4.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10745 – EMIL FREY / FCA CENTRAL AND EASTERN EUROPE / FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES CR / FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES SR)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 255/09)

1.   

Den 27. juni 2022 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Emil Frey Automobil s.r.o (Slovakiet), ii) Emil Frey Automobil s.r.o. (Tjekkiet) og iii) Emil Frey Automobil Holding Kft. (Ungarn), der alle kontrolleres af Emil Frey Holding AG (Schweiz). Emil Frey Holding AG og dets datterselskaber udgør tilsammen Emil Frey Group (»Emil Frey Group«)

—

Fiat Chrysler Automobiles SR, s.r.o. (Slovakiet) ii) Fiat Chrysler Automobiles ČR s.r.o. (Tjekkiet), iii) FCA Central and Eastern Europe Ltd. (Ungarn) (tilsammen »målselskaberne«), der kontrolleres af FCA Italy S.p.A., der tilhører Stellantis-koncernen.

Emil Frey Group erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over målselskaberne som helhed.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Emil Frey Group er en global aktør inden for bildistribution. Emil Frey er allerede importør og distributør af Stellantis-mærkerne Citroën, DS, Peugeot og Opel i Tjekkiet og Slovakiet og af Stellantis-mærkerne Citroën, Peugeot og DS i Ungarn

—

Målselskabernes kerneaktiviteter er engrosdistribution af nye køretøjer, tilbehør og reservedele samt eftersalgsstøtte til Stellantis-mærkerne Alfa Romeo, Fiat, Fiat Professional (lette erhvervskøretøjer), Jeep og Abarth i Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10745 – EMIL FREY / FCA CENTRAL AND EASTERN EUROPE / FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES CR / FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES SR

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).