<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-301/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0301</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:351">EU:C:2021:351</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>13</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>13</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Campos Sánchez-Bordona – sag C-301/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">Vorarlberger Landes- und Hypotheken-Bank</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Campos Sánchez-Bordona</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210429">29. april 2021</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: spansk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-301/20</HT></P><P>UE<HT TYPE="NORMAL">,</HT></P><P>HC</P><P>mod</P><P>Vorarlberger Landes- und Hypotheken-Bank AG<HT TYPE="NORMAL">,</HT></P><P>Procesdeltager:</P><P>Boet efter VJ</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 650/2012</KEYWORD><KEYWORD>europæisk arvebevis</KEYWORD><KEYWORD>gyldigheden af en bekræftet genpart uden udløbsdato</KEYWORD><KEYWORD>retsvirkningerne af beviset med hensyn til personer, der er angivet heri, som ikke har anmodet om udstedelse heraf</KEYWORD><KEYWORD>tidspunktet for vurderingen af genpartens gyldighed</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Forordning (EU) nr. 650/2012<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20120704">4.7.2012</DATE> om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="201" PAGE.FIRST="107" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 201, s. 107</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>forordningen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>). Den finder anvendelse i alle medlemsstaterne, med undtagelse af Irland og Danmark.</P></NOTE> indfører for det indre marked et europæisk arvebevis og omfatter en detaljeret regulering af ordningen for udstedelsen og retsvirkningerne heraf. Denne forordning sigter mod, at arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere let skal kunne dokumentere deres status og/eller rettigheder samt beføjelser i en hvilken som helst medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede taget stilling til det europæiske arvebevis i flere domme<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180301">1.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Mahnkopf</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-558/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:138">EU:C:2018:138</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190117">17.1.2019</DATE>, <NAME.CASE>Brisch</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-102/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:34">EU:C:2019:34</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) har forelagt Domstolen tre spørgsmål om aspekter ved dette dokument, som endnu ikke er blevet behandlet: Det tredje, som dette forslag til afgørelse på Domstolens anmodning er begrænset til, drejer sig om den tidsmæssige gyldighed<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Såvel i forelæggelsesafgørelsen som i forordningen nævnes genpartens <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>gyldighedsperiode<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>. Det ville måske være bedre at anvende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>gyldighed<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> om den omstændighed, at der ikke foreligger mangler, der bevirker, at en retsakt er ugyldig, og anvende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>virkning<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>varighed<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> om den egenskab ved denne retsakt, der indebærer, at den kan have retsvirkninger i en bestemt periode. Efter denne periode ophører retsaktens virkning, selv om der ikke foreligger <HT TYPE="ITALIC">ugyldighedsgrunde</HT>. Jeg vil imidlertid anvende begge begreber, som om de var synonyme, i forbindelse med denne anmodning om præjudiciel afgørelse.</P></NOTE> af en bekræftet genpart af beviset og om det tidspunkt under sagen, hvor denne gyldighed skal vurderes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Såvel i national praksis som i retslitteraturen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Forelæggelsesafgørelsen, præmis 7 og 8. I retslitteraturen, med henvisninger til de forskellige opfattelser, jf. U. Bergquist, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Muss ein Europäisches Nachlasszeugnis nicht nur im Zeitpunkt der Antragsstellung bei dem Grundbuchamt, sondern auch bei Vollendung der Grundbucheintragung gültig sein?<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>, <HT TYPE="ITALIC">IPRax</HT>, 2020, s. 232. Debatten, især i Østrig og i Tyskland, drejer sig navnlig om adgangen til ejendomsregistret.</P></NOTE> findes der forskellige fortolkninger af forordningen for så vidt angår dette punkt, hvilket bekræfter, at det præjudicielle spørgsmål er relevant. Domstolen bør ved sin besvarelse bidrage til at fremme retssikkerheden i forbindelse med anvendelsen af genparter af det europæiske arvebevis og medvirke til, at dette bevis integreres i medlemsstaternes lovgivninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter. Forordning nr. 650/2012</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Følgende fremgår af syvende betragtning til forordningen:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Det indre markeds rette funktion bør fremmes ved at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer, der på nuværende tidspunkt har svært ved at gøre deres rettigheder gældende, når det drejer sig om arvesager med grænseoverskridende virkninger. Borgerne bør inden for det europæiske retlige område være i stand til på forhånd at tilrettelægge arven efter dem. Rettigheder, der tilkommer arvinger og legatarer, andre af afdødes nærtstående samt boets kreditorer, bør sikres effektivt.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>67. betragtning til forordningen har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Med henblik på en hurtig, gnidningsfri og effektiv afvikling af en arvesag med grænseoverskridende virkninger i Unionen bør arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrer eller bobestyrer have mulighed for let at dokumentere deres status og/eller rettigheder samt beføjelser i en anden medlemsstat, f.eks. i en medlemsstat, hvor boets ejendele befinder sig. Med henblik herpå bør denne forordning omfatte en bestemmelse om indførelse af et ensartet bevis, det europæiske arvebevis (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>beviset<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>), som udstedes til brug i en anden medlemsstat. Af hensyn til nærhedsprincippet bør dette bevis ikke træde i stedet for interne dokumenter, der findes til tilsvarende formål i medlemsstaterne.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>71. betragtning til forordningen er affattet således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Beviset bør have samme virkning i alle medlemsstater. Det bør ikke i sig selv være et eksigibelt dokument, men bør have beviskraft, og det bør forudsættes, at beviset nøjagtigt godtgør de elementer, der er fastsat i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til en hvilken som helst anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold, f.eks. den materielle gyldighed af dødsdispositioner […]. Enhver person, der foretager udbetalinger eller overdrager boets ejendele til en person, der i beviset er angivet som berettiget til at acceptere disse betalinger eller ejendele som arving eller legatar, bør ydes den nødvendige beskyttelse, hvis vedkommende handlede i god tro i tillid til, at de oplysninger, der er attesteret i beviset, er korrekte. Den samme beskyttelse bør ydes til enhver person, som i tillid til, at de oplysninger, der er attesteret i beviset, er korrekte, køber eller modtager boets ejendele fra en person, der i beviset er angivet som berettiget til at disponere over sådanne ejendele. Denne beskyttelse bør sikres, hvis der forelægges bekræftede genparter, der stadig er gyldige. Hvorvidt tredjemands erhvervelse af ejendom på denne måde er gyldig, bør ikke fastsættes i denne forordning.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 62 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>indførelse af det europæiske arvebevis<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>), stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>Med denne forordning indføres et europæisk arvebevis (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>beviset<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>), som udstedes til brug i en anden medlemsstat og har de retsvirkninger, der er anført i artikel 69.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 63 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>formålet med beviset<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>) fastsætter følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="063.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Formålet med beviset er, at det skal kunne anvendes af arvinger, legatarer med direkte rettigheder i arvesagen og testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere, som i en anden medlemsstat har behov for at påberåbe sig deres status eller at udøve henholdsvis deres rettigheder som arvinger eller legatarer og/eller deres beføjelser som testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="063.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Beviset kan navnlig anvendes til at bevise et eller flere af følgende forhold:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>statussen og/eller arveretten for hver arving eller i givet fald hver legatar, der er nævnt i beviset, og deres respektive arveandele</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="3"?><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>tildelingen af et bestemt gode eller flere bestemte goder, der udgør en del af boet, til den eller de arvinger eller i givet fald den eller de legatarer, der er nævnt i beviset</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>beføjelserne for den person, der er angivet i beviset, til at optræde som testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 65 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>anmodning om et bevis<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>), bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Beviset udstedes efter anmodning fra enhver person omhandlet i artikel 63, stk. 1 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>ansøgeren<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>).<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 69 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>retsvirkningerne af beviset<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) foreskriver:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="069.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Beviset skal være gældende i alle medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="069.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Beviset forudsættes nøjagtigt at godtgøre de elementer, der er fastsat i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til en hvilken som helst anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold. Den person, der i beviset er nævnt som arving, legatar, testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer, forudsættes at have den status, der er nævnt i beviset, og/eller at have de rettigheder eller de beføjelser, som er anført i beviset, uden andre betingelser og/eller begrænsninger i tilknytning til disse rettigheder eller andre beføjelser end dem, der er nævnt i beviset.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="069.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Enhver person, som på grundlag af de oplysninger, der er attesteret i beviset, foretager udbetalinger eller overdrager ejendele til en person, der i beviset er nævnt som bemyndiget til at modtage betalinger eller ejendom, anses for at have udført en transaktion med en person, der har beføjelse til at modtage betalinger eller ejendom, medmindre personen har kendskab til, at bevisets indhold ikke er korrekt, eller er uvidende om urigtige oplysninger som følge af grov forsømmelse.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 70 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>bekræftede genparter af beviset<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>) har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="070.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Den udstedende myndighed opbevarer originaleksemplaret af beviset og udsteder en eller flere bekræftede genparter til ansøgeren og enhver anden person, som kan dokumentere en legitim interesse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="070.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Den udstedende myndighed fører med henblik på artikel 71, stk. 3, og artikel 73, stk. 2, en fortegnelse over personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter i henhold til stk. 1.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="070.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>De udstedte bekræftede genparter er gyldige i et tidsrum begrænset til seks måneder, hvilket i den bekræftede genpart angives som en udløbsdato. I ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde kan den udstedende myndighed undtagelsesvis træffe afgørelse om, at gyldighedsperioden skal være længere. Efter udløbet af dette tidsrum skal personer, der er i besiddelse af en bekræftet genpart, ansøge om at få forlænget den bekræftede genparts gyldighedsperiode eller rette anmodning om en ny bekræftet genpart til den udstedende myndighed for at kunne bruge beviset til de formål, der er nævnt i artikel 63.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 71 (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse af beviset<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="071.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Den udstedende myndighed berigtiger efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller af egen drift beviset i tilfælde af skrivefejl.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="4"?><PARAG IDENTIFIER="071.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Den udstedende myndighed ændrer eller tilbagekalder beviset efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller, hvor dette er muligt i henhold til national lov, af egen drift, hvis det fastslås, at beviset eller specifikke forhold deri ikke er korrekte.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="071.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Den udstedende myndighed underretter straks de personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af beviset i henhold til artikel 70, stk. 1, om, at der er foretaget berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse.<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder i sagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Hovedsagen drejer sig om fordringshavernes anmodning om udlevering af en til retlig deponering modtaget ydelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Skyldneren, en bank (Vorarlberger Landes- und Hypotheken-Bank AG, 6900 Bregenz (Østrig)), har anmodet om retlig deponering af en ydelse bestående af penge og værdipapirer, fordi fordringshaverne har rejst konkurrerende krav på ydelsen, og fordi adkomsten hertil ikke var endeligt afklaret. Det følger af østrigsk ret, at de retligt deponerede værdier alene må udleveres, hvis der foreligger en fælles skriftlig anmodning fra fordringshaverne, eller på basis af en endelig retsafgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den første fordringshaver, som var HC’s og UE’s fader, afgik ved døden den <DATE ISO="20170505">5. maj 2017</DATE>. Hans sidste sædvanlige opholdssted lå i Spanien, og behandlingen af hans dødsbo er i overensstemmelse med spansk ret foregået i Spanien for en notar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Som dokumentation for, at de hver især arver halvdelen efter deres fader, har HC og UE i Østrig fremlagt en bekræftet genpart af et af den spanske notar udstedt europæisk arvebevis, jf. forordningens artikel 62 ff.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Beviset blev udstedt af den spanske notar på anmodning af HC i overensstemmelse med formular V i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1329/2014<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Kommissionens gennemførelsesforordning af <DATE ISO="20141209">9.12.2014</DATE> om de formularer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="359" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 359, s. 30</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. UE er i bilag IV til formular V anført ved navns nævnelse som arving til halvdelen ved siden af HC.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det fremgik af den pågældende rubrik i den bekræftede genpart (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>det er gyldigt indtil den<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>)<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>I den spanske version af formularen anvendes adjektivet i maskulinum (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>es válido hasta<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>), hvilket eventuelt kan give anledning til forvirring om, hvorvidt der er tale om gyldigheden af genparten eller af selve beviset. Dette forekommer ikke i andre versioner, såsom den franske, den italienske eller den portugisiske (henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>elle est valable<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>è valida fino al<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>válida até<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>).</P></NOTE>, at dens gyldighed var uden tidsbegrænsning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20180917">17. september 2018</DATE> gav Bezirksgericht Bregenz (distriktsdomstolen i Bregenz, Østrig) afslag på anmodningen om udlevering af de til retlig deponering modtagne ydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20190128">28. januar 2019</DATE> stadfæstede appeldomstolen, Landesgericht Feldkirch (den regionale domstol i Feldkirch, Østrig) afgørelsen i første instans og fastslog følgende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Med en genpart af et europæisk arvebevis er det alene den part, der har fremsat anmodning om udstedelse af beviset, der kan godtgøre sin status.</P></ITEM><ITEM><P>Udstedelsen af et bevis uden tidsbegrænsning af gyldigheden er i strid med kravet om fastsættelse af gyldighedsperiode, jf. forordningens artikel 70, stk. 3. Det pågældende arvebevis må derfor skulle behandles som et bevis med en almindelig gyldighedsperiode på seks måneder fra datoen for udstedelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Den tidsmæssige begrænsning, som denne bestemmelse henviser til, vedrører faktisk genparten, ikke beviset (jf. fodnote 8 i dette forslag til afgørelse).</P></NOTE>.</P></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><P>Hvis genparten af beviset skal have legitimerende retsvirkning, må gyldighedsperioden hverken være udløbet på tidspunktet for anmodningen om udlevering eller på tidspunktet for afgørelsen i første instans.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>HC og UE har iværksat kassationsanke til prøvelse af appeldomstolens dom ved Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig), som har forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 70, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis fortolkes således, at en genpart af et bevis, som i modstrid med bestemmelsen er udstedt uden angivelse af en udløbsdato og således med en ubegrænset gyldighedsperiode,</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>er gyldig og har retsvirkning i et ubegrænset tidsrum, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>kun er gyldig i et tidsrum på seks måneder beregnet fra datoen for udstedelse af den bekræftede genpart, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>kun er gyldig i et tidsrum på seks måneder beregnet fra en anden dato, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>er ugyldig og ikke kan anvendes som omhandlet i artikel 63 i forordning nr. 650/2012?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal artikel 65, stk. 1, sammenholdt med artikel 69, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, fortolkes således, at retsvirkningerne af et bevis indtræder for enhver person, som i beviset er angivet ved navns nævnelse som arving, legatar, testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer, således at også personer, som ikke selv har indgivet anmodning om udstedelse af et konkret bevis, kan anvende dette, jf. artikel 63 i forordning nr. 650/2012?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Skal artikel 69, sammenholdt med artikel 70, stk. 3, i forordning nr. 650/2012, fortolkes således, at den legitimerende retsvirkning af en bekræftet genpart af beviset skal anerkendes, såfremt genparten stadig var gyldig på tidspunktet for den første fremlæggelse, men har mistet sin gyldighed, inden myndigheden har truffet den ønskede afgørelse, eller er denne bestemmelse ikke til hinder for national ret, såfremt denne stiller krav om, at beviset også er gyldigt på det tidspunkt, hvor myndighedens afgørelse bliver truffet?<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgik til Domstolen den <DATE ISO="20200707">7. juli 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den tyske, den østrigske, den spanske og den ungarske regering samt Europa-Kommissionen har afgivet skriftlige indlæg. Det blev ikke anset for nødvendigt at afholde et retsmøde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Med det tredje præjudicielle spørgsmål, som er det eneste, jeg vil tage stilling til, har den forelæggende ret anmodet om en fortolkning af forordningens artikel 69 og artikel 70, stk. 3.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Spørgsmålet opstiller i sin nuværende ordlyd et alternativ, som ikke gør sig gældende, idet det sidestiller den legitimerende retsvirkning af en bekræftet genpart af arvebeviset med den adkomst, som selve beviset giver<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Henset til den omstændighed, at det er genparten, og ikke arvebeviset, der er i cirkulation (jf. punkt 37 i dette forslag til afgørelse), er der bestemmelser i forordningen om formålet med beviset og dets retsvirkninger, som i praksis gør sig gældende for genparten, som er et udtryk for beviset. Det forholder sig imidlertid ikke sådan med hensyn til den tidsmæssige virkning af disse dokumenter; genparten udløber seks måneder efter udstedelsen, selv om beviset forbliver uændret.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Det fremgår af sagens akter, at spørgsmålet alene vedrører genpartens evne til at have legitimerende retsvirkning. Eftersom genpartens varighed er omfattet af en tidsmæssig begrænsning, er det vigtigt at fastlægge det præcise tidspunkt, hvor den myndighed, for hvilken genparten forelægges, skal afgøre, om den er eller fortsat er gyldighed ud fra et tidsmæssigt perspektiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Med henblik på dette formål er der i princippet to muligheder: a) undersøgelsen skal foretages på baggrund af datoen for indgivelsen af den ansøgning, som støtter sig på genparten, og b) denne undersøgelse kan desuden gennemføres på baggrund af det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed skal træffe afgørelse om den pågældende ansøgning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Inden undersøgelsen af disse muligheder vil jeg behandle nogle aspekter ved forordningen, som kan kaste lys over tvisten.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det europæiske arvebevis</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Beviset har ifølge syvende betragtning til forordningen til formål at fremme det indre markeds rette funktion ved at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer, der ønsker at gøre deres rettigheder gældende, når det drejer sig om arvesager med grænseoverskridende virkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>I forbindelse med dette formål lægges der særlig vægt på effektivt at sikre rettigheder, der tilkommer arvinger og legatarer, andre af afdødes nærtstående samt boets kreditorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Dette formål understøttes direkte af indførelsen af beviset, som udstedes i en medlemsstat og gør det muligt <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>for enhver arving, legatar eller rettighedshaver, der er nævnt i dette bevis, i en anden medlemsstat at godtgøre sin arveretlige status og sine arverettigheder<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171012">12.10.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kubicka</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-218/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:755">EU:C:2017:755</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180301">1.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Mahnkopf</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-558/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:138">EU:C:2018:138</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Ordningen for udstedelse og retsvirkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Beviset har egenskaber, som i forbindelse med grænseoverskridende arvesager normalt udmønter sig i fordele sammenlignet med nationale dokumenter af en lignende art.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Bevisets evne til at skabe disse fordele udspringer af ordningen for udstedelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Forordningens kapitel VI, artikel 62-73.</P></NOTE>: Beviset:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Ansøges om ved hjælp af en formular<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Formular IV i bilag 4 til gennemførelsesforordning nr. 1329/2014. Det er ikke obligatorisk at anvende denne formular: dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190117">17.1.2019</DATE>, <NAME.CASE>Brisch</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-102/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:34">EU:C:2019:34</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som indgives til en myndighed, der har international kompetence i henhold til forordningen samt materiel kompetence til at behandle arvesagen inden for den retsorden, som den pågældende myndighed tilhører.</P></ITEM><ITEM><P>Udstedes i en ensartet og detaljeret formular med få frie tekstfelter, som er tilgængelig på Den Europæiske Unions forskellige officielle sprog.</P></ITEM><?PAGE NO="7"?><ITEM><P>Under iagttagelse af de kontrolprocedurer, der er fastlagt i de nationale lovgivninger, skal den udstedende myndighed inden udstedelsen kontrollere de forhold, som beviset attesterer, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at underrette alle de arveberettigede først om anmodningen og efterfølgende om udstedelsen.</P></ITEM><ITEM><P>Den udstedende myndighed opbevarer beviset og udøver kontrol hermed. Den udstedende myndighed berigtiger det efter anmodning af en part eller af egen drift i tilfælde af skrivefejl og tilbagekalder eller ændrer beviset, hvis det fastslås, at beviset eller visse forhold deri ikke er retligt korrekte.</P></ITEM><ITEM><P>Afgørelser truffet af den udstedende myndighed kan som hovedregel appelleres til en judiciel myndighed.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Som følge af denne ordning og af bevisets ensartede udseende skaber udstedelsen i én medlemsstat automatisk retsvirkninger i de øvrige medlemsstater, dvs. uden at der gennemføres nogen procedurer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Der findes ingen materiel kontrol af beviset i den medlemsstat, for hvis myndigheder beviset forelægges. Behovet for oversættelse med henblik på dets cirkulation er desuden begrænset, fordi friteksten i den fælles formular også er begrænset.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Beviset har samme retsvirkning i alle medlemsstater:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Det godtgør, med en afkræftelig formodning, de forhold, der er angivet heri (og som er omfattet af forordningen).</P></ITEM><ITEM><P>Det beskytter tredjemænd i god tro.</P></ITEM><ITEM><P>Det giver ret til adgang til registre.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det er således uden betydning, om de dokumenter, der skal anvendes i den medlemsstat, hvor den bekræftende genpart af beviset fremlægges, har samme retsvirkninger<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Retsvirkningerne af beviset fastlægges med andre ord af EU-lovgiver, og dermed opstår der ikke den tvivl, som er typisk i forbindelse med udenlandske afgørelsers og bekræftede dokumenters cirkulation, om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sidestille det udenlandske <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>produkt<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> med de nationale, eller om den virkning, som det pågældende produkt har i oprindelsesstaten, derimod vælges, uanset om det svarer til den virkning, som lignende instrumenter i modtagerstaten anerkendes.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bevisets cirkulation</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det er ikke originaleksemplaret af beviset, der er i cirkulation. Til forskel fra andre attester, der er indført med henblik på et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. i denne retning artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12.12.2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>), eller artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af <DATE ISO="20040421">21.4.2004</DATE> om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="143" PAGE.FIRST="15" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 143, s. 15</REF.DOC.OJ>). Sammenligningen skal forstås således, at den ikke forudsætter, at de forskellige dokumenter af europæisk karakter, som har fællesbetegnelsen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>attester/beviser<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> er identiske med hensyn til deres art, formål eller retsvirkninger.</P></NOTE>, og nationale arvebeviser i nogle medlemsstater<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Såsom det tyske <HT TYPE="ITALIC">Erbschein</HT>.</P></NOTE> forbliver beviset i forordningens artikel 62 i den udstedende myndigheds varetægt og under denne myndigheds kontrol.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Cirkulationen finder derimod sted ved hjælp af en eller flere bekræftede genparter, som udstedes <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>til ansøgeren og til enhver anden person, som kan dokumentere en legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Artikel 70, stk. 1, i og 72. betragtning til forordningen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Genparten overfører bevisets retsvirkninger til praksis. Ligesom beviset er genparten tilstrækkelig til at godtgøre de forhold, der er angivet heri, og som er omfattet af forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Anvendelse af beviset er ikke obligatorisk<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>69. betragtning til forordningen. Beviset anvendes heller ikke som hovedregel: Det tilkommer kun den person, der har interesse i at benytte det pågældende bevis, at vælge mellem det europæiske arvebevis og et nationalt arvebevis.</P></NOTE>. Hvis det imidlertid anvendes, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>bør [det] forudsættes, at beviset nøjagtigt godtgør de elementer, der er fastsat i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til en hvilken som helst anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold, f.eks. den materielle gyldighed af dødsdispositioner<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>71. betragtning til forordningen.</P></NOTE>. Medlemsstaterne kan ikke kræve fremlæggelse af andre beviser, da denne forudsætning ellers ophæves.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Den bekræftede genparts betydning i forbindelse med den grænseoverskridende cirkulation kræver, at den er retligt korrekt. For at sikre dette:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>har genparten en begrænset levetid; dens varighed (nærmere bestemt dens <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>gyldighedsperiode<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>) er som hovedregel begrænset ved lov til seks måneder fra udstedelsesdatoen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Forordningens artikel 70, stk. 3.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>Ændring, berigtigelse eller tilbagekaldelse af beviset samt midlertidig suspension af dets retsvirkninger har automatisk virkning for genparterne. Derfor skal den udstedende myndighed, såfremt en af disse omstændigheder foreligger, straks underrette alle personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af beviset, for at undgå uretmæssig brug af sådanne genparter<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Artikel 71, stk. 3, og artikel 73, stk. 2, i og 72. betragtning, in fine, til forordningen. Andre personer underrettes imidlertid ikke (jf. punkt 54 i dette forslag til afgørelse).</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Forordningen tillader imidlertid, at en genparts gyldighedsperiode (varighed) forlænges, når den udløber<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Forordningens artikel 70, stk. 3.</P></NOTE>. I modsætning til den procedure, der gør sig gældende for genparter, regulerer forordningen ikke ordningen vedrørende forlængelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Tidspunkt for vurderingen af genpartens gyldighed</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Som jeg nævnte tidligere, er den forelæggende rets tredje spørgsmål blevet besvaret forskelligt i medlemsstaternes praksis og i retslitteraturen. I samme retning er der forskelle mellem de skriftlige indlæg fra de medlemsstater, der har deltaget i denne præjudicielle procedure, og fra Kommissionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det, der først skal undersøges, er reelt, om valget af det rette tidspunkt for vurderingen af genpartens tidsmæssige gyldighed kan træffes under anvendelse af forordningen, eller om det derimod ikke er reguleret på EU-plan.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>På dette punkt er der (fornuftige) argumenter, der taler for yderst modsatrettede løsninger:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Ifølge et synspunkt indebærer den manglende regulering af dette punkt i forordningen, at løsningen skal findes i de enkelte medlemsstaters lovgivninger<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Den østrigske regerings skriftlige indlæg, punkt 41 ff., og den ungarske regerings skriftlige indlæg, punkt 18. Jf. i retslitteraturen bl.a. S.D. Schmitz, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>Das Europäische Nachlasszeugnis<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, <HT TYPE="ITALIC">RNotZ</HT>, 2017, s. 269, navnlig s. 286, som taler for dette synspunkt.</P></NOTE>.</P></ITEM><?PAGE NO="9"?><ITEM><P>Ifølge et andet synspunkt bør svaret udledes af forordningen. Nogle af forordningens formuleringer samt grunde vedrørende målet om at lette forvaltningen af arven understøtter argumentet om, at det relevante tidspunkt for at afgøre, om en genpart er gyldig ud fra et tidsmæssigt perspektiv, er, når denne genpart fremlægges i forbindelse med en procedure, hvor der skal træffes en afgørelse på grundlag af genparten<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Denne løsning har i forbindelse med adgangen til ejendomsregistret modtaget opbakning fra J. Schmidt, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>Artikel 70 EuErbVO<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, <HT TYPE="ITALIC">beck-online Grosskommentar</HT>, 2020, punkt 17.5; A. Perscha, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>Art 70 EuErbVO. Beglaubigte Abschriften des Zeugnisses<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>, i A. Deixler-Hübner og M. Schauer (red.), <HT TYPE="ITALIC">Kommentar zur EU-Erbrechtsverordnung</HT>, Manz’sche Verlags- und Universitätsbuchhandlung, 2020, punkt 19; og generelt A. Dutta, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>Artikel 69 EuErbVO<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, <HT TYPE="ITALIC">MünchKomm zum BGB</HT>, bind 11, 2020, punkt 4. I hovedsagen svarer dette synspunkt til Kommissionens samt den spanske og den tyske regerings synspunkt (om end med nuancer i sidstnævntes tilfælde).</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Med de nuancer, som jeg senere vil anføre med hensyn til forordningens mange formål – at lette forvaltningen af arven er et af dem – er jeg fortaler for det andet synspunkt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Sammenfattende er jeg af den opfattelse, at det er berettiget at tvivle på, at EU-lovgiver efter at have fastlagt en detaljeret ordning for udstedelse af beviset har ønsket at fastsætte tidspunktet for vurderingen af genpartens gyldighed og dermed forkaste nationale procesregler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Selv om forordningen ikke udtrykkeligt indeholder et svar på dette spørgsmål, er det efter min opfattelse muligt at finde det gennem en fortolkning i henhold til de sædvanlige fortolkningskriterier (med undtagelse af ordlydskriteriet, da der som nævnt ikke findes en udtrykkelig bestemmelse desangående i forordningen). Et ensartet svar i hele Unionen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Med undtagelse af Irland og Danmark.</P></NOTE> er uden tvivl at foretrække med henblik på retssikkerheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Dette ene svar sikrer desuden, at et bevis har de samme retsvirkninger, når genparter heraf fremlægges samtidigt til behandling i mere end én medlemsstat. Hvis det i denne situation er op til hver enkelt af disse medlemsstater at bestemme tidspunktet for gyldigheden af en genpart, som på samme tid fremlægges i forskellige nationale jurisdiktioner, kan der opstå forskellige retsvirkninger som følge af de forskellige vurderinger heraf (da vurderingen foretages på forskellige tidspunkter) i de forskellige jurisdiktioner<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Kommissionens skriftlige indlæg, punkt 22, og den tyske regerings skriftlige indlæg, punkt 28.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Systematisk fortolkning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Forordningen indeholder formuleringer, der forbinder kravet om genpartens tidsmæssige gyldighed med det første tidspunkt, hvor dens indehaver fremlægger den for den myndighed, der skal træffe afgørelse om den pågældendes anmodning. Hvilket tidspunkt der er tale om (ved indgivelsen af anmodningen eller på et senere tidspunkt) afhænger af procedurens karakter og af de regler, som den er underlagt i den pågældende medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Denne forbindelse fremgår af formuleringerne <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>anvendes<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>påberåbe sig<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> i artikel 63, stk. 1, og af henvisningen til den person, der er i besiddelse af genparten, og som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>for at kunne bruge<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> beviset, når genpartens gyldighedsperiode er udløbet, må ansøge om, at den forlænges, jf. artikel 70, stk. 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>De anvendte begreber antyder en aktivitet, der ophører, når den udføres; <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>anvendelsen<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> beskriver fremlæggelsen af genparten for eller indgivelsen heraf til den kompetente myndighed. En person, der <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>påberåber sig<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> en status, vidner om, at den pågældende har interesse heri netop på dette tidspunkt. Den genpart, som er genstanden for eller ledsager disse handlinger, skal være gyldig på det tidspunkt, hvor den pågældende aktivitet udføres.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det fremgår af 71. betragtning til forordningen, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>[d]enne beskyttelse bør sikres, hvis der forelægges bekræftede genparter, der stadig er gyldige<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>. Af denne formulering kan det udledes, at en genpart, der er gyldig på tidspunktet for dens forelæggelse, er egnet til at have retsvirkninger, selv efter dens udløb<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Kommissionens skriftlige indlæg, punkt 25, og den spanske regerings skriftlige indlæg, punkt 45.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Det er korrekt, at den gengivne sætning omhandler en meget konkret situation og derfor har en begrænset rækkevidde<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Selv om henvisningen på grund af sin systematiske placering (i en betragtning) ikke har nogen normativ værdi.</P></NOTE>: den vedrører beskyttelsen af tredjemand, der foretager udbetalinger eller overdrager ejendele til (eller erhverver dem fra) en person, der i beviset er nævnt som bemyndiget. Disse personer<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>I modsætning til personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter i henhold til artikel 70, stk. 1.</P></NOTE> modtager ingen underretning om suspensionen af bevisets retsvirkninger, hvilket kan forekomme i løbet af proceduren vedrørende berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse af beviset [forordningens artikel 73, stk. 1, litra a)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Der kan herske tvivl om bevisets retsvirkninger i denne periode; for de tredjemænd, som jeg har nævnt, er det imidlertid fortsat gyldigt ud fra et tidsmæssigt perspektiv<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Medmindre de pågældende i forbindelse med betalingen eller transaktionen på en eller anden måde har kendskab til tvivlen om beviset eller er uvidende om dette forhold som følge af grov forsømmelse: jf. artikel 69, stk. 3 og 4 in fine.</P></NOTE>, fordi der ikke var rejst tvivl om beviset, da det blev forelagt for dem, og da den myndighed, der har udstedt beviset, ikke er pålagt at underrette dem om ændringer vedrørende det pågældende dokument.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Jeg er under alle omstændigheder af den opfattelse, at de bestemmelser, som jeg netop har nævnt, taler for synspunktet om en (implicit) ensartet løsning frem for forskellige nationale fremgangsmåder.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Teleologisk fortolkning: fjerne hindringer, der følger af arvens grænseoverskridende karakter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at den første fremlæggelse af en genpart udgør det afgørende tidspunkt for vurderingen af genpartens tidsmæssige gyldighed, skyldes argumenter, der er forbundet med de formål, der ligger til grund for ordningen vedrørende disse dokumenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Hvis den (indledende) fremlæggelse af genparten ikke var den afgørende tidsmæssige oplysning, og det var påkrævet at fremlægge genparten igen på et senere tidspunkt, ville der opstå forsinkelser samt yderligere procedurer og arbejde, såvel for de berørte parter som for de myndigheder, der behandler arvesagen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. i retslitteraturen bl.a. de i fodnote 24 i dette forslag til afgørelse nævnte forfattere; jf. ligeledes den tyske regerings skriftlige indlæg, punkt 25, 26 og 29, samt, om end mindre udførligt, Kommissionens skriftlige indlæg, punkt 26.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Det anførte argument er direkte forbundet med de formål, der lå til grund for indførelsen af beviset. Dets indførelse havde navnlig følgende til formål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>rettigheder, der tilkommer arvinger og legatarer, andre af afdødes nærtstående samt boets kreditorer, bør sikres effektivt<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, samt</P></ITEM><ITEM><P>at skabe <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>en hurtig, gnidningsfri og effektiv afvikling af en arvesag med grænseoverskridende virkninger<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>7. og 67. betragtning til forordningen.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Forfølgelsen af disse formål ville blive bragt i fare af, at genparten, ud over ved dens fremlæggelse, skal være gyldig, når den myndighed, for hvilken genparten er fremlagt, skal træffe sin endelige afgørelse. Hvis dette var tilfældet, kunne man frygte, at der ville være flere tilfælde, hvor den berørte part måtte ansøge den udstedende myndighed om forlængelse eller om en ny genpart, end tilfælde, hvor dette ikke ville være nødvendigt.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Ved vurderingen af fordele og ulemper bør det tages i betragtning, at den myndighed, der har udstedt genparten, generelt<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Et bevis, der er udstedt i en medlemsstat til brug i en anden medlemsstat, har de retsvirkninger i førstnævnte, der er fastlagt i forordningen, jf. artikel 62, stk. 3.</P></NOTE> befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor genparten fremlægges, og dermed vil gentagne ansøgninger uundgåeligt føre til forsinkelser og ekstraomkostninger<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Forordningen omhandler som nævnt ikke proceduren vedrørende forlængelse. Det er logisk at antage, at forlængelsen sker automatisk, for så vidt som beviset ikke er ændret eller tilbagekaldt, hvis den udstedende myndighed ikke har oplysninger, der tyder på det modsatte. Det tilkommer imidlertid medlemsstaterne at afgøre dette spørgsmål, som er underlagt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.</P></NOTE>. Systemets hurtighed, fleksibilitet og effektivitet vil blive forringet i samme ombæring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Som den tyske regering har fremhævet<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Punkt 26 i den tyske regerings skriftlige indlæg.</P></NOTE>, kan det desuden forekomme, at den yderligere frist, som forlængelsen eller fornyelsen af den bekræftede genpart medfører, ikke er tilstrækkelig til at sikre dens virkning på den dato, hvor der skal træffes afgørelse. I så fald vil der være behov for på hinanden efterfølgende ansøgninger om forlængelse eller fornyelse afhængig af procedurens kortere eller længere varighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Jeg er sammenfattende af den opfattelse, at det ikke er foreneligt med forordningen som hovedregel at pålægge den berørte part en pligt til at ansøge om forlængelse af genparten – eller om udstedelse af en ny genpart – når den genpart, som er blevet fremlagt, var gyldig og havde virkning på det tidspunkt under sagen, hvor den berørte part fremlagde den.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bevisets (og dets genparters) manglende retlige korrekthed</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Det kan imidlertid forekomme, at der efter det oprindelige tidspunkt, hvor genparten blev fremlagt, er tvivl om eller tegn på, at beviset er blevet berigtiget, ændret, tilbagekaldt eller suspenderet. I så fald kan det forekomme, at genparten efterfølgende ikke svarer nøjagtigt til selve arvebeviset.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Ønsket om at lette forvaltningen af arvesager med grænseoverskridende virkninger er et centralt formål med forordningen, men der er ikke tale om et absolut krav. Dette formål sameksisterer med ønsket om at bevare ligheden mellem det, der attesteres, og det, der er retligt korrekt. Denne hensigt udmønter sig i et behov for at sikre overensstemmelse mellem det, der er korrekt, og beviset og mellem beviset og genparterne heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>I en kontradiktorisk procedure har den part, som bevisets indhold er til skade for, en interesse i at lægge vægt på disse forhold og kan i givet fald underrette den myndighed, for hvilken sagen er indbragt, om eventuelle ændringer i det originale dokument (beviset), som er foretaget efter udstedelsen af den fremlagte genpart<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Normalt skal sådanne ændringer også dokumenteres. Hvis der er sket ændringer, kan den pågældende anmode om en genpart af beviset i egenskab af en person, der har en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, som omhandlet i forordningens artikel 70, stk. 1.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Intet er til hinder for, at den myndighed, for hvilken tvisten er indbragt, på dette tidspunkt vurderer betydningen af de udsagn, som modsiger overensstemmelsen mellem det, der er korrekt, og beviset eller mellem beviset og genparten, og kræver et <HT TYPE="ITALIC">nyt</HT> dokument, der er korrekt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det forholder sig anderledes i procedurer, hvor der ikke foreligger en pligt til at underrette andre berørte parter eller andre potentielle skadelidte, om sagen med henblik på de pågældendes fremmøde for den myndighed, der skal træffe afgørelse. Som jeg tidligere har forklaret, har forordningen indført foranstaltninger<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Punkt 41 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, der kan bibringe en løsning i disse tilfælde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Den udstedende myndighed bør nærmere bestemt underrette de personer, til hvem genparten er udstedt, om enhver ændring med hensyn til beviset<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Forordningen fastsætter ikke grænser for denne pligt. Efter min opfattelse er en myndighed ikke fritaget efter seks måneder: ansøgningen om forlængelse af genpartens gyldighed skal ikke nødvendigvis indgives efter dens udløb.</P></NOTE> med henblik på at undgå misbrug heraf<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Når dette forhold er blevet meddelt, bør de personer, til hvis fordel den gældende (dvs. endnu ikke udløbne) genpart er blevet udstedt, ikke vente til udløbet af perioden på seks måneder, inden de ansøger om en ny genpart, eftersom den foregående er blevet ugyldig.</P></NOTE>. En part, som ikke underretter (modtagerstatens myndighed, som genparten er blevet forelagt) om, at genparten ikke er i overensstemmelse med det originale bevis, da sidstnævnte er blevet tilbagekaldt, berigtiget eller ændret, udøver efter min opfattelse misbrug.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Hvis den myndighed, for hvilken genparten fremlægges, på andre måder kommer i besiddelse af oplysninger, som med rimelighed begrunder dens tvivl om det oprindelige bevis’ status, er der endelig intet til hinder for, at den pålægger den berørte part at føre bevis for denne detalje.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Forordningen tillader som nævnt, at indehaveren af genparten ansøger om forlængelse af dens gyldighed eller om udstedelse af en ny genpart<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Selv om dette ikke nævnes i forordningen, forekommer det rimeligt at forbinde forlængelsen af genpartens gyldighed med det tilfælde, hvor beviset ikke er blevet ændret, og anmodningen om en ny genpart med det tilfælde, hvor beviset netop er blevet ændret. Der er intet til hinder for at vælge den anden mulighed, selv når det originale bevis ikke er blevet ændret.</P></NOTE> uden betingelser<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>I modsætning til det, der gør sig gældende for udstedelser med en gyldighed på over seks måneder, hvilket er muligt, dog kun i <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, jf. forordningens artikel 70, stk. 3. Der foreligger ikke oplysninger om de tilfælde, der er omfattet af undtagelsen. Efter min opfattelse bør en indledende vurdering af, at en procedure vil vare længere end seks måneder, ikke være en sådan undtagelse, da det ikke er usædvanligt, at den gennemsnitlige varighed af typiske arvesager overskrider seks måneder, navnlig i visse medlemsstater.</P></NOTE>. Denne bestemmelse afviger fra indholdet af Kommissionens oprindelige forslag, hvis artikel 43 begrænsede virkningen af genparter til tre måneder<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis [KOM(2009) 154 endelig].</P></NOTE>. Den oprindelige udstedelse kunne ikke gøres gældende i en længere periode, og det var heller ikke muligt at forlænge gyldigheden af en forældet genpart. Den eneste mulighed for den berørte part var at ansøge om en ny genpart.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Den korte periode, der var fastsat, skabte en negativ reaktion hos juridiske forfattere og aktører<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. R. Crône, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>Le certificat successoral européen<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>, i G. Khairallah og M. Revillard, <HT TYPE="ITALIC">Perspectives du droit des successions européennes et internationales</HT>, Defrénois, Lextenso éditions, 2010, s. 155, navnlig s. 168. Jf. også udtalelsen fra Conseil des Notariats de l’Union Européenne af <DATE ISO="20091211">11.12.2009</DATE> vedrørende Kommissionens forslag (som kan tilgås via adressen: http://www.notaries-of-europe.eu/index.php?pageID=4976, s. 6). Som alternativer blev det overvejet at indføre elektroniske arvebeviser og fremme den indbyrdes forbundethed mellem de nationale registre over arvedokumenter: hvis myndighederne har umiddelbar adgang til oplysningerne, er det ikke nødvendigt at fastsætte en frist for genpartens gyldighed. Kommissionen har støttet undersøgelser i denne retning, hvis resultater kan findes via den europæiske e-justice-portal (https://e-justice.europa.eu/content_general_information-166-da.do?init=true). På nuværende tidspunkt er kun nogle af de nationale registre over europæiske arvebeviser forbundet indbyrdes.</P></NOTE>. Forslagets artikel 43 blev ændret i Europa-Parlamentet, som foreslog den nuværende ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Den løsning, som i sidste ende blev valgt, og som er mere fleksibel, muliggør en fredelig sameksistens mellem forordningens formål.</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>På den ene side anvender den datoen for fremlæggelsen af genparten som det tidspunkt, hvor genpartens gyldighed ud fra et tidsmæssigt perspektiv normalt skal vurderes.</P></ITEM><ITEM><P>På den anden side indfører den mekanismer til at bekræfte, at beviset og genparten er identiske, i det tilfælde, at den myndighed, der skal træffe afgørelse, nærer tvivl med hensyn til en genpart, der er udløbet i mellemtiden.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>På denne måde sikres efter min opfattelse en balance mellem målet om, at de berørte parter skal have en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>hurtig, gnidningsfri og effektiv afvikling af en arvesag med grænseoverskridende virkninger<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>, og målet om, at de kompetente myndigheder kan have tillid til, at de oplysninger, der er indeholdt i beviset, og som afspejles i genparten, er korrekte.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Således sikres en større overensstemmelse med formodningen om, at den eller de personer, der i beviset er nævnt (i dette tilfælde som arvinger), har de rettigheder eller de beføjelser, som er anført i beviset, uden andre betingelser og/eller begrænsninger i tilknytning til disse rettigheder eller andre beføjelser end dem, der er nævnt i beviset, hvis bekræftede genpart blot overfører disse oplysninger til de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at det tredje spørgsmål fra Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) besvares således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>Artikel 69, sammenholdt med artikel 70, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af <DATE ISO="20120704">4. juli 2012</DATE> om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, skal fortolkes således, at retsvirkningerne af en bekræftet genpart, som var gyldig på tidspunktet for den første fremlæggelse, men har mistet sin gyldighed, inden myndigheden har truffet den ønskede afgørelse, bør anerkendes.</P><P>Når der foreligger umiddelbare beviser for, at det europæiske arvebevis er blevet berigtiget, ændret, tilbagekaldt, eller dets retsvirkninger er blevet suspenderet, inden den pågældende myndighed har truffet afgørelse, kan denne myndighed kræve fremlæggelse af en ny genpart eller af en genpart med forlænget gyldighed.<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>