|
30.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 176/105 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 31. maj 2006
om ændring af afgørelse 2005/436/EF for så vidt angår EF's finansielle bidrag til trustfond 911100MTF/INT/003/EØF (TFEU 970089129)
(meddelt under nummer K(2006) 2076)
(2006/447/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 12 og 13, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens afgørelse 2005/436/EF af 13. juni 2005 om EF's samarbejde med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, navnlig om Europa-Kommissionens foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (2), blev EF's finansielle forpligtelse over for trustfond 911100MTF/INT/003/EØF (TFEU 970089129), herefter benævnt trustfonden, fastsat til højst 4 500 000 EUR for en fireårsperiode. |
|
(2) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation indgik i overensstemmelse med afgørelse 2005/436/EF den 1. september 2005 en gennemførelsesaftale om, hvordan trustfonden skal drives og anvendes. |
|
(3) |
På grund af forekomsten af nye virustopotyper og virusstammer og de stadigt mindre effektive regionale bekæmpelsesforanstaltninger, der yderligere belastes som følge af den samtidige forekomst af aviær influenza, må Fællesskabet i nært samarbejde med Den Europæiske Kommission for Bekæmpelse af Mund- og Klovesyge (EUFMD) via trustfonden forberede foranstaltninger til sygdomsbekæmpelse, herunder nødvaccination i nabolandene. |
|
(4) |
EF's finansielle bidrag til trustfonden bør derfor hæves med 3 500 000 EUR fra 4 500 000 EUR til 8 000 000 EUR i en fireårsperiode. |
|
(5) |
Der bør træffes foranstaltninger til vedtagelse af de fornødne ændringer til gennemførelsesaftalen for at tage højde for tilpasningen af dette beløb. |
|
(6) |
Det er nødvendigt at vedtage nærværende afgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2005 for at sætte Fællesskabet i stand til at overholde sine forpligtelser i en fireårsperiode at regne fra nævnte dato. |
|
(7) |
Afgørelse 2005/436/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Afgørelse 2005/436/EF ændres således:
|
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »2. Pr. 1. januar 2005 fastsættes EF's finansielle bidrag til den fond, der er omhandlet i stk. 1, til højst 8 000 000 EUR for en fireårsperiode.« |
|
2. |
I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende andet afsnit: »Ændringer af gennemførelsesaftalen, der måtte være nødvendige for at tage højde for tilpasning af det beløb, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, vedtages i fællesskab af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation.« |
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).