(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 kan det besluttes, at særlige bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der er indført af medlemsstaterne for at nå EF-målene, der er fastlagt i henhold til nævnte forordning.

(2)

Det kan ligeledes i henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 besluttes, at særlige bekæmpelsesmetoder kan eller skal anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i primærproduktionen af dyr og i andre led i fødevarekæden, og der kan vedtages regler om betingelserne for anvendelsen af sådanne metoder.

(3)

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 2160/2003 skal Kommissionen høre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), inden den foreslår regler om særlige bekæmpelsesmetoder.

(4)

Kommissionen har hørt EFSA om anvendelsen af antimikrobielle stoffer og om anvendelsen af vacciner til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ. Som svar herpå afgav EFSA den 21. oktober 2004 to separate udtalelser om disse emner.

(5)

I udtalelsen om anvendelsen af antimikrobielle stoffer til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ anbefalede EFSA, at antimikrobielle stoffer ikke anvendes på grund af folkesundhedsrisici med hensyn til udvikling af, selektion for og spredning af resistens. Anvendelsen af antimikrobielle stoffer bør være betinget af formelt fastlagte betingelser, som sikrer beskyttelse af folkesundheden, og den skal være behørigt begrundet i forvejen og registreret af den kompetente myndighed.

(6)

Hvad avlsflokke angår pegedes der i udtalelsen på, at der ganske vist er potentiel risiko for spredning af residual Salmonella spp., herunder spredning af alle selekterede resistente stammer gennem hele produktionspyramiden, men at værdifuldt genetisk materiale kan bevares fra inficerede avlsflokke ved anvendelse af antimikrobielle stoffer. Det konkluderes endvidere i udtalelsen, at antimikrobielle stoffer helt generelt og for alle typer fjerkræ kan være til gavn med hensyn til at nedbringe sygelighed og dødelighed, når det en sjælden gang sker, at Salmonella spp. forårsager kliniske infektioner.

(7)

På grundlag af EFSA's udtalelse bør det derfor fastsættes, at antimikrobielle stoffer ikke anvendes som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der skal vedtages i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2160/2003, bortset fra i de ekstraordinære tilfælde, der nævnes i EFSA's udtalelse.

(8)

Der bør under alle omstændigheder kun anvendes veterinærlægemidler, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (3). I nærværende forordning benævnes antimikrobielle veterinærlægemidler »antimikrobielle stoffer«.

(9)

Det er almindeligt anerkendt, at grundlaget for en vellykket bekæmpelse af salmonellainfektioner på fjerkræbedrifter generelt set er god landbrugspraksis og god hygiejnepraksis samt testning og fjernelse af positive flokke fra produktion.

(10)

I udtalelsen om anvendelsen af vacciner til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ konkluderede EFSA, at vaccination af fjerkræ anses for en supplerende foranstaltning, der kan øge fuglenes modstandskraft over for salmonellaeksponering og mindske afgivelsen af patogener.

(11)

I konklusionen erklærer EFSA endvidere bl.a., at såvel inaktiverede som levende vacciner kan anvendes sikkert gennem hele fuglenes levetid bortset fra i tilbageholdelsesperioden forud for slagtning, forudsat at de anvendte påvisningsmetoder er i stand til at skelne mellem vaccinestammer og vilde stammer.

(12)

På grundlag af EFSA's udtalelse bør det derfor fastsættes, at levende vacciner ikke anvendes som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der skal vedtages i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2160/2003, medmindre producenten fremlægger en passende metode til bakteriologisk at skelne mellem vilde salmonellastammer og vaccinestammer.

(13)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —