<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-531/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0531</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:917">EU:C:2021:917</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>9</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>9</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Campos Sánchez-Bordona – sag C-531/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">NovaText</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Campos Sánchez-Bordona</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20211111">11. november 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: spansk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-531/20</HT></P><P>NovaText GmbH</P><P>mod</P><P>Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>intellektuel ejendomsret</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2004/48/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 3 og 14</KEYWORD><KEYWORD>foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder</KEYWORD><KEYWORD>sagsomkostninger</KEYWORD><KEYWORD>andre udgifter</KEYWORD><KEYWORD>udgifter til en patentagents tjenesteydelser</KEYWORD><KEYWORD>fortolkning af en lovgivning, hvorefter udgifterne til en patentagents medvirken medregnes i forbindelse med fastsættelsen af sagsomkostningerne, uanset om de har været nødvendige for beskyttelsen af rettigheden</KEYWORD><KEYWORD>rækkevidden af domstolsprøvelsen</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I dommen i sagen United Video Properties<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160728">28.7.2016</DATE> (<NO.CASE>C-57/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:611">EU:C:2016:611</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>dommen i sagen United Video Properties<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>). Domstolen havde tidligere taget stilling til de procesomkostninger, der opstår i forbindelse med sager vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111018">18.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>Realchemie Nederland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-406/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:668">EU:C:2011:668</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Diageo Brands</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-681/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:471">EU:C:2015:471</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), om end uden at behandle den nuværende problemstilling.</P></NOTE> tog Domstolen stilling til de problemstillinger, der opstår på baggrund af bestemmelserne i direktiv 2004/48/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE> om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="157" PAGE.FIRST="45" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 157, s. 45</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> om betaling af sagsomkostninger og andre procesomkostninger i sager vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (herunder industrielle ejendomsrettigheder).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) har anmodet Domstolen om atter at fortolke artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48 og om at tage stilling til konsekvenserne af dommen i sagen United Video Properties.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har behov for, at Domstolen behandler spørgsmålet på ny for at kunne tage stilling til, om det er i overensstemmelse med EU-retten, at retsforskrifter i Forbundsrepublikken Tyskland pålægger den part, der har tabt sagen, at betale de udgifter, der opstår som følge af en patentagents medvirken (<HT TYPE="ITALIC">Patentanwalt</HT>), selv om denne ikke har været tvingende nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning i en tvist vedrørende varemærker.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har i forbindelse med sin redegørelse for den nationale lovgivning sammenfattende forklaret følgende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Hovedreglen med hensyn til betaling af sagsomkostninger og andre procesomkostninger er, at den tabende part skal dække den vindende parts <HT TYPE="ITALIC">nødvendige</HT> udgifter til proceshandlinger.</P></ITEM><ITEM><P>I tvister vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder medregnes betalingen af vederlag for en patentagents medvirken derimod <HT TYPE="ITALIC">i alle tilfælde</HT> i forbindelse med fastsættelsen af de sagsomkostninger, som skal betales af den tabende part, uden at retten kan tage stilling til, om den pågældende patentagents medvirken har været tvingende nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten. Direktiv 2004/48</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 1 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Dette direktiv vedrører de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. I dette direktiv omfatter udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>intellektuelle ejendomsrettigheder<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> også industrielle ejendomsrettigheder.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 2 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Med forbehold af de midler, der er indført eller kan indføres i fællesskabslovgivningen eller i medlemsstaternes lovgivninger, for så vidt disse midler er gunstigere for rettighedshaverne, finder de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler anvendelse i overensstemmelse med artikel 3 på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som fastsat i fællesskabsretten og/eller den pågældende medlemsstats nationale ret.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 3 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Almindelige bestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>) er affattet som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af dette direktiv. Disse foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal være fair og rimelige, de må ikke være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende, og de må ikke indebære urimelige frister eller medføre ugrundede forsinkelser.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Foranstaltningerne og retsmidlerne skal ligeledes være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning, og de skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår hindringer for lovlig samhandel, og at der ydes garanti mod misbrug af dem.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 14 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Sagsomkostninger<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>) fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Medlemsstaterne sikrer, at rimelige og forholdsmæssigt afpassede sagsomkostninger og andre udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, som generel regel bæres af den part, der har tabt sagen, medmindre billighedshensyn taler imod dette.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret. Gesetz über den Schutz von Marken und sonstigen Kennzeichen – Markengesetz<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Lov om beskyttelse af varemærker og andre kendetegn af <DATE ISO="19941025">25.10.1994</DATE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>MarkenG<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> (BGBl. 1994 I, s. 3082).</P></NOTE></HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det følger af § 140, stk. 3, i den version, der finder anvendelse på tvisten, at det blandt udgifterne til en patentagents medvirken i en tvist om kendetegn er muligt at få godtgjort de vederlag, der er omhandlet i § 13 i Gesetz über die Vergütung der Rechtsanwältinnen und Rechtsanwälte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Rechtsanwaltsvergütungsgesetz (lov om advokatsalærer) af <DATE ISO="20040505">5.5.2004</DATE> (BGBl. 2004 I, s. 718).</P></NOTE>, samt de nødvendige udgifter, som den pågældende agent har afholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I henhold til § 125 e, stk. 5, finder § 140, stk. 3, tilsvarende anvendelse på sager, der anlægges ved de kompetente domstole på området for EU-varemærker.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, tvisten og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>universitetet<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>) anlagde ved Landgericht Mannheim (den regionale ret i første instans i Mannheim, Tyskland)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Retterne i første og anden instans fungerede i dette tilfælde som EU-varemærkedomstole.</P></NOTE> et søgsmål mod NovaText GmbH med påstand om, at selskabet skulle ophøre med at krænke universitetets EU-varemærker og anerkende dets rettigheder herover.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Universitetets repræsentant meddelte i stævningen, at en patentagent ville medvirke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Tvisten blev afsluttet ved, at parterne nåede til enighed om en skriftlig forligsaftale i medfør af § 278, stk. 6, i Zivilprozessordnung (den civile retsplejelov, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>ZPO<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>). Den <DATE ISO="20170523">23. maj 2017</DATE> afsagde retten i første instans kendelse om retsligt forlig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>På samme dato fastsatte retten i første instans sagens værdi til <FT TYPE="NUMBER">50000</FT> EUR og pålagde NovaText at betale sagsomkostningerne. NovaTexts appel til prøvelse af denne afgørelse blev ikke taget til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20171208">8. december 2017</DATE> fastsatte retten i første instans de sagsomkostninger, som NovaText skulle betale til universitetet, til <FT TYPE="DECIMAL">10528,95</FT> EUR. Af dette beløb vedrørte de <FT TYPE="DECIMAL">4867,70</FT> EUR udgifter til patentagentens medvirken i første instans, mens de 325,46 EUR vedrørte hendes medvirken i appelsagen vedrørende afgørelsen om sagsomkostningerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Universitetets repræsentant erklærede, at patentagenten rent faktisk havde medvirket i sagen, og at alle de processkrifter, der blev indgivet til retten, var blevet drøftet med denne. Patentagenten havde ligeledes medvirket ved forligsforhandlingerne.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>NovaText iværksatte appel ved Oberlandesgericht Karlsruhe (den regionale appeldomstol i Karlsruhe, Tyskland) med påstand om ophævelse af afgørelsen vedrørende sagsomkostninger, i det omfang selskabet var blevet pålagt af afholde udgifterne til patentagentens medvirken.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Appeldomstolen gav ikke NovaText medhold i appellen af følgende grunde:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Eftersom der er tale om en tvist om varemærker og kendetegn, skal det i henhold til MarkenG’s § 140, stk. 3, ikke undersøges, om patentagentens medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning, eller om patentagenten havde præsteret en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>ekstra ydelse<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> set i forhold til den ydelse, der blev præsteret af den af universitetet antagede advokat.</P></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><P>MarkenG’s § 140, stk. 3, kan ikke fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48 ved efterprøvelsen af, om patentagentens medvirken var nødvendig.</P></ITEM><ITEM><P>Den ovennævnte paragraf er heller ikke i strid med det almindelige lighedsprincip i artikel 3, stk. 1, i Grundgesetz (den tyske grundlov).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Afgørelsen i appelsagen blev appelleret til Bundesgerichtshof (forbundsdomstol). Efter at have redegjort for den fremherskende fortolkning af MarkenG’s § 140, stk. 3<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Det er den forelæggende rets opfattelse, at appeldomstolen fortolkede MarkenG’s § 140, stk. 3, i overensstemmelse med den faste retspraksis ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) og den altovervejende opfattelse i retsvidenskaben. I henhold til denne retspraksis og retsvidenskab skal udgifter i forbindelse med en patentagents medvirken i en tvist om kendetegn godtgøres, uanset om en sådan medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning eller et retligt forsvar. Den forelæggende ret har imidlertid bemærket, at Bundesgerichtshof (forbundsdomstol), for så vidt angår en udenretslig retsforfølgning, herunder en patentagents medvirken til en varemærkeretlig påtale, har fastslået, at en analog anvendelse af MarkenG’s § 140, stk. 3, ikke kan komme i betragtning, og at udgifterne til en sådan medvirken derfor kun kan godtgøres, såfremt den er nødvendig.</P></NOTE>, vurderede denne retsinstans, at den nævnte bestemmelse som følge af dommen i sagen United Video Properties kan være uforenelig med artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48, sammenholdt med 17. betragtning hertil.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Når den tabende part automatisk pålægges at godtgøre udgifterne til en patentagents medvirken, uden at der tages hensyn til nødvendigheden af en sådan medvirken, rejser det efter den forelæggende rets opfattelse problemstillinger på tre niveauer:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>For det første kan godtgørelsen af udgifter til opgaver udført af en patentagent, hvis inddragelse ikke er nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning, være unødigt udgiftskrævende i strid med artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/48.</P></ITEM><ITEM><P>For det andet kan godtgørelsen af sådanne udgifter vise sig ikke at være forholdsmæssigt afpasset i henhold til artikel 14 i direktiv 2004/48, såfremt patentagentens medvirken ikke har direkte og tæt tilknytning til den sag, der er anlagt med henblik på at sikre håndhævelsen af en varemærkeret.</P></ITEM><ITEM><P>For det tredje kræves det i artikel 14 i direktiv 2004/48, at den ret, der skal træffe afgørelse om sagsomkostningerne, skal tage behørigt hensyn til det pågældende tilfældes specifikke karakteristik (dommen i sagen United Video Properties, præmis 23). En godtgørelse af udgifter til en patentagent uden hensyntagen til, om det var nødvendigt for den formålstjenlige retsforfølgning at inddrage denne, tager således ikke behørigt hensyn til det pågældende tilfældes specifikke karakteristik.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48/EF fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en retssag vedrørende et varemærke, uanset om patentagentens medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning?<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgik til Domstolen den <DATE ISO="20201019">19. oktober 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>NovaText og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det er ikke blevet anset for nødvendigt at afholde et retsmøde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Det bestrides ikke i den foreliggende sag, at vederlag og øvrige udgifter til en patentagent som udgangspunkt kan medregnes i posterne i artikel 14 i direktiv 2004/48, enten i form af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>sagsomkostninger<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>andre udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage denne vurdering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Ud fra sin argumentation lader den forelæggende ret til at kvalificere dem som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>andre udgifter<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Antagelsen af denne forudsætning bidrager til at belyse problemstillingen. Ved at begrænse sit spørgsmål til de snævre rammer i artikel 14 i direktiv 2004/48 har den forelæggende ret afvist, at patentagentens medvirken henhører under begrebet efterforskningsudgifter (eller tilsvarende udgifter), hvis godtgørelse ikke ville være omfattet af den pågældende bestemmelse, men derimod af den bestemmelse, der regulerer erstatning for det af rettighedshaveren lidte tab.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Som jeg gjorde rede for i mit forslag til afgørelse i sagen United Video Properties, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>kan forskellige omstændigheder gøre sig gældende i forbindelse med anvendelsen af sagkyndige, tekniske eksperter eller rådgivere, og ikke alle disse omstændigheder kan nødvendigvis henhøre under kategorien <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>sagsomkostninger<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>. Sidstnævnte omfatter ikke alle udgifter, der i større eller mindre omfang er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>forbundet<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> med søgsmålet eller betalt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>i anledning af<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> det, men derimod de udgifter, som umiddelbart og direkte udspringer af selve sagen. En fysisk eller juridisk person kan træffe forudgående foranstaltninger eller konsultere sagkyndige eller eksperter før sagen, uden at udgifterne hertil indgår i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>sagsomkostningerne<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>. Ifølge 26. betragtning til direktivet henhører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>udgifter til […] påvisning og efterforskning<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> afholdt i forbindelse med beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder under bestemmelsen vedrørende erstatning (artikel 13) og ikke under bestemmelsen vedrørende sagsomkostninger (artikel 14)<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>United Video Properties</NAME.CASE>, (<NO.CASE>C-57/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:201">EU:C:2016:201</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Domstolen fandt i forbindelse med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>udgifter til […] påvisning og efterforskning af krænkelsen<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, der ofte afholdes forud for en retssag, [at disse] ikke nødvendigvis henhører under anvendelsesområdet for det nævnte direktivs artikel 14<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> (dommen i sagen United Video Properties, præmis 35).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets tvivl vedrører således ikke så meget kvalifikationen af de udgifter, der er forbundet med patentagentens medvirken<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>På dette punkt adskiller den foreliggende sag sig fra Koch Media-sagen (C-559/20), hvis forslag til afgørelse jeg ligeledes fremsætter i dag. I den sidstnævnte sag er der behov for at foretage en mere nøjagtig præcisering af begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>sagsomkostninger<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>andre udgifter<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>erstatning<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</P></NOTE>, som den omstændighed, at de automatisk pålægges den part, der har tabt sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Det bestrides ej heller direkte, at fortolkningen af den nationale retsforskrift taler for en sådan automatisering:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>I modsætning til den <HT TYPE="ITALIC">ordinære</HT> ordning vedrørende betaling af sagsomkostninger i den tyske civilprocesret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Fastsat i ZPO’s § 91, jf. forelæggelsesafgørelsens præmis ti.</P></NOTE> (hvorefter udgifter til en patentagents medvirken alene kan godtgøres, såfremt<?PAGE NO="6"?> de har været nødvendige for at sikre den vindende parts udøvelse af sine rettigheder)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Ifølge forelæggelsesafgørelsen anvendes samme procedure i forbindelse med udenretslige krav på området for intellektuelle ejendomsrettigheder.</P></NOTE>, indføres der ved MarkenG’s § 140, stk. 3, en <HT TYPE="ITALIC">særlig</HT> ordning for så vidt angår tvister på området for intellektuelle ejendomsrettigheder.</P></ITEM><ITEM><P>Som følge af denne særlige ordning vil godtgørelsen af udgifterne til patentagentens medvirken ifølge den forelæggende rets fortolkning af national ret stort set finde sted automatisk: Det er tilstrækkeligt, at den vindende parts repræsentant erklærer, at patentagenten rent faktisk har medvirket i sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Forelæggelsesafgørelsens præmis 2.</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Det er således ikke nødvendigt, at patentagentens medvirken repræsenterer en øget værdi i forbindelse med den ydelse, der præsteres af den af den interesserede part anvendte advokat.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har ikke fremlagt skønselementer, der gør det muligt at fastslå, at den nationale lovgivning kan <HT TYPE="ITALIC">fortolkes i overensstemmelse med</HT> artikel 14 i direktiv 2004/48 (appeldomstolen har tilsyneladende afvist denne mulighed).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For så vidt som Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) har det sidste ord at skulle have sagt om de fortolkningsmæssige muligheder i forbindelse med national ret, indebærer dens tavshed på dette punkt, hvortil jeg netop har henvist, at dette forslag til afgørelse ikke kan omfatte det pågældende spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Jeg vil heller ikke undersøge de mulige virkninger af en eventuel uforenelighed mellem MarkenG’s § 140, stk. 3, og EU-retten, da dette vil gå ud over indholdet af det præjudicielle spørgsmål. Spørgsmålet går alene på, om der foreligger en sådan uforenelighed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Rimelighed, forholdsmæssighed og domstolsprøvelse i forbindelse med anvendelsen af artikel 14 i direktiv 2004/48</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Direktiv 2004/48 har til formål <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>indbyrdes at tilnærme [medlemsstaternes lovgivninger] med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Ud over dette formål har Domstolen bemærket, at artikel 14 i direktiv 2004/48 sigter mod at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>undgå, at en forurettet part opgiver at anlægge retssag med henblik på håndhævelse af sine intellektuelle ejendomsrettigheder. […] Den part, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, [må] i almindelighed bære alle de økonomiske konsekvenser af sin adfærd<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111018">18.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>Realchemie Nederland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-406/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:668">EU:C:2011:668</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Den nævnte bestemmelse er imidlertid ikke betingelsesløs, eftersom den ikke alene udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>generel regel<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, men også pålægger medlemsstaterne en pligt til at sikre godtgørelse af de kun rimelige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dommen i sagen United Video Properties, præmis 24: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>[A]rtikel 14 i direktiv 2004/48 [pålægger] medlemsstaterne at sikre godtgørelse af kun <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>rimelige<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> sagsomkostninger. Desuden bestemmer dette direktivs artikel 3, stk. 1, bl.a., at de af medlemsstaterne fastsatte procedurer ikke må være unødigt udgiftskrævende<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>.</P></NOTE> og forholdsmæssigt afpassede<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Ibidem, præmis 29: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>[A]rtikel 14 i direktiv 2004/48 fastsætter, at de sagsomkostninger, som den tabende part i sagen skal bære, skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>forholdsmæssigt afpassede<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>. Spørgsmålet, om disse udgifter er forholdsmæssige, kan således ikke vurderes uafhængigt af de udgifter, som den vindende part i sagen faktisk har afholdt til advokatbistand, forudsat at disse er rimelige som omhandlet i denne doms præmis 25<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>.</P></NOTE> sagsomkostninger.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Som jeg bemærkede i forslag til afgørelse i sagen United Video Properties, er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>[b]etegnelserne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>rimelige og forholdsmæssigt afpassede<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> […] dermed afgørende for vurderingen af, hvorvidt [de af en part afholdte honorarer] skal bæres af den part, der er dømt til at betale sagsomkostningerne. Begge betegnelser skal gøre sig gældende, for at reglen i artikel 14 kan finde anvendelse, sammenholdt med direktivets artikel 3, i henhold til hvilken foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>fair, rimelige og stå i et rimeligt forhold til krænkelsen<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Sag <REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-57/15</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:201">EU:C:2016:201</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jeg bemærkede ligeledes, at der i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>nogle sprogversioner af direktivet anvendes begge betegnelser på både sagsomkostningerne og andre udgifter i sagen. Andre (den franske, den spanske og den italienske version) anvender dem blot på sagsomkostningerne<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>. Ligesom dengang er det min opfattelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>[r]eglens betydning indikerer, at de bør gøre sig gældende for begge begreber, hvilket er tilfældet i den engelske, den tyske, den portugisiske og den nederlandske version<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> (fodnote 18 i nævnte forslag til afgørelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Rimeligheden og forholdsmæssigheden skal vurderes i det enkelte tilfælde, idet det tilkommer retten at foretage denne vurdering. Det bemærkes i 17. betragtning til direktiv 2004/48, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>[d]e foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der fastlægges […], bør i hvert enkelt tilfælde fastsættes på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til det pågældende tilfældes specifikke karakteristika<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Såfremt den omtvistede post henføres under udgifterne i artikel 14 – således som det faktisk er tilfældet – skal jeg erindre om, at den ydelse, der ligger til grund for sådanne udgifter, ifølge Domstolen skal være direkte og tæt knyttet til retssagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Under disse forudsætninger er jeg enig i den forelæggende rets betragtninger angående anvendelsen af kriterierne fra dommen i sagen United Video Properties på den sag, som den skal løse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>For det første kan en automatisk anvendelse af den omtvistede nationale regel i bestemte tilfælde være i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/48, dvs. at de procedurer, som medlemsstaterne fastsætter, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>ikke [må] være unødigt […] udgiftskrævende<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I denne henseende har Domstolen udtrykkeligt henvist til udelukkelsen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>godtgørelse [af udgifter] som følge af, at [der er] præsteret ydelser, der <HT TYPE="ITALIC">ikke anses for at være nødvendige</HT> for at sikre overholdelsen af den pågældende ejendomsret<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, som begrundelse for de begrænsninger, der kan indføres via den nationale lovgivning med det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>formål at sikre, at de omkostninger, der skal godtgøres, er rimelige<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dommen i sagen United Video Properties, præmis 25. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Sammenkoblingen mellem udgifternes <HT TYPE="ITALIC">nødvendighed</HT> og <HT TYPE="ITALIC">rimelighed</HT> kommer ligeledes til udtryk ved Domstolens fastsættelse af de udgifter, der kan henføres under artikel 14 i direktiv 2004/48: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>For så vidt som rådgivningsydelser ved en teknisk sagkyndig, uafhængigt af deres art, […] er nødvendige for at kunne anlægge et søgsmål for i et konkret tilfælde at sikre håndhævelsen af en sådan rettighed, henhører de udgifter, der er knyttet til denne rådgivningsbistand, under <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>andre udgifter<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, som […] skal bæres af den tabende part<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Ibidem, præmis 39. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Ved bedømmelsen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>rimeligheden<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> skal der således tages hensyn til tanken om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>kravets rimelighed<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> som omhandlet i den tyske udgave af artikel 14 i direktiv 2004/48<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>I den tyske udgave af direktivets artikel 14 omtales <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>Prozesskosten und sonstigen Kosten […] soweit sie <HT TYPE="ITALIC">zumutbar</HT> und angemessen sind<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>. De udgifter, som kræves godtgjort af den tabende part, kan imidlertid afgrænses til de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>nødvendige udgifter<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, som sagens vinder har afholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>En udgifts <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>nødvendige<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> karakter kan først og fremmest fastsættes i den nationale lovgivning (f.eks. ved at kræve deltagelse af en advokat). Denne karakter kan imidlertid også tillægges opgaver, som i abstrakt forstand ville kunne fritages, men som i konkret forstand på passende vis har bidraget til at vinde retssagen, endda i en sådan grad, at der uden disse ikke ville være blevet givet medhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>For det andet er jeg ligeledes enig med den forelæggende ret i, at godtgørelsen af sådanne udgifter kan vise sig ikke at være <HT TYPE="ITALIC">forholdsmæssigt afpasset</HT> i henhold til artikel 14 i direktiv 2004/48, såfremt patentagentens medvirken ikke har direkte og tæt tilknytning til den sag, der er anlagt med henblik på at sikre håndhævelsen af en varemærkeret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>De udgifter, som den tabende part skal godtgøre for den vindende part, skal som nævnt være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>direkte og tæt knyttet til den pågældende retssag<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dommen i sagen United Video Properties, præmis 36.</P></NOTE>. En sådan bedømmelse forudsætter almindeligvis en forudgående afvejning af nødvendigheden heraf og en undersøgelse – på baggrund af denne afvejning – af, i hvor høj grad, der foreligger en sådan tilknytning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Der foreligger ikke en direkte og nær forbindelse mellem udgifterne og retssagen, såfremt udgifterne er overflødige, forstået på den måde, at den aktivitet, der ligger til grund herfor, ikke tilfører sagen noget af betydning, som der ikke allerede er blevet redegjort for gennem andre faktorer eller beviselementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Umiddelbart er det vanskeligt at afgøre, hvilket bevis retten anser for påkrævet. Et bevis er almindeligvis overflødigt, såfremt det vedrører faktiske omstændigheder, som allerede er blevet godtgjort, og som ingen har bestridt. Når det derimod handler om at svække modpartens påstande og anfægte gyldigheden af de af denne fremførte beviser, er det imidlertid naturligt, at de bevismæssige bestræbelser intensiveres. Under denne forudsætning bør den omstændighed, at retten i sidste ende ikke finder det supplerende bevis nødvendigt, eftersom det oprindelige bevis efter dens opfattelse er tilstrækkeligt, ikke indebære en fortabelse af retten til at få godtgjort udgiften (til det supplerende bevis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>For det tredje kræver alle disse transaktioner naturligvis en retslig afgørelse, i forbindelse med hvilken der bør være et vist råderum til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvornår en udgiftspost, ud over at være nødvendig i den ovenfor nævnte forstand, også er rimelig og forholdsmæssigt afpasset.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>For at fjerne enhver tvivl med hensyn til rettens skønsbeføjelser skal det tilføjes, at dens beføjelser i sidste ende forstærkes gennem opsamlingsbestemmelsen i artikel 14 i direktiv 2004/48, hvori den bemyndiges til at beslutte, at udgifterne alligevel ikke skal bæres af den tabende part, såfremt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>billighedshensyn taler imod dette<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Dommen i sagen United Video Properties, præmis 31: En udelukkelse af billighedshensyn <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>vedrører […] de nationale regler, der tillader retten undtagelsesvis at fravige denne ordning i et særligt tilfælde, hvor anvendelsen af den generelle ordning for sagsomkostninger ville føre til et resultat, der må anses for at være uretfærdigt<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>En ubetinget og automatisk medtagelse af udgifter som de her omtvistede, uden at der foretages en retslig bedømmelse af nødvendigheden, rimeligheden og forholdsmæssigheden heraf i forbindelse med en specifik tvist, vil kunne give sagsøgerne mulighed for at misbruge denne rettighed. De ville således have mulighed for blot ved en erklæring fra deres repræsentant at pålægge den tabende part at godtgøre useriøse, overflødige eller uforholdsmæssigt store udgifter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Artikel 14 i direktiv 2004/48 bør således fortolkes i overensstemmelse med direktivets egen ordning, hvorved der sigtes mod at opnå en øget beskyttelse af indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder, uden at det sker på bekostning af andre garantier i tilknytning til de effektive retsmidler i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg foreslår således, at den forelæggende rets spørgsmål besvares med, at artikel 3 og 14 i direktiv 2004/48 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en retssag vedrørende et varemærke, uanset om patentagentens medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer det af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) forelagte spørgsmål på følgende måde:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>Artikel 3 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en retssag vedrørende et varemærke, uanset om den pågældende agents medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning.<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>