C_202500111DA.000101.fmx.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Geotermisk energis potentiale i den grønne omstilling

(initiativudtalelse)

(C/2025/111)

Ordfører:

Zsolt KÜKEDI

Medordfører:

Thomas KATTNIG

Rådgiver	József RIBÀNYI (for ordføreren)
Plenarforsamlingens beslutning	11.7.2024
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	26.9.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.10.2024
Plenarforsamling nr.	591
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	238/0/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Geotermisk energi er konstante, pålidelige kilder, der ikke afhænger af vejrforhold og kan anvendes til at producere varme eller elektricitet kontinuerligt døgnet rundt. Det kan være af særlig stor betydning med henblik på at mindske volatiliteten i energisystemet.

1.2.

Geotermisk energiproduktion er forbundet med ekstremt lav drivhusgasudledning, hvilket kan mindske kontinentets afhængighed af fossile brændstoffer og fremme dekarboniseringen og således yde et væsentligt bidrag til at nå EU's 2050-mål om klimaneutralitet.

1.3.

Der er et stort uudnyttet potentiale for geotermisk energi i Europa. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en overordnet europæisk strategi for udvikling af geotermisk energi med henblik på at udnytte dette potentiale.

1.4.

EØSU fremhæver følgende vigtige punkter vedrørende geotermisk energi:

—	Det er en lokal energikilde, altså energi, som produceres, lagres og forbruges lokalt.

—	Integrationen af geotermisk energi i det europæiske energinet kan bidrage til energisystemets fleksibilitet og stabilitet.

—	Ved at anvende lokale geotermiske ressourcer kan regionerne mindske deres afhængighed af såvel lokalt producerede som importerede fossile brændstoffer med mindre luftforurening og mere stabile og lavere energipriser til følge.

—	Som lokal energi kræver det ikke en national netinfrastruktur, og dermed mindskes nettabet og eksponeringen for naturkatastrofer og menneskelige faktorer (politik, krig).

—	Det fremmer udviklingen af uafhængige og selvforsynende lokale energifællesskaber og tilskynder husholdninger til at deltage i lokal energiproduktion uafhængigt af de centrale energileverandører.

—	Som billig og forudsigelig energi kan geotermisk energi bidrage til at afhjælpe fattigdom og affolkningen af landdistrikterne.

—	Geotermisk opvarmning og køling kan til trods for højere initialinvesteringsomkostninger medvirke til at bekæmpe energifattigdom i nogle regioner, da de normaliserede omkostninger ved energiproduktionen allerede er lavere end ved fossile brændstoffer.

1.5.

EØSU mener ikke, at investeringer i geotermiske kraftværker vil fungere uden indgriben fra medlemsstaternes side, da der er behov for offentlig finansiering og incitamenter for at tiltrække og fjerne risikoen ved initialinvesteringer. Ændringer i energipolitikken eller -finansieringen kan indvirke på geotermiske projekters økonomiske tiltrækningskraft. EØSU anbefaler, at retningslinjerne i artikel 23 i det reviderede direktiv om vedvarende energi (1) anvendes til at fremskynde gennemførelsen og finansieringen af geotermiske projekter.

1.6.

Analyser af de langsigtede konsekvenser er nødvendige for at optimere investeringerne, og driften af geotermiske kraftværker kræver retssikkerhed. Nationale juridiske konflikter om f.eks. ejerskab, minedrift og vandproblemer skal løses.

1.7.

Det er nødvendigt præcist at afdække risici i forbindelse med miljøpåvirkninger og sikre, at lokalsamfundene inddrages, når der skal opføres geotermiske kraftværker for at øge den offentlige accept. Det er vigtigt at understrege, at miljø- og klimafordelene ved geotermisk energi vejer tungere end risiciene, da det er en af de bedste vedvarende energikilder i forhold til arealanvendelse, ressourceforbrug og afhængighed af import.

1.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte et europæisk program til vurdering af områder til produktion af geotermisk energi med henblik på at opfylde behovet for boredata. En offentlig tilgængelig database over geotermisk energi ville afhjælpe en mangel, da data ville kunne bruges til at beslutte, i hvilke europæiske områder det vil kunne betale sig at investere i geotermisk energi.

1.9.

Der er et stort innovationspotentiale forbundet med udviklingen af geotermisk energi. EØSU foreslår derfor følgende nyskabelser:

—	indførelse af den »femte frihed i det indre marked« (2) for at styrke geotermisk forskning, innovation og uddannelse i hele EU med henblik på at udnytte synergier og stordriftsfordele

—	oprettelse af en fælles forsknings- og udviklingsfond til udvikling af det geotermiske potentiale

—	anvendelse af de eksisterende offentlige og private midler til at stimulere investeringer i geotermisk energi

—	støtte til nyetablerede virksomheder, innovative virksomheder og pilotprojekter

—	udnyttelse af synergier med andre sektorer/instrumenter: kombination af geotermisk energi + solenergi, brintproduktion (ikkeelektrolytbaseret), vand-/energilagring i gamle, nedlagte miner (udnyttelse af brownfieldområder).

1.10.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for den nødvendige planlægning og de nødvendige tilladelser. I stedet for en fragmenteret og vilkårlig tilgang bør der indføres en central og hurtigt arbejdende one-stop-shop for udstedelse af tilladelser.

2. Generelle bemærkninger

Geotermisk energi som en oplagt teknologi til en hurtig og inklusiv energiomstilling

2.1.

Geotermisk energi kommer fra Jordens indre varme, som stammer fra varme, der blev frigjort under planetens dannelse. Det er en kilde, der leverer en enorm mængde vedvarende energi hele året rundt, som kan anvendes til vedvarende opvarmning, køling, elproduktion og energilagring eller endda til bæredygtig udvinding af mineraler såsom lithium. Det er højst usandsynligt, at EU opnår sine dekarboniseringsmål for sektoren for opvarmning og køling uden at optrappe brugen af geotermisk energi betydeligt.

2.2.

I teorien findes geotermisk energi overalt, men mulighederne for og effektiviteten af dens udnyttelse kan variere betydeligt i forskellige geografiske områder (se geotermisk potentiale). Det afhænger også af Jordens strukturelle og geologiske karakteristika (tykkelsen af jordskorpen og varmestrømmen i den), den geotermiske gradient (hvor hurtigt temperaturen stiger under Jordens overflade) og de geologiske forhold og tilstedeværelsen af vand som overføringsmedium.

2.3.

Geotermisk energi omtales ofte som en »sovende kæmpe« med henvisning til det uudnyttede potentiale i Europa. Ifølge en rapport fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter oversteg EU's geotermiske bruttoelkapacitet i 2021 1 GWe (3), mens nettokapaciteten var på 877 MWe. EU's geotermiske elproduktion var på 6.717 GWh eller 0,2 % af elektriciteten i EU. Den installerede kapacitet i sektoren for geotermisk fjernvarme og fjernkøling var 2,2 GWth (4) i 2021. Samlet set tegnede geotermisk energi sig for 2,8 % af den vedvarende energi, der blev anvendt til produktion af primærenergi til fjernvarme og fjernkøling i EU i 2021 (5). Tallet har været stabilt de seneste år. Der er dog fortsat en dynamisk udvikling inden for geotermisk energi med nye projekter og øget forsyning på nationalt plan i Europa, i Tyskland (50 %), Polen (15,6 %) og Ungarn (11 %) (6).

2.4.

Geotermiske kraftværker er en af de få vedvarende energiteknologier, der kan levere kontinuerlig, stabil grundlastenergi og drives stabilt over en lang periode. Samtidig er geotermisk energi en fleksibel energikilde, der kan anvendes til at veje op for ikkekonstante vedvarende energikilder som f.eks. sol- og vindenergi.

2.5.

Geotermisk energi er lokale energikilder og kræver ikke store mængder importerede materialer fra tredjelande. Anvendelsen heraf vil derfor mindske mængden og afhængigheden af importeret energi, omkostningerne og udledningen og gøre Europas energisystem sikrere, mere stabilt og mere omkostningseffektivt.

2.6.

De vigtigste teknologier til produktion af geotermisk energi er geotermiske varmepumper, som udnytter varme tæt på jorden, og dyb geotermisk energiproduktion, hvor man typisk når ned til varme, geotermisk aktive lag via borede brønde, der er flere tusinde meter dybe. Varmepumper kan bygges næsten alle steder i Europa, mens dyb geotermisk energiproduktion kun er mulig i bestemte lande/regioner. Det er vigtigt at rette opmærksomheden mod nemt opnåelige resultater, så mens anvendelsen af geotermisk energi optrappes, bør der være fokus på installation af de geotermiske varmepumper, som er tilgængelige for alle.

Geotermisk energi er en uudnyttet ressource i Europa

2.7.

Geotermisk energi er en enorm og stort set uudnyttet ressource i Europa, der rummer betydelige muligheder for en bæredygtig energiomstilling af kontinentet.

2.8.

Ifølge data fra Eurostat går omkring 50 % af energiforbruget i EU til opvarmning og køling af bygninger, og ca. 75 % af denne energi stammer fra fossile brændstoffer (7). Ifølge European Geothermal Energy Council (EGEC) kan geotermisk energi dække ca. 25 % af forbruget til opvarmning og køling i Europa og ca. 10 % af elforbruget i Europa (8).

2.9.

Geotermisk varmt vand anvendes ud over til opvarmning af bygninger også i drivhuse, til tørring af afgrøder, afisning af veje, i industrielle processer såsom pasteurisering af mælk og til opvarmning af vand i fiskebrug og tillige til medicinske formål. Udvikling af landbrug i drivhuse og geotermisk baseret akvakultur kan øge fødevareproduktionen betydeligt (9).

2.10.

Udnyttelsen af geotermisk energi er i konstant udvikling: nogle af de lovende anvendelser er termisk energilagring og etablering af forbedrede geotermiske systemer.

2.11.

På trods af de positive egenskaber er der dog nogle udfordringer forbundet med geotermisk energiudvinding:

—	Der mangler ofte kapacitet hos de agenturer, der udsteder tilladelser, og godkendelsesprocedurerne er besværlige.

—	Ofte mangler der også lettilgængelige geologiske data eller data om energiforbrug.

—

På grund af manglende teknologisk viden har gennemførlighedsundersøgelser undertiden ikke fokus på de samlede levetidsomkostninger og undervurderer de geotermiske kraftværkers levetid i forhold til løsninger med kortere levetid, der kan virke billigere. Kun få lande fremlægger statistikker over antallet af installerede geotermiske varmepumper, geotermiske fjernvarme- og fjernkølingssystemer osv.

—	De finansielle risici begrænses typisk ved større projekter, især når der er tale om nye aktører, idet det er forbundet med ressource- og projektudviklingsrisici.

Europæiske planer og mål for udbredelsen af geotermisk energi

2.12.

Europa sigter mod at nedbringe udledningen med mindst 55 % senest i 2030 (10) og med mindst 90 % senest i 2040 (11).

2.13.

Det reviderede direktiv om vedvarende energi (RED III (12)) hævede målet for vedvarende energi til 42,5 % senest i 2030, og EU-landene har fastsat et mål på 45 %. Med direktivets artikel 23 blev der indført et bindende delmål for opvarmnings- og kølingskapacitet baseret på vedvarende energikilder, som bør stige med 1,1 procentpoint om året i alle medlemsstater mellem 2026 og 2030.

2.14.

Den 18. januar 2024 udsendte Europa-Parlamentet en beslutning om geotermisk energi (13), som er fuld af lovord om varmepumper og geotermiske energiteknologier og »opfordrer Kommissionen til at fremlægge en geotermisk strategi for EU, der giver konkret vejledning til medlemsstaterne og de lokale forvaltninger om at fremskynde udbredelsen af geotermisk energi…«

2.15.

Af EU's solenergistrategi (14) fremgår det, at »for at nå EU's 2030-mål skal energiefterspørgslen fra solvarme og geotermisk energi mindst tredobles«.

2.16.

I den nyligt vedtagne elektricitetsmarkedsforordning (15) er geotermisk energi medtaget som en af de vigtigste teknologier til dekarbonisering af energi.

2.17.

I forordningen om nettonulindustri (16) blev der foreslået foranstaltninger, der skal sikre, at produktionskapaciteten for visse strategiske nettonulteknologier såsom varmepumper og geotermiske kraftværker senest i 2030 nærmer sig eller når op på mindst 40 % af EU's årlige implementeringsbehov.

2.18.

Ud over at øge andelen af vedvarende energikilder og nedbringe udledningen skal alle inddrages i den grønne omstilling, og energifattigdommen skal mindskes. Det er nødvendigt at se nærmere på, hvordan Den Sociale Klimafond kan fremme anvendelsen af geotermisk energi ved at yde direkte støtte til de mest sårbare grupper som f.eks. energifattige husholdninger. Ligeledes skal fjernvarmeanlæg, der anvender geotermisk energi, medtages i de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne udarbejder med henblik på gennemførelsen af Den Sociale Klimafond for at mindske omkostningerne til og udledningen fra opvarmning og køling.

3. Særlige bemærkninger

3.1.

Både husholdninger og europæiske virksomheder har behov for billig og lettilgængelig energi. Geotermiske fjernvarmesystemer og sammenkoblede geotermiske og avancerede lukkede kredsløbssystemer er afgørende for dekarboniseringen af opvarmning, herunder fossilbaserede fjernvarmesystemer. Uden bidraget fra geotermisk energi vil vi ikke kunne nedbringe udledningen og nå målene for vedvarende energi.

3.2. Geotermisk energi, som leverer sikker og økonomisk overkommelig lavemissionsenergi

3.2.1.

Udvikling og udnyttelse af geotermisk energi som en ren energikilde kan bidrage til at nå EU's dekarboniseringsmål, da drivhusgasudledningen fra denne type energi er ekstremt lav:

—	I modsætning til andre vedvarende energikilder udgør geotermisk energi permanente energikilder, som ikke afhænger af vejret.

—	Den er særlig godt egnet til opvarmning og køling af bygninger, men kan også levere termisk energi til visse industrielle processer.

—	Den kan desuden producere ren elektricitet ved høje temperaturer.

—	Den kan mindske EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer.

—	Udviklingen af sektoren kan skabe nye, grønne job.

—	Den kan fremme den økonomiske udvikling i regioner med store geotermiske ressourcer og styrke den fysiske planlægning.

3.3. Geotermisk energi i energiunionen

3.3.1.

Det indre marked er en grundlæggende søjle i den europæiske integration, idet national lovgivning harmoniseres, og den økonomiske vækst, velstanden og solidariteten fremmes. Under den seneste krise mærkede man den manglende koordinering af energimarkederne. I tidligere udtalelser har EØSU understreget (17) betydningen af digitalisering af energisystemet, markedsreform (18), den fremtidige elforsyning og prisfastsættelse i EU (19), borgerdeltagelse og en retfærdig omstilling.

3.3.2.

På trods af de åbenlyse fordele spiller geotermisk energi stadig en meget begrænset rolle i EU's vedvarende energimiks. Det geotermiske energipotentiale er meget stort i nogle europæiske områder, men alligevel findes der tit individuelle – og ofte forurenende – løsninger på problemet med at holde boligerne varme eller kølige i disse områder.

3.4. Sjældne materialer, der fremkommer ved opførelse af geotermiske kraftværker

3.4.1.

EU's industri- og energiproduktion er stærkt afhængig af råstoffer, hvoraf de fleste kommer fra tredjelande. Disse råstoffer er uundværlige for den europæiske økonomis funktion, indebærer betydelige risici og har en (negativ) indvirkning på Den Europæiske Unions konkurrenceevne.

3.4.2.

Udviklingen af geotermiske kraftværker kræver ikke store mængder sjældne kritiske råstoffer i Europa, så de vil ikke øge Europas afhængighed. Samtidig skaber de sjældne materialer (f.eks. lithium, svovl osv.), der kan udvindes under opførelsen af geotermiske kraftværker, spændende muligheder for geotermisk energiproduktion.

3.5. Investeringer i geotermisk energi

3.5.1.

Social samhørighed og lyst til at investere er også forudsætninger for den europæiske økonomi. Europæiske borgere og kommuner kan således investere i geotermisk energi og efterfølgende tage ejerskab over denne energikilde og selv deltage i udnyttelsen.

3.5.2.

Der er høje startomkostninger forbundet med efterforskning, boring og opførelse af geotermiske kraftværker og varmesystemer. Succesraten for boringer er lav, så dette udgør en investeringsrisiko, der kan afskrække investorer fra at foretage boringer. De store initialinvesteringer og lange afskrivningsperioder skaber usikkerhed om geotermiske projekters langsigtede rentabilitet. I Frankrig og Nederlandene er der iværksat programmer til begrænsning af finansielle risici. EØSU opfordrer Kommissionen til at fremme peerlæring blandt medlemsstaterne for at opskalere den slags ordninger til hele Europa og til at oprette en særlig EU-fond til fælles forskning og udvikling af det geotermiske potentiale.

3.6. Geotermisk energi og miljøet

3.6.1.

Miljø- og klimafordelene ved geotermisk energi vejer tungere end risiciene. Geotermiske kraftværker er miljøvenlige, og den energi, der produceres, er vedvarende med minimal drivhusgasudledning og et moderat fodaftryk sammenlignet med fossile brændstoffer og de fleste vedvarende ressourcer. Geotermisk energi, der anvendes bæredygtigt, kan være tilgængelig i lang tid, da der hele tiden dannes ny geotermisk varme fra radioaktiv nedbrydning af mineraler i Jordens indre.

3.6.2.

Der er imidlertid geologiske risici forbundet med udviklingen af geotermiske kraftværker:

—	Anvendelsen af geotermiske ressourcer kan føre til ændringer under overfladen, som kan forårsage nedsynkning eller andre geotekniske problemer.

—	Udpumpning eller tilbagepumpning af vand fra eller til geotermiske reservoirer kan udløse mikrojordskælv, navnlig hvis det foregår i avancerede forbedrede geotermiske systemer.

3.6.3.

Opførelsen af geotermiske kraftværker indebærer miljørisici:

—	I regioner med vandknaphed kan behovet for betydelige mængder vand til pumpning og varmeoverførsel være problematisk.

—	Selv om geotermisk energi betragtes som ren, kan giftige gasser såsom svovlbrinte og opløste mineraler og kemikalier frigives under anvendelsen, og de skal bortskaffes.

3.7. Geotermisk energi og territorialitet

3.7.1.

Effektiviteten og tilgængeligheden af geotermisk energi kan variere meget afhængigt af et givent områdes geologiske sammensætning og termiske egenskaber, og derfor er tilgængeligheden meget afhængig af beliggenheden. Højtemperaturreservoirer, der egner sig til energiproduktion, ligger ofte i geologisk aktive regioner, hvilket kan begrænse den geografiske tilgængelighed af disse ressourcer.

3.7.2.

Udnyttelse af geotermisk energi kan skabe arbejdspladser lokalt og fremme udviklingen af den lokale økonomi. Kommunerne kan støtte lokale virksomheder med billig energi og på den måde gøre sig selv attraktive i kapløbet om at flytte virksomheder.

3.8. Geotermisk og digital omstilling

3.8.1.

Investeringer i geotermisk energi kræver en meget stor mængde forhåndsdata. Før den egentlige boring kan gå i gang har investorerne brug for geologiske data, foreløbige investeringskort, databaser eller udveksling af områdedata, hvilket ikke findes i øjeblikket.

Virksomheder, der i årtier har boret efter olie og gas, har undertiden vigtige data og erfaringer. Til udviklingen af geotermisk energi er det vigtigt, at virksomheder deler deres data med de lokale og centrale myndigheder. EØSU anbefaler, at der fastsættes en frist for, hvornår boredata indsamlet af private virksomheder bliver offentlig tilgængelig under hensyntagen til beskyttelsen af private dataaktiver.

3.9. Styrkelse af den kvalificerede arbejdsstyrke inden for udvikling af geotermisk energi

3.9.1.

En af Europas største udfordringer er at opfylde behovet for en kvalificeret arbejdsstyrke i en økonomisk struktur under forandring, hvilket begrænser arbejdstagernes støtte til investeringer i Europa.

3.9.2.

Den europæiske kulbrinteindustri bringer mange arbejdstagere ud på arbejdsmarkedet. Disse arbejdstageres færdighedsprofil betyder, at de har gode muligheder for at besætte de job, der skabes af investeringer i geotermisk energi.

3.9.3.

Ud over at udnytte potentialet i geotermisk energi er der behov for en velfunderet social dialog.

3.10. Innovation og FoU inden for geotermisk energi

3.10.1.

Som EØSU har anført i flere udtalelser, afhænger vores konkurrenceevne i fremtiden af FoU og innovation. Teknologiske fremskridt og innovation, udvikling af nye boreteknologier og -teknikker kan reducere omkostningerne og risiciene ved geotermisk udvikling. En del af de eksisterende forsknings- og udviklingsmidler på EU-niveau, herunder STEP-initiativet (20), bør øremærkes til udvikling af geotermisk energi.

3.11. Geotermisk energi og ordning for udstedelse af tilladelser

3.11.1.

Udviklingen af geotermiske projekter kræver en omfattende ordning for udstedelse af tilladelser og miljøgennemgang, hvilket kan være tidskrævende og dyrt.

3.11.2.

De europæiske procedurer for udstedelse af tilladelser synes at være:

—	fragmenterede efter land og myndighed

—	forankret i/domineret af den traditionelle tilgang til »licens til minedrift« (se sikkerhedsaspekter ved mekanisk og dyb minedrift)

—	vilkårlig og foregå gennem flere på hinanden følgende processer under flere myndigheder.

3.11.3.

Harmonisering og forenkling af byggelovgivningen kan mindske boligomkostningerne, men må ikke undergrave miljøregler, sociale bestemmelser eller reglerne om sikkerhed på arbejdspladsen og heller ikke ødelægge æstetiske arkitektoniske værdier, som bidrager til menneskers trivsel.

Bruxelles, den 23. oktober 2024.

Oliver RÖPKE

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (EUT L, 2023/2413, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2413/oj).

(2) Tilføjelse af en femte frihed til de eksisterende fire for at styrke forskning, innovation og uddannelse i det indre marked. – se Much more than a market , rapport ved Enrico Letta.

(3) »GWe« betegner gigawatt – elektrisk effekt.

(4) »GWth« betegner gigawatt – termisk effekt.

(5) DHC Market Outlook 2024.

(6) Geothermal energy in the EU, EPRS.

(7) Share of energy from renewable sources , Eurostat.

(8) Geothermal Now: Priorities for the EU's 2024-2029 mandate , erklæring fra EGEC.

(9) Rapport om Uses of geothermal energy in food and agriculture , FAO.

(10) Fit for 55-pakken, meddelelse.

(11) Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund, COM(2024) 63 final.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (EUT L, 2023/2413, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2413/oj).

(13) EP's beslutning om geotermisk energi (2023/2111 (INI)).

(14) EU's strategi for solenergistrategi (COM(2022) 221 final).

(15) Forslag til forordning om udformningen af Unionens elektricitetsmarked (COM(2023) 148 final): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52023PC0148.

(16) Forordningen om nettonulindustri (COM(2023) 161 final).

(17) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om digitalisering af energisystemet — EU’s handlingsplan (COM(2022) 552 final) ( EUT C 184 af 25.5.2023, s. 93).

(18) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/943 og (EU) 2019/942 samt direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 med henblik på at forbedre udformningen af Unionens elektricitetsmarked (COM(2023) 148 final — 2023/0077 (COD)) ( EUT C 293 af 18.8.2023, s. 112).

(19) TEN/837 – Fremtiden når det gælder udbud af og priser på elektricitet i EU.

(20) Platformen for strategiske teknologier for Europa.