Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med henblik på omklassificering af betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Ifølge den gældende ENS 95 betragtes alle rentestrømme i forbindelse med swap-aftaler (og fremtidige rentesikringsaftaler) som renter, der indgår i formueindkomsten (jf. 4.47). Oprindeligt blev der i SNA 1993 og BOP 5th Manual (vejledning i opstilling af betalingsbalancer) anvendt samme fremgangsmåde.

Den primære begrundelse for denne klassificering var "kapitalomkostningsprincippet". Det indebærer, at det er nødvendigt at betragte både rentestrømmene i henhold til en swap-aftale og de renter, der betales/modtages af det underliggende instrument, for at man kan foretage en "rimelig" vurdering af en låners kapitalomkostninger. I forbindelse med gældsforvaltning registreres afvikling af sådanne beløb som regel på denne måde. Hertil kommer, at basisdefinitionen på renter som anført i ENS 95, afsnit 4.42 ("det beløb, som debitor er pligtig at betale kreditor over en bestemt periode, uden at hovedstolen derved nedbringes") kunne anvendes på rentestrømme som led i swap-aftaler. Ved swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler er det udestående beløb fiktivt, men anvendes reelt til beregning af rentebeløb, der rent faktisk udveksles mellem de to parter.

Lige fra begyndelsen blev den oprindelige behandling anset for at volde principielle problemer både ved opstillingen af nationalregnskaber og betalingsbalancer.

- I forbindelse med renteswaps og fremtidige rentesikringsaftaler foreligger der således en indkomststrøm, uden at der stilles finansielle midler til rådighed. Der blev fremført det argument, at dette strider mod definitionen af renter som "den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv...modtager for at stille finansielle midler til rådighed".

- Endvidere er det nu kun en meget lille del af disse swaps, som er knyttet til en lånetransaktion. I et vist omfang anvendes de kun i spekulationsøjemed, eller de kan også indgå i en mere generel risikostyringsstrategi, eller de anvendes i forbindelse med andre transaktioner med finansielle derivater. For markeder på et vist udviklingsstadium kunne der endvidere iagttages store svingninger i rentestrømmene (især mellem residenter og ikke-residenter), som det kan være vanskeligt at gøre rede for.

- Det blev også understreget, at argumentet vedrørende kapitalomkostninger ikke kun bør anvendes på renter men også på andre omkostninger. Således vil vareterminsforretninger eksempelvis kunne nedsætte den pris, køberen skal betale.

- Endelig blev der peget på redundans ved derivater. Flere instrumenter kan bidrage til at styre renterisikoen og en global behandling af alle finansielle derivater forekommer mere konsistent.

Derfor blev det foreslået at flytte rentestrømmene som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler fra formueindkomster til den finansielle konto. Nettorentebetalinger betragtes som transaktioner med finansielle derivater, der opføres på den finansielle konto. Selv om der i dette tilfælde reelt stilles finansielle midler til rådighed, blev det også af hensyn til konsistensen foreslået, at rentestrømme ved valutaswaps (hvor der udvekses beløb i to forskellige valutaer) klassificeres som transaktioner på den finansielle konto.

Dette forslag blev først godkendt til udarbejdelse af betalingsbalancestatistik, hvorefter det blev drøftet i SNA-sammenhæng. På et møde i Luxembourg i oktober 1997 i arbejdsgruppen vedrørende nationalregnskab (ISWGNA) godkendte Eurostat ændringen.

Denne omklassificering blev støttet af et flertal af medlemmerne i arbejdsgrupperne NAWP og FAWP og var på dagsordenen på tre fælles møder, der blev afholdt i oktober 1997, april 1998 og juli 1998. Den blev godkendt af Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik og Udvalget for Det Statistiske Program i 1999.

Denne omklassificering i ENS 95 vil bevare overensstemmelsen mellem de internationale standarder, SNC 93, vejledningen i opstilling af betalingsbalancer og ENS 95. Denne overensstemmelse skal opretholdes både af hensyn til udarbejdelsen af statistikker (betalingsbalancen er en vigtig kilde ved opstilling af nationalregnskaber) og af hensyn til de forskellige behov hos brugerne af de pågældende data.

1999/zzz (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med henblik på omklassificering af betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab [1] er en referenceramme i form af fælles normer, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler til opstilling af medlemsstaternes regnskaber, som skal opfylde Det Europæiske Fællesskabs statistiske behov med henblik på at sikre data, som er sammenlignelige mellem medlemsstaterne;

[1] EFT L 310 af 30. 1. 1996, s. 1

(2) i ENS 95 (5.67) defineres swaps ligesom i SNA 93 som "kontraktlige aftaler mellem to parter, som aftaler på særlige vilkår og inden for en fastlagt tidsramme at bytte betalingsstrømme vedrørende to gældsposter af samme størrelse", og hvori det præciseres, at "de to mest anvendte varianter er renteswaps og valutaswaps";

(3) i de oprindelige udgaver af ENS 95 og SNA er rentestrømme mellem to parter i enhver form for swap og i fremtidige rentesikringsaftaler blevet betragtet som ikke-finansielle transaktioner, der blev registreret som formueindkomst under posten renter;

(4) dette har givet anledning til problemer, og Kommissionen finder det således nødvendigt at tage disse rentestrømme ud af formueindkomsten ligesom i den reviderede SNA 93;

(5) det er således hensigtsmæssigt at registrere disse strømme som finansielle transaktioner under finansielle derivater, der i ENS 95 indgår i F3 "Værdipapirer undtagen aktier";

(6) Udvalget for Det Statistiske Program, der blev nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom [2], og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der blev nedsat ved afgørelse 91/115/EØF [3], er hver især blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i de nævnte afgørelser -

[2] EFT L 181 af 28. 6. 1989, s.47.

[3] EFT L 59 af 6. 3. 1991, s. 19. Afgørelse som ændret ved afgørelse 96/174/EF (EFT L 51 af 1. 3. 1996, s. 48).

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag A i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formanden Formanden

BILAG

I bilag A i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 foretages følgende ændringer:

1. I kapitel 4 affattes afsnit 4.47 således:

"4.47. Betalinger som led i swap-forretninger vil i intet tilfælde blive betragtet som renter og bogføres derfor ikke som formueindkomst. (jf. 5.67. (d) og 5.139. (c) om finansielle derivater).

Tilsvarende skal transaktioner som led i fremtidige rentesikringsaftaler ej heller bogføres som formueindkomst. (jf. 5.67. (e))."

1. I kapitel 5:

a) affattes afsnit 5.67. (d) og (e) således:

" (d) swaps - men kun hvis de har en markedsværdi, fordi de kan handles eller føres i modregning. Swaps er kontraktlige aftaler mellem to parter, som aftaler på særlige vilkår og inden for en fastlagt tidsramme at bytte betalingsstrømme vedrørende to gældsposter af samme størrelse. De mest anvendte varianter er renteswaps, swaps med udenlandsk valuta og valutaswaps. Renteswaps er bytte af forskelligt udformede rentebetalinger, f.eks. fast rente imod variabel rente, én variabel rente imod en anden, fast rente i én valuta imod variabel rente i anden osv. Swaps med udenlandsk valuta (inkl. alle terminsforretninger) er transaktioner i udenlandsk valuta til en forud fastsat vekselkurs.Valutaswaps er bytte af bestemte beløb i to forskellige valutaer med deraf følgende betalingsydelser over en bestemt periode og på forud fastsatte vilkår. Ingen af disse betalinger betragtes som formueindkomst i systemet, og alle betalinger bogføres som finansielle derivater;

(e) fremtidige rentesikringsaftaler (FRA - forward rate agreements) - men kun hvis de har en markedsværdi, fordi de kan handles eller føres i modregning. FRA'er er kontraktlige aftaler, hvori to parter - for at dække sig ind imod renteændringer - aftaler en bestemt rente, som på en aftalt betalingsdag skal betales af et fiktivt lånebeløb, som aldrig udveksles. Størrelsen af betalingerne er baseret på forskellen mellem den aftalte FRA-rentesats og markedsrenten på afregningstidspunktet. Disse betalinger betragtes ikke som formueindkomst i systemet, men bogføres som finansielle derivater."

b) afsnit 5.139. (c) og (d) affattes således:

" (c) samtlige betalinger i form af kurtage til eller fra mæglere eller andre mellemhandlere for formidling af optioner, futures, swaps og andre derivatkontrakter, behandles som betalinger for tjenesteydelser på de relevante konti. Parterne i en swap anses ikke for at yde hinanden tjenesteydelser, men enhver betaling til tredjepart for at formidle swappen skal betragtes som betaling for en tjenesteydelse. Ved en swap-aftale, hvor der er tale om udveksling af hovedstole, registreres strømmene som transaktioner med det underliggende instrument. Andre betalingsstrømme (undtagen kurtage) registreres som finansielle derivater (F.34). Teoretisk set kan den præmie, der betales til sælgeren af en option, betragtes som indbefattende serviceomkostninger, men i praksis er det som regel umuligt at udskille serviceelementet. Derfor skal hele købesummen registreres som anskaffelse af et finansielt aktiv for køberen og som indgåelse af en gældsforpligtelse for sælgeren.

(d) når swap-aftaler indebærer hovedstolsudveksling, f.eks. i forbindelse med valutaswaps, registreres den oprindelige hovedstolsudveksling som en transaktion i det underliggende finansielle instrument og ikke som en transaktion i finansielle derivater (F.34). Foreligger der ikke nogen hovedstolsudveksling, registreres der ikke nogen transaktion ved indgåelsen. I begge tilfælde oprettes der således implicit et finansielt derivat med en initial markedsværdi på nul. Herefter vil værdien af swappen være:

1. for hovedstole: den løbende markedsværdi af forskellen mellem den forventede fremtidige markedsværdi af de hovedstole, der skal genudveksles, og de hovedstole, der er anført i kontrakten;

2. for andre betalinger: den løbende markedsværdi af de fremtidige strømme som specificeret i kontrakten.

Ændringer i et derivats værdi over en periode registreres på omvurderingskontoen.

Efterfølgende genudveksling af hovedstole vil være omfattet af swap-aftalens bestemmelser og kan indebære, at finansielle aktiver udveksles til en pris, som afviger fra markedsprisen på sådanne aktiver. Den modsvarende betaling mellem kontraktens parter vil være den, som er specificeret i kontrakten. Forskellen mellem markedspriser og kontraktpriser er da lig med aktivets/passivets realiseringsværdi på forfaldstidspunktet og registreres som en transaktion i finansielle derivater (F.34). Derimod registreres andre strømme i forbindelse med swap-forretninger som en transaktion i finansielle derivater for de beløb, som reelt udveksles. Alle transaktioner i finansielle derivater skal være lig den/det samlede kursgevinst/-tab i swap-aftalens løbetid. Denne registrering er analog med de posteringer, der foretages i forbindelse med optioner, hvor man benytter sig af retten til at få leveret det underliggende aktiv (jf. (a) ovenfor).

En swap-aftale eller en fremtidig rentesikringsaftale registreres for institutionelle enheders vedkommende som finansielle derivater på aktivsiden, hvis nettoværdien er positiv, således at positive nettobetalinger øger nettoværdien (og omvendt). Er swappens nettoværdi negativ, registreres den på passivsiden, således at negative nettobetalinger øger nettoværdien (og omvendt)."