Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2002 — Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
EU-Tidende nr. L 330 af 04/11/2004 s. 0150 - 0151
EU-Tidende nr. L 330 af 04/11/2004 s. 0020 - 0020
Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2002 — Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg EUROPA-PARLAMENTET, der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2002 (I5-0034/2003 — C5-0088/2004), der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2002, med institutionernes svar [1] (C5-0583/2003), der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (C5-0583/2003), der henviser til Rådets henstilling af 9. marts 2004 (C5-0145/2004), der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275, der henviser til artikel 22, stk. 2 og 3, i finansforordningen af 21. december 1977 [2] og artikel 50 i finansforordningen af 25. juni 2002 [3], der henviser til forretningsordenens artikel 93a og bilag V, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0228/2004), 1. tager de svar til efterretning, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sendte den 17. december 2003 som reaktion på det spørgeskema, Budgetkontroludvalget sendte den 26. november 2003; 2. takker EØSU for fremsendelsen af de interne bestemmelser om gennemførelsen af budgettet og beskrivelsen af den interne revisors opgaver; 3. noterer sig, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har forsikret, at der ikke siden er forekommet nogen form for uregelmæssigheder ved afregning af rejseudgifter; 4. noterer sig, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 10. december 2003 vedtog en statut for medlemmerne; anmoder Revisionsretten om at udtale sig om de finansielle virkninger af de deri indeholdte bestemmelser og forelægge sin udtalelse senest i forbindelse med årsberetningen for 2003; 5. bifalder, at EØSU har redegjort for, hvorvidt målene for perioden 1998-2002 er blevet nået [4]; er overbevist om, at en kritisk evaluering af aktiviteterne kan være udgangspunkt for, at EØSU's arbejde bliver tydeliggjort for offentligheden; 6. takker EØSU for beretningen af 26. juni 2003 om fremskridt i forbindelse med istandsættelsen af Belliard-Bygningen [5]; henviser til, at Belliard-Bygningen ifølge denne beretning overdrages den 31. maj 2004; anmoder dog om en redegørelse for finansinspektørens udtalelse om budgetgennemførelsen i 2002: "svagheder i forvaltningen af Belliard-sagen, der medførte en manglende styring fra udvalgenes side af visse af sagens aspekter, er blevet konstateret og påpeget." [6]; 7. bifalder, at der er lykkedes for de to udvalg at fremskynde betalinger til ejerne af Belliard-Bygningen, Cofinimmo, for på den måde at afvikle gælden hurtigere; 8. spørger EØSU, om denne har ajourført den fysiske inventaropgørelse i 2002, og om Revisionsretten har revideret denne inventaropgørelse som krævet af Parlamentet [7]. [1] EUT C 286 af 28.11.2003, s. 1. [2] EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. [3] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. [4] EØSU-sekretariatets aktiviteter for perioden 1998-2002, rapport til præsidiet af 17.9.2002. [5] Notat til Budgetkontroludvalget, situationsberetning om Belliard-Bygningen af 26.6.2003. [6] Svar på spørgeskema, spørgsmål 4, generel del. [7] Beslutning af 8.4.2003, punkt 8 (EUT L 148 af 16.6.2003, s. 55). --------------------------------------------------