1

Ved ansøgning indgået til Rettens Justitskontor den 7. juli 2015 ansøgte sagsøgerne, KJ og KK, som er et selskab, hvori KJ er repræsentant og eneaktionær, om retshjælp i henhold til bestemmelserne i artikel 147 i Rettens procesreglement med henblik på at anlægge et annullationssøgsmål for så vidt angår dels afgørelsen om at afslå KK’s bud, der blev afgivet i forbindelse med indkaldelser af forslag og relaterede aktiviteter i forbindelse med arbejdsprogrammerne for 2014-2015 under Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og under Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 (EUT 2013, C 361, s. 9, herefter »indkaldelser af forslag H2020-SMEINST-1-2014«), dels afgørelsen om at afslå anmodningen om at foretage en fornyet prøvelse af den vurdering, der havde ført til afslaget på selskabets bud (herefter samlet »de anfægtede afgørelser«).

2

I det skriftlige indlæg, indleveret til Rettens Justitskontor den 4. september 2015, har Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) nedlagt påstand om, at der meddeles afslag på ansøgningen.

3

Ved skrivelse af 21. oktober 2015 har sagsøgerne indleveret et tillæg til deres ansøgning om retshjælp med dokumentation for deres økonomiske situation, som Rettens præsident har besluttet at lade tilgå sagsakterne.

4

Den 12. november 2015 opfordrede Rettens præsident i medfør af procesreglementets artikel 10, stk. 6, og artikel 89, stk. 3, litra c) og d), KK til at indlevere årsregnskaber for de seneste tre afsluttede regnskabsår. Rettens præsident stillede tillige KK spørgsmål om selskabets aktuelle økonomiske situation (nøjagtig beskrivelse af selskabets aktiviteter og drift, antallet af ansatte, beskrivelse af aktiver og passiver, beskrivelse af omsætning og en kortfattet forklaring af grundlaget herfor, beskrivelse af selskabets udgifter og en kortfattet redegørelse for grundlaget for disse udgifter samt, i tilfælde af underskudsgivende aktivitet, en redegørelse for selskabets finansieringsgrundlag). Selskabet indleverede dokumenter og svar på spørgsmålene den 30. november 2015.

5

I henhold til procesreglementets artikel 146, stk. 1 og 2, forudsætter bevilling af retshjælp, at to betingelser er opfyldt, nemlig dels at sagsøgeren på grund af sin økonomiske situation helt eller delvist er ude af stand til at betale omkostningerne til juridisk bistand og repræsentation ved Retten, dels at det ikke synes åbenbart, at hans sag ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet.

12

Da KJ ikke har en interesse i at anlægge søgsmål til prøvelse af de anfægtede afgørelser, synes det åbenbart, at det søgsmål, som denne påtænker at anlægge, ikke kan antages til realitetsbehandling. Som fastsat i procesreglementets artikel 146, stk. 2, skal KJ’s ansøgning om retshjælp følgelig afslås, uden at det er nødvendigt at undersøge, om de øvrige betingelser i den nævnte artikel er opfyldt.

13

For det første har KK, for så vidt angår selskabets økonomiske situation, fremlagt dets årsregnskaber (driftsregnskab og resultatopgørelse) for de tre seneste afsluttede regnskabsår, således som disse er blevet indleveret til skattemyndighederne. Det fremgår af disse årsregnskaber, at selskabet, hvis produkter er under udvikling, ikke har realiseret nogen omsætning for de tre seneste afsluttede regnskabsår. Selskabet råder ikke over andre aktiver end eneaktionærens og dennes samarbejdspartneres knowhow, og selskabet havde en gældsforpligtelse på [fortroligt] ( 2 ) ved udgangen af det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2014. Ifølge selskabets oplysninger skyldes denne forpligtelse betaling af bidrag til social sikring og investeringer foretaget af selskabet for at kunne udvikle dets produkter. Selskabet har oplyst, at denne forpligtelse finansieres gennem indskud fra dets eneaktionær ved hjælp af dennes opsparing og de lån, som denne har taget.

[udelades]

15

Det fremgår imidlertid af disse oplysninger, at KK reelt ikke råder over de nødvendige midler for at kunne afholde de omkostninger, der er forbundet med sagen.

16

Vurderingen af en juridisk persons økonomiske situation med henblik på at afgøre, om personen skal bevilges retshjælp, afhænger imidlertid ikke kun af dennes midler isoleret set, men også af de direkte eller indirekte kapitalindehaveres situation.

17

I henhold til artikel 47, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ydes retshjælp således til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse. Det er i lyset af dette princip, som kan påberåbes af juridiske personer (dom af 22.12.2010, DEB, C-279/09, EU:C:2010:811, præmis 59), at betingelserne for bevilling af retshjælp i procesreglementets artikel 146 -150 skal fortolkes.

18

En juridisk person kan ikke anses for at blive frataget muligheden for en effektiv adgang til domstolsprøvelse som omhandlet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder alene som følge af, at de direkte eller indirekte kapitalindehavere nægter at anvende de midler, som de råder over, med henblik på at gøre det muligt for den juridiske person at anlægge et søgsmål. Under sådanne omstændigheder skal Unionens budget i form af de midler, som er stillet til rådighed for Retten, ikke anvendes med henblik på at kompensere for denne undladelse hos de personer, der kontrollerer den omhandlede juridiske person, og som i sidste ende primært har en interesse i at forsvare dennes rettigheder.

19

Med henblik på at vurdere den økonomiske situation for en juridisk person, der ansøger om retshjælp, skal der følgelig ikke alene tages hensyn til den juridiske persons egne finansielle midler, men også til de midler, som den virksomhedsgruppe, den juridiske person direkte eller indirekte tilhører, samlet set råder over, ligesom der skal tages hensyn til de finansielle muligheder, som den juridiske persons aktionærer og selskabsdeltagere, uanset om de er fysiske eller juridiske personer, råder over (jf., analogt, kendelse af 7.5.1982, Hasselblad mod Kommissionen, 86/82 R, EU:C:1982:151, præmis 4, af 14.12.1999, HFB m.fl. Kommissionen, C-335/99 P(R), EU:C:1999:608, præmis 64, og af 7.12.2010, ArcelorMittal Wire Frankrig m.fl. mod Kommissionen, T-385/10 R, EU:T:2010:502, præmis 39-60).

20

I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at KK, som er en enmandsvirksomhed med begrænset ansvar, ejes af en enkelt aktionær, nemlig KJ.

21

Det fremgår af de dokumenter, der er anført i bilaget til ansøgningen om retshjælp, at KJ til skattemyndighederne har oplyst en bruttoindkomst på nul for 2014. KJ’s indkomst hidrører fra sociale ydelser, som i september 2015 beløb sig til [fortroligt] om måneden. Endelig har han oplyst, at han ikke råder over løsøre eller fast ejendom.

22

På den baggrund kan det fastslås, at KJ i hvert fald delvist er ude af stand til at kompensere for KK’s manglende mulighed for at afholde de omkostninger, der er forbundet med den omhandlede sag.

23

KK opfylder således den første betingelse for at blive bevilget retshjælp, som er fastsat i procesreglementets artikel 146, stk. 1.

24

Det bemærkes imidlertid, at det fremgår af procesreglementets artikel 150, at såfremt de forhold, der blev lagt til grund ved bevillingen af retshjælp, ændres i løbet af sagen, kan retsformanden af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen efter at have hørt den pågældende.

25

Dernæst bemærkes, at det søgsmål, som det sagsøgende selskab vil anlægge, angår en prøvelse af de anfægtede afgørelser.

[udelades]

29

De oplysninger, som KK har fremlagt i forbindelse med ansøgningen, er, selv om de er kortfattede, tilstrækkelige til at foretage en vurdering af søgsmålet i henhold til procesreglementets artikel 146, stk. 2.

[udelades]

31

Det skal i denne forbindelse understreges, at formålet med den prøvelse, som Retten foretager, når den undersøger, om betingelserne i procesreglementets artikel 146, stk. 2, er opfyldt, er at undgå, at der bevilges retshjælp til et søgsmål, hvor det er åbenbart, at der ikke kan gives medhold.

32

I lyset af de dokumenter, der er fremlagt, synes det, for så vidt angår det søgsmål, som KK vil anlægge, umiddelbart og i sin helhed, ikke åbenbart, at søgsmålet ikke kan antages til realitetsbehandling, ligesom søgsmålet ikke synes åbenbart ugrundet.

33

Følgelig skal KK bevilges retshjælp.

34

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 148, stk. 7, kan den kendelse, hvorved der bevilges retshjælp, fastsætte størrelsen af det beløb, der udbetales til den advokat, som er udpeget til at repræsentere ansøgeren, eller en øvre grænse for advokatens udlæg og salær, der som udgangspunkt ikke kan overskrides.

35

I den foreliggende sag udsættes afgørelsen om størrelsen af beløbet for de udgifter og udlæg, der kan afholdes som gratis retshjælp. Det skal imidlertid fra begyndelsen præciseres, at den øvre grænse for advokatens udlæg og salær i princippet ikke vil kunne overskrides.

36

Herefter, og idet der tages hensyn til tvistens genstand og karakter, de forventede vanskeligheder i forbindelse med sagen, det forventede omfang af det arbejde, som retssagen vil medføre for rådgivere, og de økonomiske interesser, som tvisten repræsenterer for parten, må den udpegede retshjælpsadvokats udgifter og udlæg for at repræsentere KK i princippet ikke kunne overskride et beløb på 3000 EUR eksklusive moms.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTENS PRÆSIDENT:

Således bestemt i Luxembourg den 17. februar 2016.