(1)

Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 og regulerer den internationale lufttransport (»Chicagokonventionen«), trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) blev oprettet ved nævnte konvention.

(2)

EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og kontraherende stater i ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)

I henhold til artikel 54 i Chicagokonventionen kan ICAO-Rådet vedtage internationale normer (»normer«) og anbefalede fremgangsmåder for luftfart og føje dem som bilag til Chicagokonventionen (»ICAO-bilagene«), navnlig for så vidt angår civil luftfartssikkerhed.

(4)

I henhold til artikel 90 i Chicagokonventionen træder ethvert ICAO-bilag eller enhver ændring af et ICAO-bilag i kraft tre måneder efter, at bilaget eller ændringen er forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode, som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af ICAO's kontraherende stater i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed.

(5)

Når normer er vedtaget og er trådt i kraft, er de bindende for alle ICAO's kontraherende stater, herunder alle EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen.

(6)

I henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen skal enhver kontraherende stat i ICAO, der ikke anser det for muligt i enhver henseende at antage nogen international norm eller at bringe sine egne forskrifter eller metoder i fuld overensstemmelse med en international norm, efter at denne er blevet ændret, eller som anser det for nødvendigt at indføre forskrifter eller metoder, der i en bestemt henseende afviger fra dem, der er fastsat ifølge en norm, straks give ICAO meddelelse om afvigelserne mellem dens egne forskrifter eller praksis og de ifølge internationale normer fastsatte. I tilfælde af ændringer i normer skal enhver stat, der ikke foretager de fornødne ændringer i sine egne forskrifter eller metoder, meddele dette til ICAO-Rådet inden 60 dage efter antagelsen af ændringen i normen, eller meddele, hvilke skridt den agter at foretage sig.

(7)

ICAO's interne regler, navnlig de frister, som ICAO har fastsat for ICAO's kontraherende stater vedrørende meddelelse om afvigelser fra normer, samt antallet af afvigelser på luftfartssikkerhedsområdet, der skal meddeles hvert år, gør det vanskeligt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i en rådsafgørelse baseret på traktatens artikel 218, stk. 9, rettidigt for hver afvigelse, der skal meddeles. Desuden vedrører de normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på luftfartssikkerhedsområdet, i vid udstrækning spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence. Det er derfor effektivt og hensigtsmæssigt at fastlægge en ramme for de kriterier og den fremgangsmåde, der skal følges ved meddelelse om afvigelser fra normer på luftfartssikkerhedsområdet, der henhører under Unionens enekompetence, uden at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.

(8)

I betragtning af luftfartssikkerhedssektoren særlige karakter i forhold til de andre sektorer, som ICAO beskæftiger sig med, navnlig det store antal normer, som ICAO-Rådet har vedtaget inden for denne sektor, og det antal afvigelser, hvorom der skal gives meddelelse hvert år, vedrører denne afgørelse alene luftfartssikkerhedsområdet for at strømline processerne og håndtere talrige meddelelser på en effektiv måde. På ICAO-niveau er luftfartssikkerhedsnormerne hovedsagelig indeholdt i ICAO's bilag 1, 6, 8, 14, 18 og 19. På EU-niveau afspejles kravene i disse normer hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (1) og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, navnlig i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2), (EU) nr. 748/2012 (3), (EU) nr. 965/2012 (4), (EU) nr. 139/2014 (5), (EU) nr. 452/2014 (6), (EU) nr. 1321/2014 (7) og (EU) 2015/640 (8) samt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (9) og (EU) nr. 376/2014 (10).

(9)

Denne afgørelse bør desuden begrænses til de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO på områder, hvor Unionen har enekompetence.

(10)

Afvigelser fra normer vedtaget af ICAO-Rådet kan skyldes EU-ret som følge af vedtagelsen af en ny eller ændret norm i dette råd eller en ændring af EU-retten. I forbindelse med sådanne afvigelser bør den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, baseres på et skriftligt dokument, som Kommissionen i god tid forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse.

(11)

Afvigelser fra normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på luftfartssikkerhedsområdet, kan også skyldes nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 i tilfælde af hastende uforudseelige omstændigheder, hvor disse foranstaltninger afviger fra normer, og som derfor gør det påkrævet, at afvigelser meddeles ICAO i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Det er derfor også passende at fastlægge i denne afgørelse, hvilken fremgangsmåde der skal følges ved definitionen af sådanne afvigelser. Denne fremgangsmåde bør afhænge af omfanget og varigheden af de nationale foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og bør gøre det muligt for medlemsstaterne straks at opfylde deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Denne procedure bør ikke berøre betingelserne og proceduren i artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139.

(12)

De afvigelser, der skal meddeles til ICAO, bør navnlig baseres på oplysninger fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur i overensstemmelse med artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvor det er relevant. Afvigelserne bør følge det format, som ICAO har fastlagt i sin formular om meddelelse af overensstemmelse eller afvigelse (Form on Notification of Compliance With or Differences) eller i systemet »Electronic Filing of Differences«, hvis ICAO finder dette påkrævet. Hvis den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i henhold til denne afgørelse, fastlægges i et skriftligt dokument, som Kommissionen forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse, bør det i et sådant dokument angives, hvor det er relevant og fra sag til sag, om medlemsstaterne bør indrømmes fleksibilitet til at give meddelelse om de pågældende afvigelser. Desuden bør Kommissionen bestræbe sig på at påbegynde udarbejdelsen af et sådant dokument hurtigst muligt, så der er tilstrækkelig tid til en sådan forberedelse, herunder gennemførelse af eventuelle relevante høringer på ekspertniveau.

(13)

Gennemførelsen af denne afgørelse bør ikke medføre en tilsidesættelse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten eller deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen, navnlig med hensyn til overholdelse af fristen for at give ICAO meddelelse om afvigelser.

(14)

Denne afgørelse bør finde anvendelse i en begrænset periode, nemlig indtil efter ICAO-Rådets samling efter den næste ICAO-forsamling, så Rådet kan vurdere effektiviteten af denne afgørelse og på grundlag af et forslag fra Kommissionen beslutte, om dens anvendelse skal forlænges eller ej, eller om den på anden måde skal ændres —