med henblik på bestemmelsen af BAT samt BAT-konklusioner og eventuel ny teknik.
Et BAT-referencedokument bør generelt indeholde de dele, der er angivet i tabellen nedenfor:
|
Forord |
|
Virkeområde |
|
Kapitel: Generelle oplysninger om den pågældende sektor |
|
Kapitel: Anvendte processer og teknikker |
|
Kapitel: Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer |
|
Kapitel: Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik |
|
Kapitel: BAT-konklusioner |
|
Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde |
|
Referencer |
|
Ordliste og forkortelser |
|
Bilag (afhænger af relevans for sektoren og adgang til oplysninger) |
Strukturen af alle BAT-referencedokumenter bør følge de generelle principper som anført i dette afsnit. Den rækkefølge for kapitlerne, som er angivet her, er illustrativ, og alle BAT-referencedokumenter kan struktureres anderledes, hvis det er mere hensigtsmæssigt for indholdet af BAT-referencedokumentet. De "horisontale" BAT-referencedokumenter (jf. afsnit 1.1.3) kan afvige væsentligt fra denne oversigt, og nogle kapitler er muligvis slet ikke relevante. For "horisontale" BAT-referencedokumenter bør den tekniske arbejdsgruppe dog også forsøge at nå til enighed om BAT-konklusioner, i det omfang de er relevante og mulige.
Hvis et BAT-referencedokument omfatter forskellige delsektorer eller helt adskilte processer/procesfaser inden for en sektor, er det måske mere passende at have særskilte kapitler for hver af disse sektorer eller processer/procesfaser og anvende førnævnte struktur ("Generelle oplysninger" indtil "BAT-konklusioner") på hvert af disse kapitler.
2.3 BAT-referencedokumentets indhold
2.3.1 Generelle oplysninger om BAT-referencedokumentets indhold
Udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter bør sigte mod at udgive kortfattede dokumenter, hvor der fokuseres på BAT-konklusionerne, og holde de beskrivende dele så korte som muligt. For at minimere gentagelse af informationer kan der indsættes krydshenvisninger til andre BAT-referencedokumenter.
2.3.2 Forord
I det kortfattede standardafsnit "Forord" i BAT-referencedokumentet beskrives dokumentets struktur, retsgrundlaget nævnes kort og den måde, som dokumentet er udarbejdet på, angives (f.eks. hvordan informationerne blev indsamlet og vurderet). Teksten skal tilpasses, så den afspejler hvert enkelt BAT-referencedokuments individuelle struktur.
2.3.3 Virkeområde
I det i almindelighed kortfattede afsnit "Anvendelsesområde" i BAT-referencedokumentet beskrives det så præcist som muligt, hvilke aktiviteter dokumentet omfatter. Anvendelsesområdet skal fastlægges på en måde, der forhindrer uønskede huller eller overlap i forhold til anvendelsesområdet for andre BAT-referencedokumenter, navnlig mellem vertikale BAT-referencedokumenters anvendelsesområder.
Dette afsnit skal som minimum indeholde en henvisning til de relevante kategorier af aktiviteter, der er opført i bilag I til det reviderede IED. Hvor det er relevant, bør der medtages nærmere oplysninger om de produktionsprocesser og delprocesser, der henhører under disse kategorier af aktiviteter. De vigtigste "direkte forbundne" aktiviteter, som er omfattet af dokumentet, bør nævnes, også selv om de ikke i sig selv er aktiviteter under bilag I.
I dette afsnit bør også angives de aktiviteter, produktionsprocesser eller delprocesser, som bevidst er udelukket fra BAT-referencedokumentets anvendelsesområde, og der bør gives en begrundelse for sådanne udelukkelser (f.eks. for at forhindre huller eller undgå overlap med andre BAT-referencedokumenter, forordninger eller andre retsakter, der allerede kan omfatte disse aktiviteter, processer eller delprocesser).
Definitionen af et BAT-referencedokuments anvendelsesområde udgør ikke en retlig fortolkning af aktivitetsbeskrivelserne i bilag I til det reviderede IED.
Anvendelsesområdet for "horisontale" og "vertikale" BAT-referencedokumenter bør følge de principper, der er skitseret i afsnit 1.1.3. Hvad angår "horisontale" BAT-referencedokumenter bør de omfattede spørgsmål beskrives tillige med deres samspil med "vertikale" BAT-referencedokumenter for de aktiviteter, der er nævnt i bilag I til det reviderede IED. Relevansen af andre BAT-referencedokumenter bør nævnes, når det anses for nødvendigt, ved hjælp af krydshenvisninger til disse relevante BAT-referencedokumenter.
Ved revisioner af BAT-referencedokumenter, hvor BAT-konklusioner allerede er vedtaget, bør anvendelsesområdet for disse BAT-konklusioner fortsat danne grundlag for det reviderede BAT-referencedokuments anvendelsesområde. Tilpasninger af anvendelsesområdet bør primært fokusere på at tydeliggøre samspillet med andre BAT-referencedokumenter (f.eks. for at forhindre huller eller overlap) og på at bringe dækningen i overensstemmelse med de produktionsprocesser og delprocesser, som sektoren anvender på tidspunktet for revisionen. Dette kan omfatte fjernelse af forældede processer eller delprocesser og indarbejdelse af nye processer eller delprocesser, der er opstået siden vedtagelsen af BAT-konklusionerne.
2.3.4 Generelle oplysninger om den pågældende sektor
Det korte indledende kapitel "Generelle oplysninger om den pågældende sektor" i BAT-referencedokumentet indeholder de seneste generelle oplysninger om den erhvervssektor, som BAT-referencedokumentet omhandler, f.eks. om antal og størrelse af anlæg, geografisk fordeling, produktionskapacitet og økonomi. Det bør indeholde en angivelse af de vigtigste miljøspørgsmål for sektoren og om muligt angive nogle overordnede emissions- og forbrugsdata som baggrundsoplysninger samt, hvor det er muligt, oplysninger om fremskridt med hensyn til klimaneutralitet og cirkularitet.
2.3.5 Anvendte processer og teknikker
Kapitlet "Anvendte processer og teknikker" i BAT-referencedokumentet indeholder en kort beskrivelse af de produktionsprocesser, der på nuværende tidspunkt anvendes i den eller de erhvervssektorer, der er omfattet af BAT-referencedokumentet, samt en angivelse af de teknikker, der anvendes i sektoren.
De omfattede aktiviteter bør omfatte de aktiviteter, der er beskrevet i bilag I til det reviderede IED, og direkte forbundne aktiviteter, samtidig med at det angives, hvilken relevans andre BAT-referencedokumenter har for visse aspekter af nogle forbundne aktiviteter. Der bør medtages beskrivelser af procesvarianter, udviklingstendenser og alternative processer, i det omfang de er relevante for bestemmelsen af BAT og ny teknik.
Dette kapitel bør afspejle de på hinanden følgende faser i en typisk proces. Nogle af de følgende spørgsmål eller dem alle (justeres evt., så de opfylder særlige forhold i forarbejdningsenheder) bør medtages, da de kan være relevante for bestemmelsen af BAT og ny teknik:
|
— |
anvendte råstoffer (herunder sekundære/genanvendte) og forbrugsmaterialer, idet der lægges særlig vægt på kritiske råstoffer |
|
— |
energi- og vandforbrug |
|
— |
anvendte kemikalier, hjælpestoffer/-materialer |
|
— |
tilvirkning af råstoffer (herunder opbevaring og håndtering) |
|
— |
materialebehandling |
|
— |
produktfremstilling |
|
— |
efterbehandling af produkter |
|
— |
opbevaring og håndtering af mellem- og færdigprodukter |
|
— |
håndtering af og videre skæbne for restprodukter (herunder biprodukter). |
De faktiske eller mulige forbindelser og sammenhænge mellem forskellige aktiviteter/procesfaser bør beskrives, navnlig hvor disse kan påvirke den samlede miljøpræstation (f.eks. hvor restprodukter (herunder biprodukter) fra én aktivitet kan anvendes som inputmateriale i en anden).
2.3.6 Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer
I kapitlet "Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer" i BAF-referencedokumentet rapporteres der om omfanget af de emissions- og forbrugsniveauer, der konstateres for tiden for den overordnede proces (eller processer) og dens (deres) delprocesser samt en angivelse af de teknikker, der anvendes til at forebygge/reducere emissioner og øge ressourceeffektiviteten. De oplysninger, der er indeholdt i de datasæt, der er omhandlet i afsnit 5.2, kan anvendes til dette formål, ligesom oplysninger om emissioner fra portalen for industrielle emissioner. For at give et indtryk af den relative miljøpræstation for sammenlignelige aktiviteter er der behov for oplysninger om produktionsniveauer og proceskonfigurationen, så emissions-/forbrugsniveauerne kan udtrykkes pr. proces eller produktionsenhed.
Data grupperes så vidt muligt i overensstemmelse med relevant baggrundsinformation, f.eks. anlægs- eller procestype, produkttype, råstof (idet der lægges særlig vægt på kritiske råstoffer) og anlæggets størrelse.
Oplysningerne bør omfatte det aktuelt observerede forbrug af energi, vand, kemikalier og råstoffer. Data bør omfatte emissioner af de vigtigste luft- og vandforurenende stoffer og produktion af restprodukter, der hidrører fra aktiviteterne, samt oplysninger om emissioner af drivhusgasser og om støj- og lugtemissioner, hvor det er relevant. For så vidt der foreligger oplysninger herom, bør input til og output fra delprocesser angives, hvorved de miljømæssigt mere signifikante underprocesser fremhæves, og mulighederne for genbrug af affald og genvinding af materialer i hele processen eller ud over denne behandles. Oplysningerne og dataene i dette kapitel danner grundlag for en vurdering af de vigtigste virkninger på tværs af medier og indbyrdes afhængigheder.
Emissions- og forbrugsdata, der fremlægges i dette kapitel i BAT-referencedokumentet, bør så vidt muligt kvalificeres med oplysninger om proces- eller produkttype, anvendt råstof (idet der lægges særlig vægt på kritiske råstoffer), andel af genanvendt affald eller nyttiggjorte/genbrugte materialer i inputmaterialet (hvis det er relevant for emissionerne eller forbruget), driftsforhold (f.eks. procentdel af fuld kapacitet, medtagelse eller udelukkelse af andre end normale driftsforhold, referencebetingelser), prøvetagnings- og analysemetoder. Statistiske præsentationer (som f.eks. viser gennemsnit, maksimum, minimum, intervaller) kan anvendes til dette formål.
Emissions- og forbrugsdata bør fremlægges på en måde, der gør det muligt at vurdere dataene nemt og effektivt (relevans for visse delsektorer, aktiviteter, de pågældende processer, driftsmæssige forhold osv.).
2.3.7 Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik
2.3.7.1 Generelle oplysninger om mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik
Kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet er afgørende for udarbejdelsen af BAT-konklusioner. Det indeholder et katalog over relevante teknikker og dertil knyttet overvågning, der anvendes til at:
|
— |
forhindre emissioner til luft, vand (herunder grundvand) og jord eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, begrænse emissioner |
|
— |
forbedre ressourceeffektiviteten, f.eks. råstof-, vand- og energieffektiviteten |
|
— |
fremme dekarbonisering, herunder gennemgribende industriel omstilling |
|
— |
forhindre eller begrænse affaldsdannelse |
|
— |
fremme den cirkulære økonomi, f.eks. ved at forbedre nyttiggørelsen af affald eller anvendelsen af sekundære råstoffer (idet der lægges særlig vægt på kritiske råstoffer) |
|
— |
forebygge eller reducere anvendelsen af farlige stoffer |
|
— |
forebygge eller reducere emissioners indvirkning på biodiversiteten. |
De teknikker, der er beskrevet i dette kapitel i BAT-referencedokumentet (efter den struktur, der er beskrevet i afsnit 2.3.7.2), anses for at være de mest relevante for bestemmelsen af BAT og ny teknik for de berørte aktiviteter. De bør omfatte både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæggene konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. Af hensyn til klarheden bør BAT og ny teknik beskrives i særskilte afsnit.
I forbindelse med udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter, hvor der allerede er vedtaget BAT-konklusioner for den specifikke sektor, som referencedokumentet vedrører, bør de teknikker, der allerede er fastlagt som BAT, fortsat danne grundlag for udarbejdelsen af dette kapitel. I så fald forventes der ikke yderligere vurdering af disse teknikker, som allerede betragtes som BAT, under afsnittet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik". I stedet bør udfærdigelses- eller revisionsprocessen udelukkende fokusere på sektorspecifikke ændringer, såsom at fjerne forældede teknikker eller indarbejde nye teknikker, der er fremkommet, siden BAT-konklusionerne blev vedtaget.
De beskrevne teknikker bør også omfatte foranstaltninger, der anvendes til at forebygge eller begrænse de miljømæssige konsekvenser af ulykker og hændelser, og, hvor det er relevant, relevante foranstaltninger til afhjælpning på anlægsområdet. De bør endvidere omfatte foranstaltninger til forhindring eller begrænsning af forurening under andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør).
Afsnittet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet bør også udpege ny teknik.
Oplysningerne om hver enkelt ny teknik skal som minimum omfatte en beskrivelse af denne, dens potentielle præstation sammenlignet med eksisterende BAT, operationelle data, mulige virkninger på tværs af medier, et foreløbigt skøn over omkostninger og fordele, tekniske overvejelser med relevans for anvendeligheden og en angivelse af dens udviklingsniveau, herunder tidsplanen for, hvornår teknikken eventuelt bliver forretningsmæssigt "tilgængelig".
Da BAT-referencedokumenter ikke er tænkt som håndbøger i teknikker til forebyggelse af og kontrol med forurening, bør teknikkerne i dette kapitel beskrives kortfattet.
Hvis en teknik allerede er beskrevet fyldestgørende i et andet BAT-referencedokument, kan der laves en krydshenvisning til dette BAT-referencedokument. Når der findes sektorspecifikke variationer, bør disse anføres under overskriften "Teknisk beskrivelse" i det BAT-referencedokument, der ajourføres. BAT-referencedokumentet bør også omfatte sektorspecifikke oplysninger i overensstemmelse med den struktur, der er beskrevet i afsnit 2.3.7.2, dvs. under overskrifterne "Miljøpræstation og operationelle data", "Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendeligheden", "Økonomi", "Virkninger på tværs af medier" og "Eksempler på anlæg eller processer".
Dette udvalg af mulige teknikker bør omfatte både forebyggelse af miljøpåvirkninger og kontrolforanstaltninger, idet det anerkendes, at forebyggelse af miljøpåvirkninger, hvor det er praktisk muligt, foretrækkes frem for reduktion heraf. God driftspraksis bør behandles, og der bør tages hensyn til systemer for (forebyggende) vedligeholdelse, processtyringsmetoder og beredskabsforanstaltninger. Teknikker, der er ved at vinde indpas i praksis inden for sektoren, og som er etablerede teknikker i andre sektorer, kan medtages, hvor det er relevant, og hvis dette understøttes af tilstrækkelige oplysninger (jf. afsnit 4.4).
Dette kapitel i BAT-referencedokumentet har til formål at medtage så mange oplysninger, som der er behov for for at vurdere, om teknikken, alene eller kombineret med andre teknikker, er kvalificeret som BAT eller ny teknik for den pågældende sektor, samt at vurdere dens anvendelse inden for sektoren. Navnlig oplysninger om operationelle data og miljøpræstationer, virkninger på tværs af medier, tekniske overvejelser med relevans for anvendeligheden, økonomi og eksempler på anlæg eller processer er vigtige for denne vurdering. I dette kapitel bør hver enkelt teknik drøftes uden at foregribe vurderingen af, om den opfylder alle kriterier til BAT eller ny teknik (se det reviderede IED's artikel 3, nr. 10) og 14), og bilag III hertil).
2.3.7.2 Oplysninger om de enkelte teknikker
Oplysningerne om de enkelte teknikker skal helst omfatte alle de elementer, der er vist i tabellen nedenfor.
|
Beskrivelse |
|
Teknisk beskrivelse |
|
Opnåede miljøfordele (eller forventede miljøfordele hvad angår ny teknik) |
|
Miljøpræstationer og operationelle data |
|
Virkninger på tværs af medier |
|
Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen |
|
Økonomi |
|
Drivkraft for gennemførelsen |
|
Eksempler på anlæg og processer (pilotanlæg eller forsøgsanlæg og -processer hvad angår ny teknik) |
|
Litteraturhenvisninger |
|
Teknologisk modenhedsniveau (kun relevant for ny teknik) |
De generelle principper for indsamling af data, herunder førnævnte oplysninger, er angivet i kapitel 5.
2.3.7.2.1 Beskrivelse
Der bør medtages en kort beskrivelse af teknikken med henblik på anvendelse i BAT-konklusionerne (jf. afsnit 3.2).
2.3.7.2.2 Teknisk beskrivelse
Der bør medtages en mere detaljeret, men alligevel kortfattet teknisk beskrivelse med anvendelse af, alt efter hvad der er relevant, kemiske eller andre ligninger, billeder, diagrammer og flowdiagrammer.
2.3.7.2.3 Opnåede miljøfordele (eller forventede miljøfordele hvad angår ny teknik)
De vigtigste potentielle miljøfordele, der opnås ved gennemførelsen af teknikken, bør angives. Dette omfatter f.eks. reduceret energi- og vandforbrug, reducerede emissioner til vand, luft og jord, reducerede emissioner af drivhusgasser, reduceret forbrug af råstoffer – navnlig kritiske råstoffer, reduceret anvendelse af kemikalier eller substitution med eller øget anvendelse af sikrere kemikalier, minimering af affaldsdannelse og øget cirkularitet.
Ved ny teknik bør det i de forventede miljøfordele også angives, hvordan teknikkens miljøpræstation er sammenlignet med BAT's miljøpræstation.
2.3.7.2.4 Miljøpræstationer og operationelle data
Faktiske anlægs- og processpecifikke præstationsdata (10) (herunder emissionsniveauer (11), forbrugsniveauer – for råstoffer (navnlig kritiske råstoffer), vand og energi – og mængder af genererede restprodukter) fra anlæg eller processer med gode præstationer (med hensyn til miljøet som helhed), hvor teknikken anvendes, ledsaget af den relevante baggrundsinformation som skitseret i afsnit 5.4, bør angives.
I forbindelse med ny teknik foreligger der muligvis ikke oplysninger om miljøpræstation og operationelle data i samme omfang som for mulige teknikker ved bestemmelsen af BAT. I sådanne tilfælde kan tilgængelige oplysninger, f.eks. fra pilot- eller forsøgsanlæg eller første anlæg eller proces af sin art, ledsages eller suppleres af betragtninger om de forventede miljøfordele og miljøpræstationen (herunder i sammenligning med BAT's nuværende præstation).
Alle andre nyttige oplysninger om følgende punkter bør medtages:
|
— |
hvordan teknikken konstrueres, drives, vedligeholdes, kontrolleres og nedlægges (jf. også afsnit 5.4) |
|
— |
spørgsmål vedrørende emissionsovervågning i forbindelse med anvendelsen af teknikken (jf. også afsnit 5.4.8) |
|
— |
teknikkens følsomhed og holdbarhed |
|
— |
spørgsmål vedrørende forebyggelse af miljøulykker. |
Forbindelser mellem input (f.eks. art og mængde af råstoffer og brændstoffer, energi, vand og kemikalier) og output (emissioner, restprodukter og produkter) bør fremhæves, særlig hvis de er relevante for at fremme forståelsen af forskellige miljøvirkninger og deres samspil, f.eks. hvis der er foretaget en afvejning mellem forskellige output, så bestemte miljøpræstationsniveauer ikke kan opnås på samme tid.
Emissions- og forbrugsdataene bør så vidt muligt kvalificeres med oplysninger om relevante driftsbetingelser (f.eks. procent af fuld kapacitet, brændstoffets sammensætning, omgåelse af teknikken, inddragelse eller udeladelse af andre betingelser end normale driftsbetingelser og referencebetingelser), prøveudtagnings- og analysemetoder og statistiske præsentationer (f.eks. kort- og langsigtede gennemsnit, maksimum, intervaller og fordelinger, se navnlig afsnit 5.4.8).
For så vidt angår data om emissioner til vand er relevant baggrundsinformation om prøvetagningsstedet og prøvetagningens karakteristika nyttige (f.eks. separat eller kombineret/blandet spildevandsstrøm, tilknyttede aktiviteter opstrøms og punkt for endelig udledning).
Der medtages oplysninger om forhold eller omstændigheder, som hæmmer den fulde udnyttelse af teknikken (herunder reduktionsteknikken), gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde operationelle effektivitet.
Oplysningerne i denne del af BAT-referencedokumentet er afgørende for at udlede de emissionsniveauer og miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT og ny teknik.
2.3.7.2.5 Virkninger på tværs af medier
Relevante negative miljøvirkninger som følge af gennemførelsen af teknikken eller, for ny teknik, de forventede tværgående miljøeffekter, som gør det muligt at sammenligne teknikker med henblik på at vurdere indvirkningen på miljøet som helhed, bør angives. Det kan f.eks. omfatte spørgsmål om:
|
— |
forbrug og arten af råstoffer (navnlig kritiske råstoffer), herunder kemikalier |
|
— |
vandforbrug |
|
— |
energiforbrug |
|
— |
bidrag til klimaændringer |
|
— |
potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning |
|
— |
potentiale for fotokemisk ozonskabelse |
|
— |
syring som følge af emissioner til luft |
|
— |
partikelmateriale i den omgivende luft (herunder mikropartikler og metaller) |
|
— |
eutrofiering af land og vand som følge af emissioner til luft eller vand |
|
— |
potentiale for iltsvind i vand |
|
— |
persistente/giftige/bioakkumulerbare komponenter (herunder metaller) |
|
— |
dannelse og type af restprodukter |
|
— |
begrænsning af muligheden for at genbruge eller nyttiggøre restprodukter eller genanvende affald |
|
— |
dannelse af støj, vibrationer eller lugt |
|
— |
indvirkning på biodiversiteten |
|
— |
indvirkning på menneskers sundhed |
|
— |
øget risiko for ulykker. |
Der skal tages hensyn til referencedokumentet om økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger i forbindelse med væsentlige virkninger på tværs af medier.
2.3.7.2.6 Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen
Medmindre en teknik kan anvendes i hele den erhvervssektor, der er omfattet af BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.3), bør de vigtigste generelle tekniske restriktioner for anvendelsen af teknikken inden for sektoren angives.
De vigtigste sektorspecifikke restriktioner, som forventes anført, er:
|
— |
en angivelse af den type anlæg eller proces inden for sektoren, hvor teknikken ikke kan anvendes |
|
— |
begrænsningerne i forbindelse med gennemførelsen i visse generiske tilfælde, idet der f.eks. tages hensyn til:
|
Disse restriktioner samt årsagerne hertil skal angives.
Disse restriktioner skal ikke betragtes som en liste over mulige lokale betingelser, der kan påvirke anvendelsen af teknikken for et enkelt anlæg eller en enkel proces.
2.3.7.2.7 Økonomi
Der bør medtages oplysninger om teknikkernes omkostninger (kapital/investering, drift og vedligeholdelse, herunder oplysninger om, hvordan disse omkostninger er blevet beregnet/skønnet) og eventuelle besparelser, som skyldes anvendelsen af dem (f.eks. øget råmateriale- eller energi-/vandeffektivitet, affaldsafgifter, reduceret tilbagebetalingstid sammenlignet med andre teknikker), indtægter eller andre fordele, herunder oplysninger om, hvordan disse er blevet beregnet/skønnet. Derudover bør der medtages relevant baggrundsinformation om parametre, der påvirker omkostningsdataene, såsom lokale forhold (f.eks. vand-/energipriser).
Hvad angår ny teknik bør der, hvor sådanne foreligger, fremlægges foreløbige omkostningsoverslag, herunder antagelser og usikkerheder.
Omkostningsdata bør helst angives i EUR. Hvis der foretages en omregning fra en anden valuta, bør dataene i den oprindelige valuta og det år, hvor dataene blev indsamlet, angives, da omregningskurser varierer over tid. Prisen på/omkostningerne til udstyret eller tjenesteydelsen bør angives sammen med købsåret. Hvis oplysninger om omkostningerne ved en teknik stammer fra anlæg uden for Unionen, bør de ledsages af et skøn over, hvad de tilsvarende omkostninger i gennemsnit ville være ved at implementere denne teknik i Unionen.
Omkostningsdataene skal helst angives i form af marginale omkostninger, så det bliver muligt at vurdere ændringen i de samlede omkostninger.
Oplysningerne om markedet for sektoren bør angives, hvor de foreligger, for at sætte omkostningerne til teknikker ind i en sammenhæng.
Der bør medtages oplysninger, der er relevante for både nye og eksisterende anlæg eller processer. Herved kan teknikkens økonomiske levedygtighed i den pågældende sektor og eventuelle økonomiske begrænsninger af dens anvendelse om muligt vurderes.
Der bør angives oplysninger om teknikkens omkostningseffektivitet (f.eks. i EUR pr. begrænset masse af forurenende stof), hvor det er relevant for at gøre det muligt at vurdere den økonomiske levedygtighed i overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 3, nr. 10, litra b), og nr. 14).
Der kan tages hensyn til referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg for så vidt angår overvågningsomkostninger.
Hvis der opstår spørgsmål om fortrolighed, bør de håndteres som fastsat i afsnit 5.3.
2.3.7.2.8 Drivkraft for gennemførelsen
Hvis det er relevant, bør specifikke lokale forhold, krav (f.eks. lovgivning, sikkerhedsforanstaltninger), bæredygtighedstilsagn og -forpligtelser eller ikkemiljømæssige udløsere (f.eks. øget udbytte, forbedret produktkvalitet, økonomiske incitamenter – f.eks. subsidier, skattenedsættelser eller anden finansiering), som driver eller fremmer gennemførelsen af teknikken, medtages.
2.3.7.2.9 Eksempler på anlæg eller processer
Der bør anføres henvisninger til anlæg eller processer, hvor teknikken er blevet gennemført, og hvorfra der er indsamlet oplysninger, som er anvendt til at udarbejde afsnittet i BAT-referencedokumentet om den pågældende teknik, herunder en angivelse af, i hvilket omfang teknikken anvendes i Unionen eller på verdensplan.
Ved ny teknik bør der anføres henvisninger til pilot- eller forsøgsanlæg eller første anlæg eller proces af sin art. Oplysninger fra INCITE (jf. afsnit 4.4) kan også anvendes.
2.3.7.2.10 Litteraturhenvisninger
Der bør medtages litteratur eller andet referencemateriale (f.eks. bøger, rapporter, undersøgelser og websteder), som blev anvendt ved udarbejdelsen af afsnittet, og som indeholder mere detaljerede oplysninger om teknikken. Når referencematerialet består af et stort antal sider, bør der henvises til de relevante sider eller afsnit.
Referencelitteratur bør, hvor det er muligt, gøres tilgængelig via BAT-informationssystemet (jf. afsnit 4.7.1).
2.3.7.2.11 Ny tekniks teknologiske modenhedsniveau
Der bør medtages oplysninger om ny tekniks modenhed, såsom:
|
— |
det nuværende og forventede teknologiske modenhedsniveau (TRL) ved afslutningen af den teknologiske udvikling |
|
— |
begrænsningerne og potentialet for opskalering af teknikken |
|
— |
den forventede tidsramme for markedsparathed (f.eks. forventet idriftsættelsesdato i et industrianlæg i fuld skala) |
|
— |
tilgængeligheden af miljøpræstationsdata fra industrielle feltforsøg og demonstrationspilotanlæg. |
2.3.8 BAT-konklusioner
Kapitlet "BAT-konklusioner" indeholder konklusionerne om, hvad der udgør BAT for sektoren, på grundlag af informationsudvekslingen som omhandlet i de foregående kapitler og under hensyntagen til definitionen af "bedste tilgængelige teknik" i det reviderede IED's artikel 3, nr. 10), sammenholdt med kriterierne i bilag III til samme direktiv.
BAT-konklusionerne indeholder også konklusioner om ny teknik for sektoren. Disse konklusioner bygger på informationsudvekslingen som omhandlet i de foregående kapitler og tager hensyn til definitionen af "ny teknik". BAT-konklusionerne bør klart sondre mellem BAT og ny teknik.
I et særligt afsnit i BAT-konklusionerne nævnes også de identificerede BAT og nye teknikker, som kan muliggøre en gennemgribende industriel omstilling, og de omstændigheder, under hvilke en sådan omstilling kan være mulig (se også afsnit 3.6).
Ved fastlæggelsen af disse BAT-konklusioner tages de overordnede kriterier vedrørende teknikkernes miljøpræstationer, herunder indvirkning på tværs af medier, anvendelighed og teknikkernes omkostninger, i betragtning i forhold til den erhvervssektor, som BAT-referencedokumentet vedrører.
Det skal bemærkes, at dokumentation (dvs. solide tekniske og økonomiske oplysninger), som støtter, at en teknik er BAT, kan komme fra et eller flere anlæg, der anvender teknikken et eller andet sted i verden. I tilfælde, hvor oplysningerne om teknikken kun stammer fra ét enkelt anlæg eller kun fra anlæg beliggende uden for Unionen, bør den tekniske arbejdsgruppe foretage en grundig vurdering af anvendeligheden inden for sektoren.
Yderligere oplysninger om BAT-konklusioner og de elementer, de bør indeholde i overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), findes i kapitel 3.
2.3.9 Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde
I det korte afsnit "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde" i BAT-referencedokumentet angives processens startdato og varighed samt de vigtigste milepæle (f.eks. møder i den tekniske arbejdsgruppe og udsendte udkast til dokumenter).
Der henvises til de institutioner og organisationer, som er repræsenteret i den tekniske arbejdsgruppe, der aktivt har bidraget til informationsudvekslingen, og til de vigtigste informationskilder, som BAT-referencedokumentet er baseret på, og alle særlig nævneværdige rapporter eller indsendelser, der har bidraget til tilliden til resultaterne, fremhæves.
Den grad af enighed, som informationsudvekslingen har mundet ud i, bør angives ved at rapportere om de gyldige (12) divergerende holdninger, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har udtrykt, og graden af tilslutning hos medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe.
Afsnittet bør indeholde en henvisning til udtalelsen fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet og en angivelse af alle spørgsmål, som skulle behandles under vedtagelsesproceduren i forbindelse med BAT-konklusionerne.
Alle centrale uafklarede spørgsmål eller videnshuller bør identificeres. Der bør medtages anbefalinger om yderligere forskning eller indsamling af oplysninger med henblik på næste revision af dokumentet.
2.3.10 Referencer
I afsnittet "Referencer" i BAT-referencedokumentet angives de informationskilder, som EU-BRITE har anvendt til at udfærdige dokumentet, herunder særlig de dokumenter, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har fremlagt i forbindelse med informationsudvekslingen. Disse dokumenter bør også gøres tilgængelige for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe via BATIS (jf. afsnit 4.7.1), medmindre de indeholder fortrolige oplysninger (jf. afsnit 5.3) eller ikke må videredistribueres, fordi de er ophavsretligt beskyttet.
2.3.11 Ordliste og forkortelser
Afsnittet "Ordliste og forkortelser" i BAT-referencedokumentet har en standardstruktur og indeholder en indledning samt en oversigt over og definition af de specifikke tekniske udtryk og alle akronymer i dokumentet.
2.3.12 Bilag
Afhængigt af relevansen for sektoren og adgangen til oplysninger kan hoveddelen af BAT-referencedokumentet suppleres af bilag, som indeholder støtteinformation fra litteratur eller casestudier.
Sammenfatninger af lovgivning må ikke medtages i BAT-referencedokumentet.
3 KAPITEL 3: BAT-KONKLUSIONER
3.1 Indledning
Som nævnt i afsnit 1.1.1 defineres "BAT-konklusioner" i det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), som "et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik og ny teknik, beskrivelsen af teknikkerne, informationer til vurdering af deres anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med disse teknikker, de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med disse teknik, indholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet".
Kapitlet "BAT-konklusioner" i BAT-referencedokumentet skal derfor udarbejdes således, at det omfatter alle ovennævnte aspekter, og således, at teksten kan anvendes direkte til udarbejdelsen og vedtagelsen af afgørelsen om BAT-konklusioner i henhold til det reviderede IED's artikel 13, stk. 5.
For klarhedens skyld skal de aktiviteter, der er omfattet af BAT-konklusionerne, defineres utvetydigt i dokumentet. Desuden bør det nævnes, at listen over teknikker, som er beskrevet i BAT-konklusionerne, hverken er præskriptive eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, som sikrer et mindst tilsvarende niveau med hensyn til miljøbeskyttelse og menneskers sundhed. Sektorspecifikke definitioner kan også medtages, hvis det er nødvendigt.
BAT-konklusionerne bør bestå af en række individuelle BAT'er eller nye teknikker, der angiver, hvilken teknik eller kombination af teknikker der udgør BAT eller ny teknik med henblik på at nå et bestemt miljømål. Disse teknikker er beskrevet i kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet.
Hver enkelt BAT kan anføres med eller uden tilknyttede emissionsniveauer, tilknyttede miljøpræstationsniveauer eller benchmarks.
BAT-konklusionerne kan endvidere, hvis det anses for at være nyttigt for de kompetente myndigheder og driftslederne, indeholde erklæringer, hvori det angives, hvornår bestemte teknikker ikke er BAT og derfor forsætligt er udeladt af BAT-konklusionerne på grund af faktorer såsom dårlige eller utroværdige miljøpræstationer, manglende tilgængelighed, økonomi, tekniske eller økonomiske overvejelser i forbindelse med eftermontering, virkninger på tværs af medier eller driftssikkerhed.
I henhold til det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), bør BAT-konklusionerne også behandle overvågning i tilknytning til BAT (hyppighed og overvågningsmetoder). I BAT-konklusionerne angives endvidere indholdet af et miljøledelsessystem (jf. afsnit 3.4) og, hvis det er relevant, relevante afhjælpende foranstaltninger på anlægsområdet.
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), kan BAT-konklusionerne også indeholde ny teknik med eller uden tilknyttede emissionsniveauer eller tilknyttede miljøpræstationsniveauer. Afsnit 3.5 indeholder nærmere oplysninger.
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 3, nr. 9a), og artikel 27 skal BAT-konklusionerne udpege BAT eller ny teknik, der muliggør gennemgribende industriel omstilling. Afsnit 3.6 indeholder nærmere oplysninger.
BAT-konklusionerne bør omhandle andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør), hvis disse anses for at være problematiske i forhold til miljøbeskyttelse eller menneskers sundhed.
BAT-konklusionerne struktureres på en sådan måde, at flere individuelle BAT er grupperet i forhold til visse fællestræk, f.eks. miljøspørgsmål, faser i produktionsprocessen eller færdigprodukter, i det omfang det er hensigtsmæssigt.
3.2 Elementer i en individuel BAT eller ny teknik
3.2.1 Generelt
Hver individuel BAT eller ny teknik bør præsenteres i et standardformat, hvis struktur i det væsentlige afhænger af, om der er knyttet et emissionsniveau, et miljøpræstationsniveau eller et benchmark til BAT eller ny teknik.
Hver individuel BAT eller ny teknik bør nummereres for at lette henvisninger og bør begynde med en angivelse af de miljømål/-fordele, der tilstræbes (f.eks. at forebygge/reducere støvemissioner, forebygge/reducere vandforbrug, forebygge/reducere affaldsproduktion), efterfulgt af "BAT er at" eller "ny teknik er at" og den teknik eller kombination af teknikker, der kan anvendes til at nå disse mål.
Hver BAT eller ny teknik bør indeholde en beskrivelse af de teknikker eller den kombination af teknikker, der skal sikre de nævnte miljømål/-fordele, og bør indeholde oplysninger til vurdering af anvendeligheden heraf i den pågældende sektor.
3.2.2 Beskrivelse af teknikker
Beskrivelsen af teknikkerne bør være kort, men informativ nok til at være nyttig for de kompetente myndigheder og driftslederne. Ikke-fastlagte akronymer og teknisk fagsprog bør undgås. De korte beskrivelser af teknikker i kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" (jf. afsnit 2.3.7) i BAT-referencedokumentet bør udgøre grundlaget for beskrivelserne i BAT-konklusionerne.
Hvis det er relevant, bør denne beskrivelse også dække de aspekter, der er nævnt i BAT-definitionen (f.eks. vedligeholdelse, konstruktion, drift, nedlæggelse).
3.2.3 Oplysninger til vurdering af anvendelse af teknikker
Medmindre andet er angivet, kan de teknikker, der er nævnt i BAT-konklusionerne, generelt anvendes på den pågældende aktivitet. Ved "generelt anvendelig" forstås, at teknikkerne er egnede til anvendelse under de fleste forhold og for de fleste anlæg i den pågældende erhvervssektor, selv om der kan være specifikke situationer eller omstændigheder, hvor gennemførelsen af disse teknikker ikke er mulig eller praktisk gennemførlig.
Hvis der findes restriktioner med hensyn til anvendelsen af en bestemt teknik, bør dette nævnes eksplicit. Oplysningerne i kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" (jf. afsnit 2.3.7, særlig oplysningerne under overskrifterne "Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen", "Økonomi" og "Virkninger på tværs af medier") i BAT-referencedokumentet bør udgøre grundlaget for angivelsen af spørgsmål omkring anvendelse i BAT-konklusionerne.
Oplysninger til vurdering af teknikkers anvendelighed bør navnlig omhandle følgende, hvis det er relevant: "nye" kontra "eksisterende" anlæg eller processer, anlæggets størrelse, type af anvendt proces, type af anvendt brændstof eller råmateriale (idet der lægges særlig vægt på kritiske råstoffer), forbrugsniveauer, belastningsfaktor, antal driftstimer, udbytte eller produktivitet, klimatiske forhold og pladsbehov. Tværgående miljøeffekter bør ikke nævnes, medmindre de medfører begrænsninger i anvendeligheden.
3.3 Individuel BAT med tilknyttede emissionsniveauer, miljøpræstationsniveauer eller benchmarks
3.3.1 Generelt
Der bør medtages et BAT-relateret emissionsniveau, et BAT-relateret miljøpræstationsniveau eller et benchmark, hvor der er et solidt grundlag herfor. Dette bør ske på grundlag af de informationer, der er udvekslet i den tekniske arbejdsgruppe, under hensyntagen til mængden og kvaliteten af de anlægs- og processpecifikke data, der er modtaget under udvekslingen af oplysninger.
BAT-relaterede miljøpræstationsniveauer og benchmarks kan omfatte:
|
— |
ressourceeffektivitetsniveauer for materialer, vand og energi |
|
— |
niveauer for genbrug af vand, niveauer for genbrug og nyttiggørelse af restprodukter eller genanvendelse af affald |
|
— |
niveauer for affaldsgenerering og spildevandsudledning |
|
— |
andre niveauer (f.eks. reduktionseffektivitet). |
Disse miljøpræstationsniveauer og benchmarks bør præsenteres sammen med de tilknyttede referencebetingelser.
De BAT-relaterede emissionsniveauer/miljøpræstationsniveauer og benchmarks bør udtrykkes som intervaller frem for som enkeltværdier. Et interval kan afspejle forskellene inden for en given type proces eller anlæg (f.eks. forskelle i slutproduktets klasse/renhed og kvalitet, forskelle i konstruktion, forskelle i anvendte processer samt i anlæggets opførelse, størrelse og kapacitet), som medfører variationer i de miljøpræstationer, der opnås ved anvendelse af BAT.
Det foretrækkes at anvende et egentligt interval frem for et udtryk af typen "<X", da dette giver færre oplysninger.
EU-BRITE og den tekniske arbejdsgruppe bør vurdere de data, der er indsamlet under udvekslingen af oplysninger (se kapitel 5), med henblik på at fastsætte både den nederste og den øverste ende af intervallet.
Ved fastsættelsen af de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT, kan der anvendes afrundede værdier for at tage hensyn til begrænsninger ved dataindsamlingen eller tekniske spørgsmål (f.eks. brug af forskellige overvågningsmetoder, måleusikkerhed eller fluktuationer i data under normale driftsforhold).
3.3.2 Individuel BAT med tilknyttede emissionsniveauer
En individuel BAT med tilknyttede emissionsniveauer (BAT-AEL) indeholder et numerisk interval af emissionsniveauer. Enhederne, referencevilkårene (f.eks. niveau af ilt i røggas, temperatur, tryk) – hvis det er relevant – og gennemsnitsperioden (f.eks. gennemsnit pr. time/dag/uge/måned/år) skal defineres utvetydigt. Hvis det anses for nødvendigt, og hvis de fremsendte data gør det muligt, kan BAT-AEL-intervallet udtrykkes som gennemsnit på kort og lang sigt (se også afsnit 5.4.8).
For at fastsætte den nederste ende af BAT-AEL-intervallet er det nødvendigt at tage udgangspunkt i præstationerne for anlæg eller processer, der anvender BAT og opnår de bedste samlede miljøpræstationer under normale driftsforhold, som det fremgår af informationsudvekslingen (kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet).
Den nederste ende af BAT-AEL-intervallet bør defineres nøjagtigt, idet der lægges særlig vægt på kvaliteten og pålideligheden af de understøttende data. Den bør kunne kvantificeres med tilstrækkelig nøjagtighed og så vidt muligt kunne opnås konsekvent under normale driftsforhold for et repræsentativt udsnit af sammenlignelige anlæg eller processer, der anvender BAT.
BAT-konklusionerne bør så vidt muligt indeholde oplysninger om de forhold, hvorunder lavere emissionsniveauer inden for BAT-AEL-intervallet kan opnås for kategorier af anlæg med lignende karakteristika. De forhold, der skal tages i betragtning, omfatter: processens karakter, råvarernes karakteristika, produktspecifikationer, driftsforhold, anvendte teknikker, driftsmæssige begrænsninger og mulige tværgående miljøvirkninger.
Oplysningerne om de forhold, hvorunder lavere niveauer inden for BAT-AEL-intervallet kan opnås, har til formål at støtte gennemførelsen af dette interval i godkendelser og almindelige bindende forskrifter. De lavere niveauer, som der henvises til i denne sammenhæng, gives kun til orientering og ændrer ikke BAT-AEL-intervallet.
Den øverste ende af intervallet for BAT-relaterede emissionsniveauer og intervallet for BAT-relaterede miljøpræstationsniveauer udledes ved at tage hensyn til spændet i de præstationer, der er forbundet med anvendelsen af BAT (13) under normale driftsforhold.
BAT-AEL-enheden kan udtrykkes på en eller flere måder afhængigt af de foreliggende oplysninger, herunder på de måder, der er angivet nedenfor.
|
— |
Som koncentrationer (frigivet masse af forurenende stof pr. volumen). Dette er generelt den mest almindelige måde at udtrykke emissionsniveauer på, men referencevilkår og gennemsnitsperioder er afgørende for deres sammenlignelighed. |
|
— |
Som specifikke belastninger (frigivet masse af forurenende stof pr. masse af det fremstillede produkt eller pr. masse af anvendt råstof). I visse tilfælde er specifikke belastninger en bedre præstationsindikator end koncentrationer, f.eks. hvis koncentrationer af forurenende stoffer øges som følge af foranstaltninger til reduktion af mængden af spildevand og til bevaring af energi, f.eks. lukning af vandkredsløb. Også i dette tilfælde er gennemsnitsperioder afgørende for sammenligneligheden. |
Medmindre andet er angivet, henviser BAT-AEL'er for emissioner til vand til både direkte og indirekte udledninger.
3.3.3 Individuel BAT med tilknyttede miljøpræstationsniveauer eller med benchmarks
BAT-AEPL'er og benchmarks kan udtrykkes på en eller flere måder, afhængigt af de foreliggende oplysninger. F.eks. kan BAT-AEPL'er og benchmarks for så vidt angår forbrugsniveauer (f.eks. af råvarer, energi og vand) og affaldsgenerering udtrykkes pr. masse fremstillet produkt eller pr. masse råvare (f.eks. i kg/t, MJ/t, m3/t).
Navnlig for BAT-AEPL'er og benchmarks bør procesgrænserne og de parametre, der påvirker præstationen, aftales og defineres så præcist som muligt på det indledende møde med henblik på at maksimere sammenligneligheden mellem processer med lignende karakteristika.
Nedenfor gives et eksempel på en individuel BAT, der omfatter miljøpræstationsniveauer, som er forbundet med BAT.
BAT YY. For at øge den samlede energieffektivitet skal BAT anvende en eller en kombination af de nedenfor anførte teknikker.
|
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
|
a |
aa |
[beskrivelse aa] |
Kan anvendes generelt. |
|
b |
bb |
[beskrivelse bb] |
Kan anvendes generelt. |
|
c |
cc |
[beskrivelse cc] |
Kan kun anvendes på nye anlæg eller processer og større opgraderinger af anlæg eller processer. |
Tabel YY: BAT-relaterede miljøpræstationsniveauer (BAT-AEPL'er) for specifikt nettoenergiforbrug
|
Proces |
BAT-AEPL (årsgennemsnit) |
Enhed |
|
Proces 1 |
X-Y |
kWh/t fremstillet produkt |
|
Proces 2 |
W-Z |
3.4 Miljøledelsessystem
Driftsledere for anlæg skal etablere og gennemføre et miljøledelsessystem i overensstemmelse med det reviderede IED og relevante BAT-konklusioner. Et miljøledelsessystem gør det muligt at behandle miljøspørgsmål på en systematisk og dokumenterbar måde med henblik på løbende at forbedre et anlægs miljøpræstationer og sikkerhed. Forbedringer kan omfatte forebyggelse af affaldsproduktion, optimering af ressourceudnyttelse og genbrug af vand samt forebyggelse eller reduktion af risici forbundet med anvendelsen af farlige stoffer.
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 3, nr. 12), indeholder BAT-konklusioner en beskrivelse af indholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks. Miljøledelsessystemet, som driftslederen skal etablere og gennemføre, skal omfatte de minimumselementer, der er opført i det reviderede IED's artikel 14a, stk. 2, og skal være i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner vedrørende de aspekter, der skal være omfattet af miljøledelsessystemet. Miljøledelsessystemet indeholder navnlig indikatorer, der tager hensyn til benchmarks fastsat i BAT-konklusioner (jf. afsnit 3.3.3).
For at støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af miljøledelsessystemet kan der i BAT-konklusioner fastlægges aspekter, som skal være omfattet af miljøledelsessystem, og som er specifikke for den pågældende sektor.
Som nævnt i det reviderede IED's artikel 14a, stk. 3, skal miljøledelsessystemets detaljeringsgrad være i overensstemmelse med de pågældende anlægs karakter, størrelse og kompleksitet og de miljøpåvirkninger, det kan have.
Under informationsudvekslingen skal EU-BRITE og den tekniske arbejdsgruppe indsamle og vurdere de data og oplysninger, der er nødvendige for i BAT-konklusionerne at fastsætte benchmarks (jf. afsnit 3.3.3) og yderligere aspekter, der er relevante for sektoren.
3.5 Ny teknik
Generelt gælder det, der er beskrevet i afsnit 3.2 og 3.3 for individuelle BAT, også for ny teknik, bortset fra benchmarks, da disse kun er forbundet med BAT (det reviderede IED's artikel 3, nr. 13b).
Forskellen mellem ny teknik og BAT ligger i deres udviklingsgrad, da ny teknik endnu ikke er kommercielt udviklet (jf. afsnit 2.3.7.1).
Det er afgørende, at ny teknik tydeligt identificeres som sådan i BAT-konklusioner.
3.5.1 Emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEL'er), eller miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEPL'er)
Begreberne "ny teknik", "tilknyttede emissionsniveauer" og "tilknyttede miljøpræstationsniveauer" forklares i afsnit 1.1.1. Emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEL'er), eller miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik (ET-AEPL'er), defineres generelt efter en tilgang svarende til den, der anvendes for BAT-AEL'er og BAT-AEPL'er (jf. afsnit 3.3), idet den grundlæggende forskel er den mere begrænsede tilgængelighed af data.
Per definition er ny teknik ikke kommercielt udviklet, hvilket nødvendigvis i væsentlig grad begrænser tilgængeligheden af data til støtte for fastsættelsen af emissionsniveauer eller miljøpræstationsniveauer. Den tekniske arbejdsgruppe skal vurdere, om dataene er tilstrækkeligt pålidelige, selv om der kun foreligger få tal fra en prototypedemonstration i et relevant miljø (mindst TRL 6-7). Den tekniske arbejdsgruppe bør udlede velfunderede ET-AEL'er og ET-AEPL'er af de indsamlede data og oplysninger eller ved hjælp af ekspertvurdering, hvis det er nødvendigt.
Oplysninger fra INCITE (jf. afsnit 4.4) om teknikkens miljøpræstationer skal tages i betragtning, når de foreligger.
3.6 Gennemgribende industriel omstilling
"Gennemgribende industriel omstilling" defineres i det reviderede IED's artikel 3, nr. 9a), som "industrielle driftslederes indførelse af ny teknik eller bedste tilgængelige teknik, der indebærer en større ændring af hele eller en del af et anlægs konstruktion eller teknologi eller udskiftning af et eksisterende anlæg med et nyt anlæg, som muliggør en ekstremt betydelig reduktion af drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og optimerer de miljømæssige sidegevinster, i det mindste til de niveauer, der kan opnås ved hjælp af teknikker, der er udpeget i de gældende BAT-konklusioner, under hensyntagen til virkninger på tværs af medier".
Det er derfor afgørende, at BAT-konklusionerne indeholder et specifikt afsnit, hvori der udpeges de BAT og nye teknikker, der kan muliggøre gennemgribende industriel omstilling, og de omstændigheder, hvorunder en sådan omstilling kan være mulig.
4 KAPITEL 4: INFORMATIONSUDVEKSLING
4.1 Indledning
I afsnit 1.2.5 beskrives de forskellige faser i processen for informationsudveksling og vedtagelse af BAT-konklusioner, som er fastsat i det reviderede IED's artikel 13.
Denne informationsudvekslingsproces omtales ofte som "Sevilla-processen".
De roller, som de vigtigste deltagere, der er involveret i denne proces, spiller, beskrives i afsnit 4.2 og 4.3.
Vigtige milepæle i forbindelse med informationsudvekslingsprocessen, informationsudvekslingsværktøjer og sikkerhedsspørgsmål vedrørende personoplysninger er beskrevet i afsnit 4.6-4.8.
4.2 De tekniske arbejdsgruppers rolle
4.2.1 Oprettelse af tekniske arbejdsgrupper
I forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument oprettes (eller genaktiveres) der en teknisk arbejdsgruppe af Kommissionen. Hver tekniske arbejdsgruppe består af tekniske eksperter, der repræsenterer medlemsstaterne, de berørte industrier, ikkestatslige organisationer (NGO'er), der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, eksperter fra Det Europæiske Kemikalieagentur og eksperter fra Kommissionen.
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe udnævnes til at deltage i udvekslingen af informationer, primært på baggrund af deres tekniske, økonomiske, miljø- eller lovgivningsmæssige ekspertise (særlig i forhold til at tillade eller kontrollere industrianlæg) samt deres evne til at inddrage slutbrugerperspektivet for BAT-referencedokumentet i informationsudvekslingsprocessen.
Eksperterne for hver enkelt teknisk arbejdsgruppe udnævnes af repræsentanterne i forummet. Med henblik herpå sender medlemmerne af forummet navne og kontaktoplysninger på deres kandidater til den tekniske arbejdsgruppe til EU-BRITE.
For at øge effektiviteten af erhvervssektorernes deltagelse og deltagelsen af NGO'er, der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, i tekniske arbejdsgrupper kan indstillingerne koordineres af de relevante europæiske sammenslutninger.
Under møder i den tekniske arbejdsgruppe skal medlemsstaternes delegationer ledes af en embedsmand eller en offentligt ansat, der er til stede under hele mødet.
4.2.2 Den tekniske arbejdsgruppes ansvarsområder og procedurer
Den tekniske arbejdsgruppe er den vigtigste informationskilde i forbindelse med udfærdigelsen og revisionen af et BAT-referencedokument. Det er derfor afgørende, at medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe deltager aktivt i udvekslingen af informationer. Ved at deltage i den tekniske arbejdsgruppe forpligter medlemmerne sig til aktivt at indsamle og videregive oplysninger inden for de tidsfrister, som den tekniske arbejdsgruppe har aftalt, eller EU-BRITE har foreslået, under overholdelse af konkurrencelovgivningen.
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlige for at aflægge rapport til den repræsentant i forummet, som har udnævnt dem, særlig hvis der opstår problemer i forbindelse med informationsudvekslingen.
Et medlem af den tekniske arbejdsgruppes vigtigste opgaver er at:
|
1. |
forstå vejledningen i dette dokument |
|
2. |
identificere og angive nye/ajourførte centrale data og spørgsmål, som er relevante for at udlede eller ajourføre BAT-konklusioner for sektoren |
|
3. |
aktivt indsamle målrettede tekniske og økonomiske oplysninger, som er vigtige for udfærdigelsen/revisionen af et BAT-referencedokument, herunder navnlig nye/ajourførte data om emissions- og miljøpræstationsniveauer fra anlæg, der er omfattet af BAT-referencedokumentet (for den sektor/medlemsstat, som det pågældende medlem af den tekniske arbejdsgruppe repræsenterer), i henhold til den procedure, som den tekniske arbejdsgruppe har vedtaget på baggrund af en generel vejledning fra EU-BRITE i overensstemmelse med principperne i kapitel 5 i dette dokument, også med henblik på at behandle spørgsmål såsom fortrolige forretningsoplysninger, følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og andre relaterede spørgsmål |
|
4. |
kontrollere kvaliteten af de indsamlede data og oplysninger, inden de sendes til EU-BRITE, navnlig fuldstændigheden og konsistensen af data i udfyldte skabeloner/spørgeskemaer, der anvendes til at indsamle anlægs- og processpecifikke oplysninger (jf. afsnit 5.4 og 5.5) |
|
5. |
dele de indsamlede data med andre TWG-medlemmer og EU-BRITE ved at lægge oplysningerne direkte på BATIS (jf. afsnit 4.7.1), med mulig undtagelse af fortrolige forretningsoplysninger eller konkurrenceretligt følsomme oplysninger |
|
6. |
besvare anmodninger fra EU-BRITE om yderligere oplysninger eller præciseringer inden for de fastsatte frister (jf. afsnit 1.2.5) |
|
7. |
fremsætte bemærkninger til udkast til BAT-referencedokumenter og andre dokumenter udarbejdet af EU-BRITE inden for de fastsatte frister |
|
8. |
være til stede ved møderne i den tekniske arbejdsgruppe og deltage aktivt i dem |
|
9. |
dele erfaringer med EU-BRITE og andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe (f.eks. under anlægsbesøg) |
|
10. |
identificere og etablere kontakter/netværk med personer, der ikke er medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe (f.eks. ekspertgrupper, kompetente myndigheder, driftsledere eller grupper af driftsledere, nationale grupper og teknikleverandører), for at indhente flere erfaringer, der kan deles med resten af den tekniske arbejdsgruppe og EU-BRITE. Med henblik herpå kan medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe oprette og koordinere "skyggegrupper", dvs. ekspertgrupper, hvis opgave er at støtte medlemmerne af den tekniske gruppe i indsamlingen af oplysninger og udarbejdelsen af bidrag til udfærdigelse eller revision af BAT-referencedokumenter |
|
11. |
styre eller være med til at styre specifikke opgaver eller undergrupper (jf. afsnit 4.2.3) og rapportere tilbage til den tekniske arbejdsgruppe. |
Det kan forventes, at det meste af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppes arbejde finder sted uden for den tekniske arbejdsgruppes møder og består af indgivelse af oplysninger og gennemgang af udkast til tekstforslag. Hvis der skal udarbejdes et vellykket BAT-referencedokument, kræver det især, at den tekniske arbejdsgruppe kommer med detaljerede svar på væsentlige dokumentudkast inden for en begrænset tidsfrist. Selv om der søges opnået bred enighed i den tekniske arbejdsgruppe under hele arbejdet, er dette ikke en forudsætning, og det er EU-BRITE's opgave at afspejle de relevante tilgængelige oplysninger i BAT-referencedokumentet under hensyntagen til drøftelserne i den tekniske arbejdsgruppe.
4.2.3 Undergrupper til den tekniske arbejdsgruppe
Med henblik på at behandle specifikke spørgsmål inden for arbejdsomfanget kan den tekniske arbejdsgruppe oprette undergrupper med det formål at løse specifikke opgaver såsom at indsamle, analysere, strukturere og drøfte oplysninger og data, drøfte bemærkninger til foreslåede tekstudkast eller forberede og udarbejde skabeloner eller dokumenter. Sådanne undergruppers arbejde forvaltes på en gennemsigtig måde af EU-BRITE, som sikrer, at der udarbejdes et klart mandat for undergrupperne, og at alle medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe kan få adgang til undergrupperne og følge og forstå undergruppernes aktiviteter og deres resultater (f.eks. uploades mødedagsordener og -referater samt rapporter til BATIS i god tid).
Møder i den tekniske arbejdsgruppes undergrupper kan afholdes i hybridformat (fysisk og online) eller online. Drøftelser og arbejde i undergrupperne må ikke erstatte den tekniske arbejdsgruppes møder.
4.2.4 Det Europæiske Kemikalieagenturs rolle
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har en formel rolle i de tekniske arbejdsgruppers aktiviteter, idet agenturet støtter informationsudvekslingsprocessen i frontloadingfasen og de efterfølgende faser, bl.a. ved at:
|
1. |
identificere kemikalier, der anvendes i forskellige sektorer eller processer, f.eks. ved at levere relevante lister fra ECHA's database (dvs. REACH- (14), CLP- (15) og BPR (16)-data), navnlig i frontloadingfasen i processen for udfærdigelse eller revision af BAT-referencedokumenter, og prioritere disse kemikalier på grundlag af fare-/risikoprofiler (i forhold til miljøet og menneskers sundhed) og andre aspekter (f.eks. mængde/anvendelser/emissionsniveauer), hvor det er relevant |
|
2. |
levere input om sektorspecifikke teknikker og praksis for håndtering og anvendelse af kemikalier, hvor det er relevant, herunder oplysninger om kemikaliers reguleringsmæssige status (f.eks. harmoniseret klassificering og begrænsning) |
|
3. |
bidrage med ekspertise om oplysninger vedrørende kemikalier, herunder sikrere alternativer (hvor sådanne foreligger), i BAT-referencedokumentets forskellige kapitler. |
4.2.5 Det Europæiske Miljøagenturs rolle
I betragtning 21 til direktiv (EU) 2024/1785 forklares det, at Kommissionen bør sikre, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) deltager i udvekslingen af informationer, når denne udveksling vil drage fordel af EEA's ekspertise.
EEA's deltagelse er særlig gavnlig for udfærdigelse eller revision af BAT-referencedokumentet, da agenturet kan levere oplysninger om emissioner, produktionsmængder eller andre miljøpræstationsindikatorer (f.eks. forbrug af vand, energi og råmaterialer), som vedrører de sektorer, der er omfattet af BAT-referencedokumentet, og som indberettes til portalen for industrielle emissioner. Dette bør danne grundlag for drøftelserne på det indledende møde og for yderligere drøftelser under processen for revision eller udfærdigelse af BAT-referencedokumentet, efterhånden som nye oplysninger indberettes til portalen for industrielle emissioner. Ud over sin ekspertise vedrørende industrielle emissionsdata kan EEA også bidrage til udvekslingen af informationer med sin bredere viden.
4.2.6 Besøg på anlægsområdet
Besøg på anlægsområdet kan bidrage til indsamling og validering af oplysninger med henblik på udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter. Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe kan forelægge forslag om besøg på anlægsområdet for EU-BRITE og andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe. Oplysninger om besøg på anlægsområdet deles med hele den tekniske arbejdsgruppe i tilstrækkelig god tid forud for besøgsdatoerne, for at repræsentanterne for de lokale kompetente myndigheder og interesserede medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe så vidt muligt kan deltage og for at undgå interessekonflikter. EU-BRITE udarbejder korte rapporter om sådanne anlægsbesøg og stiller dem til rådighed for hele den tekniske arbejdsgruppe via BATIS (jf. afsnit 4.7.1).
4.2.7 Inddragelse af teknikleverandører (f.eks. leverandører af udstyr) i informationsudvekslingen
"Teknikleverandører" (f.eks. leverandører af udstyr), som kan levere værdifulde tekniske og økonomiske data og oplysninger til udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter, bør opfordres til aktivt at deltage i informationsudvekslingen, enten direkte som medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe eller indirekte som eksperter, der leverer oplysninger til EU-BRITE eller til andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe.
Udtrykket "teknikleverandører" bør forstås i ret bred forstand for at udvide vidensgrundlaget for informationsudvekslingen. Hovedkriteriet for deres inddragelse i informationsudvekslingsprocessen er, at de bør have den relevante tekniske og økonomiske viden/de relevante tekniske og økonomiske oplysninger, som kan være til gavn for udvekslingen af oplysninger om BAT, ny teknik og tilknyttede emissions-/miljøpræstationsniveauer, benchmarks og overvågning. Dette kan f.eks. omfatte specialiserede eksperter i en given BAT eller ny teknik. "Teknikleverandører" bør i princippet ikke omfatte de rent kommercielle mellemhandlere (grossister), som sælger udstyr eller tjenester til anlæggenes driftsledere/ejere med fortjeneste uden nødvendigvis at have tilstrækkelig teknisk forståelse af teknikken og kendskab til dens driftsmæssige præstation.
Den tekniske og økonomiske viden/information, som "teknikleverandørerne" ligger inde med, kan vedrøre en bred vifte af aktiviteter såsom udformning, konstruktion, godkendelse, produktion/fremstilling, levering, drift, vedligeholdelse, overvågning og nedlæggelse af et anlæg eller en del af et anlæg (f.eks. proces, system og komponent). Informationen bør gives på en neutral måde og bør ikke reklamere for bestemte kommercielle produkter eller varemærker.
En repræsentant for en virksomhed, der er "teknikleverandør", og som er udpeget til en teknisk arbejdsgruppe, bør de facto fungere som repræsentant for "teknikleverandører" generelt eller for en bestemt delsektor (ikke udelukkende som repræsentant for den virksomhed, som vedkommende er ansat i) for at sikre en passende repræsentation af sektoren.
Det anbefales derfor så vidt muligt at inddrage repræsentanter for sammenslutninger af teknikleverandører, hvorigennem de enkelte virksomheder kan levere oplysninger.
4.3 EU-BRITE's rolle
EU-BRITE's rolle er at koordinere informationsudvekslingen og sikre, at oplysninger indsamles og behandles i overensstemmelse med vejledningen i dette dokument i forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af BAT-referencedokumenterne.
For hvert BAT-referencedokument står EU-BRITE's videnskabelige personale i spidsen for arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe, der er nedsat til formålet.
EU-BRITE styrer arbejdet med at bestemme BAT, som fastlagt i det reviderede IED, efter principperne om teknisk ekspertise, gennemsigtighed og neutralitet. Dets arbejde omfatter en uafhængig verifikation og analyse af de oplysninger, der er indsamlet med henblik på at udlede BAT-konklusioner.
Hvis medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe fremlægger ufuldstændige eller utilstrækkelige oplysninger, underretter EU-BRITE den tekniske arbejdsgruppe herom og anmoder om fyldestgørende oplysninger. Derudover forsøger EU-BRITE at indsamle de manglende oplysninger ved at søge aktivt efter manglende eller ufuldstændige data (f.eks. under besøg på anlægsområdet – jf. afsnit 4.2.6 – eller ved at kontakte personer/institutioner, som ikke er direkte repræsenteret i den tekniske arbejdsgruppe). Derudover kan EU-BRITE afholde telefon- eller videokonferencer eller onlineekspertmøder eller -workshopper, hvis der er behov for at drøfte visse spørgsmål vedrørende udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, navnlig i tilfælde af kontroversielle, nye eller komplekse spørgsmål.
For at udfylde sin rolle varetager EU-BRITE navnlig følgende opgaver:
|
1. |
deltager aktivt i og støtter indsamlingen af oplysninger og udfærdiger BAT-referencedokumenterne |
|
2. |
kontrollerer/verificerer de indgivne data/oplysninger og anmoder, i det omfang det skønnes nødvendigt, leverandøren af data/oplysninger om supplerende oplysninger/præciseringer |
|
3. |
står i spidsen for tekniske drøftelser på møder i den tekniske arbejdsgruppe, undergruppemøder og datavurderingsworkshopper og leder disse møder (se også afsnit 4.6.1 og 4.2.3) |
|
4. |
tilser den overordnede forvaltning af samarbejdsredskabet BATIS (jf. afsnit 4.7.1) for at sikre gennemsigtighed i udvekslingen af informationer |
|
5. |
fremlægger de endelige udkast til BAT-referencedokumenter på møder i forummet (jf. afsnit 1.3). |
De andre opgaver, som EU-BRITE udfører, nævnes i andre dele af dette dokument, navnlig afsnit 4.5.
EU-BRITE-medarbejdere, der står i spidsen for informationsudvekslingen om et bestemt BAT-referencedokument, forventes at have en meget god forståelse af procesteknik, miljøspørgsmål, brancheforskrifter, miljøgodkendelsesprocesser, miljøpolitik i Unionen og særligt kendskab til og forståelse af den relevante erhvervssektor.
De vigtigste færdigheder, der kræves, er teknisk viden, organisatoriske færdigheder, kommunikationsevner, formuleringsevner, neutralitet, integritet og en evne til at arbejde med og skrive tekniske dokumenter engelsk.
4.4 Innovationscentret for industriel omstilling og industrielle emissioners rolle
I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 27a, stk. 2, indsamler og analyserer innovationscentret for industriel omstilling og industrielle emissioner (INCITE) oplysninger om innovative teknikker, som bl.a. bidrager til størst mulig begrænsning af forurening, dekarbonisering, ressourceeffektivitet og en cirkulær økonomi, hvori der anvendes færre eller mindre skadelige kemikalier. Disse oplysninger vedrører teknikkernes miljøpræstationer, deres udviklingsniveau og andre relevante oplysninger, f.eks. om økonomiske data, mulige begrænsninger i anvendelsen og hensyn til virkninger på tværs af miljømedier. Innovative teknikker omfatter både teknikker, der allerede er kommercielt udviklet, og teknikker, der fortsat er under udvikling. Dette omfatter ny teknik, der muliggør gennemgribende industriel omstilling.
INCITE blev oprettet til dette formål og er ansvarligt for at vedligeholde en global og offentligt tilgængelig informationsplatform, som gør det muligt at indsamle en løbende strøm af oplysninger om innovative teknikker (17). Platformen gør det også muligt at kortlægge demonstrationsanlæg eller -processer og anlæg eller processer, der er de første af deres art.
INCITE går direkte i dialog med alle de centrale interessenter, der er angivet i det reviderede IED's artikel 27a, stk. 3, for at få indsendt oplysninger enten direkte skriftligt eller via informationsplatformen. Disse interessenter bistår INCITE med at indsamle data om innovative teknikker og omfatter teknikleverandører, forsknings- og teknologiorganisationer, brancheorganisationer, forskningsinstitutter og repræsentanter for medlemsstaterne.
INCITE's rolle er at indsamle alle de modtagne oplysninger, analysere dem og offentliggøre resultaterne i regelmæssige rapporter, som f.eks. artikel 13-forummet bør anvende, når det afgiver udtalelse om arbejdsprogrammet for informationsudveksling med hensyn til processen vedrørende BAT-referencedokumenter.
INCITE's resultater er styrende for den tekniske arbejdsgruppes vurdering af de innovative teknikker, der skal overvejes inden for et BAT-referencedokuments anvendelsesområde, med henblik på bestemmelse af BAT eller ny teknik og potentielle tilknyttede niveauer eller benchmarks i BAT-referencedokumentet og i BAT-konklusionerne. Ved denne vurdering tages der hensyn til deres udviklingsgrad, miljøfordele og omkostningseffektivitet. For de udvalgte innovative teknikker skal der foretages en dataindsamling i perioden for udfærdigelse eller revision af BAT-referencedokumentet med anvendelse af relevante industrianlæg, herunder anlæg, der er de første af deres art. Oplysninger, som INCITE råder over for andre sektorer knyttet til innovative teknikker, kan også være nyttige for den aktive tekniske arbejdsgruppe.
I henhold til det reviderede IED's artikel 27a, stk. 4, skal de detaljerede arbejdsordninger for INCITE fastsættes i en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen.
4.5 Forberedende aktiviteter forud for informationsudvekslingen
4.5.1 Tidlig frontloading
Den tidlige frontloadingfase indledes med udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for BAT-referencedokumentet og afsluttes med aktiveringen eller reaktiveringen af den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.5.2).
Så snart arbejdsprogrammet for BAT-referencedokumentet er fastlagt, opfordres medlemmerne af artikel 13-forummet (jf. afsnit 1.3) til at fremlægge oplysninger, der er nyttige for udfærdigelsen/revisionen af alle BAT-referencedokumenter, der indgår i arbejdsprogrammet, inden udvekslingen af oplysninger påbegyndes. Forummets medlemmer gør disse oplysninger tilgængelige i særlige mapper på BATIS (jf. afsnit 4.7.1).
Disse oplysninger kan omfatte:
|
(i) |
anvendelsesområde |
|
(ii) |
de processer, der udføres |
|
(iii) |
de anvendte teknikker |
|
(iv) |
centrale miljøspørgsmål (jf. afsnit 4.6.1.2.1) |
|
(v) |
erfaringer fra gennemførelsen af de eksisterende BAT-konklusioner (hvis relevant) |
|
(vi) |
oplysninger om emissioner, der stilles til rådighed for offentligheden i henhold til det reviderede IED's artikel 24, stk. 3, litra b) |
|
(vii) |
oplysninger fra portalen for industrielle emissioner |
|
(viii) |
eventuelle spørgsmål, der er specifikke for de pågældende sektorer. |
Dette er ikke til hinder for, at disse oplysninger til enhver tid kan stilles til rådighed på BATIS eller for INCITE (jf. afsnit 4.4) uafhængigt af en revision af BAT-referencedokument.
Disse oplysninger hjælper EU-BRITE med aktiveringen eller reaktiveringen af den tekniske arbejdsgruppe og med at anmode om indledende input. Dette optimerer frontloadingfasen og forkorter dens varighed (jf. afsnit 4.5.2).
4.5.2 Frontloading
Ved udarbejdelse eller revision af et BAT-referencedokument anmodes forummets medlemmer på tidspunktet for aktiveringen eller reaktiveringen af den tekniske arbejdsgruppe om at udpege deres repræsentant(er) til arbejdsgruppen. Sammen med aktiverings-/reaktiveringsskrivelsen eller efter afsendelsen af skrivelsen sender EU-BRITE en anmodning om "indledende input" eller en "frontloadinganmodning" (f.eks. en spørgeundersøgelse). Disse oplysninger anvendes til at tilrettelægge og strukturere drøftelserne på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.1.2).
Opfordringen til at fremsende "indledende input" eller "frontloadinganmodningen" indeholder forslag og anmodninger om oplysninger om de emner, der forventes drøftet på det indledende møde. Disse emner omfatter sædvanligvis:
|
— |
BAT-referencedokumentets anvendelsesområde |
|
— |
de centrale miljøspørgsmål for den pågældende erhvervssektor (f.eks. vedrørende emissioner til luft, vand og jord, vandforbrug og energiforbrug, affaldsdannelse, cirkulær økonomi, dekarbonisering og anvendelse af kemikalier), jf. afsnit 4.6.1.2.1. Ved revision af et eksisterende BAT-referencedokument bør dette mindst omfatte de centrale miljøspørgsmål, der allerede er identificeret i det eksisterende BAT-referencedokument |
|
— |
typen og formatet af de anlægsspecifikke data, der bør indsamles |
|
— |
proceduren for indsamling af data og oplysninger |
|
— |
BAT-referencedokumentets struktur. |
Ved en revision af et BAT-referencedokument kan anmodningen også bygge på oplysningerne i kapitlet "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde", som findes i det eksisterende BAT-referencedokument.
Generelt bør EU-BRITE udarbejde klare forslag med en relevant begrundelse vedrørende ovennævnte emner. Hvis der hersker tvivl om visse spørgsmål, bør der stilles opklarende spørgsmål (anmodninger) med henblik på at præcisere forslagene.
Desuden kan opfordringen til at fremsende "indledende input" eller "frontloadinganmodningen" omfatte anmodninger om oplysninger om følgende:
|
— |
generelle oplysninger om den pågældende sektor, f.eks. antallet og størrelsen af tilknyttede anlæg |
|
— |
en oversigt over de vigtigste/typiske processer, der anvendes i sektoren |
|
— |
en oversigt over teknikker, der anvendes til at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet som helhed sådanne teknikker kan sigte mod at forebygge og reducere emissioner, forebygge affaldsdannelse, forbedre ressourceeffektiviteten og fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering |
|
— |
eksisterende teknikker og nye teknikker, der skal tages i betragtning ved bestemmelsen af BAT, samt nye teknikker og processer, hvis gennemførelse vil kunne medføre miljømæssige eller økonomiske fordele for sektoren |
|
— |
forbedringer af eksisterende teknikker og processer med hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet eller til økonomiske aspekter såsom anvendelse af sikrere kemikalier der kan også gives oplysninger om forældede teknikker. |
4.6 Milepæle i udvekslingen af informationer
4.6.1 Møde i den tekniske arbejdsgruppe
4.6.1.1 Generelt
Møder i den tekniske arbejdsgruppe tilrettelægges og ledes af EU-BRITE og afholdes fortrinsvis i hybridformat (fysisk og online). Arbejdssproget på disse møder er engelsk. Det indledende og det afsluttende møde understøttes hver især af et af EU-BRITE udarbejdet baggrundsdokument, som indeholder de spørgsmål, der foreslås drøftet, og sendes til alle medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe forud for mødet (jf. afsnit 1.2.5, 4.6.1.2 og 4.6.1.4).
4.6.1.2 Indledende møde
Baggrundsdokumentet bør danne grundlag for tilrettelæggelsen og struktureringen af drøftelserne på det indledende møde. Det bør tage hensyn til de oplysninger, der er indsamlet i fasen med tidlig frontloading (jf. afsnit 4.5.1) og i frontloadingfasen (jf. afsnit 4.5.2), og omdeles til den tekniske arbejdsgruppe mindst fire uger før mødet.
Det indledende møde bør navnlig behandle og nå frem til konklusioner om følgende punkter.
|
1. |
BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og struktur |
|
2. |
De centrale miljøspørgsmål for den pågældende sektor (jf. afsnit 4.6.1.2.1). |
|
3. |
Arten og omfanget af de oplysninger, der skal indsamles under udarbejdelsen eller revisionen af BAT-referencedokumentet. |
|
4. |
en proces for den tekniske arbejdsgruppe til, hvor det er relevant, at afdække og præcisere i BAT-referencedokumentet:
|
|
5. |
En generel tidslinje for arbejdet baseret på den typiske arbejdsgang, der er angivet i afsnit 1.2.5, særlig tidsfristen for modtagelse af oplysninger efter det indledende møde. |
|
6. |
De specifikke opgaver, som den tekniske arbejdsgruppe skal udføre, herunder eventuelle undergrupper, hvis det er relevant (jf. afsnit 4.2.3), navnlig med angivelse af, hvilke oplysninger det enkelte medlem af den tekniske arbejdsgruppe har givet tilsagn om at levere. |
|
7. |
På det indledende møde bør der endvidere være mulighed for at informere medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe om spørgsmål, der skal behandles konsekvent på tværs af BAT-referencedokumenter, navnlig følgende:
|
Konklusionerne fra det indledende møde og mødereferatet rundsendes efterfølgende. Mødereferatet gøres offentligt tilgængelig.
4.6.1.2.1 Identifikation af centrale miljøspørgsmål
For at fremme en virkningsfuld og effektiv proces fokuseres der ved udarbejdelsen af et BAT-referencedokument på de centrale miljøspørgsmål, der skal behandles i informationsudvekslingen og i BAT-konklusionerne. Centrale miljøspørgsmål kan f.eks. vedrøre emission af et bestemt forurenende stof, affaldsgenerering eller ressourceeffektivitet såsom vandeffektivitet og energieffektivitet.
Ved et centralt miljøspørgsmål forstås et miljøspørgsmål, der i forbindelse med et bestemt BAT-referencedokument anses for tilstrækkelig vigtigt til at begrunde indsamling af oplysninger gennem anlægs- og processpecifikke spørgeskemaer og om nødvendigt i form af masseoplysninger. Formålet med at indsamle sådanne oplysninger er at udlede BAT og, når det er muligt og hensigtsmæssigt, BAT-AEL'er, BAT-AEPL'er eller benchmarks til at behandle disse spørgsmål.
Et BAT-referencedokument har til formål at behandle spørgsmål, der er relevante på europæisk plan, og kan ikke behandle alle lokale spørgsmål i hele Unionen. Dette princip bør også være retningsgivende for den tekniske arbejdsgruppe ved identifikationen af de centrale miljøspørgsmål. I denne sammenhæng kan et spørgsmål, der ikke er identificeret som et centralt miljøspørgsmål med henblik på udarbejdelse af et BAT-referencedokument (og for hvilket der følgelig ikke fastsættes BAT-AEL'er/BAT-AEPL'er/benchmarks), stadig være vigtigt på nationalt eller lokalt plan eller på anlægsniveau og kan skulle behandles af de kompetente myndigheder (18).
Identifikationen af centrale miljøspørgsmål bør foretages på det tidligst mulige tidspunkt i informationsudvekslingsprocessen. Der bør tilstræbes bred enighed i den tekniske arbejdsgruppe om de centrale miljøspørgsmål på det indledende møde, og denne enighed bør danne grundlag for udarbejdelsen af et detaljeret spørgeskema til indsamling af de data og baggrundsinformationer, der er nødvendige for at fastlægge BAT-konklusioner. Den tekniske arbejdsgruppe kan medtage yderligere miljøspørgsmål i dataindsamlingen og vurdere deres relevans for sektoren på et senere tidspunkt. Medtagelsen af sådanne yderligere data bør understøttes af solide argumenter, og det bør sikres, at den efterfølgende vurdering af dem ikke skaber en uforholdsmæssig arbejdsbyrde for den tekniske arbejdsgruppe.
Ved identifikationen af de centrale miljøspørgsmål tages der hensyn til kriterier og informationskilder såsom:
|
— |
relevansen af den forurening, som aktiviteten eller processen forårsager, samt andre virkninger, som den kan have på menneskers sundhed eller miljøet som helhed (f.eks. indvirkning på ressourcer og affaldsgenerering) |
|
— |
aktivitetens betydning (antal anlæg, der påvirkes af det centrale miljøspørgsmål, geografisk udbredelse, bidrag til de samlede (industrielle) emissioner i Unionen) |
|
— |
potentialet for at identificere nye eller supplerende teknikker, som vil kunne reducere forureningen yderligere |
|
— |
potentialet for at fastsætte BAT-AEL'er, BAT-AEPL'er eller benchmarks, som vil kunne forbedre miljøbeskyttelsesniveauet sammenlignet med de nuværende emissionsniveauer |
|
— |
oplysninger fra miljøgodkendelser, resultater af emissionsovervågning som fastsat i det reviderede IED's artikel 24, stk. 3, litra b), og oplysninger fra portalen for industrielle emissioner |
|
— |
Unionens generelle relevante mål/prioriteter. |
Ovenstående kriterier er muligvis ikke tilstrækkelige til at identificere farlige kemikalier eller nye forurenende stoffer, der anvendes eller udledes i en sektor, f.eks. på grund af den begrænsede tilgængelighed af overvågningsdata. I sådanne tilfælde kan identifikationen af centrale miljøspørgsmål tage hensyn til følgende:
|
— |
en systematisk identifikation af kemikalier/nye forurenende stoffer, f.eks. en fortegnelse over de vigtigste kemikalier, der anvendes i produktionsprocesser i en sektor, og oplysninger om deres emissionsveje og forventede udslip (19) |
|
— |
resultatet af en relateret målrettet frontloadingøvelse med deltagelse af eksperter i kemikalier |
|
— |
oplysninger fra ECHA |
|
— |
oplysninger fra INCITE. |
I tilfælde, hvor der er begrænsede tilgængelige data, kan den tekniske arbejdsgruppe overveje at medtage specifikke BAT-konklusioner om overvågning i BAT-referencedokumentet for at sikre, at der er data til rådighed for fremtidige revisioner af BAT-referencedokumentet.
Ved en revision af et BAT-referencedokument forventes de centrale miljøspørgsmål, der tidligere er identificeret i eksisterende BAT-konklusioner, generelt fortsat at være relevante. Udelukkelse af et eksisterende centralt miljøspørgsmål eller tilføjelse af et nyt under en revision af et BAT-referencedokument bør understøttes af solide begrundelser.
4.6.1.3 Mellemliggende møder i den tekniske arbejdsgruppe
Hvis det er nødvendigt, kan der afholdes mellemliggende møder i den tekniske arbejdsgruppe inden det afsluttende møde for at sætte den tekniske arbejdsgruppe i stand til at nå frem til konklusioner om afgørende elementer for udarbejdelsen af BAT-referencedokumentet, f.eks. centrale miljøspørgsmål, anvendelsesområdet eller elementer i de foreslåede BAT-konklusioner, hvorved dagsordenen for det afsluttende møde lettes. I alle tilfælde skal det inden de mellemliggende møder gøres klart, at der skal nås frem til konklusioner, og hvilke emner de skal vedrøre. Mødedokumenterne udsendes til den tekniske arbejdsgruppe mindst tre uger før møderne, og de konklusioner, som den tekniske arbejdsgruppe når frem til på møderne, registreres behørigt (f.eks. i "mødekonklusioner"). Der kan også gives udtryk for divergerende holdninger (jf. afsnit 4.6.1.4.2) under disse møder.
4.6.1.4 Afsluttende møde
4.6.1.4.1 Generelt
Formålet med det afsluttende møde er at behandle udestående spørgsmål med henblik på at afslutte de tekniske drøftelser i den tekniske arbejdsgruppe.
Det er især de punkter, der er anført nedenfor som behandles, og som der bør drages konklusioner om:
|
1. |
BAT-konklusionernes indhold og struktur (jf. kapitel 3) |
|
2. |
eventuelle ændringer af indholdet af kapitlerne "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.7) |
|
3. |
spørgsmål, som skal anføres i afsnittet "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde" i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3. 9). |
De vigtigste spørgsmål, der skal drøftes på det afsluttende møde, og EU-BRITE's forslag skal skitseres i et detaljeret baggrundsdokument.
Baggrundsdokumentet bør udsendes til den tekniske arbejdsgruppe mindst seks uger før mødet. Hvis der allerede er afholdt mellemliggende møder inden det afsluttende møde, og der allerede er opnået enighed om afgørende elementer for udarbejdelsen af BAT-referencedokumentet, bør baggrundsdokumentet udsendes mindst fire uger før mødet.
Baggrundsdokumentet skal som minimum indeholde en vurdering af de modtagne væsentlige bemærkninger (jf. afsnit 0). EU-BRITE skal også som minimum forelægge den tekniske arbejdsgruppe den seneste version af kapitlerne "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" (jf. afsnit 2.3.7) og "BAT-konklusioner" (jf. afsnit 2.3.8) i BAT-referencedokumentet sammen med en samling grafer eller et datavisualiseringsværktøj til støtte for drøftelserne på det afsluttende møde.
På det afsluttende møde er målet at nå frem til konklusioner med bred enighed blandt de tilstedeværende medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe. Enighed er dog ikke en forudsætning, og hvis der er divergerende holdninger, bør disse registreres som angivet i afsnit 4.6.1.4.2 nedenfor.
4.6.1.4.2 Divergerende holdninger
BAT samt de emissionsniveauer og miljøpræstationsniveauer (jf. afsnit 3.3), der er forbundet med BAT, bør udarbejdes af EU-BRITE på grundlag af de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet udsendes til den tekniske arbejdsgruppe med henblik på det afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.1.4). Sådanne oplysninger kan omfatte alle specifikke forslag til BAT eller tilknyttede emissionsniveauer, miljøpræstationsniveauer eller benchmarks, der er modtaget fra den tekniske arbejdsgruppe.
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe forventes at fremsætte pålidelige tekniske og økonomiske argumenter til støtte for deres standpunkt, når de ikke er enige i udkastet til BAT-konklusioner. Disse argumenter bør i første omgang fremsættes som bemærkninger til udkastet til BAT-referencedokument inden for den fastsatte høringsperiode (jf. afsnit 1.2.5).
Hvis den tekniske arbejdsgruppe i sidste ende ikke når til enighed om et spørgsmål, bør de divergerende holdninger og begrundelsen herfor kun omtales i afsnittet "Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde" i BAT-referencedokumentet, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:
|
1. |
Den divergerende holdning er baseret på oplysninger, som den tekniske arbejdsgruppe allerede har fået adgang til på det tidspunkt, hvor BAT-konklusionerne til BAT-referencedokumentet udarbejdes, eller den er fremsat inden for den periode for fremsættelse af bemærkninger, der er forbundet med et sådant udkast |
|
2. |
De pågældende medlemmer af arbejdsgruppen fremlægger en gyldig begrundelse til støtte for den divergerende holdning, underbygget af passende tekniske eller økonomiske data. |
En divergerende holdning skal fremsættes under den relevante drøftelse på det afsluttende møde eller på andre møder i den tekniske arbejdsgruppe, hvor der nås frem til konklusioner (jf. afsnit 4.6.1.3), og skal efterfølgende bekræftes skriftligt sammen med en redegørelse for begrundelsen herfor.
Medlemsstater, NGO'er, der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, eller brancheorganisationer, der fremsætter eller støtter den divergerende holdning, bør klart angives ved navn i dokumentet (jf. afsnit 2.3.9).
4.6.2 Udvikling af spørgeskemaet til dataindsamling
Anlægs- og processpecifikke data og relevant baggrundsinformation indsamles ved hjælp af et sektorspecifikt spørgeskema, som EU-BRITE udarbejder. Formålet med spørgeskemaet er at indsamle oplysninger om teknikkers præstation med henblik på at tage hensyn til dem ved fastlæggelsen af BAT eller ny teknik. EU-BRITE udarbejder så vidt muligt spørgeskemaet på en brugervenlig måde, så driftslederne let kan forstå det.
Spørgeskemaet og dataindsamlingsprocessen bør udformes med henblik på at minimere den administrative byrde ved at være brugervenlige, effektive og egnede til fælles udfyldelse i virksomheder. Yderligere forbedringer gennem digitalisering (f.eks. integrerede QA/QC-procedurer, forudfyldte datafelter og andre digitale funktioner) bør understøtte disse mål. Spørgeskemaet bør være tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne rumme målrettede supplerende dataopdateringer.
EU-BRITE udarbejder et første spørgeskema og deler det med den tekniske arbejdsgruppe med henblik på en første runde for bemærkninger. Dette kan gøres på det indledende møde, hvis frontloadingen er tilstrækkeligt fremskreden, ellers bør det finde sted efterfølgende.
På grundlag af den tekniske arbejdsgruppes bemærkninger finjusterer EU-BRITE spørgeskemaet med bistand fra den tekniske arbejdsgruppe. Der kan foreligge et eller flere mellemliggende udkast, afhængigt af den tekniske arbejdsgruppes bemærkninger og feedback. Derefter opnås der enighed om det endelige spørgeskema, f.eks. på en særlig workshop for den tekniske arbejdsgruppe.
Når den tekniske arbejdsgruppe er nået til enighed om spørgeskemaets indhold og format, kan et mindre antal industrielle driftsledere, som den tekniske arbejdsgruppe har udpeget, anmodes om at teste det, inden dataindsamlingen officielt påbegyndes. Dette skal sikre, at spørgeskemaet er tilpasset anlæggenes eller processernes særlige karakteristika.
4.6.3 Indsamling og analyse af data og oplysninger
4.6.3.1 Indsamling af data og oplysninger
Indsamling af data og oplysninger omfatter både generelle (masse)oplysninger om sektoren og anlægs- og processpecifikke data og relevant baggrundsinformation.
De typiske trin i indsamlingen af anlægs- og processpecifikke data og relevant baggrundsinformation er følgende:
|
— |
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe (typisk medlemsstater, eventuelt med støtte fra industrien) identificerer en række velfungerende anlæg og distribuerer spørgeskemaet til driftslederne. Listen over velfungerende anlæg har til formål at maksimere sektorens repræsentativitet og datakvaliteten/-robustheden. Velfungerende anlæg klarer sig ikke nødvendigvis lige godt med hensyn til alle miljømedier. |
|
— |
Driftslederne udfylder spørgeskemaerne (eventuelt med støtte fra medlemsstaternes eller industriens repræsentanter). |
|
— |
De udfyldte spørgeskemaer kontrolleres for fuldstændighed og sammenhæng af medlemsstaternes repræsentanter og de kompetente myndigheder. EU-BRITE kan stille tjeklister til rådighed for at lette denne procedure. |
|
— |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder returnerer de udfyldte spørgeskemaer. |
|
— |
Se afsnit 5.3 i tilfælde af fortrolige oplysninger. |
Hvad angår "masseoplysninger", der er lovet eller identificeret i konklusionerne fra det indledende møde, offentliggøres disse direkte af den tekniske arbejdsgruppe på BATIS.
4.6.3.2 Analyse af data og oplysninger
De sammenstillede data og oplysninger vises og analyseres ved hjælp af en business intelligence- og visuel analyseplatform til datasøgning.
Et sæt relevante visualiseringer (f.eks. grafer, tabeller, lister, kort, beregnede værdier og baggrundsinformation) i form af et ark stilles til rådighed for den tekniske arbejdsgruppe via datavisualiseringsværktøjet. De forskellige ark grupperes i en tilhørende applikation. Når applikationen er oprettet, deles den med hele den tekniske arbejdsgruppe og kan bruges til at analysere data og oplysninger ud over andre relevante dokumenter, der deles på BATIS (jf. afsnit 4.7.1). Hvis der foreligger fortrolige oplysninger, gives medlemsstaternes repræsentanter i den tekniske arbejdsgruppe adgang efter undertegnelse af en fortrolighedsaftale (jf. afsnit 5.3).
4.6.3.3 Datavurderingsworkshopper
Der bør afholdes mindst to datavurderingsworkshopper i løbet af processen for udfærdigelse/revision af BAT-referencedokumentet: én inden det første udkast til BAT-referencedokumentet sendes i høring, og én inden det afsluttende møde. Der kan afholdes yderligere workshopper for at behandle specifikke målrettede spørgsmål.
Hovedformålet med den datavurderingsworkshop, der afholdes, inden det første udkast udsendes, er at gennemgå og kontrollere de indsamlede data og den relevante baggrundsinformation. Dette indebærer vurdering af dataenes fuldstændighed, nøjagtighed og sammenhæng samt forståelse af den miljømæssige betydning af de anlæg, der indgår i dataindsamlingen. Drøftelserne på workshoppen bør tage hensyn til dataene sammen med den relevante baggrundsinformation såsom de anvendte teknikker og miljøpræstationer. Disse drøftelser bør også sigte mod at afklare spørgsmål, som ikke blev løst på det indledende møde, f.eks. om centrale miljøspørgsmål, og bør gøre det muligt at drage passende konklusioner om disse udestående spørgsmål på efterfølgende møder. Hvor det er relevant, bør workshoppen også give den tekniske arbejdsgruppe mulighed for at drøfte den metodiske tilgang til analyse, gruppering og fortolkning af de indsamlede data, herunder fastlæggelse af sammenhængen mellem teknikker, driftsforhold og miljøpræstationer, som forberedelse til bestemmelsen af BAT, BAT-AEL'er og BAT-AEPL'er. På workshoppen bør det også drøftes, om nogle af spørgeskemaerne skal ajourføres, og hvordan der skal tages hensyn til dem i datavurderingen.
Dataanalysen eller drøftelserne på workshoppen kan også udløse anmodninger om yderligere data eller oplysninger.
Under datavurderingsworkshoppen inden det afsluttende møde kan den tekniske arbejdsgruppe drøfte vigtige spørgsmål, der opstår som følge af bemærkningerne til det første udkast. Om nødvendigt kan der afholdes andre datavurderingsworkshopper inden det afsluttende møde, f.eks. hvis BAT-referencedokumentet dækker mange forskellige processer, eller hvis væsentlige ændringer af det første udkast som følge af dataanalysen skal forklares.
Det bør bemærkes, at der ikke drages nogen konklusioner om BAT-AEL'er/BAT-AEPL'er eller benchmarkintervaller under disse dataworkshopper.
4.6.3.4 Udvælgelse af BAT og udledning af BAT-AEL'er/BAT-AEPL'er
Udvælgelsen af BAT og udledningen af de tilhørende BAT-AEL'er følger en samarbejdsbaseret og iterativ tilgang, der anvendes ved udarbejdelse og revision af alle BAT-referencedokumenter. Tilgangen omfatter følgende trin:
|
1. |
udvælgelse af de centrale miljøspørgsmål for sektoren |
|
2. |
undersøgelse af de teknikker, der er mest relevante for håndteringen af disse spørgsmål |
|
3. |
udvælgelse af de tilhørende emissionsniveauer på grundlag af de data og oplysninger, der er tilgængelige i Unionen og på verdensplan, ved anvendelse af en integreret tilgang |
|
4. |
undersøgelse af de betingelser, hvorunder disse emissionsniveauer blev opnået, f.eks. omkostninger, tværgående miljøeffekter og miljøfordele |
|
5. |
udvælgelse af BAT og de emissionsniveauer, der er forbundet hermed. |
Den tekniske arbejdsgruppe er involveret i hver eneste af disse faser. EU-BRITE forelægger udkast til BAT og BAT-AEL'er for den tekniske arbejdsgruppe i forskellige faser i processen (f.eks. i det første udkast til BAT-referencedokumentet og i ajourførte forslag baseret på den tekniske arbejdsgruppes bemærkninger til det reviderede udkast til BAT-konklusioner inden det afsluttende møde). Forslagene drøftes derefter, og hele den tekniske arbejdsgruppe drager konklusioner om dem på det afsluttende møde.
Den tekniske arbejdsgruppe udleder velfunderede BAT-AEL'er af de indsamlede data og oplysninger, om nødvendigt ved hjælp af ekspertvurdering. Udledningen af BAT-AEL'er kan ikke udelukkende baseres på en statistisk vurdering af de indberettede emissionsværdier. De afgørende elementer, der anvendes til at udlede BAT-AEL'er, omfatter følgende:
|
— |
tilgængeligheden af solide data under hensyntagen til f.eks. overvågningsmetoden, prøvetagningstidspunktet og overvågningsstedet |
|
— |
identifikation af oprindelsen/kilderne og de faktorer, der påvirker emissionsniveauerne for det pågældende forurenende stof |
|
— |
tilstedeværelsen af teknikker, der er egnede til at forebygge/reducere det pågældende forurenende stof |
|
— |
om teknikkerne er korrekt udformet, vedligeholdt og anvendt |
|
— |
de betingelser, hvorunder teknikkerne anvendes, idet der også tages hensyn til økonomiske overvejelser |
|
— |
anvendelsen af EN- eller ISO-overvågningsstandarder og den tilhørende usikkerhed |
|
— |
overvågningsfrekvenserne for de indberettede data |
|
— |
gennemsnitsperioderne for de indberettede data |
|
— |
forekomsten af spidsværdier i de indberettede data og udsving i dataene under normale driftsforhold (f.eks. i batchprocesser) |
|
— |
eventuelle relaterede tværgående miljøeffekter. |
Indberettede emissionsdata eller miljøpræstationsdata bør ikke tages i betragtning, når:
|
— |
de ikke er forbundet med teknikker eller en kombination af teknikker |
|
— |
de ikke overholder de emissionsgrænser eller præstationsgrænser, der er fastsat i godkendelsen. |
Når der er begrænsninger for en tekniks anvendelighed, bør disse beskrives så detaljeret som muligt.
Ekspertvurdering er særlig vigtig, når de tilgængelige data er begrænsede, f.eks. i forbindelse med teknikker, der muliggør gennemgribende industriel omstilling, farlige kemikalier eller nye forurenende stoffer.
BAT-AEPL'er bestemmes for individuelle processer, der har lignende karakteristika såsom energibærere, råmaterialer (navnlig kritiske råstoffer), produktionsenheder og færdigprodukter, og en høj grad af ensartethed i hele Unionen, hvor de data, der er stillet til rådighed i forbindelse med informationsudvekslingen til støtte for bestemmelsen af BAT, er tilstrækkeligt robuste. BAT-konklusioner kan også omfatte vejledende benchmarks, som driftslederne skal medtage i deres miljøledelsessystem, hvor miljøpræstationen i høj grad afhænger af processernes specifikke omstændigheder.
4.6.4 Udkast til BAT-referencedokument og bemærkninger fra den tekniske arbejdsgruppe
Hvert udkast til et revideret BAT-referencedokument bør foreligge i form af en konsolideret version, hvor de nye oplysninger og de ændringer, der er foretaget, fremhæves i forhold til:
|
1. |
den tidligere offentliggjorte udgave af BAT-referencedokumentet |
|
2. |
oplysningerne i de tidligere udkast, der er udarbejdet under revisionsprocessen. |
EU-BRITE distribuerer udkastene til den tekniske arbejdsgruppe med henblik på at få dokumentet fagfællebedømt og indsamle manglende oplysninger. Bemærkninger skal indgives til EU-BRITE inden for en fast frist (jf. afsnit 1.2.5) og under anvendelse af specifikke formater.
Efter distributionen af hvert udkast til et BAT-referencedokument bør der være en høringsperiode på mindst otte uger, således at medlemmerne i den tekniske arbejdsgruppe kan fremsætte deres bemærkninger og forslag til dokumentet (jf. afsnit 1.2.5).
Hovedformålet med høringen er at opfordre medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe til at foretage en peerevaluering og validering af oplysningerne i dokumentet samt til at tilvejebringe manglende oplysninger ved at indgive yderligere oplysninger. I begrundede undtagelsestilfælde, hvor der er brug for at indsamle mere detaljerede oplysninger til støtte for de indgivne bemærkninger, skal dette fremgå tydeligt sammen med bemærkningerne, og disse oplysninger skal indgives senest en måned efter tidsfristen for indgivelse af bemærkninger.
For at målrette og fremskynde revisionen af BAT-referencedokumentet bør de bemærkninger, der indgives til udkastene, opdeles i to grupper:
|
1. |
Den første gruppe bør omfatte bemærkninger, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe anser for "væsentlige" (dvs. bemærkninger, der har betydning for BAT-konklusionerne, BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og struktur). |
|
2. |
Den anden gruppe bør omfatte "mindre væsentlige" bemærkninger (f.eks. Trykfejl og bemærkninger, der ikke har nogen betydning for BAT-konklusionerne). |
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe bør sikre, at hver enkelt af de bemærkninger, de fremsætter, inddeles i en af disse to grupper, inden de indgiver deres bemærkninger til EU-BRITE. EU-BRITE bør for sin del sammenholde og formidle statistikker på baggrund af denne inddeling for at foretage et groft skøn af arbejdsbyrden og for at bidrage til at identificere væsentlige spørgsmål på et tidligt tidspunkt i processen.
De bemærkninger, der anses for "væsentlige" bør EU-BRITE prioritere.
EU-BRITE giver den tekniske arbejdsgruppe detaljeret feedback om, hvordan deres væsentlige bemærkninger er blevet taget i betragtning i baggrundsdokumentet til det afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.1). EU-BRITE giver feedback til den tekniske arbejdsgruppe om, hvordan alle bemærkningerne er taget i betragtning, før BAT-referencedokumentet fremlægges for forummet (jf. afsnit 1.3).
4.7 Informationsudvekslingsværktøjer
4.7.1 BAT-informationssystem (BATIS)
BATIS er en webbaseret softwareapplikation, som er oprettet med det formål at lette udvekslingen af informationer om BAT samt den interne proces, der gennemføres af EU-BRITE med henblik på at udfærdige eller revidere BAT-referencedokumenter. Ud over EU-BRITE's medarbejdere er det kun udnævnte medlemmer af forummet og den tekniske arbejdsgruppe, der har adgang til BATIS. BATIS indeholder kontaktoplysninger på medlemmerne af en teknisk arbejdsgruppe for at lette udvekslingen af informationer i hver enkelt teknisk arbejdsgruppe.
Hovedformålet med systemet er at bistå EU-BRITE med at organisere og forvalte oplysninger om BAT-referencedokumenter, skabe gennemsigtighed og udfærdige BAT-referencedokumenter af høj kvalitet.
BATIS er med at bevare gennemsigtigheden i forbindelse med udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter. Med henblik herpå er alle de oplysninger, der indsamles inden for rammerne af udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, tilgængelige i BATIS, med undtagelse af fortrolige eller følsomme oplysninger (jf. afsnit 5.3).
EU-BRITE er ansvarlig for den overordnede forvaltning af oplysninger i BATIS. EU-BRITE strukturerer oplysningerne/dokumenterne i BATIS (f.eks. ved at flytte dokumenter, der er uploadet direkte af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe), således at de let kan findes, navnlig af den tekniske arbejdsgruppe og forummedlemmer.
EU-BRITE er navnlig ansvarlig for at gøre oplysninger i forbindelse med møder i den tekniske arbejdsgruppe og møder i undergrupper (f.eks. baggrundsdokumenter, mødereferater og diasshow fra møder) tilgængelige på BATIS, når de ikke offentliggøres direkte på BATIS, samt bemærkninger fra den tekniske arbejdsgruppe om udkast til BAT-referencedokumenter og EU-BRITE's feedback vedrørende disse bemærkninger (jf. afsnit 0).
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlige for at uploade deres individuelle bidrag til BATIS. Der findes en onlinebrugervejledning på BATIS.
BATIS har en funktion, som gør det muligt for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe automatisk (dvs. dagligt) at få besked om, hvorvidt der er uploadet nye oplysninger.
4.8 Beskyttelse af personoplysninger
Personoplysninger om medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og forummet, som består af hvert enkelt medlems navn og kontaktoplysninger, indsamles af EU-BRITE, når de udnævnes til medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe eller forummet, udelukkende med det formål at give EU-BRITE mulighed for at forvalte medlemmernes deltagelse i udfærdigelsen/revisionen af et BAT-referencedokument og give medlemmerne mulighed for at få adgang til forvaltningsværktøjer til redigering og revision af BAT-referencedokumenter og andre dokumenter.
Kommissionen går ind for beskyttelse af brugernes privatliv. Politikken for beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (20). Yderligere oplysninger findes i en databeskyttelseserklæring, der er tilgængelig for medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og forummedlemmer på EU-BRITE's websted.
Medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og forummedlemmer kan til enhver tid udøve deres ret til indsigt i og ændring af deres oplysninger ved at kontakte EU-BRITE.
5 KAPITEL 5: INDSAMLING OG INDSENDELSE AF DATA OG OPLYSNINGER
5.1 Indledning
Dette kapitel indeholder vejledning om indsamling af data og masseoplysninger med henblik på informationsudveksling som omhandlet i det reviderede IED's artikel 13, stk. 3, litra c).
5.2 Generelle principper for indsamling og indgivelse af data og oplysninger med henblik på udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter
De data og oplysninger, der skal indsamles og indgives til EU-BRITE om anlægs og processers miljøpræstationer og anvendte teknikker samt om deres tekniske og økonomiske levedygtighed, bør gøre det muligt at udfærdige, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne og BAT-konklusionerne deri som beskrevet i kapitel 3.
De generelle principper, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe bør følge ved indsamling og indgivelse af data, er beskrevet nedenfor:
|
1. |
Datasæt fra enkeltanlæg og processer, som angiver både de opnåede miljøpræstationer og de teknikker, der er anvendt til at opnå dem, er afgørende for bestemmelsen af BAT og ny teknik. |
|
2. |
Det er derfor afgørende, at medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe leverer fuldstændige datasæt på i hvert fald anlægs- eller procesniveau som beskrevet i afsnit 5.4. Data, der er aggregeret fra flere anlæg, er normalt ikke tilstrækkelige til at understøtte konklusioner om BAT, ny teknik, BAT-AEL'er og BAT-AEPL'er (jf. afsnit 3.3.2, 3.3.3 og 3.5.1). |
|
3. |
Både procesinterne teknikker og "end-of-pipe"-teknikker, som anvendes i anlægget eller processen for at minimere deres påvirkning af miljøet og menneskers sundhed, bør nævnes og dokumenteres. Hvor det er relevant, bør der indgives en fuldstændig beskrivelse af teknikkerne (sammen med datasættene) efter den struktur, der er beskrevet i afsnit 2.3.7.2. |
|
4. |
De indgivne data skal ledsages af klare angivelser af, hvorvidt de vedrører normale driftsvilkår eller andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør), jf. afsnit 4.6.1.2. |
5.2.1 Type data/oplysninger
De vigtigste data/oplysninger bør indsamles på i hvert fald anlægs- eller procesniveau eller endog på et mere detaljeret niveau (f.eks. produktionslinje, enhed, proces og ovn) med en klar henvisning til de anvendte teknikker og andre kontekstuelle eller procesrelaterede data (f.eks. forbrug af energi, vand og råvarer).
Ved ny teknik kan der indsamles data fra en demonstrationsprototype i et relevant miljø, dvs. afprøvning af en prototype i teknisk skala eller af en systemprototype under forhold, der nøje efterligner det tilsigtede endelige driftsmiljø (mindst TRL 6-7). Oplysninger fra INCITE (jf. afsnit 4.4) om ny tekniks miljøpræstationer bør tages i betragtning.
Oplysninger, som giver et samlet overblik over sektoren – herunder evt. industriens kapacitet, produktionsniveauer, markedsoplysninger, priser og andre evt. følsomme oplysninger – kan forelægges i sammenfattet form, men dette er primært nyttigt i forbindelse med udfærdigelsen eller ajourføringen af kapitlerne "Generelle oplysninger" og "Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer" i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.4 og 2.3.6).
De indgivne oplysninger om teknikker bør så vidt muligt omfatte alle de aspekter, der er nævnt i afsnit 5.4, for at gøre det muligt at udarbejde kapitlet "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.7). Resultaterne af teknikkerne skal sættes ind i en sammenhæng og især understøttes af de relevante operationelle og økonomiske data (jf. afsnit 5.4).
Der bør fremlægges oplysninger fra de anlæg, der anses for at have de bedste præstationer (med hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet som helhed). Hvad angår disse anlæg, skal de i afsnit 5.4 nævnte oplysninger være tilstrækkelig detaljerede til at hjælpe med til at forstå, hvordan de konstaterede høje miljøpræstationer og høje niveau for beskyttelse af menneskers sundhed er opnået. Dette betyder ikke, at der kun bør indsamles og indgives oplysninger om de anlæg eller processer, der har de bedste præstationer. Ajourføringen af kapitel 3 "Aktuelle forbrugs- og emissionsniveauer" i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.6) kræver, at der indgives oplysninger om alle de emissions- og forbrugsniveauer, som konstateres for tiden for den overordnede proces og dens underprocesser. Disse oplysninger bør bl.a. tage hensyn til variationen i de anvendte processer og anlæggenes størrelse og alder.
5.2.2 Dataformat
Oplysninger på anlægs- eller procesniveau bør normalt indgives til EU-BRITE ved hjælp af en fælles skabelon, herunder via særlige onlineværktøjer, hvis indhold drøftes og aftales med den tekniske arbejdsgruppe. Dette udelukker ikke indgivelse af yderligere støttedokumenter på anden måde, hvis det anses for nyttigt (f.eks. procesflowdiagrammer). For at minimere det arbejde, der er forbundet med dataindsamling, opfordres den tekniske arbejdsgruppe til at tage hensyn til periodiske indberetningskrav (f.eks. inden for rammerne af portalen for industrielle emissioner) og tilgængeligheden af data. Skabeloner er især nyttige til at indsamle mange oplysninger, muliggøre sammenligning af data samt identificere mangler og afvigelser. Dette udelukker ikke, at der kan anvendes supplerende data (f.eks. casestudier, tekniske data og omkostningsdata vedrørende specifikke teknikker), hvis det anses for nødvendigt for at udlede BAT-konklusioner.
De væsentlige data/oplysninger, som en skabelon til indsamling af komplette datasæt på anlægs- og procesniveau (eller et mere detaljeret niveau) bør indeholde, er angivet i afsnit 5.4 (hvori de nødvendige miljøpræstations- og driftsdata beskrives nærmere).
5.2.3 Datakvalitet
De indsamlede oplysninger bør være tilstrækkelig detaljerede, så de kan vurderes og sammenlignes med andre data og i sidste ende anvendes til at drage konklusioner om BAT og ny teknik (jf. kapitel 3).
De forelagte data (særlig emissions- og forbrugsdata) skal stamme fra de senere år.
Alle indgivne tal skal angives i SI-enheder eller i enheder, der almindeligvis anvendes i sektoren, og de skal helst godkendes af den tekniske arbejdsgruppe på det indledende møde.
Alle data bør kontrolleres omhyggeligt, inden de indgives til EU-BRITE, for at sikre nøjagtighed og fuldstændighed og for at afdække og rette fejl og uoverensstemmelser.
Hvis et spørgeskema anses for at være af utilstrækkelig kvalitet med henblik på datavurdering (f.eks. på grund af ufuldstændige data eller manglende oplysninger sammenlignet med andre spørgeskemaer), anmodes de medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe, der er ansvarlige for spørgeskemaet, om at fuldstændiggøre eller ajourføre det.
Indgivne data, der anses for høj grad at være ufuldstændige eller for at indeholde for mange fejl, bør ikke tages i betragtning.
5.3 Fortrolighed
Det kan forekomme, at fortrolige forretningsoplysninger og konkurrenceretligt følsomme oplysninger er nødvendige/nyttige for EU-BRITE i forbindelse med dets vurderinger (f.eks. omkostninger og produktionsmængde). I overensstemmelse med det reviderede IED's artikel 13, stk. 2, skal udvekslingen af oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, begrænses til, hvad der teknisk strengt nødvendigt for at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne, og sådanne fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger må ikke bruges til andre formål. Fortrolige forretningsoplysninger og følsomme oplysninger omfatter ikke emissionsdata, da disse er offentligt tilgængelige.
Hvis oplysninger, der indgives til EU-BRITE anses for at være fortrolige forretningsoplysninger eller følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen og derfor ikke skal angives i BAT-referencedokumentet, skal dette fremgå klart, når oplysningerne sendes, og årsagen til/begrundelsen for fortrolighed/følsomhed skal angives. Uden at det berører Unionens konkurrencelovgivning må oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, kun deles med Kommissionen og, efter at have undertegnet en fortrolighedsaftale og hemmeligholdelsesaftale, med tjenestemænd og andre offentligt ansatte, der repræsenterer medlemsstaterne eller EU-agenturerne. Når oplysninger deles med de øvrige medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe, skal de anonymiseres på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt driftsleder eller et bestemt anlæg. Ikke-anonymiserede oplysninger må kun deles med NGO'er, der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, og de berørte industrier, hvor det er relevant, hvis anonymisering af oplysningerne forhindrer en effektiv udveksling af oplysninger om BAT, og forudsat at repræsentanterne for disse organisationer og sammenslutninger har underskrevet en aftale om tavshedspligt og fortrolighed.
Fortrolige forretningsoplysninger og konkurrenceretligt følsomme oplysninger må ikke medtages i BAT-referencedokumentet medmindre oplysningerne udgør et vigtigt grundlag for BAT-konklusionerne. I sådanne tilfælde skal den, der har leveret oplysningerne, have kontrolleret overholdelsen af konkurrenceretten og udtrykkeligt have bemyndiget EU-BRITE til at medtage oplysningerne i BAT-referencedokumentet.
Der findes flere måder at behandle fortrolige/følsomme data i BAT-referencedokumenter på, f.eks. sammenfatning eller anonymisering af oplysningerne. Dette kan om nødvendigt gøres af EU-BRITE med hjælp fra dem, der har leveret oplysningerne.
I den periode, hvor en spørgeskemaskabelon udarbejdes (jf. afsnit 4.6.1.2 og 5.4), drøftes det i detaljer, hvilke oplysninger der er brug for, fortrolighedsgraden (evt.) af de anmodede data og de praktiske aspekter ved at håndtere potentielt fortrolige forretningsoplysninger, følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og relaterede spørgsmål, baseret på den procedure, der drøftes på det indledende møde.
5.4 Miljøpræstationer og operationelle data, der er nødvendige for kapitlerne "Mulige teknikker til bestemmelse af BAT og ny teknik" og "BAT-konklusioner"
5.4.1 Generelle oplysninger om miljøpræstationer og operationelle data
Dette afsnit omhandler miljøpræstationer og operationelle data. For at udfærdige, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-konklusioner bør alle teknikker, der skal tages i betragtning ved bestemmelsen af BAT og nye teknikker, dog præsenteres i BAT-referencedokumentet i overensstemmelse med den standardstruktur, der er fastsat i afsnit 2.3.7, når der deri angives andre data, som er nødvendige for at udarbejde BAT-konklusioner (navnlig om økonomi, krydseffekter og tekniske overvejelser vedrørende anvendelighed).
Den tekniske arbejdsgruppe bør – helst på det indledende møde – træffe beslutning om formatet og indholdet af spørgeskemaet for den sektor, den behandler, jf. afsnit 4.6.1.2 og 5.5.
I afsnittene nedenfor skitseres de vigtigste typer miljøpræstationsdata og operationelle data, som en skabelon til indsamling af anlægs- og processpecifikke data bør indeholde.
5.4.2 Ressourceeffektivitet
5.4.2.1 Generelle oplysninger om ressourceeffektivitet
De indgivne oplysninger bør omfatte data om anvendelsen af råstoffer og hjælpematerialer/kemikalier, vand og energi i de relevante processer. Ressourceeffektivitetsdata omfatter oplysninger om det detaljeringsniveau og de systemgrænser, der er taget i betragtning.
5.4.2.2 Forbrug af rå- og hjælpematerialer
I det omfang det er relevant for de pågældende aktiviteter, bør oplysningerne på anlægs- eller procesniveau omfatte følgende:
|
1. |
arten og mængden af anvendte rå- og hjælpematerialer, herunder sekundært materiale, kemikalier og genanvendt affald |
|
2. |
en angivelse af de teknikker, der anvendes til at maksimere den effektive anvendelse af ressourcer og forebygge/minimere anvendelsen af farlige stoffer eller særligt problematiske stoffer. Oplysninger om teknikker kan omfatte både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæggene konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. |
5.4.2.3 Vandforbrug
Der bør i de indgivne oplysninger skelnes mellem de anvendte vandtyper, såsom kølevand og procesvand, og det bør angives, om vand genbruges, og i givet fald hvor meget. Data/oplysninger bør, når det er relevant for de pågældende aktiviteter, omfatte nedenstående punkter:
|
1. |
Oplysninger om oprindelsen af det anvendte vand og om recipientvandområdet, f.eks. navn, type – regnvand, overfladevand, dvs. sø, flod, vandløb, hav, eller grundvand, og såfremt det er relevant, også temperatur, gennemstrømning og kvalitet). |
|
2. |
Oplysninger om systemgrænserne, dvs. de dele/processer af anlægget, der anvender det vand, som dataene indberettes for, ledsaget af et flowdiagram, hvis det er muligt. |
|
3. |
Hvorvidt der foretages behandling af vandforsyningen på anlægsområdet og en angivelse af den udførte behandlingstype (f.eks. afsaltning, filtrering). |
|
4. |
En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at reducere vandforbruget. Hvis bestræbelserne på at reducere vandforbruget medfører mere koncentreret spildevand, bør dette og de foranstaltninger, der er truffet for at minimere miljøvirkningen af mere koncentreret spildevand, angives. |
5.4.2.4 Energiforbrug
De indsamlede oplysninger bør omfatte følgende, såfremt det er relevant for de pågældende aktiviteter:
|
1. |
Input:
|
|
2. |
Output:
|
Energidata skal udtrykkes i kWh eller MJ pr. masse af produktet (eller pr. masse af råstoffer), idet det angives, hvorvidt der blev anvendt nedre eller øvre brændværdier til at bestemme dette.
5.4.3 Emissioner til vand
Der bør i de indgivne oplysninger skelnes mellem forskellige typer spildevand, såsom kølevand og procesvand, og det bør angives, om vand genbruges, og i givet fald hvor meget. Data/oplysninger bør omfatte nedenstående punkter, hvor det er relevant for de pågældende aktiviteter:
|
1. |
Mængden og gennemstrømningshastigheden af udledt processpildevand samt en angivelse af, hvorvidt ekstraordinære udledninger er inkluderet. |
|
2. |
Oplysninger om kilderne (f.eks. enhedsprocesser) til udledt procesvand eller andre spildevandsstrømme for hvert reference-/prøvetagningspunkt. For at hjælpe med at vurdere mulige tilfælde, hvor forurenede spildevandsstrømme blandes med mindre forurenede eller uforurenede spildevandsstrømme, vil et spildevandsflowdiagram være nyttigt. Det er også hensigtsmæssigt for hvert forurenende stof at indsamle oplysninger om massestrømmene eller de specifikke belastninger for de tilknyttede emissioner, således at der kan tages hensyn til en eventuel fortyndingseffekt. |
|
3. |
Mængde, gennemstrømning og temperatur for udledt vand, der ikke er procesvand, f.eks. kølevand. |
|
4. |
Hvorvidt regnvand indsamles og behandles i anlægget og hvordan. |
|
5. |
Hvorvidt spildevand fra andre anlæg (herunder kommunalt spildevand) behandles i anlægget og hvordan. |
|
6. |
Emissionsniveauerne (som koncentrationer eller belastninger – herunder specifikke belastninger – når det er relevant (21), jf. afsnit 3.3.2) for udledte forurenende stoffer for hver spildevandsstrøm, der tages i betragtning, og om spildevandet udledes direkte eller indirekte til den recipientvandområdet. Det bør endvidere angives, hvorvidt andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør) er inkluderet. Disse oplysninger skal indgives sammen med de relevante referenceoplysninger, der er angivet i afsnit 5.4.8. |
|
7. |
En angivelse af, hvorvidt spildevand behandles i et spildevandsanlæg på eller uden for anlægsområdet (f.eks. kommunalt eller centralt for et helt industrianlæg). |
|
8. |
En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at forhindre eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse emissioner til vand. Hvad angår reduktionsteknikker bør de forurenende stoffer, som teknikkerne er rettet mod, nævnes. |
|
9. |
Oplysninger om effektiviteten af reduktionen af forurenende stoffer eller om mængden af forurenende stoffer før og efter teknikkerne med henblik på at fastslå reduktionseffektiviteten. |
|
10. |
Der medtages oplysninger om forhold eller omstændigheder, som hæmmer den fulde udnyttelse af teknikken (herunder reduktionsteknikken), gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde operationelle effektivitet. |
5.4.4 Emissioner til luft
De indgivne data/oplysninger bør, hvor det er relevant for den pågældende sektor, omfatte nedenstående punkter:
|
1. |
Emissionsniveauerne (som koncentrationer eller belastninger – herunder specifikke belastninger – hvor det er relevant22, jf. afsnit 3.3.2) for de udledte forurenende stoffer, idet der sondres mellem kanaliserede emissioner (f.eks. skorstene) og ikke-kanaliserede emissioner (f.eks. Diffuse/flygtige), samt en angivelse af, om emissioner under andre end normale driftsforhold (såsom opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør) er medtaget. For data om den specifikke belastning skal det omhandlede produkt defineres klart. Disse oplysninger skal indgives sammen med de relevante referenceoplysninger, der er angivet i afsnit 5.4.8. |
|
2. |
En angivelse af, hvorvidt spildgas behandles i et centralt spildgasanlæg på eller uden for anlægsområdet. |
|
3. |
En angivelse af kilderne (f.eks. enhedsprocesser) til både diffuse/flygtige emissioner og emissioner fra skorstene. |
|
4. |
Røggasstrømning, om nødvendigt omregnet til standardbetingelser (tør gas ved en temperatur på 273,15 °K og et tryk på 1 013 hPa). |
|
5. |
Referencevilkår (f.eks. bør koncentrationsdata vedrøre tørre spildgasser ved en temperatur på 273,15 °K og et tryk på 1 013 hPa – hvis ikke, bør dette angives – og referenceiltindholdet bør nævnes, hvis det er relevant). Navnlig for forbrændingsprocesser bør referencebetingelserne omfatte det faktiske O2-indhold i ufortyndet røggas, temperaturer ved prøvetagningsstedet (flammetemperatur, kammertemperatur, røggastemperatur) og opvarmningstype (direkte, indirekte). |
|
6. |
En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at forhindre eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse emissioner til luft. Hvad angår reduktionsteknikker nævnes de forurenende stoffer, som teknikkerne er rettet mod. |
|
7. |
Mængden af forurenende stoffer før og efter anvendelse af teknikkerne med henblik på at bestemme reduktionseffektiviteten. |
|
8. |
Der medtages oplysninger om forhold eller omstændigheder, som hæmmer den fulde udnyttelse af teknikken (herunder reduktionsteknikken), gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde operationelle effektivitet. |
5.4.5 Emissioner til jord og grundvand
De indgivne oplysninger bør, hvor det er relevant for den pågældende sektor, omfatte nedenstående punkter:
|
1. |
De potentielle kilder (processer, materialer, stoffer), der kan forårsage forurening af jord eller grundvand. |
|
2. |
Oplysninger om de teknikker, der anvendes til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere emissioner til jord og grundvand. |
5.4.6 Restprodukter
De indgivne oplysninger bør, hvor det er relevant for den pågældende sektor, på anlægs- eller procesniveau omfatte nedenstående punkter:
|
1. |
Typerne og mængderne af restprodukter (f.eks. slam), der frembringes/skabes af aktiviteten, herunder, når de foreligger og er relevante, de tilsvarende EU-affaldskoder. |
|
2. |
De (fysiske/kemiske) egenskaber ved de restprodukter, der frembringes/skabes af aktiviteten (f.eks. metalindhold, gennemsnitligt tørstofindhold). |
|
3. |
Den specifikke vægt af bortskaffet organisk og uorganisk affald og den specifikke vægt af affald, der genanvendes, eller vægten af restprodukter, der genbruges eller nyttiggøres, uanset om dette finder sted i eller uden for anlægget eller processen. |
|
4. |
En angivelse af de teknikker, der anvendes (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæggene konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) til at forebygge, at der frembringes restprodukter, eller, hvis dette ikke er praktisk muligt, til at genbruge og nyttiggøre de frembragte restprodukter eller genanvende affald på anlægs- eller procesniveau. |
5.4.7 Andre oplysninger
De angivne data om miljøpræstationer og de operationelle data skal ledsages af alle de relevante generelle oplysninger som f.eks., hvis det er relevant:
|
1. |
det år, hvor anlægget blev bygget og sat i drift, og en angivelse af arten af og datoerne for større eftermonteringer |
|
2. |
typen af anvendte produktionsprocesser, katalysatorer, procesudstyr (f.eks. fabriksanlæg, varmeveksler og fyringsanlæg) |
|
3. |
de primære driftsvilkår for processen (f.eks. kontinuerlig proces eller batchproces, tilbagevendende begivenheder såsom afkulning af ovne, regenerering af katalysatorer, produktionsbelastning, procestemperatur) |
|
4. |
de forskellige typer fremstillede produkter og hvordan deres kvalitet/sammensætning kan påvirke forbruget/emissionerne |
|
5. |
foranstaltninger til forhindring eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af forurening under andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør) |
|
6. |
foranstaltninger, der er truffet for at reducere sandsynligheden for (hyppigheden af) hændelser/ulykker eller disses miljøvirkninger. |
5.4.8 Referenceoplysninger, der skal ledsage emissionsdata
5.4.8.1 Generelt
For så vidt angår emissionsdata, skal de indgivne oplysninger ud over værdien og enheden for den overvågede parameter, hvis det er relevant, omfatte:
|
1. |
emissionskilden (f.eks. reaktor, fyringsanlæg) |
|
2. |
en angivelse af typen af emissionsmønster (f.eks. minimums-/maksimumsværdier, percentiler eller en grafisk præsentation, jf. afsnit 5.4.8.3). |
5.4.8.2 Overvågning
For så vidt angår emissionsovervågningsdata, skal de indgivne oplysninger, hvis det er relevant, omfatte de nedenfor anførte punkter:
|
1. |
Hyppigheden af målingen/prøveudtagningen/overvågningen. |
|
2. |
Den gennemsnitsperiode, der anvendes til at indberette dataene (se detaljerede oplysninger nedenfor). |
|
3. |
Den anvendte type overvågningsmetode (f.eks. direkte måling, indirekte måling, masse-/varmebalancer, emissionsfaktorer) og en angivelse af de anvendte EN-/ISO-overvågningsstandarder (eller andre overvågningsstandarder), herunder prøvetagningsmetoden og prøveforbehandlingen, samt oplysninger om, hvorvidt og hvordan der blev taget hensyn til måleusikkerheder. Hvis de foreligger, bør detektionsgrænsen (LOD) og kvantifikationsgrænsen (LOQ) angives for den overvågede parameter. I tilfælde, hvor den anvendte overvågningsstandard ikke er en EN/ISO-standard, bør der gives en beskrivelse af standarden. |
|
4. |
En angivelse af usikkerheden i forbindelse med målingen/prøveudtagningen/overvågningen. |
|
5. |
Oplysninger om datakilden, f.eks. hvem har indsamlet, analyseret og indgivet dataene. |
|
6. |
Hvorvidt målingerne blev foretaget under normal drift eller under andre end normale driftsforhold (såsom opstart og nedlukning, lækager, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør). |
Der bør tages hensyn til referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg med hensyn til, hvordan overvågningsresultater udtrykkes, og hvordan usikkerheder, direkte målinger og overvågningskrav håndteres.
5.4.8.3 Gennemsnit, intervaller og fordelinger af emissionsværdier
Ved angivelsen af oplysninger om emissionsovervågning skal varigheden af den periode, hvor værdierne er indsamlet, og hvor der er beregnet gennemsnit af dem, angives utvetydigt. Oplysninger, der er indsamlet under andre vilkår end normale driftsvilkår, skal indberettes særskilt.
Informationsudvekslingen bør omhandle præstationen for anlæg eller processer samt teknikker med hensyn til emissioner, udtrykt som gennemsnit på både kort og lang sigt, såfremt det er relevant (jf. afsnit 1.1.1). Tilgængeligheden af begge typer oplysninger, relevansen samt gennemførligheden af deres indsamling og den efterfølgende analyse heraf skal drøftes på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.1.2).
Et datasæt, der indeholder gennemsnit på kort sigt (f.eks. gennemsnit pr. halve time, time, dag), som dækker et længere tidsrum (f.eks. et eller flere år), gør det muligt at foretage efterfølgende beregninger af gennemsnit og percentiler på kort og lang sigt. Navnlig er variationsintervallet og fordelingsfunktionerne (f.eks. maksimum, middelværdi, standardafvigelse fra punktmålingerne) for gennemsnit pr. dag eller time, som er indsamlet over et langt tidsrum (f.eks. et år eller mere), nødvendige for at identificere emissionsmønsteret og eventuelle maksimale emissioner, der kan opstå.
Årlige gennemsnit giver generelt et godt billede af miljøpræstationen relateret til en proces/teknik, uafhængigt af lokale forstyrrelser eller kortsigtede variationer, da de omfatter emissioner på anlægsniveau fra alle kilder og forhold gennem hele året, dvs. i en relativt stabil situation. Årlige gennemsnit er også interessante i forbindelse med vurdering af potentielle teknikker. For så vidt angår årlige gennemsnit, er det vigtigt at angive, hvordan de er udledt eller beregnet (f.eks. på baggrund af kontinuerlige målinger eller punktmålinger, og i tilfælde af sidstnævnte hvor mange), og om emissioner under andre vilkår end normale driftsvilkår er inkluderet.
5.5 Specifikke spørgsmål under hver enkelt teknisk arbejdsgruppes kompetenceområde
De tekniske arbejdsgrupper, der er oprettet med henblik på udfærdigelse eller revision af et BAT-referencedokument, skal overholde de generelle principper, som er angivet i afsnit 5.4. Med henblik på informationsudvekslingen som defineret i det reviderede IED's artikel 13, stk. 1 og 2, bør medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe derfor fremlægge oplysninger (navnlig forbrugs- og emissionsdata) på i hvert fald aktivitets-, anlægs-, eller procesniveau. Den tekniske arbejdsgruppe bør afgøre, hvorvidt der skal angives oplysninger på et mere specifikt niveau (f.eks. reaktor, ovn, enhedsoperation og proces). Sammenfattede data fra flere anlæg eller processer kan imidlertid anvendes til at udarbejde kapitel 3, "Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer", i BAT-referencedokumentet.
Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe bør i frontloadingfasen fremsætte forslag til typen og formatet af de sektorspecifikke data, der bør indsamles med henblik på at udarbejde/revidere det pågældende BAT-referencedokument. Det baggrundsdokument, som EU-BRITE udarbejder forud for det indledende møde, skal indeholde den tekniske arbejdsgruppes forslag og konkrete forslag til strukturen af en sektorspecifik spørgeskemaskabelon til dataindsamling og til drøftelser vedrørende typen og formatet af de data, der skal indsamles og indgives.
Den tekniske arbejdsgruppe bør på det indledende møde drøfte, om de generelle principper i dette vejledende dokument om dataindsamling bør suppleres med sektorspecifikke aspekter for det pågældende BAT-referencedokument.
Den tekniske arbejdsgruppe bør drøfte og udarbejde en sektorspecifik spørgeskemaskabelon til indsamling og indgivelse af oplysninger til EU-BRITE i overensstemmelse med de generelle principper i afsnit 5.2. Den tekniske arbejdsgruppe bør navnlig bestemme typen af data, gennemsnit, intervaller, fordelinger, enheder, referencevilkår, der skal anvendes/indgives, under hensyntagen til de tilgængelige data og de enheder og referencevilkår, som producenterne anvender. Et af målene med det indledende møde bør derfor være at blive enige om disse spørgsmål, og der skal være sat tid nok af til dette.
Bemærk: Spørgeskemaskabelonen bør udarbejdes i et format, der gør det nemt at sammenstille og analysere data, f.eks. Excel, XML eller andre statistiske værktøjer. Der kan også anvendes onlineværktøjer. Der skal fortrinsvis anvendes multiple choice-spørgsmål. Anvendelsen af spørgsmål, der giver mulighed for åbne svar, bør begrænses mest muligt, fordi de i sagens natur medfører et behov for præciseringer, fordi den anvendte terminologi er uensartet. Der skal indbygges en mulighed i skabelonerne for at lette datavalideringen. Skabelonen kan testes under besøg på anlægsområdet med henblik på yderligere forbedringer.
Den tekniske arbejdsgruppe bør på det indledende møde fastlægge tidsplanen for indsamling og indgivelse af data og informationer til EU-BRITE (i overensstemmelse med den typiske arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter, der er fastlagt i afsnit 1.2.5). Sidste øjebliksdata/information skal undgås, da det er svært for hele den tekniske arbejdsgruppe at foretage en fagfællebedømmelse heraf. Data/oplysninger, der indsendes efter fristen, kan der ses bort fra (se også afsnit 1.2.5).
For så vidt angår emissionsdata, skal den tekniske arbejdsgruppe på baggrund af de indsamlede data om koncentration og (specifik) belastning (hvis begge datatyper er tilgængelige, skal de begge indgives) konkludere, om den ene eller begge datatyper vil bidrage til at udlede nyttige BAT-konklusioner.
Data om specifikke belastninger (f.eks. masse af forurenende stoffer frigivet pr. masse af det fremstillede produkt) gør det muligt at sammenligne miljøpræstationer for anlæg uanset deres forskellige produktionsmængder, og de påvirkes ikke af opblanding eller fortynding.
Data om koncentrationer (ledsaget af referencevilkår og gennemsnitsperioder) giver generelt flere oplysninger om den kortsigtede effektivitet af enkelte processer eller enhedsoperationer og kan dermed påvise udsving og maksimale emissioner. De fastslår også den til enhver tid gældende miljøpræstation. Hvis de kombineres med flowdata, bliver det til enhver tid muligt at fastlægge forureningsbelastningen. Når der anvendes kontinuerlige målinger, kan data om koncentrationer anvendes til at give oplysninger om præstationen over en længere periode (f.eks. ét år).
6 KAPITEL 6: KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF BAT-REFERENCEDOKUMENTER
Sikring af kvaliteten af processen for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenterne hviler i høj grad på, at vejledningen i dette dokument følges, navnlig med hensyn til BAT-referencedokumenternes indhold og afgrænsning og indsamlingen af data til at udlede BAT og ny teknik.
Kvaliteten af et BAT-referencedokument afhænger både af de deltagere, der er involveret i processen (der kræves et højt niveau af teknisk ekspertise og engagement), og af kvaliteten af selve "Sevilla-processen". For at garantere denne kvalitet forventes medlemsstaterne, de berørte industrier, ikke-statslige organisationer, der fremmer menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse, Det Europæiske Kemikalieagentur og Kommissionen hver især at have et kvalitetssystem, der omfatter:
|
1. |
klare afgrænsninger af ansvaret og tildelingen af opgaver |
|
2. |
metoder og procedurer |
|
3. |
tildeling af tilstrækkelige ressourcer (særlig personale) |
|
4. |
et internt kontrolsystem, der fører til løbende forbedringer. |
Det er en daglig aktivitet at sikre, at BAT-referencedokumentet er af god kvalitet, som er baseret på det personlige engagement hos alle dem, der er involveret i informationsudvekslingen. Generelt har hvert enkelt medlem af den tekniske arbejdsgruppe på oprindelsesstedet for de indsamlede oplysninger som dataansvarlig i første led en særlig rolle i forhold til at sikre kvaliteten af sine bidrag.
De EU-BRITE-medarbejdere, der udarbejder BAT-referencedokumenterne på grundlag af bidrag fra den tekniske arbejdsgruppe, er kontrollører i andet led af kvaliteten af de indgivne oplysninger.
Kvalitetssikringsprocessen bør til stadighed blive overvåget, og forummet vil blive bedt om at bidrage hertil.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, EUT L, 2024/1785, 15.7.2024; ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1785/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17; ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/75/2024-08-04.
(3) Som forklaret i betragtning 21 til direktiv (EU) 2024/1785.
(4) Bilag III er blevet ændret ved revisionen af IED og omfatter nye kriterier såsom dekarbonisering, emissionernes indvirkning på biodiversitet og anvendelse af mindre farlige stoffer, herunder mindre anvendelse af særligt problematiske stoffer.
(5) Medmindre andet er angivet, refererer udtrykket "kapitel" til kapitlerne i dette bilag.
(6) Medmindre andet er angivet, refererer udtrykket "afsnit" til afsnittene i dette bilag.
(7) Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3).
(8) Forretningsorden for artikel 13-forummet.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
(10) Med forbehold af de betingelser, der følger af konkurrencelovgivningen og beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, jf. afsnit 5.3.
(11) Både koncentrationen og den specifikke belastning af forurenende stoffer (hvis de er tilgængelige) eller de data, der er nødvendige for at udlede disse oplysninger, herunder de anvendte overvågningsmetoder og referencebetingelser. For data om den specifikke belastning skal det omhandlede produkt defineres klart.
(12) Udtrykket "gyldig" henviser til den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnit 4.6.1.4.2.
(13) Herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlægget eller processen konstrueres opbygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned.
(14) Forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier.
(15) Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering.
(16) Forordning (EU) nr. 528/2012 om biocidholdige produkter.
(17) INCITE-informationsplatform til indsendelse af oplysninger om innovative teknikker.
(18) Se IED's artikel 14, stk. 1, litra a), og sag C-626/22, præmis 122.
(19) Yderligere oplysninger findes i "HAZBREF"-rapporten (Hazardous industrial chemicals in the IED BREFs – Interreg Baltic Sea Region).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39–98, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(21) Oplysninger om belastninger (f.eks. masse af forurenende stoffer frigivet pr. år) kan bidrage til at påvise prioriteringer i forhold til begrænsning af forurening.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/2545/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)